24 Spørgsmål til Professoren

24 Spørgsmål til Professoren

Denmark

I ”24 Spørgsmål til Professoren” vil lytterne opleve Lone Frank i dybe og medrivende samtaler med nogle af landets førende forskere, og hvis man foretrækker sin videnskabsjournalistik så udfordrende, underholdende og samtidig så nuanceret som muligt, går man ikke galt i byen med ”24 Spørgsmål til Professoren”.

Episodes

Professor i nationaløkonomi Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet  

Lykken er frihed, oplevelser og ingen børn, forklarer Christian Bjørnskov. Som nationaløkonom med speciale i lykkeforskning, kan han skrive under på, at danskerne faktisk er verdens lykkeligste folk. Især fordi vi har en høj grad af tillid til hinanden og kan tillade os at sige hvad som helst uden sociale sanktioner. Hør om hvordan Latinamerikanere er langt lykkerligere end de burde, hvorfor afrikanere skraber bunden af lykkehierakiet, og hvorfor høj intelligens gør dig ulykkelig.

Professor i plantebiokemi Birger Lindberg Møller, Københavns Universitet.  

Professor i plantebiokemi Birger Lindberg Møller, Københavns Universitet.
Planteforskningens svar på Indiana Jones, kalder de Birger Lindberg Møller ude i byen. Og det er ikke helt ved siden af. Han forklarer, hvorfor de tavse grønne vidundere er verdensmestre i kemisk syntese, hvordan han gennem 40 år har aflokket dem deres inderste hemmeligheder. Lindberg Møller er på vej med alger, der producerer kræftmedicin, mens han leder efter nøglen til billig bioethanol – i koalabjørnens blindtarm.

Seniorforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Molekylær søvn laboratorium på...  

Gå dog i seng, opfordrer søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Molekylær søvn laboratorium på Rigshospitalet, Glostrup. Mangel på søvn koster milliarder på bruttonationalproduktet, og gør os både dumme og syge. Alle dyr sover, men hvorfor er stadig et uløst mysterium. Skal hjernen skylles igennem for affaldsstoffer eller måske ligefrem skrumpes, fordi den er svulmet op af dagens aktivitet? Og hvad med drømmene? Er de tilfældig statisk elektricitet i hjernevindingerne, eller tjener de et formål?

Professor og astrofysiker Jens Hjorth fra Dark Cosmology Centre, Niels Bohr...  

Universet er uendeligt – og det udvider sig hele tiden. Professor ved Niels Bohr Instituttet Jens Hjort kalder sig ”opdagelsesrejsende i universet” og kaster sig konsekvent over kosmologiens store spørgsmål. Tag med til The Dark Side – vi kigger nærmere på galaksernes ustrukturerede barndom og kommer en tur omkring sorte huller, mørk energi og guldproducerende gammaglimt.

Professor i nanoteknologi ved DTU Anja Boisen  

Tror man, at nanoteknologi bare er selvrensende sokker og imprægnering til sofaen, kan man begynde her. Professor ved DTU Anja Boisen medbringer en kunstig nano-”næse”, som på stedet afslører alvorlige infektioner i vores ånde og en CD, der indeholder et helt hjemmelaboratorium. Der er julehistorier om nano-robotter på pilleform og bakterier, der hackes og omprogammeres som nano-cyborger.

Carsten Rahbek, en af verdens førende biodiversitetsforskere  

Vi står på randen af en artsmæssig massegrav, og det er tid at tage solbrillerne af. Kun hver tiende art er overhovedet beskrevet, men de uddør med en hast, som minder om dengang dinosaurerne forsvandt. Naturen skal nok klare sig, siger Carsten Rahbek, som er en af verdens førende biodiversitetsforskere, men Homo sapiens kan få problemer. Et af dem er nye alvorlige sygdomme. I en artsfattig verden begynder virus som har holdt sig til dyr at angribe mennesker, og Homo sapiens bliver fremtidens store ressource for alle slags snyltere.

Medieforsker og professor Anne Jerslev  

Er gamle kvinder de nye hipstere? Når medieforsker og professor Anne Jerslev fordyber sig i modereklamer og tv-serier, møder hun flere og flere ældre kvinder i stærke roller. Pludselig ser vi rollemodeller på 70 og stilikoner i 90erne. Er der tale om en gryende ”lady”-power eller er de påfaldende glatte, slanke og ungdommelige gamlinge snarere et tegn på en voksende angst for den virkelige alderdom, som venter os?

Psykologiprofessor Henrik Høegh-Olesen  

Kunstnere får mere sex og flere børn, men det med æstetik er mere end bare en påfuglehale, der tiltrækker partnere. Vi har en dyb medfødt trang til at udsmykke verden, og æstetiske udtryk er vævet ind i hele vores adfærd som sociale tegn, siger psykologiprofessor Henrik Høegh-Olesen. Sammen dissekerer vi det æstetiske menneskedyr og finder rødderne til, hvorfor mødre synger for småbørn og rødt er farven til en tur i byen.

Professor i klassisk arkæologi Rubina Raja  

Mens ISIS smadrer templer i Palmyra, genrejser danske arkæologer den sagnomspundne karavaneby med forskning. Rubina Raja er professor ved Aarhus Universitet, og hun bruger de over 3000 kendte gravportrætter fra Palmyras korte storhedstid til at forstå livet i en by med mange folkeslag og endnu flere guder. I Glyptotekets støvede magasiner møder vi Skønheden fra Palmyra og får historien om den oprørske dronning Zenobia, som gav Rom fingeren og opbyggede sit eget imperium hele vejen fra Ægypten til Tyrkiet.

Professor i statskundskab Michael Bang Petersen  

Kan dit personlige forhold til virus og bakterier virkelig hænge sammen med din holdning til indvandring? Og påvirkes din indstilling til velfærdsstatens omfordelingspolitik af, hvorvidt du bliver spurgt før eller efter frokost? Ja og ja, afslører Michael Bang Petersen. Han er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og bruger evolutionspsykologiske indgangsvinkler til at forstå os som zoon politikon – det politiske dyr.

Biologisk antropolog og gæsteprofessor Pia Bennike  

Hvordan stod det til med danskheden i stenalderen? Blev de lokale jægerstammer løbet over ende og udryddet af indvandrere, som kom herop sydfra og spredte deres fremmede ideer om agerbrug? Eller blandede nye og gamle indbyggere sig med hinanden og enedes om at dyrke jorden? Pia Bennike er en af landets få biologiske antropologer, og hun fortæller om at læse fortiden i gamle knogler. Og om forskning, der kan blive kvæstet i mødet med den politiske korrekthed.

Professor i antropologi samt biolog Andreas Roepstorf  

Mød Homo cooperansis – det samarbejdende menneske. Måske er det hverken sprog eller redskaber, som skiller os fra vores behårede slægtninge, men en helt særlig og indbygget trang til at samarbejde. Antropolog og biolog Andreas Roepstorff fra Aarhus Universitet måler, hvad der sker i os, når vi arbejder sammen. Hør om kroppe der bevæger sig i takt, om hjerter der indstiller sig på samme rytme og om, hvornår tillid er godt og kontrol er dyrt.

Mikrobiolog og professor Tine Rask Licht  

Lort sælger og tarme har fået charme, men vi har et underlig skizofrent forhold til mikrober, siger mikrobiolog Tine Rask Licht. Vi spiser fancy yoghurt for at forkæle vores tarmbakterier, men koger straks sutten, når ungen taber den på gulvet. Glem renhedshysteriet, for bakterierne er med os fra fødslen, og de vil os det godt. Mennesket er nemlig ikke bare menneske, men et komplekst økosystem af mikrober.

22. okt. 2016, Filosof og professor i dyreetik ved Københavns Universitet,...  

De kan både være smartere og mere empatiske end børn, men dyr er ikke mennesker med pels. For filosof og professor i dyreetik ved Københavns Universitet, Peter Sandøe, er et uoverskrideligt skel mellem dem og os med til at opretholde menneskelig værdighed. Og så minder han om, at det nok var kæledyrene, der domesticerede os og ikke omvendt. Lone Frank.

15. okt. 2016, Religionshistoriker Mikael Rothstein  

I begyndelsen var de små guder, men de er på vej til at uddø. Religionshistoriker Mikael Rothstein fortæller om Penan folket, som lever på Borneo og ikke aner, hvad ”tro” betyder. Deres allestedsnærværende ånder er bæredygtige i regnskoven, men de ''store guder" smadrer livet som jægersamler. De moraliserende herrer vi kender fra jødedom, kristendom og islam er nemlig opfundet til noget helt andet – de skal banke det komplekse samfunds borgere på plads.

8. okt 2016 demokratiforsker Jacob Gerner Hariri  

Er demokratiet den naturlige slutning på menneskets politiske historie eller bare vestens hellige ko? Lektor i statskundskab Jacob Gerner Hariri afdækker forudsætninger for demokrati og statsdannelse, og han lægger ikke fingrene imellem. Demokratiet rulles tilbage i Østeuropa, og når Mellemøsten har det svært med demokrati, er det fordi de aldrig har været grundigt koloniseret af europæere.

24 Spørgsmål til Professoren uge 31, 2016  

Psykolog Gert Martin Hald, lektor og afdelingsleder ved Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet.
Da Gert Martin Hald var ung psykolog besluttede han at blive pornoforsker på grund af forargelse. Ikke over pornoen men over den måde debatten om sex kører på antagelser, men ser bort fra viden. Vi tager fat på tidens stående påstande og tjekker, hvad forskningen faktisk siger. Skader den unges seksualitet og skaber den afhængighed? Eller vokser de sejlivede myter ud af de gamles evige bekymring for, hvad de unge foretager sig?

24 Spørgsmål til Professoren uge 30, 2016  

Psykiater David Erritzøe, Medicinsk Forskningsstipendiat, Imperial College London. Svampe og LSD i medicinskabet. Psykedeliske stoffer gør come back i forskningen, og psykiater David Erritzøe er med i forreste række. Som forsker ved Imperial College i London er han med i banebrydende forsøg med psilocybin mod depression. Men hvordan virker de mystiske stoffer? Og hvordan kan forsøgspersonernes ”åndelige” oplevelser oversættes til hjernekemi?

24 Spørgsmål til Professoren uge 29, 2016  

Professor: Kulturforsker Garbi Schmidt, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC. Døden er vores sidste store tabu. Garbi Schmidt er professor i interkulturelle studier ved RUC, men hun er også en af de få, som taler højt om døden. Som kræftpatient har hun oplevet døden ånde sig i nakken, og sammen finder vi ind til, hvad det gør ved os at lever med den. Fra de dybe personlige oplevelser går der tråde til en overraskende forskning i dødens rolle for livet. Lone Frank

24 Spørgsmål til Professoren uge 28, 2016  

Professor: Psykiater Tom Bolwig, professor emeritus ved Københavns Universitet. Man behøver ikke at være skør for at være kunstner, men det hjælper. Psykiater og professor emeritus Tom Bolwig har oplevet, hvordan angst og depression kan plage kreative mennesker, men samtidig være deres kunstneriske brændstof. Vi udforsker, hvordan epileptisk hjerneaktivitet kan føre direkte til Gud og skizofrene gener være en gave til menneskeheden. Lone Frank.

0:00/0:00
Video player is in betaClose