24syv Morgen

24syv Morgen

Denmark

24syv Morgen giver dig en god start på dagen. Vi fortæller dig dagens vigtigste historier fra ind- og udland, så du er godt klædt på til dagens opgaver.

Episodes

Formandsvalg i Grønlands kan fremrykke løsrivelse fra Danmark, skal en...  

Når det grønlandske Siumut-parti i dag skal vælge ny formand, kan det få ganske afgørende betydning for Danmark og rigsfællesskabet. For hvis udfordreren, Vittus Qujaukitsoq, vinder kampvalget over den siddende formand, Kim Kielsen, der genopstiller, kan Grønlands løsrivelse og selvstændighed rykke et skridt nærmere. Vi taler med Martin Breum, journalist, forfatter og iagttager af Arktis og rigsfællesskabet.

 

Kommer vi overhovedet til at få en sommerdag, altså hvor det er over 25 grader, i juli måned? I forlængelse af vejrudsigten taler vi med Klaus Larsen, meteorolog ved DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.

 

I går morges diskuterede vi 24syv Morgen, om man bør begrænse børns forbrug af Youtube, fordi de kan støde på farligt/upassende/mærkeligt indhold. I den forbindelse kom vi også ind på de børn og unge, der laver youtube-videoer. Altså såkaldte "youtubere". Vi taler videre med Katrine K. Pedersen, forfatter og ekspert i kommunikation og medieudvikling.

Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen 

Er der grund til at være bange for ulve? og svensk it-skandale kan koste...  

Ulven er kommet tilbage til Danmark. Der er ifølge Københavns Universitet 5 DNA-registrerede ulve i Danmark: fire hanner og én hun. Spørgsmålet er, om vi skal begynde at dræbe dem igen, eller om vi skal lade dem leve denne gang. Vi taler med Jens Kristian Nielsen fra Ulfborg der frygter ulven og Bengt Holst, videnskabelig direktør i Zoologisk have i København og formand i Det Dyreetiske råd.

Sveriges regering sluttede onsdag aften et flere timer langt krisemøde, efter et politisk flertal har erklæret mistillid til den svenske forsvarsminister, infrastrukturminister og indenrigsminister. Det sker efter at en IT-skandale i Sveriges transportstyrelse er eksploderet, og følsomme oplysninger på svenske militær og politifolk og svensk infrastruktur KAN være lækket til østeuropæiske IT-medarbejdere. Det kan betyde at ministrene bliver tvunget til at forlade deres poster i Sveriges socialdemokratiske regering, ligesom regeringen angiveligt overvejer at træde tilbage. Vi taler med Staffan Dahllöf, svensk journalist bosat i Danmark.

Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen

24syv Morgen 08.05 26-07-2017 (2)  

24syv Morgen giver dig en god start på dagen. Vi fortæller dig dagens vigtigste historier fra ind- og udland, så du er godt klædt på til dagens opgaver.

24syv Morgen 07.05 26-07-2017 (1)  

24syv Morgen giver dig en god start på dagen. Vi fortæller dig dagens vigtigste historier fra ind- og udland, så du er godt klædt på til dagens opgaver.

24syv Morgen 08.05 25-07-2017 (2)  

24syv Morgen giver dig en god start på dagen. Vi fortæller dig dagens vigtigste historier fra ind- og udland, så du er godt klædt på til dagens opgaver.

24syv Morgen 07.05 25-07-2017 (1)  

24syv Morgen giver dig en god start på dagen. Vi fortæller dig dagens vigtigste historier fra ind- og udland, så du er godt klædt på til dagens opgaver.

24syv Morgen 08.05 24-07-2017 (2)  

24syv Morgen giver dig en god start på dagen. Vi fortæller dig dagens vigtigste historier fra ind- og udland, så du er godt klædt på til dagens opgaver.

24syv Morgen 07.05 24-07-2017 (1)  

24syv Morgen giver dig en god start på dagen. Vi fortæller dig dagens vigtigste historier fra ind- og udland, så du er godt klædt på til dagens opgaver.

Anmeld en tigger, mænd på barsel og bogklub  

Ville du anmelde en tigger? Vores journalist Søren Mejer Jensen spurgte i forgårs folk, om de ville anmelde to kvinder, som tiggede med en kop ved Nørrebro Station i København. Det var der umiddelbart ikke nogen, der ville. Nu spørger vi også politikerne, om de ville gribe til handling, hvis de så en tigger i det offentlige rum.

Danske mænd tager omtrent 25 dages barsel - og kvinderne tager 231 dage. Hvis man kigger mod vores nordiske nabolande, er de danske mænd de allerdårligste i Norden til at holde barsel med de nyfødte. I dag spørger vi om det er okay, at danske mænd kun holder 25 dages barsel?


I dagens udsendelse holder bogklub - nærmere betegnet sci-fi Bogklub. Vi taler med to repræsentanter for klubben "The Secret Corner Book Club" - en Science Fiction og Fantasy-læseklub. Dagens omdrejningspunkt er bogen "Drømmer androider om elektriske får" (1968) af Phillip K. Dich.


Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen

Mænd på barsel, anmeld en tigger og O.J. Simpson  

Danske mænd tager omtrent 25 dages barsel - og kvinderne tager 231 dage. Hvis man kigger mod vores nordiske nabolande, er de danske mænd de allerdårligste i Norden til at holde barsel med de nyfødte. I dag spørger vi om det er okay, at danske mænd kun holder 25 dages barsel?

Ville du anmelde en tigger? Vores journalist Søren Mejer Jensen spurgte i forgårs folk, om de ville anmelde to kvinder, som tiggede med en kop ved Nørrebro Station i København. Det var der umiddelbart ikke nogen, der ville. Nu spørger vi også politikerne, om de ville gribe til handling, hvis de så en tigger i det offentlige rum.


Selv om du er en af dem, der har den største paratviden i hele landet, kan begå dig på 9 sprog og har en kandidatgrad fra universitet, så betyder det ikke nødvendigvis at du kan få et job. Vi taler med Jens Andersen som, på trods af sit skinnende CV, ikke kan få et job.


Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen

Forskønnelse af terrorsikring, Jehovas Vidner er en ekstremistisk religion og...  

Flere steder er man begyndt at forskønne terrorsikring med plantekasser, bænke og cykelstativer. Det mener flere borgerlige debattører er "totalt upassende". De store blokke SKAL ifølge dem være grimme - for det er terroren også. Vi taler med Mads Boserup Lauritsen, indehaver af virksomheden TagTomat, som blandt andet står bag tilpasningen af terrorsikringen.

Jehovas Vidner bliver i Rusland nu betegnet som en ekstremistisk religion på linje med militante og terroristiske grupper. Den russiske højesteret har stadfæstet et forbud mod religionen, og det betyder, at trossamfundets ejendom nu kan konfiskeres, og at det kan give fængselsstraf at samles til møder. Vi taler med Simon Kruse, Ruslands-korrespondent for Berlingske om sagen.

En "krigszone" - sådan blev protesterne og optøjerne beskrevet i flere medier, da verdens mægtigste ledere mødtes under G20-topmødet i Hamborg. Og særligt det høje antal af sårede betjente vakte opsigt og blev gengivet i medier verden over. Berlingske skrev: "Næsten 500 betjente såret under optøjer i Hamborg" og i Ekstra Bladet lød det: "476 betjente sårede efter blodige kampe i Hamborg." Journalist på Radio24syv, Sofie Rye, fortæller, hvorfor dette muligvis er en overdrivelse fra politiets side.

Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen

Forskønnelse af terrorsikring, tiggeranmeldelser og Tyrkiet vil have...  

"Hvem har dog fået den syge idé at gøre beskyttelse mod salafistisk terror nuttet?" Det skriver Henrik Dahl fra Liberal Alliance på Facebook, efter flere af de grå betonblokke, der er sat op på gågader og festivaler landet over, er blevet forskønnet med plantekasser, bænke og cykelstativer. Skal terrorsikring forskønnes og udsmykkes? Nej, mener Søren Hviid Pedersen, borgerlig debattør og lektor i statskundskab.

I tirsdags blev en 47-årig rumæner som den første dømt efter den nye tiggerlov. Ifølge den nye tiggerlov er det ulovligt at tigge på offentlige steder - gågader, stationer eller ved supermarkeder, da det er "utryghedsskabende". Vi spørger folk på gaden, om de kunne finde på at anmelde en tigger.

En 42-årig usbekisk mand bosat i Vejle blev i går varetægtsfængslet i fire uger i Danmark, fordi tyrkiske myndigheder anklager ham for at have medvirket i et terrorangreb i Istanbul nytårsnat. Varetægtsfængslingen af manden fra Vejle sker, efter de danske myndigheder har modtaget en anmodning fra de tyrkiske myndigheder, der vil have manden udleveret. Vi taler med Deniz Serinci, journalist og forfatter, som har læst og oversat det tyrkiske anklageskrift.

Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen

Tøjguide til aktivister, Amnesty Internatonals direktør sigtet for...  

Der Spiegel har undersøgt, hvad det er for noget tøj demonstranter, der demonstrerede under G20-topmødet i Hamborg i sidste uge, havde på
og hvor det er produceret. Med os i studiet har vi Yolanda Bluff, BA i tekstildesign, håndværk og formidling og har arbejdet med tøj og bæredygtighed. Vi taler med hende om den tøjguide, hun har lavet til aktivister. 

Amnesty Internatonals direktør, Idil Eser, blev i går sigtet for terrorstøtte i Tyrkiet og kan måske se frem til op mod ti år i fængsel, hvis hun bliver dømt. Generalsektratæren i Amnesty International i Danmark, Tine Christensen er rystet over sigtelsen. Reporter Hans Skovgaard har talt med hende.

Verdens længste cykelløb startede i går: Redbull Trans-Siberian Extreme. Cykelløbet, der er næsten 9.000 km. langt, består af 14 etaper
spredt ud på blot 23 dage. Det er tredje gang, at løbet i Rusland køres. Et løb der er så hårdt, at kun to deltagere har gennemført det indtil nu. Vi taler med Kasper Enghoff-Lerche, der sidder i servicebil og hjælper Michael Knudsen, som er én af de tre danske deltagerer.

Høflighed, Voldelige flypassagerer og Seyit Ahmet Özkan om IS  

Danmark har en "Uhøflighedskultur". Sådan siger Michael Böss, lektor og samfundsforsker ved Aarhus Universitet, der er skuffet over det manglende niveau af høflighed i Danmark. Her til morgen tager vi debatten og stiller spørgsmålet: Er vi danskere et særligt uhøfligt folkefærd? Med os i studiet har vi Caspar Stefani, folketingskandidat for Konservative.


For to uger siden forsøgte en passager at åbne nødudgangen, mens flyet var i luften. Danske flyselsksaber oplever også mange voldelige og uregerlige passagerer. Antallet af indberetninger til Trafikstyrelsen om flypassagerer, der har opført sig voldeligt og dermed har udgjort en sikkerhedsrisikio stiger faktisk år for år.
Vi taler med Torben Andersen, kommunikationschef, Thomas Cook Airlines.

"Islamisk Stat er IKKE muslimernes opfindelse, det har vi andre hele tiden påpeget. Et godt bud er, at zionismen står bag disse kriminelle elementer. Zionismen styrer næsten hele verdens medier samt sidder tungt på salg af våben og produktion". Sådan skrev Socialdemokratiets byrådsmedlem Seyit Ahmet Özkan på Facebook den 22. juni. Vi taler med folketingskandidat for Socialdemokratiet, Lars Aslan, der mener at Seyit Ahmet Özkans udmeldninger " hører hjemme hos Hizb ut-Tahrir og ikke i Socialdemokratiet".

Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen

Unges stemmer bør tælle mere end ældres ved Folketingsvalg, Landmænd lukker...  

Unges stemmer bør tælle mere end ældres ved Folketingsvalg, mener filosof og stifter af Ungdomsbureauet, Olav Hesseldahl, som vi talte med i sidste time. I denne time taler vi med Leif Thordal på 69 år, som er uenig i, at unges stemmer skal veje tungere end ældres, da ældre har mere erfaring og bekymrer sig mere om verden end unge mennesker gør.

I over tyve år har landmand Asger Risgaard solgt kartofler i en ubemandet bod ude ved vejen, men det er nu slut. I sidste uge lukkede han sin bod som konsekvens af for mange tyverier.

I løbet af de sidste par uger har vi her på Radio24syv fortalt en række kritiske historier om VUC Syd i Haderslev, hvor ledelsen har brugt millioner af skattekroner på studieture til de ansatte og indretning af kontorer. I dag kan vi fortælle, at Rigsrevisionen tilbage i 2015 faktisk undersøgte en række forhold hos VUC Syd og fandt fejl i 44 ud af 49 bilag. Journalist på Radio24syv Thomas Foght og formand for Statsrevisorerne, Peder Larsen, tager os igennem sagen.

Værter: Ida Herskind & Morten Jeppesen

24syv Morgen 07.05 18-07-2017 (1)  

24syv Morgen giver dig en god start på dagen. Vi fortæller dig dagens vigtigste historier fra ind- og udland, så du er godt klædt på til dagens opgaver.

Sommerskrald, zionismen bag IS og webcam-afpresning  

Kommunerne bruger flere millioner af kroner på at fjerne skrald fra gaderne - særligt nu i sommermånederne. Men selvom det faktisk er ulovligt at smide affald, bliver reglerne ikke håndhævet. Vi taler med Ole Laursen, funktionschef i Danmarks Naturfredningsforening.

"Islamisk Stat er IKKE muslimernes opfindelse, det har vi andre hele tiden påpeget. Et godt bud er, at zionismen står bag disse kriminelle elementer". Sådan skrev det mangeårige byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Ishøj, Seyit Ahmad Özkan på Facebook den 22. juni. Vi taler med Ole Bjørstorp, socialdemokrat og borgmester i Ishøj Kommune.

28-årige Alexander Brice Stoustrup blev i juni kontaktet af en hacker, der gennem Alexanders webcam havde optaget ham i gang med at onanere. Nu ville hackeren så afpresse ham for 1000 dollars - men Alexander nægtede at betale. Han kommer i studiet og fortæller.

Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen

Sommerskrald, zionismen bag IS og nyheder fra Hong Kong  

Kommunerne bruger flere millioner af kroner på at fjerne skrald fra gaderne - særligt nu i sommermånederne. Men selvom det faktisk er ulovligt at smide affald, bliver reglerne ikke håndhævet. Vi taler med Lars Barsballe, medarbejder i Vej og Park-afdelingen i Kolding Kommune.

"Islamisk Stat er IKKE muslimernes opfindelse, det har vi andre hele tiden påpeget. Et godt bud er, at zionismen står bag disse kriminelle elementer". Sådan skrev det mangeårige byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Ishøj, Seyit Ahmad Özkan på Facebook den 22. juni. Vi spørger ham, hvad han bygger den påstand på.

Sommeren igennem ringer vi hver dag til en dansker rundt om i verden for at høre, hvordan avis-overskrifterne lyder i deres land. I dag taler vi med Mark Aaju Larsen, programmør i Hong Kong.

Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen

Bogklub, udfasning af benzin- og dieselbiler og Liu Xiaobo er død  

Hver fredag henover sommeren har vi en bogklub her i morgenprogrammet. Alle kan være med og vi læser kun korte bøger. Denne gang har vi læst den norske forfatter Erlend Loes bog Doppler. I selskab med bogklubben "smagsdommerklubben" endevender vi bogens indhold og bedømmer dens kvalitet.

Skal vi udfase benzin- og dieselbiler totalt? Vi tager debatten, fordi Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er kommet med et nyt vidtgående forslag: Han vil indføre et totalt stop for salg af benzin -og dieseldrevne biler i hele Frankrig gældende fra 2040. Herhjemme så Alternativet også gerne en udfasning af biler, der kører på fossile brændstoffer. De vil have, at al salg af NYE benzin- og dieselbiler til privat brug stopper allerede i 2025, så de er væk fra vejene i cirka 2040.


En af Kinas mest kendte politiske fanger, Nobelpristageren Liu Xiaobo, døde i går på et hospital i byen Shenyang i det nordøstlige Kina. Liu Xiaobo var 61 år og syg af leverkræft i et fremskredent stadie, en diagnose, han fik i maj i år. Han har siddet fængslet siden 2009, efter at han var med til at forfatte et opråb om demokrati i Kina.

Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen

Udfasning af benzin- og dieselbiler, adfærdskodeks og terroranslag mod København  

Skal vi udfase benzin- og dieselbiler totalt? Vi tager debatten, fordi Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er kommet med et nyt vidtgående forslag: Han vil indføre et totalt stop for salg af benzin -og dieseldrevne biler i hele Frankrig gældende fra 2040. Herhjemme så Alternativet også gerne en udfasning af biler, der kører på fossile brændstoffer. De vil have, at al salg af NYE benzin- og dieselbiler til privat brug stopper allerede i 2025, så de er væk fra vejene i cirka 2040.

Der ER brug for et adfærdskodeks, der regulerer nødhjælpsorganisationernes redningsarbejde, mener EU-kommissionen. Derfor har man bedt Italien, hvor langt de fleste migranter kommer i land, om at lave et udkast til adfærdskodekset. Og nu er Italiens udkast til sådan et adfærdskodeks blevet offentliggjort af den italienske avis. Mere om dette udkast i dagens udgave af 24syv morgen.


Den 21-årige syriske flygtning Dieab K., den såkaldte tændstikmand, er blevet dømt for sit forsøg på at forberede et terrorangreb mod København. Manden blev opdaget, da dansk politi stoppede ham ved grænsen, og manden ikke kunne fremvise et pas. Derefter anholdt tysk politi ham - på sig havde han 17.000 tændstikker, 6 walkie talkier, en bombemanual og 8 afskedsbreve. Det skriver TV2. 


Værter: Ida Herskind og Morten Jeppesen

0:00/0:00
Video player is in betaClose