Aarhus University

Aarhus University

Denmark

The public profile for Aarhus University.Here will be posted various science podcasts, interviews, lectures etc.

Episodes

SuperTanker: Peter Humaidan  

Peter Humaidan begyndte at læse engelsk på universitetet, men Shakespeare og ordet "the" kom i vejen. I stedet blev AU-professoren en af verdens bedste fertilitetslæger. Vejen gik via en oplevelse med akupunktur i Sverige.

SuperTanker: Nils Bubandt  

Antropologen Nils Bubandt har brugt store dele af sit forskerliv på at studere oprindelige folkeslag i Indonesien. Og den forskning er ifølge ham med til at gøre os klogere på os selv.

SuperTanker: Dan Ringgaard  

Et helt studie hvor opgaven var at læse så meget litteratur som muligt. Det var næsten for godt til at være sandt, og Dan Ringgaard blev da også så optaget af sit fag, at litteraturen er blevet hans måde at læse verden på. Mød lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet Dan Ringgaard....

SuperTanker: Lisanne Wilken  

Europaforskeren Lisanne Wilken er vild med Det Internationale Melodi Grand Prix. Så meget at hun har gjort det til et af sine forskningsområder. Melodi Grand Prix er måske en lettere vulgær sangkonkurrence, men er også en fortælling om europæisk historie, identitet, politik og kultur.

SuperTanker: Søren Fauth  

Professor i tysk Søren Fauth kan ikke give slip på filosoffen Arthur Schopenhauer. Med Schopenhauers viljesfilosofi som inspiration foretager forskeren Søren Fauth det, han selv kalder "dybdeboringer i eksistensen".

SuperTanker: Hans Kjeldsen  

Professor Hans Kjeldsen leder efter liv på fremmede planeter. Hans fascination af verdensrummet blev vakt, da han som dreng så de allerførste billeder af planeterne i vores eget solsystem. Og hvad der dengang mest var gætværk og science fiction, nærmer astronomerne sig i dag videnskabelige svar på.

SuperTanker: Dorthe Berntsen  

Dorthe Berntsen forsker i, hvordan vi husker. Og hun er en af verdens bedste til det. Faktisk opfandt hun sin egen måde at undersøge menneskelig hukommelse på, da hun var ph.d.-studerende. Dorthe Berntsen har også skrevet flere skønlitterære romaner, og forfattergerningen har været med til at inspirere hendes forskning.

SuperTanker: Rasmus Ejrnæs  

Rasmus Ejrnæs holder øje med vores natur. Han forsker i biodiversitet og er blandt andet med til at udgive den såkaldte danske rødliste, hvor man kan se hvilke dyre, svampe- og plantearter, der er truede og risikerer helt at forsvinde. Og selv om nogle af arterne måske ikke gør den helt store nytte, så er de en del af den vilde natur – som vi skal værne om. Ikke mindst for at værne om vildskaben i os selv....

SuperTanker: Tobias Wang  

Tobias Wang har altid været optaget af dyr. Også de dyr, vi kalder mennesker. I dag er han professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i eksotiske dyrearter og deres ekstreme fysiologi – som for eksempel giraffernes blodtryk og slangernes fordøjelse. Og meget af hans viden kommer faktisk også menneskedyret til gode. Hør om Tobias Wangs evige fascination og undren, der fortsat driver hans forskning fremad....

Per Fink: Funktionelle lidelser kan helbredes  

Professor i psykiatri og leder af Center for funktionelle lidelser Per Fink har brugt det meste af sit forskerliv på undersøge, hvorfor nogle mennesker får svære smerter uden at der tilsyneladende er en fysiologisk eller medicinsk årsag. I dette interview fortæller han om arbejdet med at forstå sygdomme som kronisk træthed, fibromyalgi, whiplash og andre funktionelle lidelser og ikke mindst forsøgene på at helbrede folk med disse lidelser. Interviewet er en del af Aarhus Universitets podcast-serie "Super-Tanker", der handler om forskernes tanker om deres fag. Vi taler med forskere, der arbejder på kanten af deres fag og går nye veje i forsøget på at opnå ny viden om verden og dens indbyggere.

Michael Rosholm - Selvfølgelig tager økonomer også fejl  

Økonomer udtaler sig om flere og flere ting i samfundet, og økonomiens genstandsfelt er blevet langt større de senere år. Men økonomi er ikke en eksakt videnskab og selvfølgelig tager økonomer fejl, siger professor i økonomi, tidligere vismand og formand for TrygFondens Børneforskningscenter Michael Rosholm.

Prof. Jørgen Christensen-Dalsgaard  

Prof. i fysik på Aarhus Universitet, Jørgen Christensen-Dalsgaard holder festtale til Aarhus Universitets årsfest 2012.

You May Now Kiss The Bride  

USA ændrer kristendommen i Danmark. Bryllupper bliver amerikanske udstyrsstykker. Det skal være helt specielt og foregå særlige steder. Når ringene er sat på, vil de fleste brudepar gerne kysse hinanden. Alt det har de lært i amerikanske film. Amerikanisering påvirker også danskernes syn på forholdet mellem stat og kirke. Det nye er ikke, at folkekirken udfordres udefra. Det nye er, at påvirkningen kommer fra USA. Dr. theol., Peter Lodberg, lektor v. afdelingen for Systematisk Teologi fortæller os om sit syn på amerikanisering af samfundet.

Vågekonernes Genkomst  

Hvorfor bruger mange frivillige deres tid til at hjælpe døende i deres sidste tid? I dette interview fortæller lektor Tine Fristrup fra Aarhus Universitet om vågekonetjenesten, der både opfylder et behov hos den døende, som har brug for omsorg, trøst og måske en rolig berøring, og som hjælper de pårørende, som kan være meget slidte af at være konstant til stede for den døende. Camilla Mehlsen fra Aarhus Universitet interviewer.

Vidensbrunch På Café Hack- Ole Lauridsen  

Vi lærer alle sammen forskelligt. Faktisk finder der ifølge lektor Ole Lauridsen fra Aarhus Universitet 28 forskellige læringsstile, og derfor bør uddannelsessystemet også indrettes, så forskellige læringsstile bedre kommer til deres ret, mener han.

Vidensbrunch på Café Hack - Fysikkens facination  

Er tidsrejser mulige? Og hvis de er det i teorien, er de det så også i praksis? Lektor i fysik på Aarhus Universitet Ulrik Uggerhøj har bl.a. skrevet en bog om det spørgsmål. Hør hans svar i denne samtale.

Tænkepauser - Netværk  

Er du utro, så har du sex med hele verden! Hvorfor? Fordi alt er netværk, og du er forbundet med alle andre nulevende mennesker. Siden 1930'erne har forskere studeret sociale netværk, men det var internettet, som for alvor fik åbnet vores øjne for betydningen af netværk, og hvor udbredte de er overalt i verden. Så du er ikke kun forbundet til andre sexede mennesker, men også til andre arter som koen, hunden, loppen og bændelormen. Derfor er udbruddet 'Hvor er verden dog lille', når vi tilfældigt støder på en bekendt i de varme lande, faktisk overraskende sandt. Antallet af links mellem ethvert menneske og fx USA's præsident er nemlig kun seks, dvs. du skal i princippet bare kontakte seks mennesker, hvor den ene kender den anden, før du får Obama himself i tale. Se dét giver et vist vingesus til den smalltalk, du har med den vindtørre bordherre til årets familiefest - hvem ved, om han kender en, som du gerne vil kende? Jens Mogens Olesen inddrager os i sit netværk.

Tænkepauser - Natur  

Ja tak til flere vilde ulve, bævere og rovfugle i Danmark. Ja tak til mos, blomstrende urter i græsplænen og kvasbunker i haven. Nej tak til flere græsplæner og monotone marker i Danmark. Det mener seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet, der er aktuel med bogen Natur og en varm fortaler for vild natur og biologisk mangfoldighed. Ifølge Rasmus Ejrnæs har vi i Danmark stort set ikke afgivet en kvadratmeter til vild natur. Mange er bange for den spontane, ukontrollerede og vilde natur – og for vilde dyr som ulve. Men vi mister en masse liv ved at være bange. Rasmus Ejrnæs mener, det er fantastisk, at den vilde ulv er kommet tilbage til Danmark, og håber, han får den at se i sin have. Mange af de store vilde dyr er ellers blevet trængt væk, for vi har skudt dem, og vi giver dem ikke plads i naturen. Hvis vi vil gøre noget for biologisk mangfoldighed, skal vi give naturen mere plads. Men havens og skovens monotone bevoksninger giver ikke plads til mangfoldig dyre- og planteliv. Haveejerne vil hellere have græsplæner, og det danske skovbrug er en Ritter-Sport-skovbrug: Den er “kvadratisk, praktisk og god” – ligesom den tyske Ritter-Sport-chokolade – men også meget fattig på liv. Det er ikke sikkert, at naturelskere kan komme den vilde natur til undsætning. Naturelskere gør nemlig ikke altid, hvad der er bedst for naturen. Det er kampen om en vindmøllepark i Thy et godt eksempel på.

Tænkepauser - Monstre  

Paradoksalt nok elsker vi fiktionens gys og den pirrende skræk, den udløser i os, uanset om det er i form af bøger om forføreriske vampyrer eller film om morderiske aliens. Det mest slående ved overnaturlige monstre er selvfølgelig, at de ikke findes i virkeligheden. Ikke desto mindre bliver vi ved med at fortælle hinanden historier om spøgelser og uhyrer. Faktisk reagerer vi ens på tværs af kulturer, når vi ser en gyserfilm. Denne ens reaktion på gru er der en god forklaring på, som man finder ved at kigge på vores evolutionshistorie. Gru-forsker Mathias Clasen viser i bogen Monstre, at vi faktisk har brug for de opdigtede rædselshistorier, fordi de er et resultat af evolutionen. I millioner af år levede vi nemlig side om side med virkelige, sultne monstre, som havde menneske på menuen. Derfor har vores forhistoriske tilværelse som jaget vildt sat sig dybe spor i vores dna. Vores evne til at vågne på et splitsekund med alle sanser skærpet har udgjort forskellen på liv og død for vores forfædre. Så bag vores rationelle, moderne hjerner gemmer der sig en forskrækket primat, som gyser ved synet af lysende øjne og glinsende hugtænder i tusmørket - præcis som vi gør i biografens mørke, når monstret maser sig ind på helten.

Tænkepauser- Livshistorien  

Historien om kendte menneskers liv har en dragende kraft: Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Hvad blev Natascha Kampus udsat for i årene hos hendes kidnapper? Hvad kan vi lære af B.S. Christiansens liv på kanten? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig foldboldspiller? Vi sluger biografier og selvbiografier råt og bruger historierne om de kendte mennesker til at spejle vores egne liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle - vi har alle en livshistorie, og den spiller en afgørende rolle for, hvordan vi forstår os selv. Spørgsmålet om, hvem du er - og dermed spørgsmålet om din identitet - er tæt forbundet med din livshistorie. Vores livshistorie er vigtig for os, fordi den forbinder vores nutid med vores fortid og peger ud i vores fremtid. Den hjælper os med at forstå os selv og vores liv, så vi bedre kan træffe beslutninger og navigere i det. Lektor på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Dorthe Kirkegaard Thomsen fortæller os om Livshistorien.

0:00/0:00
Video player is in betaClose