Bearnaise er Dyrenes Konge

Bearnaise er Dyrenes Konge

Denmark

Bearnaise er Dyrenes Konge er madanmeldelse på radio. Forfatteren Martin Kongstad anmelder en restaurant efter 13-skalaen og taler med sin ledsager undervejs.

Episodes

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 49, 2016  

Er han narcissist? Tre ud af hundrede mænd er det. Hvordan ved du, at din date er narcissist? Hvad taler han om og hvordan siger han det? Hvilke konsekvenser vil det få at blive kæreste med ham? Christina Copty har prøvet det selv og nu hjælper hun primært kvinder med at komme ud af forhold med narcissistiske mænd. Vi taler det hele igennem og spiser på Nørrebro Bryghus.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 48, 2016  

Sandheden om Jomfru Ane Gade. Når Ole Nielsen ikke tog mod publikum på en af sine barer, spillede han poker med de tunge drenge, og hans kone vidste, at pengene altid lå i venstre forlomme. Bearnaise er dyrenes konge er taget til Aalborg for at hænge med en gammel bykonge og få alle tricks.
Maden er fra Applaus.

Særlig Mindeudsendelse om Søde-Jan (Sonnergaard) i Bearnaise er Dyrenes Konge.  

Særlig Mindeudsendelse om Søde-Jan (Sonnergaard) i Bearnaise er Dyrenes Konge.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 46, 2016  

Godsejerdatter Bente Scavenius var i hvid skjorte og en nydelig cardigan den dag, hun skulle hjem til Poul Borum.
Han åbnede døren i lange underbukser og netundertrøje.
Vi taler om de mennesker hun mødte i København, om kunst og karriere med omveje. Vi spiser på The Market.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 45, 2016  

Da advokat Eva Persson fyldte tredive år, forlod hun middagen og sine gæster klokken ni for at gå på arbejde. Klichéen om den kolde advokat kender alle, men hvordan er det rigtigt? Vi spiser på Lou Lou og taler om sagerne.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 44, 2016  

Mia Sylvester var sikker på, at hun ville brage lige ind på A-listen, da hun stod i kulissen og ventede på at debutere som stand-up komiker. Bearnaise er dyrenes konge har fået fingre i optagelser fra aftenen og kan røbe, at det ikke gik helt som forventet.
Vi taler om al det, der er indeni stand-up og vi spiser på Italodisco.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 43, 2016  

Bisse vidste ikke, hvordan det ville ende, da han rullede ned gennem den sydfranske dal for at møde sin voldelige franske værtsfar, og ti år senere tog han chancen og opsøgte CV Jørgensen med en guitar under armen.
Det hele hænger sammen på forunderlig vis i denne uges Bearnaise er dyrenes konge, hvor vi får mesterlig vin på Anarki.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 42, 2016  

Love me Tinder. Kasper Bjerre havde skrevet ned nøjagtig hvad han skulle sige til sin kæreste, da han slog op med hende, og ugen efter swipede han rundt mellem Tinder-piger og fandt sig selv nøgen i tilfældige lejligheder. Nu har han skrevet det hele i digtsamlingen Svovl. Vi taler det igennem på Admiralgade 26, en intellektuel restaurant. 

The Making of an Artist, Hornsleth del 2  

Jeg kan slet ikke forstå, at jeg er i kunstbranchen, for hvor kunst skulle være fest og ballade og filosofi og udvikling, så er det i stedet blevet en flinkeskole, som er langt mere snobbet end Herlufsholm.
The Making of an Artist, Hornsleth del 2.
Vi taler om, hvorfor han blev kunstner, og hvordan, og det er i hvert fald ikke kedeligt. Maden er fra Geist.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 40, 2016  

Hvorfor gør hipsterne på Vesterbro en dyd ud af både at spise stegt flæsk og rehydrerede rødbeder med tallerkensmækker? Hvad betyder i det hele taget vores sociale klasse for valget af mad. Naja Buono Stamer har netop forsvaret sin phd The Social Dynamics of Food Consumption - Exploring the The Role of Values, Taste and Social Class. Vi taler det hele gennem på Amass.

Bearnaise er Dyrenes Konge - Per Thøstesen  

Bearnaise er Dyrenes Konge spiser og taler med netop udnævnte 'Kokkenes Kok' - Per Thøstesen. Vi spiser på Restaurant Hummer.

Bearnaise er Dyrenes Konge - Claes Antonsen  

En morgen først i firserne kom Claes Antonsen og Thomas Helmig hjem fra et langt job, da smadrekassen gik i stå foran Magasin. På den anden side af gaden stod Claeses mor og rystede på hovedet. "Vi skal nok blive til noget," sagde Claes.
I denne uges Bearnaise er Dyrenes Konge fortæller han det hele på Café Victor, og midt i snakken dukker en stjernecameo op

Bearnaise er Dyrenes Konge - Kristian von Hornsleth  

Den kreative klasse har for længst vedtaget, at Kristian von Hornsleth er en larmende overfladisk reklamekunstner, og det i en grad, at der ligefrem er skrevet teater om det. Måske ligger forklaringen i hans barndom eller i det kompetitive miljø på Herlufsholm. Hornsleth - de unge år. vi spiser på Almanak.

Bearnaise er Dyrenes Konge - Jan Restorff/Cantina  

"Michelin er i byen!" - "Hvor ved du det fra? - "Sms fra Restorff."
Jan Restorff fra Søllerød Kro er the man i den danske restaurationsbranche. Vi taler om, hvordan man bliver en god vært, og jeg stiller ham overfor nogle dilemmaer (et af dem lånt fra Jan Sonnergaards novelle deroppe fra):
En flok unge brushaner har fået fars kort med, bestiller den ene flaske champagne efter den anden til 5000 og bliver mere og mere larmende. Hvad gør du? Vi spiser på Cantina.

Bearnaise er Dyrenes Konge -  Årets Ret  

Bearnaise er Dyrenes Konge vender tilbage med en reportage fra Årets Ret, hvor jeg har møvet mig helt ind i dommerpanelet med mikrofonen. Anmeldelsen er fra Studio.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 21, 2016  

"Det er en heks, som vil dig det ondt!" Alexander Tovborg har to måneder til at lave sin soloudstilling i New York, men hans hjerne er optaget af en forbandelse. Efter en måned har han intet malet, og han har ingen idé. Hans amerikanske gallerist må gå fra hus og hjem, hvis ikke han laver en succes, og Nicolai Wallner, hans danske gallerist, undrer sig over, at han konstant skal sende flere penge. Vi spiser på Quest.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 20, 2016  

"Alexander er det værste der er sket i mit liv!"
Ulykkerne er regnet ned over Absalon, siden Alexander Tovborg arrangerede, at de blev døbt ind i en cubansk voodooreligion.
De har brug for hjælp, men hvor og hvordan?
Andet afsnit af Djævleportalen. Vi spiser på Ranees.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 19, 2016  

"Hvert år på din fødselsdag tænder en person et lys nedefra. Det er et djævelsk ritual. Du har en djævleportal indeni dig."
Kunstner Alexander Tovborg havde fået den enestående chance at lave soloudstilling i New York. Første dag, på vej fra lejligheden i Soho til atelieret i Brooklyn, gik han ind til håndlæseren Dana og fik den forfærdende besked.
"Måske har det noget at gøre med min tur til Cuba," sagde han.
Bearnaise er dyrenes konge slutter forårssæsonen med en gyser i tre afsnit fra den virkelige kunstverden. Vi spiser på Relæ.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 18, 2016  

Boisificeret Bearnaise.
Den 16. august kl 13:27 skrev jeg den første mail til Kristian Nyholm, manager for Citybois. Tredive mails senere, herunder en, hvor jeg skrev, at det var sværere at få Citybois med i Bearnaise end at skabe fred i Mellemøsten, sagde de ja.
Hvad synes du? spurgte de så. Skal vi gå ud af gymnasiet og satse alt?
Hør svaret når Bearnaise og Citybois mødes på Umami.

Bearnaise er Dyrenes Konge uge 17, 2016  

Erwin Lauterbach opfandt det ny nordiske køkken for 35 år siden.
I ugens Bearnaise er dyrenes konge fortæller mesterkokken om at arbejde på Copenhague med Gericke, om den katastrofale aften på Rådhuset, om retter der lykkedes og gik galt.
Vi spiser i Grøften, som netop har fået ny forpagter, og spørgsmålet er om det er til at smage.

0:00/0:00
Video player is in betaClose