Episodes

Bonderøven 2014 (18) 2017-02-20  

Sæson 13. Ciderproduktionen står for døren, derfor er Frank, sammen med en smed, gået i gang med at opfinde en noget speciel æblevasker-maskine. Føllet HC må desværre aflives, fordi den har fået kolik. Frank kører den døde hest til Safariparken i Ebeltoft, hvor HC ender sine dage som føde til de Vilde Afrikanske Hunde. Hjemme på Kastaniegården skal roerne ind fra marken inden frosten, og Johan får brug for sine evner både som fårehyrde og roetop-aftager. Efteråret betyder også, at Frank kan indsamle kæmpeærter til tørring til næste års produktion.

Bonderøven 2014 (17) 2017-02-17  

Sæson 13. På Kastaniegården er hele familen samlet i køkkenhaven for at udhule og snitte ansigter i Halloween-græskar. Skindet fra fedekalven Herman har nu garvet over 2 år i en tønde, så nu skal skindet ud af tønden og spændes op på en ramme for at tørre. Frank henter vædderlammet på marken og slagter det. Både Johan og Alma kommer forbi og ser på resultatet. Inde i stuen er Theresa og Frank i gang med at kitte 214 stykker glas i vinduerne til det nye hus.

Bonderøven (7:10) 2017-02-16  

Sæson 18. På Kastaniegården er Frank nødt til at bruge sin fantasi og alle sine kræfter for selv at løse en opgave, hvor han uden hjælp skal placere en stor tung bjælke i stalden. Til gengæld er det meget lettere at håndtere det lufttræ med forskellige trin, han snedkererer til mistbænken. Gåsefamilien får seks nye små dunede familiemedlemmer, og så må en dårlig vinstok med alt for mange kerner i druerne lade livet og overgive pladsen til et kakitræ.

Bonderøven 2014 (16) 2017-02-16  

Sæson 13. Kastaniegårdens heste græsser på engen ved den nyslyngede å. I dag får de besøg af 9 heste og 3 muldyr, som er på gennemrejse fra Sverige til Fyn. Et flot syn, når Frank hjælper med at ride dyrene fra færgen hjem til gården. I drivhuset er det blevet tiden, hvor bladene skal klippes af tomatplanterne, så sommerens sidste tomater kan modne. Og så arbejder Frank på højtryk med at montere beslag i vinduerne, så de kan nå at blive sat i det nye stuehus, inden vinteren sætter ind.

Bonderøven 2014 (15) 2017-02-15  

Sæson 13. Frank og Johan er på krebsetur med overnatning i telt. De padler ud i deres coracle for at se, om krebsene er gået i ruserne. Inden de tager hjem til Kastaniegården, bliver morgen-havregrøden lavet over bål. Hjemme igen går Frank i gang med at rense og skære genbrugsvinduesglas til 214 små stykker ruder til det nye hus. Og så skal krægerne plukkes, Frank får god hjælp af både Theresa og Johan. Frank vil også genbruge noget af det helt gamle bindingsværk fra det gamle hus, som blev bygget i 1770. Bindingsværket samles og skal være en skillevæg i det nye hus.

Bonderøven 2014 (14) 2017-02-14  

Sæson 13. Humlekopperne ved stuehuset er modne, så Frank går i gang med at plukke til årets ølproduktion. Fodermarvskålen, som stadig står på marken, er god spise til fårene. Og så er der sæson for krebsefiskeri. Johan og Frank tager på overnatningstur til en sø, hvor de sætter krebseruser op. De hygger sig med at lave et telt af grangrene og en grøn presenning. Og aftensmaden er pizza, lavet over bålet.

Bonderøven 2014 (13) 2017-02-13  

Sæson 13: Frank murer indervægge i bindingsværkshuset. Johan skal i marken og afprøve sin fødselsdagsgave - en le! En høne har valgt at udruge sine kyllinger uden for hønsegården, så hele familien må i gang med at indfange dem. Sendt første gang 05.11.14

Bonderøven 2014 (12) 2017-02-10  

Sæson 13: Theresa og Frank laver ler-mursten efter egen opskrift. Frank har fundet noget brugt seletøj til hesten på familiens ferie i Sverige. Det skal repareres lidt, inden Solvej kan blive spændt for og lucernen kan høstes. Sendt første gang 29.10.14

Bonderøven (6:10) 2017-02-09  

Sæson 18. På Kastaniegården sætter Frank gang i flere forsøg: I køkkenhaven har han plantet nogle jordbærplanter i en måtte af fåreuld, som skulle holde ukrudtet nede. Han er spændt på om jordbærrene kan gro i det. På marken sår han ølandshvede og nøgenbyg direkte ovenpå kløvermarken, så han undgår at pløje. Kernerne er indrullet i ler, og senere vil det vise sig om de overhovedet vil spire. Og nu skal de første hjemmelavede dørhængsler fra smedjen stå deres prøve - for kan dørene lukkes med dem monteret?

Bonderøven 2014 (11) 2017-02-09  

Sæson 13: Frank plukker kirsebær, henter ler til sin hjemmeproduktion af mursten og lægger et isolerende lag af muslingeskaller i bunden af det nye hus. Frank hører om humlens historie, og den udendørs brusekabine tækkes færdig. sendt første gang 22.10.14

Bonderøven 2014 (10) 2017-02-08  

Køkkenhaven bugner af grøntsager. De tidlige kartofler graves op, og på den tomme jord sår Frank sennep, godt hjulpet af Johan, som også får tid til at spise både ribs og kirsebær. Elmetræet, der er omdannet til udendørs brusekabine, monteres i dag med langhalm. Tækkemanden Bjarne har fået den ide, at stråtaget udformes, så det ligner store dråber, der falder ned ad stammen. Og så skal vi se, om den nye kalv har vænnet sig til omgivelserne på Kastaniegården. Sendt første gang 20.03.14

Bonderøven 2014 (9) 2017-02-07  

Stammen fra det væltede asketræ får nyt liv, når Frank omdanner den til en udendørs brusekabine med glasvindue og stråtag. Hele familien er med i hestevognen, når lucernehøet skal køres ind fra marken. Og så ankommer der en lille ny vildbasse til Kastaniegården - nemlig en kalv af den gamle race "Jysk Kvæg". Samtidig skal koen Maren checkes for at se, om hun er med kalv - eller om hun senere skal omdannes til bøffer. Sendt første gang 13.03.14

Bonderøven 2014 (8) 2017-02-06  

På Kastaniegården er der travlhed overalt. På græsmarken håndklipper Frank fåret Sky, der i år har fået 2 lam. På marken hjælper Theresa og børnene med at få lucernen op på trådhæsjen, så den kan tørre og blive til godt hø. I køkkenhaven sætter Frank et trådnet op til ærterne, så de kan gro i vejret. Og så er der kommet hvide gæslinger til gården. Sendt første gang 06.03.14

Bonderøven 2014 (7) 2017-02-03  

På et besøg i Nordjylland ser Frank på den kviekalv, der snart skal flytte ind på Kastaniegården. Frank hjælper og lærer, mens traktoren får nye bagdæk. Bagefter skal der arbejdes i drivhuset, inden det bliver tid til en sejltur på åen. Sendt første gang 27.02.14

Bonderøven (5:10) 2017-02-02  

Sæson 18. Nu skal tjørnehegnet laves til en ægte walisisk hedgelaying, og det sker ved hjælp af motorsav, egepinde og flettet pil. Frank begynder at realisere sin drøm om en gummivogn. Han vil lave en ny vogn ud af et gammelt rustent vognunderstel. Og så tager han til Fyn for at grave et rimelig stort kastanietræ op og flytte det hjem til Kastaniegården. Der kommer gang i smedjen for første gang. Essen tændes, og der smedes beslag til smedjedørene.

Bonderøven 2014 (6) 2017-02-02  

Frank gør bistaderne klar - bierne skal ha' plads til al den pollen, de slæber hjem. Den gamle cement-tromle får nye trælejer, så Frank og hesten Solvej kan tromle markerne omkring Kastaniegården. Franks bulede stålbeholder skal rettes ud; spørgsmålet er, om det kan gøres med vandtryk? Sendt første gang 20.02.14

Bonderøven 2014 (5) 2017-02-01  

På Kastaniegården gør de klar til nye beboere, og alle håber, de tager imod tilbuddet. En 8 m høj pæl med påmonteret storkerede bliver nemlig placeret på marken, hvor den også kommer til at fungere som hjørnehegnspæl. Genslyngningen af åen ser ud til at blive en succes, og Frank hjælper med at fylde sten og grus i, så der dannes naturlige vandveje. Og så besøger Frank et snedkerværksted i Sønderjylland for at få hjælp til at lave specialvinduer til det nye stuehus. Indimellem bliver der tid til at lægge kartofler på marken sammen med Theresa. Sendt første gang 13.02.14

Bonderøven 2014 (4) 2017-01-31  

De første forårstegn viser sig i drivhuset, hvor ferskentræet blomstrer, og hvor Frank sår radiser, salat og persille. Kastaniegården får igen besøg af de store gravemaskiner, denne gang fordi åen langs engen skal genslynges, forhåbentlig vil det give bedre levebetingelser for både dyr og planter. Og så skal kartoffellæggermaskinen gøres klar. Sendt første gang 06.02.14

Bonderøven 2014 (3) 2017-01-30  

Det nye bindingsværkshus pakkes ud, og Frank får hjælp af Johan med fældning af det meste af et gammelt frugttræ. Rodnettet og det sidste af træet udnytter Frank til at pode to nye blommesorter på. Til sidst skal marken gødes med møg, så der bliver grobund for nye kartofler. Sendt første gang 30.01.14

Bonderøven 2014 (2) 2017-01-27  

Frank og familien høster pil, som skal bruges til en låge i indhegningen - og der hentes genbrugsmaterialer til det kommende hus. Sukkerroerne er normalt til koen, men Frank prøver denne gang at lave roe-sirup til familien af dem. Sendt første gang 23.01.14

0:00/0:00
Video player is in betaClose