Episodes
-
Hvordan lyder langsom pædagogik? Det kan være svært at indfange lyden af ro, langsommelighed og fordybelse. Men det prøver Børn&Unge Podcast alligevel på i denne episode, hvor journalist og podcastproducent Rikke Bergquist taler med den britiske forsker Alison Clark og besøger Børnehuset Tinsoldaten for at få svar på, hvad tid betyder for pædagogik, og hvordan man lykkes med at sætte tempoet ned.
-
Forældresamtaler, bestilling af papir, forberede indstillinger og underretninger, planlægning af diskofest, og, nå ja, pædagogisk arbejde. Det er blot nogle af de 217 punkter på en liste over arbejdsopgaver i en almindelig daginstitution, som Susanne Ekman har fået af en tidligere pædagogisk leder. Listen viser, hvor omfattende arbejdet som pædagog er. Og giver også et fingerpeg om, hvor mange krav der bliver stillet til velfærdsstatens ansatte. Men de høje forventninger risikerer at blive til giftig gæld, der aldrig kan betales tilbage, lyder advarslen fra Susanne Ekman i dette interview.
-
Missing episodes?
-
Tidligere tiders pædagoger var mere og andet end hattedamer og kaffesøstre. Det var fremsynede og dybt dedikerede kvinder, som med deres tekster om udviklingen af barndomspædagogikken har været med til at præge ikke bare deres profession, men også opbygningen af en ny samfundsform. Det mener Line Togsverd, som i et forskningsprojekt har dykket ned i de gamle tekster og fået gåsehud på armene og en klump i halsen af at diskutere dem med moderne pædagoger. Hør mere i denne podcast, og kom også med til et fyraftensmøde, hvor moderne pædagoger diskuterer deres historie og faglighed.
-
Børn med autisme sanser den sociale verden helt anderledes end neurotypiske mennesker, altså personer med en hjernefunktion, der defineres som normal. Det er forskere i højere grad ved at få øjnene op for. Og det kan få stor betydning for den specialpædagogiske tilgang til børn med autisme, viser antropolog Ella Paldams forskning.
-
Børn, der går i en børnehave i byen, udvikler sig motorisk dårligere end børn i udflytterbørnehave. Det er en udbredt opfattelse, som forskning nu sår tvivl om. I podcasten kan du høre forsker Ina Olmer Specht fra Parker Instituttet fortælle om forskningen i børns motoriske udvikling. Du kan også høre, hvorfor to pædagoger fra Holmens Sogn Udflytterbørnehave ikke er helt enige med resultatet.
-
I stedet for at måle børns sproglige kompetencer gennem nationale screeninger skulle man hellere styrke pædagogernes mulighed for at følge børns sproglige udvikling og gribe ind, hvis det går den forkerte vej. Det mener Laila Kjærbæk, en af forskerne bag en ny undersøgelse. Den kortlægger baggrunden for, at vi i Danmark siden 2007 har haft nationale sprogscreeninger, og viser, at vi på to særlige områder skiller os markant ud fra de lande, vi normalt sammenligner os med.
-
Hvad gør man som pædagog, når man har fået besked på at teste børnene, men testene efter ens egen overbevisning ikke viser, hvad børnene rent faktisk kan? Kan man på én og samme tid leve op til omgivelsernes forventninger og til ens egen pædagogiske dømmekraft?
Det diskuterer panelet i denne udgave af podcastserien 'Dilemma' om etikken i pædagogikken.
Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen, lektor Karen Prins og udviklingschef Lilian Bjelke.
Vært: Rikke Bergquist.
-
Når Ruben Notkin kører bussen frem, er mændene klar til at tage på tur. For pædagogen tilbyder et fællesskab, hvor de ældre herrer kan mødes i uforpligtende rammer om aktiviteter, der passer til dem og deres situation. For nogle af de ældre er det ugens eneste rigtig gode oplevelse. Pædagogers faglighed kan gøre en stor forskel på ældreområdet. Men hvad kendetegner pædagogfagligheden på et område, som traditionelt beskæftiger andre faggrupper fra især sundhedsvæsenet? Det har Randi Andersen og Marianne Brodersen, to af forskerne bag et projekt om netop pædagogfaglighed på ældreområdet, et bud på.
-
Må en pædagog følge en dreng til tandlæge og frisør, hvis forældrene ikke gør det? For drengen trænger virkelig til at få ordnet tænder og klippet sit hår, men han har svært ved, at nogen skal se ham i munden eller nærme sig med en saks. Og far og mor har ikke evner eller overskud til at hjælpe. Det er spørgsmålet til deltagerne i denne udgave af serien Dilemma - om etikken i pædagogikken.
Medvirkende: Daniel Storsveen, Karen Prins og Maj Luffe Andersen
Vært: Rikke Bergquist
-
"Jeg ved ikke, hvad hun har bidraget med. Hun har siddet og lyttet, og så har hun sagt nogle ting. Men hun har jo ikke arbejdet med ham."
Sådan siger en pædagog om det tværfaglige samarbejde om et såkaldt bekymringsbarn. Det samarbejde, der skulle understøtte den pædagogiske praksis, giver altså ikke mening for pædagogen. Og det er ikke et enligt tilfælde, viser et forskningsprojekt. Hør lektor Anja Stanek fortælle om, hvorfor kæden hopper af i det tværfaglige samarbejde, og hvorfor der er brug for at få den sat på igen.
-
Udenfor holder turbussen klar, og alle børn har sko og overtøj på. Eller næsten alle, for Karl har gemt sig under en bænk og nægter at komme ud. Han vil ikke med på tur. Og hvad gør pædagogerne så?
Denne udgave af podcastserien Dilemma handler om hensynet til individet over for hensynet til fællesskabet. Om det pædagogiske sigte kontra barnets tarv. Og om, hvor langt man kan gå for at rykke et barn, der allerede har besluttet sig.
I panelet sidder børnehusleder Maj Luffe Andersen, lektor og ph.d. Karen Prins samt udviklingschef Lilian Bjelke.
Vært: Rikke Bergquist
-
Hvorfor passer vi ikke bedre på dem, der passer på vores børn? Sådan spørger Ditte Hansen i et nyt tv-program, hvor hun på humoristisk vis sætter sig for at takke pædagogerne. Skuespilleren lægger ikke skjul på, hvor stor betydning pædagoger i daginstitutioner og fritidstilbud har haft for hendes egen familie. Men er det overhovedet sjovt at lave sjov med pædagoger?
-
En uretfærdighed. En splint i øjet, der skal ud. Sådan siger pædagog Signe Jespersen om den forskel i lønnen, der er mellem fagene i dag. En forskel, der bunder i en 50 år gammel begivenhed, der har helt afgørende betydning for, at pædagogerne har et lønefterslæb i forhold til andre faggrupper. Hvordan håndterer Signe den uretfærdighed? Lyt med, og hør også historiker Astrid Elkjær Sørensen fortælle om, hvorfor pædagogerne stadig befinder sig nederst i lønhierarkiet, i denne genudgivelse, som kun er blevet mere aktuel af, at arbejdsmarkedets parter i øjeblikket forhandler om løn til pædagoger og andre fag.
-
En vild idé, kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) frisættelsesforsøget. Nu er MariaKringlen i Helsingør godt halvvejs gennem forsøget og kan se, hvor pædagogikken har fået lov til at blomstre frit uden regler og rammer, og hvor den er stødt på forhindringer. Hør om pædagogernes erfaringer, og lyt også til No Emil Kampmanns vurdering af, hvad der skal til for at styrke pædagogisk kvalitet.
-
En ud af fire unge i Tingbjerg og andre af Københavns udsatte områder er medlem af en bande. Sådan er det i hvert fald ifølge forældrene i de udsatte områder, og også lærere og pædagoger er bekymrede for ungdommens tilknytning til bandemiljøet. Men virkeligheden er en helt anden, viser forskning. Hvad betyder det for de unges livsmuligheder, at deres omgivelser har negative forventninger til dem? Og hvordan påvirket det arbejdet for dig, der arbejder som pædagog i udsatte områder? Få et bud på de spørgsmål fra sociolog Aydin Soei i denne episode.
-
Han er blevet kaldt for Børnenes Batman på grund af sit store engagement og utrættelige arbejde for minimumsnormeringer, en bedre folkeskole og større trivsel blandt unge. Men selv en superhelt kan opleve, at kræfterne slipper op. Det skete netop for SF-politikeren, da han måtte sygemelde sig med så alvorlig stress, at han nær blev blind. Nu er han tilbage på Christiansborg. Men hvordan fortsætter han sin kamp uden at tære for meget på sine egne ressourcer? Og kan man brænde for børnenes sag uden at brænde helt ud? Hør Jacob Marks bud på de spørgsmål i interviewet her, og læs også Børn&Unge nr. 7/2023.
-
Hvornår er det pigernes tur? Sådan spørger Sofia på knap fire år, da hun i et stykke tid har stået og set på, at pædagogen Hanne kaster bold med drengene. Og spørgsmålet er et omdrejningspunkt i kønsforsker Gry Ellegaard Thorsens afhandling, som blandt andet handler om kønsopdelte aktiviteter i daginstitutioner. For hvis nogle ting er for drengene, mens andre ting er for pigerne - kommer det så til at få en betydning for børnenes muligheder og forventninger til sig selv og andre igennem livet?
I episoden bruges følgende lydklip fra Freesound.org og Pixabay:
https://freesound.org/people/kevp888/sounds/677107/
https://freesound.org/people/kevp888/sounds/638413/
https://pixabay.com/da/sound-effects/sound-inside-school-72495/
-
En god og tryg start i vuggestuen har stor betydning for barn, forældre og pædagoger. Nu viser ny forskning, at der er en ressource til rådighed, som kan hjælpe til den gode vuggestuestart. Og det er en ressource, der bogstaveligt talt er lige ved hånden og helt oplagt at bruge.
Hør om forskningen i dette interview med Erik Hygum og Susanne Klit Sørensen fra VIA University College.
-
Børn fra 4.-5. klasse kan hjælpe pædagoger med at finde ud af, hvad der er vigtigt i skiftet fra børnehave til skole. Det viser ny forskning, som forsker Maja Højslet Schürer står bag. Samtidig peger forsker Ane Bjerre Odgaards studier på, at det er en fejl at forsøge at udligne forskellen mellem børnehave, SFO og skole. Denne episode er en genudgivelse af en tidligere udsendelse.
-
Der er få lyde, der presser os så meget som barnegråd. Derfor er det bekymrende, at pædagoger oplever flere børn, der græder. Men hvorfor påvirker lyden af et grædende barn os så meget? Og hvordan kan man arbejde pædagogisk med at regulere børnenes og egne følelser, så gråden ikke fylder så meget? Det er spørgsmålene i denne episode, hvor Børn&Unge Podcast taler med forsker Johanne Smith-Nielsen og besøger daginstitutionen Læringshuset i Hedehusene.
I episoden har vi brugt og redigeret lydklip fra Freesound.org og Pixabay. Følgende klip er brugt:
pleurs enfant af Lendewell
children crying af RaspberryTickle
Female child crying af Mpuddler
Child crying af SergeQuadrado
- Show more