Cordua & Steno

Cordua & Steno

Denmark

Bloggeren Cordua er blå: Han repæsenterer politik og økonomi. Musikeren og forfatteren Steno er aubergine: Han repræsenterer kultur, dannelse og følelser. Cordua & Steno får aktuelle gæster i studiet for at diskutere tidens politiske problemstillinger og til forskel for alt mulig andet radio, så vil værterne ikke holde sig tilbage med at delagtiggøre lytterne i egne synspunkter Cordua & Steno udlægger ugens store og små begivenheder set med en borgerlig optik. Programmet er interaktivt, idet lytterne kan deltage via e-mail og Facebook og give d'herrer Cordua & Steno svar på tiltale.

Episodes

Europas tid rinder ud, sikkerhedspolitisk wake-up-call til DK og østrigsk...  

Europas storhedstid er ved at slutte, forudser professor Uffe Østergaard. Det skyldes, at EU mangler viljen til at sætte sig ud over landenes nationale forskelle, men også at EU viger tilbage for at bruge den nødvendige magt. Og det er et problem, når Europa bliver ramt af flere kriser, hvor der er brug for handling. Østergaard er gæst først i 2. time.

Ung komet er ved at overtage magten i det konservative østrigske parti ÖVP, som sidder i regering med socialdemokraterne, SPÖ. Regeringen har netop vedtaget et burka-forbud, hvor det koster 150 Euro i bøde fra oktober at have tildækket ansigtet. Dertil kommer en mængde andre regler, der skal fremme integrationen. Til oktober skal Østrig desuden til parlamentsvalg. Vi får en rapport fra Christine Proksch fra Wien.

Fred er ikke en given sag. Derfor skal Danmark vågne op af tornerosesøvnen, skrue op for realismen og bruge langt flere penge på forsvaret, hvis vi skal kunne afskrække Rusland og andre utilregnelige stormagter fra at indtage Østersøen og begynde nye krige i Danmarks nærområde de kommende år. Sådan lyder opfordringen kommer fra Mikkel Vedby Rasmussen, institutleder og professor ved Statskundskab, Københavns Universitet, der aktuel med en ny bog ’Hvad er krig og fred i dag?

Debat om borgerløn og Danmarks første retorikfestival (1)  

Den kendte rigmand og LA-støtte Lars Seier Christansen mener, at vi med robotter og automatisering en dag ender i en situation, hvor samfundet ikke kommer uden om, at give de mennesker, hvis job er blevet overflødiggjort borgerløn. Den analyse er Otto Brøns-Petersen fra Cepos uenig i, og vi har debat mellem de to i 1. time.

Et stort flertal i Folketinget bl.a. med DF og S tvinger regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen til at nedsætte en kommission, der skal kigge på skandalerne i SKAT for at placere et ansvar for, hvorfor SKAT ikke fungerer. Det analyserer vi, mens vi leder efter en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.

Til sidst kommer retoriker Martin Fehr, som står bag Danmarks første Retorikfestival, ”Røst”, der afholdes i den kommende weekend 19-20. maj i Køge, hvor unge i måneder forinden har forberedt sig på at holde politiske taler.

Kompromisuvillighed tendens i europæisk politik, sejr til CDU i...  

I den nordligste tyske delstat Schleswig-Holstein led SPD et uventet nederlag til kanslerpartiet CDU. Er euforien over Martin Schulz allerede gået fløjten? Hvad er de politiske aspekter på forbundsplan over den pludselige sejr til CDU? Kan det også hænge sammen med at indenrigsminister Thomas de Maiziére er begyndt at tale om tyskhed og opstille krav og forventninger til de mange indvandrer, der er kommet til Tyskland? Vi spørger Siegfried Matlok, tidl. chefredaktør for der Nordschleswiger.

I 24 år har skiftende regeringer haft den samme målsætning om at 95 procent af de unge skulle have en ungdomsuddannelse, men er aldrig nået i mål. Derfor ændrer regeringen nu målsætning til, at ni ud af ti unge skal have en uddannelse inden de er fyldt 25 år. ”Vi må erkende, at nogle unge får en bedre start på voksenlivet ved et ufaglært job frem for en uddannelse”, siger undervisningsminister Merete Riisager, Liberal Alliance, der er gæst i studiet.

To måneder er gået siden de hollandske vælgere sammensatte et noget grumset parlament. Valgets vindere - de nye partier - viser sig at være mere en slags protestbevægelser end partier. For det har været umuligt at danne en ny regering, navnlig fordi, de nye partier er uvillige til at indgå kompromiser. Noget lignende kan ske i Frankrig, der nu efter Macrons sejr ved præsidentvalget også skal til parlamentsvalg i juni, lyder vurderingen fra Christian Foldager, der har indgående kendskab til både hollandsk og fransk politik.

Debat om feriepenge med Dennis Kristensen og Rasmus Jarlov,...  

Skal staten være barnepigen for borgerne, der ikke selv kan finde ud af at spare op til ferien? Eller er feriepenge-systemet en nødvendighed, der sikrer alle mulighed for ferie? Vi tager feriedebattens svar på the ”rumble in the jungle” mellem FOA-formand Dennis Kristensen vs. Rasmus Jarlov MF, konservative.

TV2-journalisten Knud Brix er kendt på Christiansborg for at stille skarpe og vedholdende spørgsmål til politikerne. Nu debuterer han som digter med en digtsamling ”Natfolden”, der handler om Christiansborg, politik, magt og afmagt i livet som politisk journalist. Hvorfor gør han det? Vi får svaret, når Brix er gæst i studiet.

Fransk valg, Viktor Orban og EU og Henrik Sass (2)  

På søndag vælger de franske vælgere en ny præsident. Målinger tyder på en klare sejr til den midtsøgende Emmanuel Macron. Men har Marine Le Pen stadig en mulighed? Vi spørger Pierre Collignon, tidl. chefredaktør JyllandsPosten.

Ungarns ministerpræsident Viktor Orban vil forbyde rigmanden George Soros at drive privat universitet i Ungarn. Og så er han raget uklar med sine konservative venner i Europa-Parlamentet, der er træt af hans kampagne "Stop Bruxelles". De truer med at smide hans Fidesz-parti ud af parlamentsgruppen. Men kan han ikke bare være ligeglad med det? Vi spørger Østeuropa-kender lektor Søren Riishøj, SDU.

Henrik Sass Larsen foreslog forleden en australsk model for at håndtere flygtningestrømmen. Han har også været på kant med de radikales Sofie Carsten Nielsen og Informations David Rehling. Vi tager en snak om dansk politik netop nu og socialdemokratiets partiprogram mv. med Socialdemokraternes gruppeformand.

Krasnik om skat, disruptionsråd og nytten af AMU-kurser (1)  

Der findes næppe nogen større skandale end sammenbruddet i statens inddrivelse af gæld, som i denne uge blev nedskrævet med 80 mia. kr. Ansvaret ligger primært hos de Venstre-ministre, der iværksatte et defekt skatteinddrivelsessystem, som de blev advaret imod og sekundært S og SF-ministre, der ikke fik stoppet skandalen i at udvikle sig. Det mener Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik, som er med i første time.

Regeringen har nedsat et såkaldt 32-mand-stort disruptionsråd, der skal analysere og komme med forslag til, hvordan Danmark bedst griber mulighederne i den teknologiske udvikling. "Men fortiden er i flertal i den nye fremtidsklub", mener debatredaktør Thomas Bernt Henriksen, dagbladet Børsen, som efterspørger yngre folk med nye tanker og idéer om fremtiden.

Forleden berettede Politiken en lykkelig historie om en herre, som via et AMU-kursus havde befriet sig for et tungt og relativt lavtlønnet job for at få sig et bedre lønnet og knapt så belastende job. Samfundet er med til at finansiere AMU-kurserne, fordi det skal hjælpe folk med at kvalificere dem til at få et job. Èn ting er enkelttilfælde, men har det nogen effekt? Det er tvivlsomt, mener Dansk Erhverv. Debat mellem underdirektør Stine Pilegaard Jespersen fra Dansk Erhverv og chefanalytiker Mie Dalskov Pihl, AE-Rådet sidst i 1. time.

Europarådets formand på pampertur til Syrien, mulig svensk støtte til...  

Information kunne forleden berette, at medlemmer af Europarådets Parlamentariske Forsamling nu forlanger, at rådets spanske formand træder tilbage. Tilsyneladende har han har mødtes med Syriens præsident og notoriske menneskeretskrænker Bashar al-Assad på en russisk-finansieret pampertur. Michael Aastrup Jensen (V) kalder krisen den største i Europarådets historie. Vi ham med på telefon fra Strasbourg i Frankrig for at høre nærmere om sagen.

Den svenske frokostavis Expressen undrede sig forleden over, hvad mon den svenske regering med sin selverklærede feministiske udenrigspolitik mon havde stemt ved en hemmelig afstemning i FNs økonomiske råd, hvor det stærkt konservative Saudi-Arabien blev valgt ind i FNs kvindekommission? Men det vil Udenrigsdepartementet i Stockholm ikke svare på. Hvorfor mon ikke? Vi får en analyse af journalist Staffan Dahlöf.

Montenegro er på vej ind i Nato, og det sker ikke uden ballade. Især det serbiske mindretal i landet er imod medlemskabet og i det hele taget er både Serbien og Rusland utilfredse. Nogle mener at Montenegro er blevet en testzone i en geopolitisk konfrontation mellem Rusland og Vesten. Og vil Rusland igen finde på at hævne sig på Nato og Montenegro med hackning? Vi får en analyse af Berlingske sikkerhedspolitiske korrespondent Kristian Mouritzen sidst i 2. time.

Vi får også uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.

Social sammenhængskraft, faglærte unge finder jobs og fætre-kusine-ægteskaber...  

Kommentator og klummeskribent Noa Redington angreb søndag i Politiken begrebet ”den sociale sammenhængskraft”. At en social organisme hænger sammen er i sig selv ikke godt. Der er masser af sammenhængskraft på Sicilien med mafiaen og den katolske kirke, hvad der ikke er værd at stræbe efter. Redington uddyber synspunktet i 1. time afsnittet.

Unge mennesker med faglærte uddannelser er langt bedre til at komme i job efter endt uddannelse end unge med en videregående uddannelse i baggagen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Vi har Jannik Bay fra DA med i studiet.

Blandt nogle indvandrere fra Mellemøsten har man i nogle år registreret forholdsvis mange fætre-kusine-ægteskaber. Der opstår dog problemer, da der i disse ægteskaber fødes en markant flere børn med handicaps. Skal man fra samfundets side forsøge at regulere indgåelsen af disse ægteskaber mere end man gør i dag? Det tager vi en debat om sidst i 1. time.

Nordkorea, muslimske børnehaver i Østrig og Lindvig om UK-valg (2)  

Det er en sprængfarlig situation, der er ved at opstå mellem Nordkorea og USA. Risikerer vi en krig eller en storkonflikt på skarpe våben på den koreanske halvø? I den sag er der to uberegnelige beslutningstagere Kim Jong-Un og Donald Trump. Sidstnævnte har blandt andet ikke helt styr på sejlruten for USA's hangarskibe. Og ved vi præcist hvad Nordkoreas misiler kan nå, hvis de altså ikke eksploderer forinden? Vi spørger Berlingskes "trumpolog" og udenrigskorrespondent Kristian Mouritzen.

Der er stor forskel på hvordan de enkelte regioner i Østrig tackler flygtningeproblematikken. Antallet af muslimer i hovedstaden Wien eksploderer og stik imod alle intentioner om integration opstår der nu tvivlsomme private muslimske børnehaver. Vi taler med Christine Proksch, der er dansk korrespondent og lokalpolitiker i Wien.

Premierminister Theresa May har udskrevet parlamentsvalg i Storbritannien, der bliver afholdt 8. Juni. Hvorfor gør hun det? Vi spørger Niels Lindvig og får hans analyse af det kommende valg og den betydning, det får på de forestående BREXIT-forhandlingerne med EU.

Landbrugsstøtte, dobbelt statsborgerskab (1)  

Små 50 milliarder kr. Det er den forventede støtte fra staten og EU, som dansk landbrug modtager de næste fem år. I 2016 blev det til lidt mere end 10 milliarder kr. Det skrev Politiken forleden dag på baggrund af en opgørelse som Miljø- og Fødevareministeriet har lavet for den samlede støtte til landbruget i 2016-2020.
Bør det virkelig fortsætte? Og giver det mening at tale om et bæredygtigt landbrug med så massiv en erhvervsstøtte? Vi spørger fødevareordfører MF Christian Poll, Alternativet og Landbrug og Fødevarers formand og landmand Martin Merrild.

Hvorfor giver vi danskere – hvor nogle ofte har udenlandsk baggrund - mulighed for at være statsborgere i andre lande? Kan man som statsborger være loyal mod to lande? Kan man være demokrat det ene sted og ikke-demokrat det andet sted? Det er nogle de spørgsmål, der har fået ny næring efter at et flertal af dansk-tyrkerne med tyrkisk pas – og som deltog i valget - stemte for at give præsident Erdogan yderligere magt og mindre demokratisk kontrol. Vi spørger Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen og DFs ditto Christian Langballe.

Trafikminister Gunnar Larsen og debat om præster bør missionere (2)  

Jesus var klar i sin såkaldte ”missionsbefaling”, der pålagde kristne og vel navnlig præsterne om at lade nye folkeslag døbe og omvende til kristendommen. Det kunne der nok være brug for i en tid, hvor andelen af kristne falder i Danmark. Så hvad venter den danske folkekirkes præster egentlig på? Vi taler med sognepræsterne Maria Rosted Smith og Marie Høgh.
Erhvervsmanden Gunnar Larsen blev under besættelsen indlemmet i Staunings samlingsregering bl.a. fordi der blev stillet krav fra diverse højrekræfter om, at flere erhvervsfolk skulle have indflydelse på regeringens politik, så landet kunne udnytte de muligheder, der kunne komme under Nazi-Tysklands herredømme i Europa. Nogle mente at både under og navnlig efter krigen, at netop Larsen var lige lovlig proaktiv mht. at forsøge at udnytte et samarbejde med nazisterne. Det taler vi med historiker Joachim Lund sidst i 2. time.

Varetægtsfængsling og Ulla Tofte om historieløshed (1)  

I Danmark er det muligt at blive straffet hårdt – også selv om, at man slet ikke har fået en dom. Disse såkaldt varetægtsfængslede fanger sidder under markant mere restriktive regler og forhold end de øvrige indsatte fanger. Hvordan kan det være og er det rimeligt? Det handler den nye bog ”Varetægtsfængsling – Danmarks hårdeste straf” om, og derfor er retssociolog Peter Scharff Smith i studiet for at diskutere. Sidst i 1. time spørger vi Ulla Tofte om den historieløshed, som hun mener, er så udbredt i vores tid.

Simon Emil Ammitzbøll, Erdogans valgkampagne og verdens fødevarekrise (2)  

Han er LA's svar på Anders Fogh Rasmussens i 90'erne,
der passer den hjemlige politiske debat, mens udenrigsminister Anders
Samuelsen er ude i den store verden. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll er i studiet først i 2. time, for at tale med os om de sager, som kan gøre Danmark mere liberalt. En ja-stemme på en ny forfatningsreform, der vil give den tyrkiske præsident mere magt, er et svar til undertrykkelsens fra fascisternes og nazismens børnebørn tordner Erdogan ved valgmøderne. Vi har Tyrkiet-kenderen journalist Pola Rojan Bagger til at opdatere os midt i 2. time. Fødselsraten falder i verden, men jordens befolkning topper først i år 2100. Derfor må vi i gang med at
producere flere fødevarer. Hvordan? Sidst i programmet har vi seniorforsker fra DIIS Helle Munk Ravnborg med for give et bud.

Russisk pres på Litauen, debat om unges kontanthjælp og Ugens Fidusbamse (1)  

Litauens regering er opskræmt af russisk propaganda, og ser det som
et forspil til en kommende russisk invasion af det baltiske NATO-land.
Hvad er op og ned i den sag. Bør vi være bekymret? Vi spørger forsker Henrik Breitenbauch fra center for militære studier ved institut for statskundskab, København Universitet først i 1. time.
Dernæst har vi debat mellem Laura Lindahl (LA) og Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening omkring nyt forslag om, at skære i unge hjemmeboendes kontanthjælp. De får 8.000 kr. mere om måneden i forhold til andre unge på kontanthjælp. De skal blot erklæres ikke-jobparate. Den forskel vil flere politikere fra regeringspartierne have lavet om på. Men hvad får det af sociale følger for disse mennesker, spørger kritikere? Lyt med i den sidste halvdel af 1. time.

Politisk humor, taxakørsel efter Uber, Matlok om Merkels valgsejr,...  

Hvordan skal vi tale med Rusland? Nogle mener, at det er bedst at det foregår i fora, hvor man anerkender landets stormagtsstatus. Det sker for eksempel for øjeblikket i Archangelsk i Rusland, hvor russerne er vært for et møde i Arktisk Råd, og hvor både Putin og Anders Samuelsen deltager. Her foregår samtalerne i smult vande. Vi taler med Ruslandkenderen Jørgen Staun fra Institut for strategi ved Forsvarsakademiet om det mon er vejen frem? Det er først i 2. time. Nu troede mange ellers, at Socialdemokraternes nye kanslerkandidat Martin Schultz red på en folkelig bølge, at han kunne true kansler Merkel ved forbundsvalget. Men ved delstatsvalget i Saarland overraskede CDU ved at vinde valget stort. Hvad nu? Vi spørger Tysklands-kenderen Siegfried Matlok, der er med på en telefon fra Apenrade/Aabenraa i 2. time. Sidst i programmet skal vi tale med om en ny bog af det socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye, som har titlen ”Velkommen Mustafa!”. Bogen kan læses som et opgør med den tidligere gæstfrie udlændingepolitik som ledelsen af Socialdemokratiet længe stod for og en opbakning til den kritiske linje, som de københavnske omegnsborgmestre dengang stod for.

Politisk humor, taxakørsel efter Uber, Matlok om Merkels valgsejr,...  

Politikerne benytter sig af humor på især de sociale medier. Det har cand. public. Ida Fabricius undersøgt i sit speciale, der også afslører, hvem der er de flittigste og de bedste i denne særlige disciplin. Det taler vi med hende om først i 1. time. Dernæst skal vi tale om samkørseltjenesten – eller pirattaxaselskabet som nogen mener der er tale om – Uber, som lukker ned. Hvad sker der nu med taxabranchen? Vi tager debatten med transportordførerne Joachim B. Olsen, LA og Kim Christiansen, DF samt Ubers talsperson Kristian Agerbo sidst i 1. time. Vi taler også om ugen der gik i dansk politik og forsøger at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.

Cordua & Steno  uge 12, 2017 (2)  

På fredag udkommer bogen ”Oprør fra udkanten- Folketingsvalget 2015”, som er skrevet af valgforskerne Rune Stubager og Kasper Møller Hansen. De konkluderer, at Lars Løkke Rasmussens dårlige image var ”massiv dødvægt” for Venstre og var lige ved at koste blå blok sejren ved valget i 2015. Vi taler med Rune Stubager, som vil afsløre flere af bogens tankevækkende konklusioner. Det er i 2. time. Under overskriften ”Kom bare an – magt skræmmer os ikke” proklamerede Carsten Hønge mandag i BT, at SF – under de rigtige omstændigheder – er klar til at gå i regering igen. Hør mere om den udmelding i 2. time. Til sidst skal vi tale om den danske folkekirke, som styrtbløder medlemmer, men oplever stigende indtægter. Politikerne kræver, at alle andre i den offentlige sektor skal skære ind til benet, så hvor længe kan politikerne fastholde kirkens særstilling, når den folkelige opbakning er i frit fald, spørger religionssociolog, Brian Arly Jacobsen i et indlæg i Politiken. Han debatterer med LA’s kirkeordfører Leif Mikkelsen og medlem af Kirkeudvalget for S, Daniel Toft Jakobsen sidst i 2. time.

Borgerligt frontalangreb på KVINFO, oprør mod teknologien, Hønge om SF som...  

Kulturminister Mette Bock (LA) har frataget videncenteret KVINFO opgaven med at drive bibliotek. Folketingsmedlem Laura Lindahl (LA) har erklæret krig mod organisationen, som hun mener repræsenterer ”statsfeminisme”. Den holdning deler debattør Majbritt Maria Nielsen, som peger på, at neutraliteten, og dermed den demokratiske legitimitet er væk hos KVINFO. Hun gæster sammen med Tonny Skovgaard, bestyrelsesformand i KVINFO, programmet i 1. time. Jarl Frijs-Madsen fra Copenhagen Institute for Futures Studies forudser, at begejstringen for den teknologiske udvikling står for fald, og at vi i fremtiden vil se en politisk modbevægelse, som arbejder for at begrænse teknologien. Vi taler med ham sidst i 1. time.

Forvrænget debat undergraver tillid til velfærdssamfundet, Hidsig Erdogan,...  

Nanna Mik-Meyer er gæst hos os. Hun mener, at debatten om velfærdsstaten skaber så forvrængede billeder, at der på sigt er risiko for, at den vil miste sin folkelige opbakning og legitimitet, er budskabet i en ny bog med titlen ”Hvordan får vi bedre debat om velfærd?'

”De forskere, politikere og debattører, der udtaler sig i velfærdsdebatten, har et ansvar for, at den offentlige debat ikke bliver så generaliserende og fortegnet, at borgerne slet ikke kan genkende velfærdssamfundet«, siger Nanna Mik-Meyer, ph. d. i sociologi og bl.a. professor MSO ved CBS.

Så røg låget ellers af Tyrkiets præsident Erdogan, der beskylder både Tyskland og Holland for at være nazister, fordi de ikke vil tillade hans ministre i at føre valgkamp i de pågældende lande. Vores egen statsminister har indtil videre droppet et planlagt møde med Tyrkiets premierminister. Hvordan er det kommet så vidt? Vi spørger Tyrkiet-kenderen journalist Pola Rojan Bagger

Jarlov om indvandring, Tilliden til det offentlige eroderer, (1)  

De konservatives Rasmus Jarlov mener, at indvandring er vor tids største politiske problem. Forleden kaldte han dansk udlændingepolitik hovedløs og i modsætning til sin egen regering, så vil han have Danmark til at bryde konventionerne. Jarlov er gæst i 1. time.

Næste gæst er ervhverskvinden Esther Dora Rado. ”Skat kradser ikke skat ind, posten sender ikke post, politiet bryder reglerne, togene kører bus, og Arbejdstilsynet har fået en sur smiley. Hvad i alverden er det, her sker? Hvad kan man efterhånden regne med? Det reelle problem er dog straks værre: Vi er ved at miste tilliden til den offentlige forvaltning.” Sådan skrev Rado på sin blog hos dagbladet Børsen.

0:00/0:00
Video player is in betaClose