Elektronista

Elektronista

Denmark

Det digitale liv er blevet danskernes hverdagsliv. Vi surfer, socialiserer og shopper på nettet. Vi fylder vores hjem med smart elektronik og hele vores liv er i højere og højere grad gennemsyret af fikse digitale tjenester og mobile apps som kan hjælpe os med næsten alt. Elektronista er et uhøjtideligt snakkeprogram om oplevelser, underholdning og produkter der kan sættes strøm til. I hvert program vil den digitale trendekspert Christiane Vejlø invitere gæster i studiet til samtaler med udgangspunkt i det digitale univers. Fra sociale medier, rygter på nettet og nye gadgets, til apps, sladder fra telebranchen og nyheder fra medieverdenen.

Episodes

#262 Elektronista Sommer-edition  

Er du også træt af at se gamle opslag på Facebook og Twitter? Vil du gerne have overblik over dit sexliv og din eller din partners ægløsning? Vil du have tippet til det sjoveste man kan gøre på LinkedIn? (Det ér sjovt!). Lyt med når Elektronista laver sommerprogram. I Christianes køkken sidder radiovært og twitterfænomen Sandie West og ledelsesrådgiver og twitterfænomen Anne Frost.

#261 Bing, bang børsnotering  

Endnu en dansk start-up lander denne uge på Børsen mere præcist Nasdaq First North i København. Det drejer sig om konferenceværktøjet Conferize, der blev startet af Martin Ferro-Thomsen, som også er agerende CEO. Men hvad skal der til for, at en virksomhed kan ramme børsen? Hvad betyder det for virksomheden, at ejerskabet nu fordeles ud blandt mange og hvad er det egentlig, der har ført Conferize så langt, som de er nu? Det skal vi blive klogere på i denne uges udgave af Elektronista, der er optaget i Christianes køkken på Østerbro i København idet hun har erhvervet sig en folkemødeskade, som du selvfølgelig også kan høre mere om.

#260 Krøllede hjerner, milliarder og fra toppen til bunden og tilbage igen  

I denne særudsendelse kan du høre eller genhøre historien om serieiværksætteren Morten Lund, der gik fra toppen til bunden og som en korkprop er skudt op til overfladen igen – klar med nye iværksættereventyr, som skal disrupte både hotel- og realkreditbranchen.
I dagens anledning holder vi fire pitstop og møder nogle af de mennesker, som har været med til at skrive Morten Lunds historie. Iværksætterne Hjalte Emilio Wieth fra Soundboks, Jimmy Maymann kendt fra bl.a. Huffington Post og AOL, Tommy Ahlers fra bl.a. ZYB og Podio og Christian Lanng fra Tradeshift.

#259 Heartland, Hardware og Hard rock  

En dansk festival hvor musik bliver blandet med gastronomi og fremtids-talks. For første gang nogensinde er Elektronista optaget foran et live publikum. Christiane Vejlø taler digital festival strategi med Heartland direktør Ulrik Ørum Petersen. Digital mediestrategi med Heartbeats direktør Le Gammeltoft. Og hardware og verden som legeplads for musikoptagelser med Nephew/True Nord musikere Kristian Riis og René Thalund. 

#258 Kold krig på nettet og russisk troldehær  

Hvor vigtige våben er de sociale medier i den nye kolde cyberkrig? Og vidste du at du rent faktisk er ufrivillig soldat for fjenden, hvis du deler fake news fra Rusland på Facebook? Hvad er data? Hvad laver Elon Musk i jorden i Los Angeles? Og hvor langt er vi fra menneskelignende robotter. Gæst er techjournalist og phD studerende ved UCLA Morten Bay. Vært Christiane Vejlø

#257 Biler skal da deles  

Fremtidens transport handler meget mere om fællesskab og om at dele end om at have biler i garagen. Med lidt held får vi færre biler og bliver fælles om dem der er. Og offentlig transport bliver afløst af privatpersoner, der får et lift af hinanden. GoMore en samkørselstjeneste, hvor man kan finde et lift eller en passager som man kan følges med og dele udgiften til en tur med. De findes nu i Danmark og Spanien og er på vej i Frankrig. Manden bag GoMore, nemlig den 39-årige nordjyde, filosof og iværksætter Matias Dalsgaard er i studiet.

#256 Vores digitale datingliv  

Verden er digital, og det gælder i den grad også vores kærligheds- og sexliv.
I denne her særudgave af Elektronista kan du høre highlights fra det sidste år, hvor digital dating flere gange har været på programmet.
God og dårlig stil findes også, når du sidder søndag aften og swiper til højre og venstre på din dating-app, og du kan blive klogere på spillereglerne. Hvis du er træt af det digitale kødkatalog, kan du heldigvis også få en app, som udvælger få, men grundige matches til dig baseret på dybere kriterier end din alder og dit profilbillede.
Alternativt kan du også bare droppe drømmen om en kæreste og få dig en digital elsker i stedet.

#255 Morten Lund - fra konkurs til disruption af hoteller og banker  

Millionerne rullede ind og livet var en fest med fotomodeller og rejser på 1. klasse. En genial idé om at fornye avisbranchen ramte en finanskrise og nogle dårlige beslutninger med det resultat, at han gik fra business jet set til konkurs. Men nobody puts Morten Lund in a corner. Projekterne hober sig op. Han laver pop up hotellerne Poshtel med Bjarke Ingels og er i gang med at disrupte realkreditinstitutterne med Helle Torning. Det tog Christiane 3 år at overbevise Morten Lund om at være med i Elektronista. I denne uge kan du høre ham fortælle om konsekvenserne af at have mange penge i en ung alder, om de tidlige iværksættererfaringer, om konkursen og nedturen, om at lave forretning som gør noget godt, om at være mere udholdelig i 40erne og om simpelthen ikke at tage et nej for et nej.

#254 Tag en spiller  

Uber vil have flyvende biler i 2020, og satser lige nu på at bringe mad ud i Indien. Instagram er ved at æde Snapchat.

44% af danskerne har en dårlig smartphone vane som kan være farlig. Og hvad sker der i gamingmiljøet nu om dage? Hvem har føringen Xbox eller Playstation? Hvilke spil imponerer lige nu? Alt det ved Thomas Bense som er gæst hos Christiane Vejlø i ugens Elektronista.

#253 Ung med de unge  

Kan en 17 årig erstatte din programmør, grafiker, fotograf, webdesigner? De spørgsmål stiller den relativt nyopstartede virksomhed Kvalifik.dk som udlejer teenagers til opgaver i erhvervslivet. Stiftere Daniel Riegels og August Gjede er i studiet med 16 årige selvlærte programmør William Kattrup der lærte at kode som 8 årig.

#252 Om fremtidsforskning og Musk der skaber supermennesker  

Hvorfor beskæftige sig med fremtiden? Små tendenser og store megatrends er de krystalkugler vi kigger i. Det gælder om at vide hvornår noget bare er en forbigående modedille og hvornår noget er i gang med at lægge et fundament for noget stort i årene, der kommer. Shamaner har læst fuglenes flugt og knoglernes placeringer og spåkoner har tydet teblade, stjerner og håndflader. Vi er nysgerrige på vores personlige fremtid. Men vi har også brug for at være forberedt på fremtiden for at vores virksomheder kan satse på de rigtige produkter. For at vi får de rigtige fag i skolerne. For at vi tager de rigtige beslutninger i byplanlægningen. Og for at vi i det hele taget kan vælge de rigtige politikere, som så udøver den rigtige fremtidsorienterede politik. Christiane Vejlø (@christianevejlo) er vært. Chefredaktør fra Scenario fra Institut for Fremtidsforskning Morten Grønborg er gæst.

#251 Påskens bedste streaming og SÅ sover baby!  

En UFO styrter ned i Stillehavet og bliver spist af en stor hvidhaj. Den mest dødbringende dræber i havet er nu et mekaniseret våben. Kan man næsten forestille sig noget bedre end en regnvejrsdag i sommerhuset med de bedste sci fi film og serier? Filmredaktør fra Information Christian Monggaard giver en guide til de mest nørdede streams du kan kaste dig over i helligdagene, hvis du ellers har netværk i Vesterhavshytten. Få også indblik i fremtidens historiefortælling med kunstig intelligens som ved hvad du laer. Det lyder vildt, og det er det også. Og hør hvordan rejsebureauer og møbelproducenter er gået i gang med at bruge Virtual Reality. Hvilke tanker gør vi os om den nye Samsung Galaxy S8? Og er du nybagt forældre, så har vi det ultimative tip til hvordan baby sover lige så godt hjemme som på bagsædet af en bil.

#250 Den hotteste IT guru vender hjem  

Han er gennem de sidste 10 år steget fra det ene stjernejob til det næste i den internationale mediebranche. Fra CEO hos online mediedarlingen Huffington Post til den absolutte top hos den kæmpe amerikanske medievirksomhed AOL. Fra 1. klasses flysæder til bestyrelseslokaler og tv shows. Alle ville have “a piece of Jimmy Maymann”. Men nu sidder han i Christiane Vejløs køkken og siger at han har sagt sit prestigejob i New York op og flytter hjem til Danmark! Jamen du godeste - Hvorfor? Jimmy Maymann har andre planer, og det handler på en måde både lidt om at redde verden og om at tjene penge på et brand, du nok ikke lige havde set indtage online markedet med Maymann i spidsen. Maymann fortæller om livet på toppen af medietinderne og deler sine tanker om AOLs køb af Yahoo (især efter det kom frem af deres brugeres data var blevet hacket).

#249 Paranoia så det støjer  

Uber forlader Danmark og venstrefløjspolitikere fejrer det med kage. Politiet i London vil have adgang til terroristers Whatsapp-konti, men det kan de glemme alt om. En troll har sendt en epileptiker på hospitalet via twitter. Og hvis du gik rundt og troede, at Grindr var en fræk app til hurtig homosex - så tro om. Det er nemlig nu et fint medie for LGBT samfundet. Hæng på, hør mere og find også ud af hvilke af de kommende 69 nye emojis, du kommer til ikke at kunne leve uden i 2017. Dagens gæst er journalist Sisse Sejr-Nørgaard, der bliver skræmt fra vid og sans, når hun finder ud af, hvor nemt hendes digitale liv kan hackes i en serie på DR3 lige nu.

#248 Dugfriske trends fra SXSW  

Tusindevis af kreative mennesker mødtes hvert år i Austin Texas til konferencen SXSW. Eventen er en unik kombination af

tech, musik og film fordelt over 10 dage i den liberale texanske musikby. Der er over 3000 talks og events og flere og flere danskere lægger vejen forbi. En af dem var digital konsulent og idémager Ricky Melchior og han er i studiet idag til en gennemgang

af de største trends dugfriskt fra cowboyland. Thomas Madsen Mygdal kikker forbi til en snak om det nye manifest lavet i samarbejde mellem CPHFTW og IT Brancheforeningen. Vært: Christiane Vejlø.

#247 Lummer LOL  

Når du har hørt det her program så ved du hvad teledildonics betyder. Og ja det er som det lyder. I takt med at teknologien udvikler sig, så griber den ind i alle dele af vores liv. Også i vores sexliv. I fremtiden bliver direkte berøring og sex mellem mennesker faktisk slet ikke nødvendigt. Din kæreste kan have hånden nede i dine trusser selvom han sidder på den anden side af kloden. Men du kan selvfølgelig også helt droppe kæresten og få dig en digital elsker.  Vi ser nærmere på sex i virtual reality. Kropsvarme robotter man kan have sex med. Kunstig intelligens man kan blive forelsket i. Og så har Christiane mødt en fyr der har udgivet en bog med dick pics. Vel at mærke hans egne dick picks.

#246 Digitale tjenere og ski-tech - Mobile World Congress 2  

Digitale assistenter byder dig velkommen når du kommer hjem. Skærme forsvinder og du kan zoome og swipe direkte i luften eller på bordet. Du bevæger dig gennem byen på en elektrisk kørende tallerken og du dyrker sport ved at jagte flyvende digitale flagermuse i augmented reality. Denne uge er du igen med Christiane Vejlø til Mobile World Congress. Og hæng på for du får også en tur på ski i bjergene med nogle af de skarpeste tech og start up hjerner. 

#245 Tele & tapas - Mobile World Congress 1  

Elektronista er til mobilkonference og det handler om meget mere end mobiltelefoner. Når du kan bruge virtuel reality i indretningen, når dit køleskab selv bestiller og køber nye reservedele. Er tablet markedet ved at dø? Og kan vi regne med at Samsung telefoner ikke længere går op i flammer? Christiane Vejlø bringer dig det nyeste fra Barcelona. 

#244 Digital dannelse & Living Services  

Vores omgang med teknologien bliver mere og mere tilstedeværende men mindre og mindre synlig. Og i mange tilfælde kommer vi slet ikke til at bede teknologien om hjælp. Det tilbyder den selv. Mark Cutis founder af Fjord var den første til at bruge virtual reality i markedsføring helt tilbage i 1993. Vi taler om det han kalder “living services”. I anden del af programmet handler det om hvordan vi opfører os på nettet og hvordan vi omgås teknologien som mennesker. Elektronista har været til høring på Christiansborg om dannelse i den digitale verden. Her talte vi med Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen og Matias Dalsgaard fra GoMore.  IT ordfører fra Alternativet René Gade er i studiet.

#243 Hvordan 3 danske teenagere skabte verdens bedste festivalhøjtaler  

Der var engang en flok gymnasiedrenge som var vilde med at gå til musikfestivaler. De vigtigste ingredienser var dåseøl og musik. Men med den opskrift følger et stort problem. Nemlig at der midt på en mark ikke findes en stikontakt til musikanlægget. Og at eksisterende højtalere hverken havde nok batteri til den krævende festivalstemning og de iøvrigt ikke rigtig kunne spille lejeren op. Drengene begyndte at lede efter en løsning og endte med at finde den selv. De byggede den perfekte festivalhøjtaler, hvorefter de på 3 timer på et crowdfunding site fik rejst de 100.000 dollars de havde brug for at komme videre og mere til. Drengene har forladt gymnasiet og lydeventyret har taget virksomheden til LA, hvor projektet vokser og fremtiden ser lys ud. Vært: Christiane Vejlø. Gæst: Hjalte Emilio Wieth fra Soundboks.

0:00/0:00
Video player is in betaClose