Fortællinger fra virkeligheden

Fortællinger fra virkeligheden

Denmark

Fortællinger fra virkeligheden er personlige historier om de valg, vi træffer og om de ting, der sker for os. Om måden vi kommer igennem dem, og hvordan livet præger os. Det er radio om de ting i hverdagen, som er tættest på os, og som pludselig kan overraske, antage nye former og ændre vores liv og tanker. Fortællinger fra virkeligheden er en serie på 25 afsnit, som sendes på P1 alle hverdage kl. 11.30 i ugerne 27-31. Tilrettelæggere er Anne Kjær og Bettina Ohlsen, Anders Aamand, Lise Thorsøe Jacobsen og Signe Ribergård Rasmussen. Mette Willumsen er redaktør.

Episodes

Fortællinger fra virkeligheden - Kari Brinch 2016-04-21  

Kari Brinch er ”erfaringsramt”, når det gælder kærlighed og parforhold. Hendes fortælling er en historie om kærlighedens kringlede veje, om at blive gift som ganske ung, forlade manden til fordel for en anden, for selv senere at blive forladt, og om igen at blive klar til kærligheden. ”Fortællinger fra virkeligheden” er personlige historier om de valg vi træffer, de ting der sker for os, og om måden vi kommer igennem dem på.

Fortællinger fra virkeligheden - Per Tander 2016-04-20  

Af og til mærker Per Tander en smerte i sin venstre side. Det er sorgen efter hans tvillingebror Leif - for Leif var næsten altid ved hans venstre side. Da brødrene var 18 år, døde Leif, og for Per var det som at miste den ene halvdel af sig selv. I 30 år kunne han ikke tale om det. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg vi træffer, de ting der sker for os, og om måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen. (Sendes også 21.30).

Fortællinger fra virkeligheden - Kaj Nielsen 2016-04-19  

Kaj Nielsen mister langsomt sin livsven. Ulla har fået alzheimers, og Kaj har besluttet at de skal leve længst muligt som de plejer. Men engang imellem tager Ulla 3 BH'er på af gangen, hælder yoghurt på sit morgenbrød, og glemmer hvor hun skal hen, hvis hun har været på toilettet i lufthavnen. Kaj Nielsen fortæller om hverdagen med den kvinde, som ikke længere er hende han blev gift med. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og om måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Anne Kjær. (Sendes også 21.30).

Fortællinger fra virkeligheden - Dorte Bagge 2016-01-15  

Det er nødvendigt at være modig, hvis man skal opnå det, man ønsker sig. Det ved Dorte Bagge, der som mor til et multihandicappet barn brændende ønskede sig et barn mere, også selvom det betød at hendes sorg-ramte kæreste forlod familien, og hun blev alene med begge børn. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og om måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Anne Kjær. (Sendt første gang 9. juli 2015). (Sendes også 21.30).

Fortællinger fra virkeligheden - Anette Kaae-Bødker 2016-01-14  

Anette Kaae-Bødkers datter er adopteret fra Kina, og i flere år troede familien, at de problemer, de oplevede med Anna, havde at gøre med, at hun var adopteret. Indtil de fandt ud af, at hun lider af en sjælden kromosomfejl, som blandt andet gør, at hun taler meget dårligt. I dag bruger de en stor del af deres tid og en masse penge på at sørge for, at Anna trods sit handicap kan udnytte sit potentiale fuldt ud. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og om måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen. Sendt første gang 8. juli 2015). (Sendes også 21.30).

Fortællinger fra virkeligheden - Arne og Nina 2016-01-13  

Arne og Nina har tre drenge. I virkeligheden kunne de have haft fire. Men det fjerde barn døde. Forældrene vidste godt, det var en risiko. De kunne bare ikke lad være med at få ham. Arne og Nina fortryder intet, selvom livet med August blev en smertefuld rejse. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og om måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Anne Kjær. (Sendt første gang 7. juli 2015). (Sendes også 21.30).

Fortællinger fra virkeligheden - Anne Kristensen 2016-01-12  

Som hiv-smittet har Anne brugt meget energi på at føle sig skamfuld og holde sygdommen hemmelig. Især i teenageårene kæmpede hun med de negative tanker og ønskede ofte, at hun aldrig var blevet født. Men for tre år siden blev hun mor, og det blev afgørende for at komme ud af den skygge, hiv-smitten altid har været i hendes liv. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og om måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen. (Sendt første gang 6. juli 2015). (Sendes også 21.30).

Fortællinger fra virkeligheden - Marianne Ejsing 2016-01-08  

Da Marianne Ejsing valgte at forlade mand og børn i julen for at tilbyde sin professionelle hjælp til Ebola-syge i Sierra Leone, mødte hun både ros og fordømmelse. I dag føler hun, at hun har inspireret sine børn til at give noget til andre. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen. (Sendt første gang 2. juli 2015). (Sendes også 21.30).

Fortællinger fra virkeligheden - Vini Bahl Hansen 2016-01-07  

Vini Bahl Hansen var langt fra Danmarks bedste skoleelev, og det lå ikke i kortene, at hun skulle blive Danmarks bedste lærer. Titlen hviler på den gode relation til eleverne. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen. (Sendt første gang 1. juli 2015). (Sendes også 21.30).

Fortællinger fra virkeligheden - Morten Aaagard 2016-01-06  

Lederen af Kirkens Korshær i Aarhus er søn af en teolog med et imponerende frelsergen. Selv prøver han at balancere det nedarvede engagement med rollen som nærværende familiefar. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Anne Kjær. (Sendt første gang 30. juni 2015). (Sendes også 21.30).

Fortællinger fra virkeligheden - Lisbeth Johansen 2016-01-05  

For otte år siden droppede Lisbeth Johansen en international karriere i hotelbranchen og tog til Indien. Der stiftede hun LittleBigHelp, som hjælper gadebørn i millionbyen Kolkata. Hun er flere gange kåret som "årets heltinde", og hendes historie er ofte blevet fortalt som en rosenrød succeshistorie. Nu er det tid til at gøre status og fortælle om mellemregningerne, som langt fra er rosenrøde. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Anders Aamand. (Sendt første gang 29. juni 2015). (Sendes også 21.30).

Fortællinger fra virkeligheden - Lone Vitus 2015-07-29  

Lone Vitus - eller Lone Landmand som hun kalder sig - har, siden hun var barn, drømt om at blive landmand. Men drømmen har gennem årene haft alvorlige sammenstød med virkeligheden, som viste sig at være meget anderledes, end hun havde forestillet sig.

Fortællinger fra virkeligheden - Inge Bjørn 2015-07-28  

Billedvæveren Inge Bjørn har i mere end et halvt århundrede været en vigtig skikkelse inden for håndarbejde i Danmark. Ud over at være en anerkendt og meget produktiv kunstner har hun gennem sit arbejde som lærer på Askov Højskole videregivet sine evner til masser af elever. Når hun som 90-årig ser tilbage på sit liv, er det særligt samarbejdet med andre mennesker, der har betydet noget for hende.

Fortællinger fra virkeligheden – David Sylvest 2015-07-27  

Da David første gang rejste ud i verden, var planen egentlig, at det bare skulle være i nogle få måneder: Men de blev til et halvt år, og i til sidst endte det med, at han solgte stort set alt, hvad han havde, sagde sit job op og begyndte at rejse på ubestemt tid - med sine få ejendele i rygsækken. Og i dag kan han ikke se sig selv vende tilbage til den hverdag, han tidligere havde.

Fortællinger fra virkeligheden - Svend Erik Nielsen 2015-07-22  

Svend Eriks fortælling er historien om en kommunistisk arbejderfamilie. Familiens skæbne ændrer sig brat, da tyskerne besætter Danmark i 1940. Sorg, fortvivlelse og kampvilje bliver en del af hverdagen i besættelsesårene, og da Danmark igen er frit, har de betalt den højeste pris. ”Fortællinger fra virkeligheden” er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og om måden vi kommer igennem dem på.

Fortællinger fra virkeligheden - Ulrik 2015-07-21  

Ulrik har i de sidste mange år har løjet overfor de fleste i sit liv. En hemmelig spillelidenskab har kostet ham mange penge, mange kærester og har slidt på den allernærmeste familie. Først for nylig fik han fortalt sine omgivelser, at han led af ludomani.

Fortællinger fra virkeligheden - Lotus Turell 2015-07-20  

I foråret valgte forfatteren Dan Turells datter, Lotus, at fortælle åbent om sin fars alkoholmisbrug, og de svigt, det førte med sig når han var for fuld til at huske at hun fandtes. Efter et uendeligt antal timer i forskellige former for terapi har hun nu tilgivet sin far, og bruger sit liv på at hjælpe andre ud fra sin uddannelse og egne erfaringer.

Fortællinger fra virkeligheden - highlights uge 29 2015-07-17  

At knytte sig tæt til et andet menneske er noget af det stærkeste man kan opleve. Jo tættere man er, jo mere har man også at miste, og måske er det i virkeligheden kernen i kærlighed og gode venskaber. Hør uddrag af fire menneskers historier om sjælevennen. Fortællinger fra virkeligheden er personlige historier om de valg vi træffer, de ting der sker for os, og måden vi kommer igennem dem på.

Fortællinger fra virkeligheden - Connie Nordholt 2015-07-16  

"Min sjæleven" - sådan omtaler Connie Nordholt sin veninde Jette, som for to år siden døde af kræft som 61-årig. De to har kendt hinanden siden barndommen, hvor de var tætte veninder. Men venskabet blev på dramatisk vis afbrudt i teenageårene, og historierne fra dengang blev trevlet op, da de efter 28 år genoptog venskabet. "Fortællinger fra virkeligheden" er personlige historier om de valg, vi træffer, de ting der sker for os, og om måden vi kommer igennem dem på. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen. (Sendes også 21.30).

0:00/0:00
Video player is in betaClose