Episodes

Scene 142  

Thomas Jespersen så omkring sig i gruppen af ledere fra ”Det officielle Danmark”. Alle havde de stolet på ham. Ingen gættede, at han selv havde iscenesat bortførelsen og forsøget på at komme Holger til livs og overgive magten til dem, der altid havde haft den.

læs mere

Scene 141  

Laura Bøge kontaktede de borgerdemokratiske nørder på den åbne kanal og bad om kontakt til statsministeren. Det fik hun straks, mens han opsøgte et stille hjørne af palæet, hvor politikere ikke larmede med frokosttallerkener. ― Holger, det er Laura. Du er virkelig noget særligt. I Jægerkorpset lærte du ikke den slags, vel? ― Hvad vil du? ― Letter du trykket nu?

læs mere

Scene 140  

Dronningens hjerte var ved at svulme af stolthed over sin førstefødtes opstigning til rollen som statsminister og national frihedshelt. Hun krammede ham, mens hele landet så på og tudede, så hende makeup løb ud. Rundt omkring i landet blev der også grædt og uddelt knus til ven og fremmed. Det var en stor dag for demokratiet. Men Holger var tavs og endnu mere bekymret for Maria end i dagene før.

Scene 139  

― Deres Majestæt, jeg vil hermed, under overværelse af Folketinget og den danske befolkning, præsentere Borgerdemokraternes regering på 19 gode danske professionelle, som vil gøre deres bedste for at administrere vores dejlige, frie land. Det er mit håb, at Deres Majestæt vil godkende regeringen. Dronningen nikkede bekræftende. ― Hermed sket, svarede hun.

læs mere

Scene 138  

Tiburón var online til ZoZa med en besked om, at alting fungerede upåklageligt, og at modstanderen var i knæ. Nørden adviserede hende om, at de var tæt på en konfrontation, og at hun skulle være parat til første planlagte dødsstød, hvis noget gik galt.

læs mere

Scene 137  

Forsvarschefen var rasende, fordi ingenting fungerede: ― Det er det, jeg altid har sagt. Den prins er en gal folkeforfører, en forhekset kupmager … hvad fanden foregår der? Han kan sgu da ikke slukke for hele det danske forsvar, som det passer ham. Holger er en farlig kommunisthacker, er han. Skaf mig FE. Skaf mig PET. Skaf mig bestyrelsesformanden i TDC. Jeg vil have det her stoppet. Telefonen på bordet ringede. Det var Laura Bøge:

læs mere

Scene 136  

I forventning om løsgående fulderikker øgede politiet sin bemanding til 100 procent fredag aften, men der skete ingenting. Det samme skete igen lørdag aften og nat. Stilhed. Tavshed. Få mennesker i gaderne. Tomme cafeer. Selv biograferne var øde. Over land og by hang en ildevarslende, psykologisk krudtsky, som bare skulle antændes.

læs mere

Scene 135  

Borgerdemokraterne fulgte ledelsens strategi, og Ole Bang hamrede løs med sit spin via internet. Han havde så mange identiteter, at det krævede et større bogholderi at holde styr på navne, kodeord, indlæg, datoer … men indsatsen virkede. Dag efter dag piskede han stemningen i blogosfæren op til negative angreb på nødretten. Ude blandt samfundets støtter blev der lagt mærke til det "stille” oprør.

læs mere

Scene 134  

Censorerne på Morgenavisen mente ikke, at et større interview med den unge liberale leder Teodor Severinsen kunne vække optøjer eller svække nødretstilstanden, så det gik fint igennem. Meningen med historien var at indlede en sund politisk debat om nye strømninger i dansk politik.

læs mere

Scene 133  

Holger var stærkt hæmmet i sine muligheder for at lede efter Maria Magdalena og handicappet af visheden om 13Petersens fængsling og på grund af nødretten indtil videre uden adgang til advokathjælp eller dommer. Den danske terrorlov giver myndighederne, for eksempel statsministeren, lov til at suspendere Grundloven på grund af trusler.

læs mere

Scene 132  

Den tidligere indenrigsminister og kronprins i Liberalt Folkeparti havde fået et hak i sin overvægtige selvtillid, da vælgerne brutalt kastede ham på bålet ved at fratage ham deres tusinder af personlige stemmer. Altid havde han været stemmesluger nummer to i partiet, men krisen omkring Holger havde kostet ham en glorværdig afslutning på livskarrieren.

læs mere

Scene 131  

Internethajen Tiburón fik via de koordinater, Maria ”DiGi” Magdalena havde opgivet før sin bortførelse, kontakt til hendes partner ZoZa. Nyheden var oprørende, og den fremmede i cyberspace lovede at kontakte familien i Bolivia. ― Så nu er det krig? ― Ser ud til det. Vi får brug for alle ressourcer om en uge, meddelte han.

læs mere

Scene 130  

Sent på aftenen ringede telefonen på Mariann Madsens værelse. Ingen ringede til hende, ingen udover Teodor vidste, hun var der, hun havde ingen venner, der var ingen aktive forretninger, politiet havde hun ordnet … opkaldet var sikkert fra en håbefuld, småfordrukken liderbuk i nylonskjorte fra restauranten, sukkede hun og tog den dovent uden at svare. ― Frøken Madsen, der er uanmeldt besøg, lød en pæn herrestemme.

læs mere

Scene 129  

Som erfaren, royal libertiner havde Holger safehouses flere steder i landet, hvor han kunne bringe kvinder til hede hyrdetimer. Det var dengang, en køn del af befolkningen drømte om at blive dronning og ivrigt lagde billet ind. Han opsøgte en adresse i København, kodeordet til låsen virkede, og døren åbnede sig til en velmøbleret lejlighed, som en udstationeret diplomat sjældent benyttede.

læs mere

Scene 128  

Ole Bang gik online via en anonym server, som han havde lært på Hannahs datasikkerhedskursus, og kontaktede en stribe politiske blogs, hvor han skrev forskellige kommentarer under pseudonymer. De beskyldte Morgenavisen for at være medvider til sammensværgelsen mod demokratiet. Han ålede avisens skinhellige forsvar af ytringsfrihed, når det gjaldt alt andet end lille Danmark.

læs mere

Scene 127  

Admiral Thomas Jespersen var en mand af karrieren, som havde gjort sig fortjent til sin stilling som leder af Danmarks forsvar ad bureaukratiske kanaler. Han var udpeget af statsminister Jørgen Carlsen personligt. På hans CV var der ingen kamptjeneste i Irak eller Afghanistan.

læs mere

Scene 126  

Holger holdt sig skjult i slotsparken meget af dagen sammen med sin hest, som han hen mod aften slap fri. Dyret ville selv finde hjem til sin stald. Han kendte den enorme park ud og ind og var trænet i at være usynlig. Han spiste lidt grønt og fik vand fra søen. Uvisheden om Maria Magdalenas skæbne pinte ham, og han tænkte hele tiden på hende og frygtede det værste.

læs mere

Scene 125  

Dronningen gik i gang med at få kontakt til kuppets statsminister, men han ville ikke tale med hende. Derefter prøvede hun forsvarschefen uden held. Rasende over deres manglende respekt beordrede hun sin bil kørt frem, så hun personligt kunne opsøge dem. Heller ikke det lykkedes af hensyn til hendes egen sikkerhed, som det hed.

læs mere

Scene 124  

Blå blink fra politibiler dominerede indfaldsveje og centrale punkter landet over. Rundt om kørte militærbiler med gravalvorlige soldater på ladet, som om hele forsvaret var mobiliseret. Censorer dukkede op på medierne, hvor de blev mødt med voldsom modvilje. Journalister og teknikere nedlagde arbejdet i protest mod indgrebet, som de fik at vide var lovligt og af hensyn til dem selv. Traditionen tro for danske medier varede proteststrejken kun en enkelt dag.

læs mere

Scene 123  

Begivenhederne på Fredensborg Slot blev totalt mørklagt, mens PET, kriminalpoliti og Forsvarets Efterretningstjeneste forsøgte at få et natligt overblik. Den tililende presse blev holdt på stor afstand. Ambulancer kørte væk til ukendte destinationer. I løbet af natten fik de ophidsede medier besked om, at der klokken 06:00 ville komme en udtalelse.

læs mere

0:00/0:00
Video player is in betaClose