Kongerækken

Kongerækken

Denmark

Med afsæt i de enkelte regenter genfortæller historiker Hans Erik Havsteen og journalist Anders Olling hele danmarkshistorien. Nyt afsnit hver lørdag.

Episodes

REFORMATIONEN #4  

Engang fandtes en universalkirke med base i Rom. Reformationen resulterede i et utal forskellige kristne retninger, hvor Danmark fik sin helt egen variant i form af en grundlovsgivet folkekirke. Men hvordan harmonerer en statslig kirke egentlig med Luthers ideer om, at troen er et personligt anliggende mellem den enkelte og Gud?

REFORMATIONEN #4  

Engang fandtes en universalkirke med base i Rom. Reformationen resulterede i et utal forskellige kristne retninger, hvor Danmark fik sin helt egen variant i form af en grundlovsgivet folkekirke. Men hvordan harmonerer en statslig kirke egentlig med Luthers ideer om, at troen er et personligt anliggende mellem den enkelte og Gud?

REFORMATIONEN #3  

Den kommende danske konge Christian III overværede Luther forsvare sine standpunkter og blev vildt imponeret. Da han efter en voldsom borgerkrig kom til magten i Danmark var reformationen en realitet i hele riget. Det fik vidtrækkende politiske og teologiske konsekvenser.

REFORMATIONEN #3  

Den kommende danske konge Christian III overværede Luther forsvare sine standpunkter og blev vildt imponeret. Da han efter en voldsom borgerkrig kom til magten i Danmark var reformationen en realitet i hele riget. Det fik vidtrækkende politiske og teologiske konsekvenser.

REFORMATIONEN #2  

Luthers kritik af afladshandelen nåede vidt omkring, da den blev oversat og masseproduceret. Kirken i Rom truede med at anklage ham for kætteri, men den tyske munk stod fast og intensiverede blot sine angreb på pavens autoritet. Til sidst stillede en række fyrster sig på hans side og reformationen gik sin sejrsgang rundt om i Europa. Men hvorfor skulle oprørske bønder “slås ned som gale hunde”, og hvad hulen er det med Luther og jødedommen? 

REFORMATIONEN #2  

Luthers kritik af afladshandelen nåede vidt omkring, da den blev oversat og masseproduceret. Kirken i Rom truede med at anklage ham for kætteri, men den tyske munk stod fast og intensiverede blot sine angreb på pavens autoritet. Til sidst stillede en række fyrster sig på hans side og reformationen gik sin sejrsgang rundt om i Europa. Men hvorfor skulle oprørske bønder “slås ned som gale hunde”, og hvad hulen er det med Luther og jødedommen? 

REFORMATIONEN #1  

Den unge Martin Luther skulle være jurist, men et heftigt tordenvejr fik ham efter sigende til at afbryde sine studier og gå i kloster. Her kæmpede han hårdt for sin fromhed, men efterhånden begyndte han at anse den katolske kirkes begreber om frelse og aflad for overfladiske.

REFORMATIONEN #1  

Den unge Martin Luther skulle være jurist, men et heftigt tordenvejr fik ham efter sigende til at afbryde sine studier og gå i kloster. Her kæmpede han hårdt for sin fromhed, men efterhånden begyndte han at anse den katolske kirkes begreber om frelse og aflad for overfladiske.

NY SERIE! BØGER! LIVESHOWS! FACEBOOKSIDE!  

OPSLAGSTAVLE FOR FORÅRET 2017:

*Torsdag 9. februar udkommer første afsnit af vores nye miniserie Reformationen!

*Vi udgiver 22.marts tre bøger om de danske konger hos Lindhardt og Ringhof!

*LIVESHOW! Vi er en del af festivalen Historiske Dage i København den sidste weekend i marts!

*LIVESHOW! KONGERÆKKENS KONGESHOW på BREMEN TEATER 5. april!

*Vi er kommet på Facebook! Det tog kun halvandet år!

NY SERIE! BØGER! LIVESHOWS! FACEBOOKSIDE!  

OPSLAGSTAVLE FOR FORÅRET 2017:

*Torsdag 9. februar udkommer første afsnit af vores nye miniserie Reformationen!

*Vi udgiver 22.marts tre bøger om de danske konger hos Lindhardt og Ringhof!

*LIVESHOW! Vi er en del af festivalen Historiske Dage i København den sidste weekend i marts!

*LIVESHOW! KONGERÆKKENS KONGESHOW på BREMEN TEATER 5. april!

*Vi er kommet på Facebook! Det tog kun halvandet år!

Vi har lavet KONGEKORT!  

Kære lytter! Vi har sgu lavet et kortspil ved navn Kongekort. Du kan læse om det og evt. købe på www.kongekort.dk

Vi har lavet KONGEKORT!  

Kære lytter! Vi har sgu lavet et kortspil ved navn Kongekort. Du kan læse om det og evt. købe på www.kongekort.dk

APPENDIKS #11: FREDERIKSBORG SLOT  

Vores dejlige samarbejdspartnere på Det Nationalhistoriske Museum gav et generøst bidrag til vores crowdfundingkampagne. Vi kvitterer med en udsendelse om Frederiksborg Slots spændende historie fra adelsbolig til lystslot til fyrsteresidens til ruinhob til museum. Lyt med!

APPENDIKS #11: FREDERIKSBORG SLOT  

Vores dejlige samarbejdspartnere på Det Nationalhistoriske Museum gav et generøst bidrag til vores crowdfundingkampagne. Vi kvitterer med en udsendelse om Frederiksborg Slots spændende historie fra adelsbolig til lystslot til fyrsteresidens til ruinhob til museum. Lyd med!

APPENDIKS #10: KVINDERS VALGRET  

“Efter min Mening er Hovedforskjellen mellem Kvinden og Manden den, at hos hende er Følelseslivet og hos ham er Forstandslivet stærkest — det er Hovedforskjellen.” Sådan argumenterede landstingsmedlemmet Carl Plougi 1888 imod Kvinders politiske valgret. Piben skulle siden få en anden lyd. Kvinder som Mathilde Bajer, Marie Christensen og Elna Munch kæmpede på tværs af sociale og politiske skel for kvinders rettigheder, og i 1915 lykkedes det at få udvidet den politiske valgret til også at inkludere de syv F’er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.

APPENDIKS #10: KVINDERS VALGRET  

“Efter min Mening er Hovedforskjellen mellem Kvinden og Manden den, at hos hende er Følelseslivet og hos ham er Forstandslivet stærkest — det er Hovedforskjellen.” Sådan argumenterede landstingsmedlemmet Carl Plougi 1888 imod Kvinders politiske valgret. Piben skulle siden få en anden lyd. Kvinder som Mathilde Bajer, Marie Christensen og Elna Munch kæmpede på tværs af sociale og politiske skel for kvinders rettigheder, og i 1915 lykkedes det at få udvidet den politiske valgret til også at inkludere de syv F’er: Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.

APPENDIKS #9: ESTRUP OG FORFATNINGSKAMPEN  

I kølvandet på katastrofen i 1864 satte højremanden J.B.S. Estrup sig hårdt på magten, og Venstre blev trods flertal i Folketinget holdt uden for indflydelse. Det udviklede sig til en voldsom forfatningskamp, hvor Estrup gav offentligt ansatte mundkurv på, smed politiske modstandere i fængsel og hyrede sit eget tæskeholdspolitikorps. Spørgsmålet er: Var Danmark et diktatur sidst i 1800-tallet?

APPENDIKS #9: ESTRUP OG FORFATNINGSKAMPEN  

I kølvandet på katastrofen i 1864 satte højremanden J.B.S. Estrup sig hårdt på magten, og Venstre blev trods flertal i Folketinget holdt uden for indflydelse. Det udviklede sig til en voldsom forfatningskamp, hvor Estrup gav offentligt ansatte mundkurv på, smed politiske modstandere i fængsel og hyrede sit eget tæskeholdspolitikorps. Spørgsmålet er: Var Danmark et diktatur sidst i 1800-tallet?

APPENDIKS #8: DANMARKS FALD  

Sidst i 1700-tallet gik det strygende for helstaten bestående af kongeriget Danmark, Norge, hertugdømmerne, Nordatlanten og de oversøiske kolonier. I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark dog trukket ind i de europæiske krige, og de blev begyndelsen til enden for mange årtiers neutralitet. En sand tsunami af katastrofer rejste sig over helstaten.

APPENDIKS #8: DANMARKS FALD  

Sidst i 1700-tallet gik det strygende for helstaten bestående af kongeriget Danmark, Norge, hertugdømmerne, Nordatlanten og de oversøiske kolonier. I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark dog trukket ind i de europæiske krige, og de blev begyndelsen til enden for mange årtiers neutralitet. En sand tsunami af katastrofer rejste sig over helstaten.

0:00/0:00
Video player is in betaClose