Episodes

Elsk dit arbejde – med Morten Resen  

Hvor glad er du for dit arbejde? Morten Resen elsker sit arbejde! Alligevel har han sagt op. Lyt med, og hør ham fortælle om, hvordan det hænger sammen. Han fortæller også noget om, hvad han har lært af Ole Henriksen, hvorfor han er meget rutineret i at lave røræg, samt lidt om sin nye podcast. Desuden giver han os sit bedste råd til at få mere god arbejdslyst i Danmark -og det er tilmed gratis!

Danskernes arbejdslyst i 2016 – (5 ud af 5)  

Kontrol er godt - Tillid er billigere Denne podcast-episode er den femte i en serie af fem, der handler om danskernes arbejdslyst. Vi møder i denne podcast Gert Tinggard Svendsen, som er en at landets førende forskere indenfor tillid. Tillid er en afgørende ingrediens i vores relationer på jobbet, uanset om det er til vores nærmeste leder eller vores kolleger. På det danske arbejdsmarked viser der sig en klar sammenhæng mellem den enkeltes arbejdslyst og graden af tillid til ledere og kollegaer. God Arbejdslyst Indeks 2016 viser, at tilliden til vores ledere hænger sammen med en række ledelsesfaktorer, der kan opdeles i to dimensioner. En faglig og en social dimension. For det første har vi højere tillid til vores nærmeste leder, når vi oplever, at vedkommende er dygtig og faglig kompetent. En leder, som ved hvad hun gør, er en rollemodel,og er således samtidig en, der indgyder tillid. Men faglighed alene skaber ikke tillid. Den må også bygge på den sociale dimension. Er der skabt et godt forhold mellem lederen og medarbejderen, der bygger på forståelse og anerkendelse. Denne forståelse kan fremmes gennem regelmæssige møder. For at styrke tilliden på arbejdspladsen, fremhæver Gert Tinggaard Svendsen, vigtigheden af møder, hvor medarbejder og leder regelmæssigt mødes i samme rum. Her er der større sandsynlighed for, at der tages hensyn til hinandens opgaver i de projekter, man er fælles om. Møderne kan nemlig fungere som et rum, hvor eventuelle problemer eller manglende hensyn kan adresseres. Derudover bør antallet til disse møder ikke være for stor. Des større gruppe, des lettere er det for den enkelte at ‘gemme sig’ og køre på frihjul. Læs mere God Arbejdslyst Indeks 2016

Danskernes arbejdslyst i 2016 – (4 ud af 5)  

Denne podcast-episode er den fjerde i en serie af fem, der handler om danskernes arbejdslyst. Vi møder i denne podcast ledelsesrådgiver og stifter af tænketanken CBAF – center for balance og familieliv - Helle Rosdahl Lund. I denne podcast tager vi fat i faktoren balance, som er en af de faktorer, hvor danskerne klarer sig mindre godt. Vi vil i denne podcast præsentere og udfolde faktoren balance og dykke ned i et særlig interessant resultat, nemlig at lykken ikke nødvendigvis er en 37 timers arbejdsuge. Faktisk viser undersøgelsen, at danskere, der netop arbejder 37 timer har lavere arbejdslyst end både de, der arbejder mere og mindre. Du kan læse mere om undersøgelsen her

Danskernes arbejdslyst i 2016 – (3 ud af 5)  

Denne podcast sætter fokus på mestring, der har stor betydning for vores arbejdslyst. Efter faktoren 'mening', har 'mestring' størst effekt på vores samlede arbejdslyst- og glæde. At mestre sit arbejde handler både om at føle sig kompetent, gøre det man er god til og opleve udvikling og vækst. Lyt med når jeg taler med Professor Lene Tanggaard Pedersen om hvordan vi hver især bliver så dygtige som muligt gennem effektiv læring. Hør også kunstneren og konsulenten Asger Steenholdt forklare hvorfor og hvordan han konstant søger at udvikle sig og lære nyt – i spændingen mellem det kendte og ukendte.

Danskernes arbejdslyst i 2016 – (2 ud af 5)  

I denne episode sætter vi fokus på mening, da oplevelsen af at have et meningsfuldt arbejdsliv, har stor betydning for vores arbejdslyst. Ifølge God Arbejdslyst Indeks undersøgelsen er mening faktisk den faktor der har størst betydning for vores arbejdslyst. Samtidig viser undersøgelsen en tydelig sammenhæng mellem et meningsfuldt arbejde og høj motivation i hverdagen. Men hvad kendetegner egentligt et meningsfyldt arbejde, hvorfor er det så vigtigt for os danskere og hvad kan vi i praksis gøre for at fremme det? Hør erhvervspsykolog og Ph.d. Mads Lindholm folde begrebet ud og forklare hvorfor det er så vigtigt at opleve man lykkes som menneske. Skoleleder Morten Fjord, fra Kolind Centralskole fortæller bagefter hvad de har gjort, i praksis, for at skabe en meningsfuld vision, og motivere alle mod et fælles mål. Hør om deres ’pagt’ og mottoet ’alle vi lykkes’ og bliv inspireret til hvilke meningsfulde tiltag du kan igangsætte, på din arbejdsplads.

Danskernes arbejdslyst i 2016 – (1 ud af 5)  

Denne podcast-episode er den første i en serie af fem, der handler om danskernes arbejdslyst anno 2016. Krifa har sammen med Gallup og Institut for Lykkeforskning undersøgt danskernes arbejdslyst. Den 13. maj offentliggør vi resultaterne fra undersøgelsen i rapporten, “God Arbejdslyst Indeks 2016”. I denne podcast-serie vil vi derfor være med til at præsentere undersøgelsen, samt dykke ned i nogle af de væsentligste resultater. Vi møder i dag Krifas formand, Søren Fibiger Olesen og Institut for Lykkeforsknings direktør, Meik Wiking.  Søren Fibiger Olesen fortæller om, hvad vi kan lære om trivsel i jobbet, og Meik Wiking sætter fokus på begrebet mening i arbejdslivet. Lyt med, og bliv inspireret ift. din egen arbejdslyst!

Myginds mission mod mobning  

Krifa har sammen med Gallup og Institut for Lykkeforskning undersøgt danskernes arbejdslyst. I maj offentliggør vi resultaterne fra undersøgelsen i rapporten, "God Arbejdslyst Indeks 2016". I vores podcast vil vi derefter dykke ned i nogle af de væsentligste resultater fra undersøgelsen. Her i april varmer vi op ved at relancere nogle af vores tidligere interviews. I dette interview, der er fra marts 2014, møder vi Peter Mygind, der er meget passioneret i sin kamp mod mobning. Han udfordrer os alle sammen til at tage afstand fra sladder, og tage nogle beviste valg for at være en god kollega.  

Lær at give god og rigtig anerkendelse med Christian Ørsted  

I maj offentliggør vi resultaterne fra ‘God Arbejdslyst Indeks 2016’. Vi har nemlig undersøgt og taget temperaturen på danskernes arbejdslyst, sammen med Gallup og Institut for lykkeforskning. Det gjorde vi også sidst år – og nu kan vi alle se frem til at blive endnu klogere. Vil du også gerne forbedre dit arbejdsliv, så lyt med til maj, hvor vi podcaster om alle resultaterne. Fra sidste års undersøgelse ved vi, at ledelse, er en af de afgørende faktorer, for at vi oplever arbejdsglæde. Vi har som opvarmning, hevet fat i en podcast optaget i februar 2014 ledelsesekspert Christian Ørsted.

Tør du sige din mening? Mød Søren Pind  

I maj offentliggør vi resultaterne fra ‘God Arbejdslyst Indeks 2016’. Vi har nemlig undersøgt og taget temperaturen på danskernes arbejdslyst, sammen med Gallup og Institut for lykkeforskning. Det gjorde vi også sidst år – og nu kan vi alle se frem til at blive endnu klogere. Vil du også gerne forbedre dit arbejdsliv, så lyt med til maj, hvor vi podcaster om alle resultaterne. Fra sidste års undersøgelse ved vi, at følelsen af mening, er en af de afgørende faktorer, for at vi oplever arbejdsglæde. Vi har som opvarmning, hevet fat i en podcast optaget i april 2014 med Danmarks nuværende justitsminister Søren Pind. En mand der igennem sit arbejde som politiker ønsker at gøre en forskel, og derigennem finde mening. Fotograf, Lars Svankjær

Motivationens hemmelige opskrift  

I maj 2016 offentliggør vi resultaterne fra 'God Arbejdslyst Indeks 2016'. Vi har nemlig undersøgt og taget temperaturen på danskernes arbejdslyst, sammen med Gallup og Institut for lykkeforskning. Det gjorde vi også sidst år – og nu kan vi alle se frem til at blive endnu klogere. Vil du også gerne forbedre dig arbejdsliv, så lyt med til maj, hvor vi podcaster om alle resultaterne. Allerede nu ved vi at undersøgelsen bringer os tættere på motivationens hemmelige opskrift. Derfor vil vi som opvarmning relancerer vores podcast med Ulrik Wilbek – om netop motivation. Jeg kan godt afsløre, at Wilbek måske allerede kender hemmeligheden. Spids ørene og hør hvorfor det er så vigtigt med meningsfulde opgaver, fokus på egne styrker og gode relationer til andre – og faktisk godt nogle gang at opleve modgang.  

Glen Riddersholm – få det umulige til at ske!  

Glen Riddersholm er en succesfuld fodboldtræner og foredragsholder. I 2015 lykkedes det Glen at vinde det danske mesterskab med FC Midtjylland, så han har i høj grad lykkedes med noget, mange troede var umuligt. Glen udfordrer os til at tage ansvar for vores liv og være den bedst mulige udgave af os selv, sådan at vi hver især kan få det umulige til at ske i vores liv. Lyt med, og hør blandt andet Glen fortælle om motivation og værdier, samt vigtigheden i at kunne indgå i et fællesskab på et hold, eller på en arbejdsplads. Lyt i iTunes

Få styr på dine feriepenge  

Hvad gør du, hvis du ikke har fået udbetalt dine feriepenge, eller hvis du ikke kan blive enig med din arbejdsgiver om, hvornår du skal afholde ferie? Bliv også klogere på om pengene bare tabt, hvis du har været forhindret i at holde din ferie, og hvordan du er stillet, hvis du bliver syg i løbet af din ferie. Vi støver ferieloven af og taler om konkrete cases fra Krifas kunder sammen med Anne Kock, der er Jurist i Krifas Juridiske Center i Kolding. Hun beskæftiger sig med alle dele af ansættelsesretten, men har særligt ansvar indenfor ferielovgivning. Klik her, hvis du vil vide mere om dine ferierettigheder.

Det lille ekstra  

Hør Connie Svendsen, der igennem hendes arbejdsliv som stewardesse, har fundet frem til hvad det er der giver både hende selv og alle andre omkring hende, både kolleger og kunder, rigtig og ægte arbejdsglæde og øget trivsel. Connie Svendsen modtog i 2014 en pris for "BEDSTE KUNDESERVICE" i Thomas Cook Airlines, udvalgt blandt mere end 28.000 ansatte. Hun ved hvad hun taler om! Connie har undervist i flybranchen igennem mange år og brænder for god service. Hun har en ukuelig positivitet, en stor åbenhed, og har altid haft humoren med i bagagen som sit hemmelige våben.  Please fasten your seatbelts.  

Følgeskab ifølge Alfred Josefsen  

Hvad er følgeskab? Mens der findes mange bud på, hvad god ledelse er, så er følgeskab et begreb, som stort set aldrig bliver debatteret. Det vil Krifa Podcast lave om på, derfor dykker vi i denne podcast ned i begrebet og spørger én af dansk erhvervslivs grand old men Alfred Josefsen om, hvad godt følgeskab er: Godt følgeskab handler i høj grad om at påtage sig ansvar. Alle medarbejdere kan tage ansvar for deres opgaver og relationerne på jobbet. Godt følgeskab er at udføre selvledelse - at tage ansvar for at løse sine opgaver inden for de stillede ressourcer uden ret megen ledelsesindblanding. Og godt følgeskab er at udføre medledelse - at tage ansvar ud over sin egen opgave på tværs af organisationen og at få det bedste frem i lederen og kollegerne. Man får det bedste frem i lederen ved at aflaste hende, der hvor hun er svagest. Ved at give lederen de informationer, hun ofte ikke ved, hun mangler. Og ved loyalt at turde sige lederen imod. Læs mere om Alfred Josefsen på alfred.as

God ledelse ifølge Alfred Josefsen  

Denne Krifapodcast handler om, hvad Alfred Josefsen forstår ved god ledelse. Han er tidligere adm. direktør for IRMA A/S, og vi undersøger hans ledelsesfilosofi. Den handler om mere fokus på mennesker, mere kultur og mindre struktur. Det betyder færre regler og bedre værdier og handler om at være mere decentral og mindre central. Det indebærer også mere emotionalitet og mindre rationalitet, flere bløde dele og færre af de hårde – men alligevel med et tydeligt resultatfokus. Ledelse er at frisætte potentiale Om ledelse siger Alfred Josefsen: ”Vi kan ikke længere basere vores velstand på materielle produkter og maskinel produktion. Vores eneste chance er at blive fantastiske til at leve af det, mennesker kan skabe af sig selv. Ledelsesopgaven består derfor i at skabe de bedste rammer for den enkelte, således at hver enkelt kan funkle, bidrage og udvikle med afsæt i hver persons ressourcer, styrker, kompetencer, kvalifikationer. Ledelsesopgaven består i at frisætte vores samlede potentiale.” Lyt med i næste uge, hvor Alfred Josefsen fortæller om følgeskab og medarbejdertrivsel. Læs mere om Alfred Josefsen på alfred.as

Netværk er guld værd – byg relationer der gør en forskel!  

"Op imod 70 procent af alle jobs besættes af en, der kender en - altså ved hjælp af netværk." Det er som, at dem, der har de gode ordre i bogen, plukkes til de fede jobs eller får skiftet taget på huset til favorabel pris, også er de mennesker, som har gode og stærke relationer. Lyt til denne podcast, hvor vi taler med Søren Mortensen fra virksomheden NetværksMester. På 20 minutter giver han dig gode råd og fifs til at blive en bedre netværker. Stærkere relationer er sandsynligvis vejen til din næste kunde eller dit nye job! Søren Mortensen er salgs- og netværksmentor. Han har mere end 30 års erfaring i salg og relationsbygning.  

Bliv en mester på dit felt  

Det er enormt tilfredsstillende at gøre et godt stykke arbejde - særligt når man har gjort sig virkelig umage. Når det lykkes, skyldes det ofte, at man har øvet og anstrengt sig. Ja, øvelse gør mester. Jeg har mødt Gitte Holmboe der insisterer på at springe over hvor gærdet er højest – midt i en moderne verden hvor mange andre lægger vægt på, at tingene skal gøres hurtigere og billigere. Gitte derimod følger og dyrker sin egen intuition, frem for andres standarder og meninger - og gør sig umage - i sit forsøg på at fremstille det bedst mulige produkt. Gitte var med til at stifte Bøgedal Bryghus for 11 år siden, sammen med Casper Vorting. De udvikler og brygger specialøl der er præmieret og anerkendt verden over og har flere Michelin restauranter som kunder. Men hvad er det de kan – og hvordan arbejder de? Selv understreger de at har valgt ’en umådelig besværlig proces’, for at skabe det mesterlige kvalitetsprodukt, de ønsker at skabe. De går gerne lange omveje, fordyber sig, bruger mange timer og gør sig umage for at mestre håndværket bag et godt produkt. Lyt med og hør hvorfor det er så vigtigt at fordybe sig, hvad der skal til for at mestre et håndværk og hvorfor andre tydeligt kan mærke og smage når du har gjort dig umage.

Find gnisten igen. Motivation til det sunde liv.  

Er det ikke bare et spørgsmål om at ville det nok? Alle ved, at man får langt mere energi og mindre sygefravær, ved at spise flere grøntsager, og motionere? Så hvorfor ikke bare gøre det? Jacob Søndergaard, Sundhedscoach, forfatter til bogen ”Træn som en mand” og kendt fra tv-programmerne ”Rigtige mænd”, giver svar på hvordan du få smidt slikskålen ud, kommer i gang med aktiv træning og bevarer motivationen. Casehistorier gør det konkret, når Jacob folder de mange langhårede teorier ud. Hør hvordan du kommer i gang, i en travl hverdag med familie og arbejde. Lyt med og bliv inspireret til det sunde liv, få motivation til at bryde dine vaner og se det nytter!

Elsk dine konflikter!  

Konflikter er en del af hverdagen for rigtig mange af os, og måden vi håndterer dem på, påvirker både vores arbejdslyst på jobbet og vores trivsel i det private. I denne episode møder vi Lars Mogensen, som er en erfaren og inspirerende konfliktcoach. (Se evt. mere på www.conflict.dk) Lars fortæller om konflikthåndtering og god arbejdslyst, og han giver nogle gode råd til, hvordan vi bliver bedre til at håndtere udfordringerne med konflikter. Lyt med, og bliv blandt andet udfordret til at sætte pris på mødet med de mennesker, vi synes er irriterende!

100vis af gode historier  

Krifapodcast runder 100 gode historier om alt det - der giver dig god arbejdslyst. I Krifa podcaster vi om alt det, der giver dig God Arbejdslyst. Det er alt lige fra det at være en god kollega, eller en god chef, til sundhed på arbejdspladsen, ledelsestips til dig som giver dig arbejdsglæde, kunsten at finde den gode balance mellem arbejde, familie og fritid, og meget meget mere. Lyt i denne podcast til et uddrag af de aller skarpeste pointer, og konkrete tips til en bedre balance: Til at få større mod med Søren Pind, om vigtigheden af at tale pænt i frokoststuen med Peter Mygind, om at ligge i spidsen af karriereraketten med Eske Willerslev eller om at Unbosse din organisation med Lars Kolind. Har du ikke prøvet Krifa Podcast, så er her et godt sted at starte!

0:00/0:00
Video player is in betaClose