MADØRET - kokkeri og gode historier

MADØRET - kokkeri og gode historier

Denmark

Kogebogsforfatteren og thaieksperten Hanne Holm og journalisten Susanna Sommer går i køkkenet for at hakke og snakke - om råvarer, fars røde karry, fælleskab og de køkkener, der har betydet noget.

Episodes

Madøret #6: Nonnerejsen, stegte ris og thaitiming  

Hanne forsøger at forklare Susanna, hvordan man koger ordentlige ris og mens vi tilbereder Østens biksemad - stegte ris - fortæller Hanne om sin første Thailandstur i midten af 90erne.
Det var ikke nogen all inclusive-chartertur. Hanne eskorterede sin faster, der - som den thailandske del af familiens overhovede - skulle godkende at hendes mors grav blev sløjfet. Den aldrende Faster var nonne i Høsterkøb og turen foregik i rullestol og med ordensdragt og svingende stok, der fik lufthavnsvagterne til at forføje sig.
Faster tog det meste i stiv arm, men satte foden ned, da hun oplevede Pattayas letlevende damer, og Hanne opdagede, at hun både havde for stor næse, var for høj og alt for dansk til at føle sig helt hjemme i Thailand.

Og så kan du høre om den første kogebog - Mit Thaikøkken, der på magisk vis ramte tiden så det sang. Bogen blev en bestseller og Hanne endte i dameblade og morgen-TV, fik sit eget asiatiske hjørne i alle Danmarks Føtex [...]

#5: Fotosession, friske ruller og erotiske asparges  

Hanne steger sprøde andesvær og producerer friske rispapirsruller med 3 forskellige fyld. Fotografen Torsten Graae har lavet fotostudie på køkkengulvet med et par gamle ølkasser og en flamingoplade, og rummet flyder med slidt turkise træstykker, skiferskiver, rustikke fliser og en bunke stof, som skal bruges til baggrund for madbillederne til Hannes nye kogebog.

Der bliver diskuteret, snerret, grint og hujet, når opstillingerne skal planlægges og den lange metalpincet bliver brugt flittigt til at flytte en mandel eller rejse kanten på et salatblad. 

#4: Auruk, madintegration og masser af børnekaos  

“Hanne, Hanne, Hanne! Skal det inden i tomaterne med? Er mint og mynte det samme? Hvad hedder spidskommen på arabisk?

Små glade skingre stemmer gjalder gennem madfællesskabet Bisquitfabrikken på Nørrebro, hvor Madøret er med på børnekogeskole. Hanne Holm laver madkurser for børn mellem 10 og 12 med forskellige etniske og kulturelle baggrunde. Hun håber på, at når ungerne har lavet mad sammen, så er der opstået et fælleskab, som tænder nysgerrigheden og betyder at de ikke længere føler sig fremmede overfor hinanden. For det betyder noget at man har haft en succesoplevelse med at lave remoulade eller pandekager - sammen. Det store lyse køkken myldrer med piger, der græder over løghakningen, mens de blæser tyggegummibobler og der bliver hakket persille og grønne pebre til de irakiske frikadeller auruk. Hvis du vil se billeder af det bø [...]
#3: Madpakkeliv, popcornvrede og kartoffelpizza  

Mens Susanna Sommer og Hanne Holm laver kartoffelpizza med pesto og oliven får du en håndfuld gode madhistorier om fællesskab, god smag og råvareglæde - denne gang i børnehøjde.
Vi er nået op til 80erne i fortællingen om livets betydningsfulde køkkener og Hanne fortæller blandt andet om dengang en 17 popcorn på en snor fik en fremmed far til at blive rasende og om hvordan man er nødt til at lære børn at lave mad, når mor ikke gider lege med dukker.

Du kan finde dagens opskrift og ømme 80er-billede på 

#2 Gulerodssuppe, dybstegt aubergine, fyldte portobellosvampe og hippieliv dybt inde i de smålandske skove  

Hanne Holm, kogebogskribent og thaiekspert, fortæller om 60′er-ungdomskøkkenet, som var malet i hitfarverne orange og lilla og om Ulvebjerget dybt inde i de svenske skove, hvor squasherne var store som krokodiller og hun måtte finde nye smagskombinationer til de evindelige jordskokker. 

Hvad gør en pensionatpige, der kan lave bearnaise til 50, men ikke kan stege en kotelet? Hvordan bliver man gode venner med sin far igen og hvorfor kræver det et æsel at komme på indkøb. Hør Madøret og få svar - også på hvorfor god madlavning kræver hvidvin serveret i glas uden stilk.

Madøret - en podcast hvor Susanna Sommer og Hanne Holm hakker og snakker. Hanne fortæller om sit livs køkkener og det er kokkeri og gode historier - med et asiatisk twist, vin, grin og masser af [...]
#1 Rejesuppe og køkkenet i pensionat Patricia  

Kogebogskribenten Hanne Holm og journalisten Susanna Sommer laver rejessuppe med chili og svampe og mens de hakker og taler om råvarer, fortæller Hanne om det pensionatkøkken, hvor hun voksede op i 50erne.
Hendes far var halvt thai og Hanne elskede når han gav kokken fri og lavede sin thailandske mors eksotiske retter.
“Dengang var det jo vildt besværligt. Han kunne ikke købe en dåse kokosmælk, men måtte skaffe kokosnødder, rive kødet, koge det med vand og si det. Og fiskesovs lavede han ved at knuse ansjoser og blande det med soja for at få den rigtige smag. Jeg elskede at se ham lave mad og blev med tiden en habil hjælper.”

0:00/0:00
Video player is in betaClose