Nak & æd

Nak & æd

Denmark

'Nak & Æd' er programmet om mænd og drenge, der elsker naturen og spændingen ved drabet på dyret. Et program om samvær og røverhistorier, øl og duften fra bål og pibe. Naturmanden Jørgen Skouboe og kokken Nikolaj Kirk slippes løs i naturen i al slags vejr og på alle årstider udstyret med våben, køkkenknive og kogegrej. Deres mission er klar: Jørgen skal nakke et dyr, og Nikolaj skal derefter tilberede kødet over åben ild. Målet er til sidst at sætte tænderne i og æde maden. Men de to har lavet en regel: Hvis ikke Jørgen får ram det dyr, de har udset sig, skal Nikolaj i stedet tilberede et andet og mindre appetitvækkende dyr, som Jørgen har med, f.eks. krage, måge eller ræv.

Episodes

Nak & Æd - et rensdyr på Svalbard 2017-05-21  

Sæson 6 (2015). Jørgen og Nikolaj er taget til Svalbard i Norge. Her er de på jagt efter det usædvanlige Svalbard-rensdyr, der ikke er meget større end en stor hund. Men naturen på Svalbard er barsk, og der er lyst døgnet rundt. Så Jørgens største bekymring går derfor på, om det overhovedet vil lykkes de to kammesjukker at få sovet. www.dr.dk/nak www.facebook.dk/nakogaed Sendt første gang 03.04.2016

Nak & æd 0

Nak & Æd - en krage i Danmark 2017-05-14  

Sæson 6 (2015). Det er forår i Danmark. Jørgen og Nikolaj har slået lejr i Bjerregrav Mose. Her vil de prøve at få ram på en krage. Men krager både ser og hører godt. Derfor har de to venner allieret sig med den lokale kragejæger Kalle, som med lokkekrager og kragelyde skal hjælpe de to venner med at få en krage i gryden. Lykkedes missionen ikke, skal Nikolaj til gengæld kokkerere en nilgås. www.dr.dk/nak www.facebook.dk/nakogaed Sendt første gang 18.10.2015

Nak & æd 0

Nak & Æd - en agerhøne i Frankrig 2017-05-06  

Sæson 6 (2015). Det er november. Jørgen og Nikolaj er taget til Frankrig for at prøve kræfter med en af jagtens mest ædle og traditionsrige discipliner - falkejagten. De to venner har aldrig tidligere gået på jagt med falke, så derfor har de allieret sig med både danske og franske falkejægere. Men spørgsmålet er om Jørgen og Nikolaj har hvad der skal til, for at få en agerhøne i gryden. www.dr.dk/nak www.facebook.dk/nakogaed Sendt første gang 27.09.2015

Nak & æd 0

Nak & Æd - et vildsvin i Polen 2017-04-09  

Sæson 6 (2015). Det er februar og vinter i Europa. Jørgen og Nikolaj er rejst til Polen for at få ram på et vildsvin. Jagten foregår i hochsitz og i tusmørke. Herudover skal man sidde stille. Så udfordringerne er, om Nikolaj kan være stille nok. Og om Jørgen overhovedet kan se et vildsvin, hvis det kommer på skudhold. www.dr.dk/nak www.facebook.dk/nakogaed Sendt første gang 11.10.2015

Nak & æd 0

Nak & Æd - en vildged på Mallorca 2017-04-02  

Sæson 6 (2015). Det er januar. Jørgen og Nikolaj er draget til ferieøen Mallorca i Spanien. Men det er ikke for at slappe af. De vil nakke en vildged. Men jagt på vildgeder er en svær jagt. Vildgederne holder til i bjergene på Formentor på Mallorca. Og her er kraftanstrengelse og udholdenhed en nødvendighed for at komme tæt på de sky dyr. Lykkes jagten ikke, skal Nikolaj derimod prøve sine kokkeevner af på en muræne. www.dr.dk/nak www.facebook.dk/nakogaed Sendt første gang 04.10.2015

Nak & æd 0

Nak & Æd - en bæver i Sverige, 2. forsøg 2017-03-26  

Sæson 6 (2015). Det er april. Jørgen og Nikolaj har pakket teltet og er draget til Sverige for endnu en gang at prøve at få ram på en bæver. De ved, at bæverjagt er en af de mest udholdende jagtformer. Og denne gang vil de fra kano prøve at sejle sig på skudhold af det vilde dyr. Det kræver derfor det ypperste af dem begge, hvis de to venner skal lykkes med at få bæverbøf på tallerkenen. www.dr.dk/nak www.facebook.dk/nakogaed Sendt første gang 25.10.2015

Nak & æd 0

Nak & Æd - en sneskohare i Alaska (10:10) 2016-12-18  

Sæson 7 (2016). Nikolaj og Jørgen er stadig i Alaska. Det er efterår, og kulden har sat ind. For at holde varmen begiver de to kammerater sig ud frosten for at få fat i en sneskohare til at putte i gryderne. Per Kauffmann er klar til at hjælpe, men det er ikke nemt at få den lille hare på kornet, når den helst vil blive i busken, og fingrene ryster af kulde. www.dr.dk/nak www.facebook.com/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en trane i Alaska (9:10) 2016-12-11  

Sæson 7 (2016). Nikolaj og Jørgen er taget over Atlanten til det kolde nord. I Alaska har de to kammerater fået færten af en helt særlig fugl, de lokale kalder luftens ribeye. Det er prærietranen, og den skal nedlægges, for ellers skal de to spise hermelin. Til at hjælpe sig har de en gammel kending, nordjyde og jagtguru Per Kauffmann. www.dr.dk/nak www.facebook.com/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en pighvar ved Vesterhavet (8:10) 2016-12-04  

Sæson 7 (2016). Nikolaj og Jørgen er tilbage i Danmark. Det er i slutningen af juni måned, og de to kammerater har snøren ude efter en pighvar. Da sæsonen for pighvar er ved at gå på hæld, så er det denne gang begge de to venner, der griber til våben. De sætter alle sejl til for at få en fladfisk på krogen, for alternativet er nemlig, at de to venner skal spise guldfisk. www.dr.dk/nak www.facebook.com/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en bæver i Canada (7:10) 2016-11-20  

Sæson 7 (2016). Det er begyndelsen af juni måned, og Jørgen og Nikolaj befinder sig i Canada. Dybt inde i de store skove, har de besluttet sig for at gøre endnu et forsøg på at nakke et dyr, som tidligere har taget dem ved næsen. Endda ad to omgange. Om tredje gang bliver lykkens gang, vil tiden vise, når de to kammerater sætter alt ind på at nakke og æde en bæver. www.dr.dk/nak www.facebook.com/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en sortbjørn i Canada (6:10) 2016-11-13  

Sæson 7 (2016). Canada er verdens næststørste land, og her er den storslåede natur nærmest uendelig. Jørgen og Nikolaj forvandler sig til pelsjægere, og går dybt ind i de canadiske skove med riffel og kogegrej. De har slået lejr i et farligt område, der er hjemsted for mange af Canadas fantastiske dyr. Kammeratskabet kommer på noget af en prøve, når de sammen skal forsøge at nedlægge en stor sortbjørn. www.dr.dk/nak www.facebook.com/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en kænguru i Australien (5:10) 2016-11-06  

Sæson 7 (2016). De to kammerater, Nikolaj og Jørgen, er ikke færdige med at nakke i Australien. Denne gang går jagten ind på en wallaby. Det hoppende dyr er i overtal i bushen, men de kan være svære at komme tæt på, så Nikolaj og Jørgen skal præstere deres ypperste, hvis de vil have wallaby på menuen. Alternativet er at spise et meget giftigt dyr, som ingen af de to venner har lyst til at spise. www.dr.dk/nak www.facebook.com/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en vandbøffel i Australien (4:10) 2016-10-30  

Sæson 7 (2016). Jørgen og Nikolaj er taget om på den anden side af Jorden. De befinder sig i den australske bush, hvor sigtekornet denne gang er rettet mod det største dyr, de nogensinde har jaget: En vandbøffel. Men i den australske natur er der også andre farer, der lurer. Såsom krokodiller, slanger og edderkopper, der alle kan være dødsens farlige. www.dr.dk/nak www.facebook.com/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en svane i Tyskland (3:10) 2016-10-23  

Sæson 7 (2016). Turen går til Rügen i det nordlige Tyskland. Det er februar måned, og de to kammerater er på jagt efter en knopsvane. Godt humør og optimisme er i højsædet, men det er ikke så lige til, når den venlige hjælper kun begår sig på tysk: et sprog som hverken Jørgen eller Nikolaj taler. Det bliver selvsagt noget af en udfordring, når Kokken og Jægeren besøger den smukke, tyske ø, Rügen. www.dr.dk/nak www.facebook.com/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - et krondyr på Sjælland (2:10) 2016-10-16  

Sæson 7 (2016). Det er januar. Jørgen og Nikolaj har slået lejr ved Danmarks største lavmose i det vestlige Sjælland. Denne gang er det Nikolaj, der svinger taktstokken. Han er nemlig på hjemmebane, men Jørgen er i tvivl om, hvorvidt der overhovedet findes krondyr i netop dette område, eller om Nikolaj har forvekslet stedet med Dyrehaven. Nikolaj er fast i troen, og skal denne gang bevise, hvad den sjællandske natur har at byde på. www.dr.dk/nak www.facebook.com/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en sneppe på Bornholm (1:10) 2016-10-15  

Sæson 7 (2016). Selvom kalenderen viser december måned, så er solskinsøen blevet destination for de to kammerater, der forhåbentlig får succes på sneppejagten. Men onde tunger vil mene, at sneppen ikke befinder sig på klippeøen på denne årstid. Kokken håber på en menu med små, fine snepper, men det kræver fuld koncentration fra Jørgen på jagten, hvis ikke de skal ende med at spise et ægte bornholmsk ornehoved. www.dr.dk/nak www.facebook.com/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en pronghorn i Wyoming (10:10) 2016-08-18  

Sæson 5 (2014). Jørgen og Nikolaj er draget til det amerikanske midtvesten. På Wyomings vindblæste prærie vil de jage klodens næsthurtigste dyr - den for mange ukendte pronghorn. Men jagten bliver svær, for udover at den er hurtig, har den også et syn, der svarer til en kikkert med 8 gange forstørrelse. Pronghornen lever af vild salvie, så Nikolaj er ellevild for at få den i gryden. I særdeleshed fordi alternativet denne gang er en præriehund. www.facebook.dk/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en grå dykkerantilope i Mozambique (8:10) 2016-08-16  

Sæson 5 (2014). Jørgen og Nikolaj fortsætter jagteventyret i Mozambique. Og her bliver deres samarbejde for alvor sat på prøve. Målet er, at Jørgen skal skyde en grå dykkerantilope, som er en af klodens mindste antiloper. Men først hvis det lykkes Nikolaj at "kalde" antilopen frem fra bushen. Lykkes missionen ikke, skal Nikolaj til gengæld kokkerere et hulepindsvin. www.facebook.dk/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - et vortesvin i Mozambique (7:10) 2016-08-15  

Sæson 5 (2014). Det er august og Jørgen og Nikolaj er taget til Mozambique i Afrika. Denne gang er det for at udleve Jørgens drengedrøm om at skyde et vaskeægte vortesvin. Men vortesvin er sky og gemmer sig i højt græs eller huler. Så spørgsmålet er, om de to venner har øjnene med sig og kan være stille nok til at få et vortesvin på menuen. www.facebook.dk/nakogaed

Nak & æd 0

Nak & Æd - en alligator i Florida (6:10) 2016-08-12  

Sæson 5 (2014). Jørgen og Nikolaj fortsætter deres rejse i Florida i USA. Med armbrøst og lygter skal de i nattens mulm og mørke fra båd prøve at nakke en alligator. Men det er ikke uden risiko. Alligatorer er stærke dyr, og de største kan veje op til 350 kg. Nikolaj ser frem til at skulle lave alligatormørbrad. Så han er meget opsat på ikke at skulle tilberede den alternative menu, som denne gang består af bæltedyr. Sendt første gang 09.03.15 www.facebook.dk/nakogaed

Nak & æd 0

0:00/0:00
Video player is in betaClose