Orientering Weekend

Orientering Weekend

Denmark

Orientering Weekend er et program, der på 50 minutter forsøger at spejle ugen der gik med fokus på internationale begivenheder og tendenser.

Episodes

Orientering Weekend 2016-12-03  

Det gav genlyd, da den ledende fødselslæge på Rigshospitalet sagde sin stilling op i denne uge. Pressede budgetter betød, at han ikke længere følte, han kunne tage ansvaret. En række overlæger støtter nu hans protest mod forholdene. Det har sat gang i en debat om, hvor grænsen går for nedskæringer i effektiviseringens navn. Mød en privat jordemoder, der har egen klinik for at kunne give kommende mødre den tid og det nærvær, hun ikke havde tid til i den offentlige fødselsforberedelse. Og hør den professionelle konsulents analyse af, hvordan man vurderer mulighederne for at effektivisere arbejdsgange yderligere. Vært: Brita Kvist.

Orientering Weekend 2016-11-26  

Der er erklæret 9 dages landesorg i Cuba efter Fidel Castros død. De mindeord, han får med på vejen spænder fra " farlig ballademager" til at han var et eksempel for alle mennesker i verden på en retfærdig kamp. Den amerikanske rumfartsorganisation NASA bidrager med afgørende viden om klimaforandringer. Hvis Donald Trump gør alvor af, at nedlægge NASAs klimaforskning vil forskere og beslutningstagere miste vigtig viden om, hvordan isen ved polerne forandrer sig. Og netop der ser man de mest drastiske konsekvenser af klimaforandringerne. Hør en dansk forskers erfaring med NASAs forskning i klimaforhold. Og hør hvad danske flaskesamlere siger til overborgmester Frank Jensens forslag om at ændre pantsystemet, så man ikke kan få kontanter for sin bon. Han håber, det vil holde udenlandske flaskesamlere væk. Vært: Brita Kvist.

Orientering Weekend 2016-11-19  

Orientering Weekend spørger blandt andet, hvorfor SF valgte at være med til at afskaffe energiafgiften PSO, når nu partiet hele tiden har ønsket at beholde afgiften til den grønne omstilling. Hør om en eksistentiel overvejelse i politik: At stå uden for og kritisere eller være med og få indflydelse men måtte give kritikerne ret i nogen af indvendingerne. Regeringens borgerlige støttepartier er glade for de mærkesager, de fik igennem i finansloven. Men hvor meget plads blev der til Venstre? Vi analyserer hvad statsministeren fik ud af en uge med forlig og finanslov. Orienterings klimamedarbejder Karen Hjulmand fortæller om Marokkos ambitioner om at kunne lagre kraften fra den brændende sol. Vært: Brita Kvist.

Orientering Weekend 2016-11-12  

Orientering Weekend ser tilbage på en uge med et amerikansk valg, der overraskede mange. Valget af Donald Trump har også efterladt en del udenlandske statsledere i usikkerhed om, hvilken rolle vil USA spille på verdensplan, og hvem USA egentlig betragter som sine allierede. Hør desuden om klimakonferencen i Marokko, hvor gennembruddet i Paris sidste år skal omsættes til konkrete planer og ikke mindst løfter om milliarder i støtte til en mere klimavenlig udvikling. Hør også den islandske forfatter Einar Mar Gudmundsson om bobler. Finansboblen brast og sendte Island i krise. Nu strømmer turisterne til landet, men spørgsmålet er, om der er en risiko for, at det er en bobbel. Vært: Brita Kvist.

Orientering Weekend 2016-11-05  

Mange sorte vælgere er skuffede over præsident Obama. Diskrimination og politivold er ikke forsvundet. - Obama blev aldrig rigtig vores, som en af de sorte vælgere siger. Hør hvordan en vælgergruppe, der ellers entydigt har stemt demokratisk, forholder sig ved dette valg. Orientering Weekend fortæller også om den russiske fakta-tjekker, der afslører falske nyheder, opsporer hvor historierne kommer fra og forsøger at opdrage sine brugere til at tænke kritisk. Det var også ugen, hvor en britisk domstol forpurrede den britiske regerings drejebog for brexit, for nu skal parlamentet spørges, inden regeringen melder Storbritannien ud af EU. Vært: Brita Kvist.

Orientering Weekend 2016-10-29  

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad. Vært: Brita Kvist. (Sendes også 23.03 og 4.03).

Orientering Weekend: Billige boliger søges: Hjælp på vej! 2016-10-22  

60 kvadratmeter til 5000 om måneden. Den slags boliger er der ikke så mange af. Og det giver mange kommuner grå hår i hovedet når de for eksempel skal hjælpe de borgere der ikke længere kan betale deres husleje på grund af kontanthjælpsloftet. Nu er tre almene boligselskaber gået sammen om at skabet nyt boligkoncept, der kan være en del af løsningen med at skabe billigere boliger i byerne. Hør om Smartzone-boliger i ugens Orientering Weekend. Vi skal også høre nyt fra DR's Thomas Ubbesen der er på rejse fra Syrien til Europa for at følge i flygtningenes fodspor. En rejse han også var på sidste år. Men meget er forandret siden da. Vært: Marianne Skovlund.

Orientering Weekend: Ugen hvor Danmark gik i fisk 2016-10-15  

Torskekvoten i den vestlige Østersø bliver mere end halveret fra Nytår. Nogle fiskere mener, at det bliver deres fallit, andre at det kan indbyde til et nødvendigt opgør med "kvote-baroner" og anden spekulation, samt miljøskadelige fangstmetoder. Men hvad vil vi egentlig med vores fisk i en nation, hvor størstedelen af befolkningen slet ikke kan bryder sig om at spise fisk? Vært Karen Hjulmand.

Orientering Weekend: Langt mere end flirt mellem S og DF under åbningsdebat 2016-10-08  

Engang var der et tydeligt dem og os. Men under torsdagens åbningsdebat i Folketinget blev det for alvor åbenlyst at forholdet mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har ændret karakter og nu er usædvanlig godt. Det nye makkerskab mellem landets to største partier kan vende op og ned på dansk politik, siger valgforsker Kasper Møller Hansen i denne uges Orientering Weekend. Her kan man også høre om hvordan civilsamfundet kan og bør spille en større rolle når det gælder de indsatte i fængsler - for blandt andet at komme radikalisering til livs. Vært: Marianne Skovlund.

Orientering Weekend: Atypisk støtte til Clinton kan flytte vælgere 2016-10-01  

En række store aviser har op til og efter den første debat mellem de to præsidentkandidater i USA sagt at de støtter Hillary Clinton. Og der har været flere overraskelser. Det gælder den konservative avis, Cincinnati og USA Today der normalt ikke melder ud hvem de bakker op om. Og avisernes melding kan godt have større effekt end normalt. Orientering Weekend skal også tale om bæredygtigt fiskeri. For fiskerne i Østersøen kan se frem til at få beskåret deres torskekvoter med 88 procent for at sikre en bæredygtig fiskebestand. Det kan få mange små fiskere til at dreje nøglen om. Men hvor bæredygtigt er det? Vært: Marianne Skovlund.

Orientering Weekend: DK har fået et nyt parti på højrefløjen 2016-09-24  

25 procent af danskerne ville overveje at stemme på et parti til højre for DF ved næste valg, viser en nylig meningsmåling. Det udnytter partiet Nye Borgerlige, som kalder DFs udlændingepolitik for blødsøden. Orientering Weekend stiller denne uge skarpt på det nye parti, som også vil ud af EU og sænke skatterne. Vært: Marianne Skovlund.

Orientering Weekend 2016-09-17  

Orientering Weekend møder den russiske kunster, der naglede sig selv fast til Den Røde Plads i protest mod et undertrykkende system. Dagen før det russiske parlamentsvalg skal vi høre, hvilke andre metoder oppositionen benytter. EU topmødet i Bratislava skulle tage en "brutal ærlig debat" om Unionens problemer. Hvordan endte det så og hvad siger den amerikanske forfatter og samfundstænker Jeremy Rifkin til EU i dag? Han skrev bogen Den Europæiske Drøm i 2004 og har rådgivet regeringer, præsidenter og EU Kommissionen siden. Vært Karen Hjulmand.

Orientering Weekend 2016-09-10  

Orientering weekend står i ungdommens tegn. Der trækkes en linje fra ungdommens folkemøde, som netop er afholdt i København, og hvad det viste om danske unges vilje til at forstå og deltage i demokratiet til Rusland, hvor der snart er parlamentsvalg. De russiske unge skal deltage i noget , der måske "ligner et valg", men som beskyldes for ikke at være det i virkeligheden. I Skt. Petersborg møder vi både de artige og de oprørske unge russere. Vært: Karen Hjulmand.

Orientering Weekend 2016-09-03  

Statsministeren rejser på tourne med sin 2025 plan om et rigere Danmark. Imens står parterne i hans borgerlige blok langt fra hinanden. Lars Løkke har før været kendt for sin evne til at lande kompromiser. Hør om aftalen er en platform for et stærkere borgerligt sammenhold eller sandhedens time, der udstiller de store forskelle mellem de borgerlige partier endnu mere. På Christiania reagerede beboerne på opfordringen om at tage afstand fra hashhandelen ved at rive salgsboderne ned og opfordre hashkunder til at blive væk. Men nogle mener, at en legalisering af hash er det eneste, der kan lukke Pusher Street. I Usbekistan forstår styret at styre informationerne. Også om lederens helbredstilstand og mulige bortgang. Hør om det risikable magttomrum efter de autoritære ledere i de centralasiatiske lande. Og så var det ugen da EU's konkurrencekommissær lagde en næsten 100 milliarder stor ekstra skatteregning på bordet foran Apple. Vært: Brita Kvist.

Orientering Weekend 2016-08-27  

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad. (Sendes også 23.03 og 4.03).

Orientering Weekend 2016-08-20  

I dagens udgave af Orientering Weekend skal vi omkring den trepartsaftale, der faldt på plads i går. At hjælpe erhvervsuddannelserne er det helt store mål med aftalen, der skal skaffe mellem 8 og 10 tusinde ekstra praktikpladser årligt i 2025. Allerede i 2018 er det ambitionen af have oprettet 2.100 af dem. Vi taler med Morten Ryom, der er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Aalborg og uddannet smed, og spørger ham, hvad det betyder, at der mangler praktikpladser i håndværksfagene i Danmark, og om han anser den ny trepartsaftale som en brugbar løsning. Og så skal vi også omkring en af de helt store, men ofte glemte, tidligere socialdemokratiske statsministre. Viggo Kampmann gik blandt andet ind for, at man skulle lønne studenter som lærlinge for at give flere adgang til uddannelse. Et tiltag, som blev forløberen for den uddannelsesstøtte, mange studerende nyder godt af i dag. Kampmann var statsminister i Danmark fra 1960 til 1962, men forinden havde han været tæt på magten i mange år både som embedsmand og siden som visionær finansminister. I en ny biografi kalder forfatter og journalist, Poul Smidt, Viggo Kampmann for "en af velfærdsstatens største arkitekter." Vært: Karen Hjulmand.

Orientering Weekend 2016-08-13  

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.

Orientering Weekend: Løgne betaler sig i politik 2016-08-06  

Kun fire procent af hvad den amerikanske præsident kandidat Donald Trump siger i medierne er sande. Resten er enten løgne eller overdrivelser. Men fakta betyder ikke længere noget i politik og for hvor vælgerne sætter deres kryds. Det så vi også ved den netop overståede Brexit afstemning. Men hvorfor er det sådan og hvad betyder det for vores demokratier når løgne kan bane vejen for succes. Vi spørger professor i formel filosofi Vincent Hendricks. Vi taler også om hvad der skal til for at komme antallet af volds- og chikanesager mod fængselsbetjente til livs. Regeringen vil sætte straffen for vold mod offentligt ansatte op. Men det vil ikke hjælpe, lyder det fra kriminalforsorgen. Vært: Marianne Skovlund. (Sendes også 23.03 og 4.03).

Orientering Weekend: Bliver det nogensinde som før? 2016-07-30  

Orientering Weekend analyserer på tværs af historierne: Kan Merkel opretholde sin flygtningepolitik oven på terrordebatten i Tyskland og kan terroren i Frankrig gøre Marine le Pen til landets næste præsident. Hollandske BIOS måtte opgive at køre ambulancerne i Region Syddanmark. Er det dødsstødet for konkurrence om at lade private udføre offentlige opgaver, spørger Orientering Weekend, der også får helt dugfriske bud på, hvad der sker i Rio i næste uge - UDEN for alle sportsanlæggene. For det behøver ikke blive mindre dramatisk end kampene på stadionerne. Vært: Mogens Rubinstein. (Sendes også 23.03 og 4.03).

Orientering Weekend: EU har givet Erdogan for stærke kort på hånden 2016-07-23  

Eurolandene kan ikke gøre særlig meget, hvis Erdogan fortsætter med at stramme skruen i hjemlandet overfor borgere, systemkritikere og kritiske medier. Flygtningeaftalen med Tyrkiet er nemlig for vigtig til, at man reelt kan presse Erdogan og det er et kæmpe problem. Det mener Morten Helveg Petersen, som er Europa-parlamentariker for Radikale Venstre. Orientering Weekend har talt med ham. Hør også om hvordan man overlever og klarer hverdagen i den del af Ukraine, regeringen ikke har kontrol med. Vært: Brita Kvist.

0:00/0:00
Video player is in betaClose