Pharaos Cigarer

Pharaos Cigarer

Denmark

Godnathøjtlæsning for voksne. Karsten Pharao læser op hjemme fra sit bibliotek.

Episodes

”Spild” af Carl Hansen Fahlberg (2)  

Drengene bliver reddet i land og kommer på hospitalet. Nade har fået lungebetændelse, så Harald må stikke af og tage videre alene. På dødslejet tilstår Nade de tyverier de to har begået mens de flakkede om. Harald gemmer sig i lasten på en damper til København, og det lykkes ham at få ansættelse hos en farvegrosserer, men en af hans gamle kammerater får øje på ham og stikker ham til politiet for en krone. Og efter 50 rotting-slag ender han igen i Zionshuset. Efter udstået straf ender han igen i København og får job som bud hos en urtekræmmer. Men en dag han har været ude på inkassoarbejde og bærer rundt på urtekræmmerens tegnebog med 40 kroner i, møder han Anton og går med ham på druk. Det ender galt, og nu lyder dommen på forbedringshus. I vognen på vej til fængslet lykkes det Harald at stikke af, men nu flakker han rundt i sne og kulde lige omkring juletid.

”Spild” af Carl Hansen Fahlberg (1)  

Knud, der blev hentet fra opdragelsesanstalten Zionshuset tilbage til fængslet i København på grund af en sølvske, som han nægter at have stjålet, ender med at hænge sig i sin celle på den dag, hvor han skulle have været konfirmeret. Men Harald marcherer i silende regn til kirken, hvor han sammen med de andre mellem-store drenge bliver konfirmeret. På marchen tilbage forsvinder Harald og Nade. De har lagt planer om at komme til Hamburg og tage hyre på et skib. Men de bliver advaret mod politiet i Tyskland, og de ender med at forsøge at ro over Lillebælt i en gammel båd, som viser sig at være læk. Og storm og voldsom torden er de lige ved at drukne på bæltet.

”Spild” af Carl Hansen Fahlberg (2)  

Harald bliver idømt 25 rottingslag og dommen bliver eksekveret i fængslet. Derefter drager han afsted til et to-årigt ophold på institutionen Zionshuset, hvor unge forbryderspirer ved kristelig og kærlig hjælp skal bringes på ret køl. I virkeligheden er der tale om en ren arbejdsanstalt, hvor de unge mænd knokler med landbruget fra morgen til aften under slavelignende forhold. Kristelig kærlighed er der intet af. Haralds gamle kammerat Knud, som han var mælkebud sammen med, ankommer en dag efter at han er blevet tvangsfjernet fra hjemmet. Men på trods af de kummerlige forhold derhjemme, længes han hjerteskærende efter sin mor. Men lige før sin konfirmation, som han har set frem til, blive han hentet til fængslet i København, fordi der er rygter om, at han oveni den pung med en halv krone, som han stjal et sted hvor han leverede mælk også har stjålet en sølvske.

”Spild” af Carl Hansen Fahlberg (1)  

Drengen Harald, der har boet med sine forældre og sin søster i Saxogade, flakker om på gaden efter at hans far er død og hans mor indlagt på fattighospitalet. Han møder den lidt ældre og mere forhærdede Anton, der lokker ham med på et bræk, så de kan få noget at spise. De bryder ind i en kagekones vogn, der står i nærheden af Tivoli. Bagefter bliver Harald introduceret til Antons bande, og nu er han for alvor ude på skråplanet, for banden planlægger et pengeskabsindbrud på Østerbro. De bliver selvfølgelig opdaget og inden længe er hele banden – undtagen Harald - under lås og slå. Det lykkes ham at holde sig skjult i lang tid, men da han i en avis læser, at hans mor er død, lusker han sig med til begravelsen, og der bliver han pågrebet.

”Spild” af Carl Hansen Fahlberg (2)  

Nu møder vi bogens egentlige hovedperson, Harald, hvis forældre er døde. Han hutler sig igennem på gaden, men det er Anton der for alvor fører ham ind på den kriminelle løbebane med det første indbrud – i en kagekones bod, hvor udbyttet er en kurv med sukkerbrød og noget slik. Det er da nok til at stille den værste sult.

”Spild” af Carl Hansen Fahlberg (1)  

Karsten Pharao læser de sidste side af Carl Nielsens ”Min fynske Barndom” og afrunder med et lille essay ”Den fynske Sang” fra Carl Nielsen bog ”Levende Musik” fra 1925.
Og så begynder han på en ny roman. Denne gang drejer det sg om dansk litteraturs første proletar-roman. Den er fra 1905 og hedder ”Spild” med undertitlen ”Silhuetter fra forbryderverdenen”. Forfatteren hedder Carl Hansen Fahlberg, og han kendte som politibetjent alt til den side af tilværelsen, som udspillede sig i de allerfattigste miljøer på Vesterbro og Nørrebro. I de første kapitler bliver vi præsenteret for Madam Knudsen og hendes søn Anton, der er en rigtig skidt knægt, der ikke kan holde på et ærligt arbejde i mere end 1½ time, og som elsker det dårlige selskab han er faldet i.

”Min fynske Barndom” af Carl Nielsen (2)  

Carl vinder en konkurrence om en plads som militærmusiker, og et helt nyt liv begynder på egen hånd langt fra hjemmet. Han er endnu kun en dreng og meget lille, men han forstår på mange måder at sætte sig i respekt, og der hersker blandt hans voksne kammerater ingen tvivl om hans talent.

”Min fynske Barndom” af Carl Nielsen (1)  

Carl Nielsen fortæller om sine to meget forskellige bedstemødre og om sin tid i købmandslære, hvor især det at skulle veje grøn søbe op var noget af et mareridt. Og da købmanden var dødssyg af tuberkulose og lå inde i privaten og hostede hele dagen, var der ikke meget hjælp at hente. Men heldigvis for Carl gik købmanden fallit, og Carl kom igen hjem til Nørre Lyndelse. Men så så hans far, at 16. bataljon i Odense søgte en militærmusiker.

”Min fynske Barndom” af Carl Nielsen (2)  

Carl Nielsen fortæller bl.a. om sine søskende, som alle er musikalske ligesom hans far, der er berømt som spillemand på hele Fyn. Carl begynder at spille sammen med faderen og af og til at afløse ham, hvis der er flere der har bud efter spillemanden på samme tid.

Vi hører også om nogle af hans 11 søskende. Den ældste af dem, Karoline, havde Carl slet ikke kendt, før hun kom hjem for at dø af tuberkulose, og han undrer sig i den anledning over den lemfældighed, med hvilken man omgikkes farlige, smitsomme sygdomme dengang. Det var lidt af et under, at ingen andre søskende blev smittet.

”Min fynske Barndom” af Carl Nielsen (1)  

Vi hører blandt andet om den lille Carls arbejde som gåsedreng på herregården og om hvordan han spiller melodier på en brændestak, mens godsejeren hører på.

”Den hvide Hus” af Herman Bang fortsat (2)  

Her i den anden time af aftenens udsendelse begynder vi på komponisten Carl Nielsens vidunderlige erindringsbog ”Min fynske Barndom”, og vi hører om, hvordan Carl, da han ligger i sengen med mæslinger, får lov at prøve en violin, som ellers hænger på væggen, og om hvordan et besøg hos den blinde organist-onkel i Odense kommer til at give drengen en ren åbenbaring: onklen har et klaver!

”Den hvide Hus” af Herman Bang fortsat (1)  

Karsten Pharao afslutter Herman Bangs lille erindringsroman ”Det hvide Hus”, der genskaber atmosfæren i hans barndom i præstegården i Adserballe på Als i årene op til 1864.

Pharaos Cigarer 08-07-2017 (2)  

I denne og næste uge læser Karsten Pharao Herman Bangs lille erindrings-roman ”Det hvide Hus”, der skildrer hans tidlige barndomsår i præstegården i Adserballe på Als. Det er ikke en virkelighedstro beskrivelse af hjemmet og miljøet, men en roman, der præget af barndommens oplevelser og stemninger først og fremmest forkynder Bangs noget sorte og pessimistiske livssyn, men formuleret af den elskede mor.

Der er ingen synderlig handling i bogen, der består af stemningsbilleder koncentreret omkring moderen, der på trods af sin livslyst og glæde også bærer på en tung forudanelse om en tidlig død.

”Den hvide Hus” af Herman Bang (1)  

I denne og næste uge læser Karsten Pharao Herman Bangs lille erindrings-roman ”Det hvide Hus”, der skildrer hans tidlige barndomsår i præstegården i Adserballe på Als. Det er ikke en virkelighedstro beskrivelse af hjemmet og miljøet, men en roman, der præget af barndommens oplevelser og stemninger først og fremmest forkynder Bangs noget sorte og pessimistiske livssyn, men formuleret af den elskede mor.

Der er ingen synderlig handling i bogen, der består af stemningsbilleder koncentreret omkring moderen, der på trods af sin livslyst og glæde også bærer på en tung forudanelse om en tidlig død.

”Sommerglæder” af Herman Bang (2)  

Karsten Pharao afslutter Herman Bangs ”Sommerglæder”, hvor de udasede hotelfolk endelig kan sove efter en anstrengende dag, der på trods af den gode omsætning alligevel truer dem, eftersom alle byens kreditorer nu forventer deres tilgodehavender indfriet, og vicekonsul Therkildsen, der er blevet frygteligt ydmyget af generalkonsulen, nu pønser på at lade det gå ud over Brasen, som er i restance med huslejen. Men borgmesterens datter, frøken Ingeborg, genfandt blandt hotelgæsterne en mand, som hun tidligere har kendt, og de to finder sammen og afrunder dermed den fortællingens romantiske og kun ganske diskret antydede intriger.

”Sommerglæder” af Herman Bang (1)  

Det lille og lidt lurvede provinshotel ”Brasens Hotel” får pludselig et voldsomt ryk-ind, som helt overgår, hvad etablissementets ressourcer kan klare. Især fru Brasen hænger i med at sørge for indkvartering og ordentlig middagsmad til den store flok gæster, hvoraf flere er ganske krævende. At den fine generalkonsul Fryant med familie ankommer og kræver særlig forplejning på værelserne gør ikke det hele nemmere. Og deres tilstedeværelse tænder en frygtelig snobbet glød i både de øvrige gæster og i byens forretningsdrivende.

”Sommerglæder” af  Herman Bang (2)  

Mens det var sløjt med humøret på Brasens Hotel i starten, så kommer der pludselig så mange gæster væltende ind, at det også bliver et problem for de arme værter, Hr. og Fru Brasen, der egentlig hverken har personale eller ressourcer til sådan et rykind, og alle sejl bliver sat for bare at få mad på bordet til de mange gæster.

”Sommerglæder” af  Herman Bang (1)  

Efter opfordring fra en lytter begynder Karsen Pharao i dag på Herman Bangs lille, muntre historie ”Sommerglæder”, som han skrev i sommeren 1901. Han var taget på rekreations- og skriveophold til Hørsholm, men kunne ikke komme i gang med sin anden erindringsroman, ”Det graa Hus”. Det første bind, ”Det hvide Hus”, var udkommet året før, og den var kommet så let. Den beskrev barndommen på Als, hvor faderen var præst, og hvor moderen var det lyse og kærlige midtpunkt for familien. Så besluttede Bang at holde en pause fra ”Det graa Hus” og i stedet opfylde et løfte til forlægger Bojesen om en novelle til juleheftet ”Juleroser”, og han gik i gang med en beskrivelse af et lille provinshotel, der får et overvældende rykind af sommergæster, der nær tager pusten fra det lidt uforberedte værtspar. Han trak stærkt på nogle af sine egne oplevelser fra Clasens Hotel i Sæby. Novellen flød fra ham og blev meget lang. Forlæggeren besluttede da også, at den skulle udgives som separat bog, og Bang skrev en anden novelle til ”Juleroser”. Da ”Sommerglæder” udkom i november 1902 blev den en af Bangs største salgssucceser.

”Foraaret saa sagte kommer” af Kaj Munk (2)  

Kaj kommer i skole hos lærer Wested i Vejleby Skole, og her 30 år efter er han stadig fuld af lovord over den lærer, der behandlede de små – ikke som elever, men som mennesker. Og da han kun gik i skole hver anden dag, var der jo tid nok til at hjælpe til derhjemme – både inde i huset og ude i marken, hvor ansvaret for dyrene også blev en form for opdragelse. Og de rige naturindtryk fæstede sig dybt i ham.

”Foraaret saa sagte kommer” af Kaj Munk (1)  

Den lille Kaj er kommet i pleje og falder godt til, selvom det i starten falder ham lidt svært at kalde tante Marie for mor og Peter Munk for far. Men efter den første juleaften, hvor tante Marie har pyntet træet så smukt, så det stråler som en engel, erklærer han, at nu vil han gerne kalde hende for mor. Hun bliver nu ikke populær, da hun begynder at lære ham at læse efter en ABC, men da han først har lært det og selv kan læse Bibelen og græde over Jesu lidelseshistorie, så er han alligevel stolt og glad. Og han begynder også at skrive digte på alt det papir, han kan komme over. Erindringernes titel stammer således fra et digt, han skrev som 9-årig.

0:00/0:00
Video player is in betaClose