Podcasts for poder

Podcasts for poder

Denmark

Her kan du lytte til lydhistorier om kvikke Lis og hendes kloge far. Fortællingerne er skrevet til børn i den tidlige skolealder, der har lyst til at lære om tal og bogstaver, inden det for alvor går i gang i skolen. Hver historie er fyldt med nysgerrighed, filosoferen og lærerige situationer – og indeholder altid en overraskende pointe eller to. Historierne er skrevet og indtalt af Boris Boll-Johansen. Lyd og teknik: Bossy Bo. Producent: Robin Engelhardt. Finansielt støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler, 2012.

Episodes

Tallet 0  

Lis taler med sin far om tallet 0, mens de kører i bus. Men jo mere man tænker over det tal, og taler om det, jo mærkeligere er det faktisk.

Tallet 1  

Lis er med sin far til lægen, fordi hun skal vaccineres. I venteværelset prøver de at finde frem til verdens mest almindelige tal.

Tallet 4  

Sekundet inden Lis bliver vaccineret, finder hun ud af, hvad der muligvis er verdens mest almindelige tal.

Tallet 27  

Det er dagen før juleaften, og Lis får en god idé: Ville man ikke hjælpe børnene med at lære at tælle, hvis man lavede julekalendre med 1000 låger? Eller 3 km. høje kalenderlys?

Bogstavet A  

Lis snakker med sin far om, at det store A engang har været et oksehoved. Men hvordan hænger det sammen?

Bogstavet B  

Lis og hendes far kører i bil. De skal ind til byen og købe fødselsdagsgave til Lis' mor. Men de bliver stoppet af en massiv kø på vejen. Mens de venter, snakker de om, hvorfor det hedder et 'alfabet', og hvad forskellen på konsonanter og vokaler er.

Bogstavet C  

Lis og hendes far er i svømmehallen. Men Lis er sur, fordi de ikke skal svømme sammen. Hendes far prøver at trøste hende med en historie om kamelens pukler.

Store og små bogstaver  

Lis går tur på stranden med sin far. Da de på et tidspunkt kommer til et større stykke med sand, beder Lis' far hende skrive mormor i sandet med en lang pind. Men hvorfor gør han det?

0:00/0:00
Video player is in betaClose