Politiradio

Politiradio

Denmark

Kriminalreporteren Marie Louise Toksvig, tidligere bandebetjent Dan Bjerregaard og Roland Møller, der har brudt en kriminel løbebane, tager fat i aktuelle kriminalsager, og kaster lys på samfundets mørke sider.

Episodes

Politiradio 03-07-2016  

Flere idømmes samfundstjeneste - men hvorfor er det egentlig en straf? Og hvordan foregår det, når fængslet bliver byttet ud med tvangsarbejde? Det spørger vi Lene Skov fra Kriminalforsorgens enhed for alternativ afsoning om. Vi taler også med en ungdomspolitiker, der hænger navngivne politifolk ud på nettet, fordi han er imod indsatsen mod hashhandlen på Christiania. Og så får vi besøg af politiassistent og Politiskolelærer Erik Djernæs Hansen, der har skrevet den barske roman 'Forråelse' om en ung betjent på en farlig glidebane af magt, macho-kultur og misbrug på en københavnsk politistation.

Politiradio uge 25, 2016  

I mere end to år har han og en stribe andre være sigtet i den spektakulære sag om Se og Hørs ty-tys-kilde. Og journalist Kasper Kopping venter endnu på at finde ud af, hvad det kommer til at betyde, lige nu især på at se det anklageskrift, der beskriver, hvad myndighederne mener han skal dømmes for. Han er på besøg for at fortælle om mødet med politi, anklagere og retssystemet. Og så diskuterer vi - ligesom både politikere og fagfolk - kampen mod hash og om det er ved at være på tide at legalisere stoffet. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 24, 2016  

En 16-årig er dømt for drab på en jævnaldrende i Hillerød efter et banalt skænderi. På Frederiksberg blev en mand skudt og dræbt i sin bil, efter alt at dømme i endnu et bandeopgør. I Justitsministeriet har forskere kortlagt, hvem der går ind og ud af rockerklubber og bander, og i Københavns Byret har der igen været retsmøder i sagen mod de fire mænd, der er anklaget for at medvirke til terror. Dan Bjerregaard og Marie Louise Toksvig vender og drejer det hele i selskab med et tidligere bandemedlem, der i dag hjælper unge ud af kriminelle miljøer. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 23, 2016  

Et krimimagasin. Kriminalreporteren Marie Louise Toksvig, tidligere bandebetjent Dan Bjerregaard og Roland Møller, der har brudt en kriminel løbebane, tager fat i aktuelle kriminalsager, og kaster lys på samfundets mørke sider. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 22, 2016  

Et nu forhenværende medlem af Hells Angels blev i forrige uge fundet gennembanket i Dyrehaven nord for København, sandsynligvis offer for en intern afstraffelse. Vi taler om intern justits, straf og svindel blandt kriminelle. I sagen om Tibet-demonstranter, der ville vise Tibets flag til den kinesiske præsident, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed i gang med afhøringerne af de menige betjente, mens Tibet-kommissionen forebereder afhøringer af relevante politifolk. Og så har Politiradio besøg af en af arrangørerne af kriminalitets-festivalen CopenhagenCrime, der løber af stablen på Østerbro i København den kommende weekend. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 21, 2016  

I hovedstadsområdet ulmer en konflikt mellem flere bander, politiet har lukket et klubhus, beslaglagt våben og indført visitationszoner, men situationen er stadig eksplosiv. Vi har besøg af et tidligere bandemedlem. der ved, hvad det betyder, når konflikter bliver til krig. Og så skal vi høre om uopklarede drabssager - den ældste mere end 100 år gammel - når lederen af Politimuseet kommer forbi for at fortælle om en ny udstilling. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 20, 2016  

I snart fire år har ti mænd været anklaget for indsamle millioner til støtte for en terrororganisation. De er blevet frifundet i byretten, men sagen blev anket til Landsretten, der afgør sagen i juni. En af de tiltaltes forsvarere er på besøg for at fortælle om sagen og hvad den har betydet. Dan Bjerregaard har set nærmere på indtil flere skyderier, der har forbindelse til københavnske bander, og Marie Louise Toksvig har igen været i retten for at følge sagen om de fire mænd, der er anklaget for at have hjulpet Omar El-Hussein med at dræbe ved Synagogen. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 19, 2016  

'Københavnske barer chikaneres af lokale, der vil håndhæve sharia-lov' buldrede avisen New York Post forleden. Det var 24syv's historie om Mucki Bar på Nørrebro, hvor unge generer, chikanerer og hærger. Men var det hele en storm i en velskænket fadøl? Højesteret har givet Gimi Levakovic en meget stor løftet pegefinger - næste gang ryger han ud af landet, siger ekspert. Politikerne behøver slet ikke stramme reglerne for at komme af med den tv-kendte 'gangsterboss'. Også joints og hvordan politiet vejer dem har været i Højesteret, så behøver politiet ikke længere skille hash fra tobak, når pusherne skal retsforfølges, fortæller Dan Bjerregaard. I Fredericia efterlyser politiet en gammeldags falskmøntner, der formodes at have betalt med falske 1000-kronesedler i flere lokale butikker. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 18, 2016  

Respektpakke 1 hedder det seneste initiativ fra justitsministeren, der sammen med de øvrige blå partier har indgået en aftale, der skal sikre respekt for offentligt ansatte: Politifolk, fængselsbetjente, sundheds-personale og andre, der risikerer vold og trusler i frontlinjen for velfærdsstaten. Mon det virker? Vi får besøg af Pernille Skipper fra Enhedslisten, der er blevet politianmeldt for sine udtalelser om tre frifindelser for anklager om voldtægt. Forsvarsadvokaterne mener, at hun lagde pres på anklagemyndigheden for at få sagen anket. Og så kan Dan Bjerregaard gøre os lidt klogere på nogle opsigtvækkende tal i MetroExpress, der for nylig skrev, at fire ud af fem, der fremstilles i grundlovsforhør i København er udlændinge. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 17, 2016  

Hvornår er det voldtægt? Debatten har buldret med både krav om ny lovgivning og demonstrationer, siden retten i Roskilde frifandt tre unge mænd, der var anklaget for voldtægt. Vi får besøg af journalist Katrine Wied fra Dagbladet Køge, der fulgte sagen i retten, for at høre om alt det, der lå bag overskrifterne, tændte debatten og igen bragte begrebet 'uagtsom voldtægt' i spil. Til den debat får vi også besøg af Hanne Baden, der er leder af Center for seksuelle overgreb og blandt andet kan forklare, hvorfor antallet af anmeldelser af voldtægtssager er fordoblet i løbet af det seneste halve år. Derudover taler vi om retssagen mod de fire terror-tiltalte mænd i København og om en video-optagelse fra Christiania, hvor en fotograf anklager politifolk for vold. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 16, 2016  

Efter års kamp har fire søstre fået en dato for, hvornår Landsretten skal vurdere, hvem der havde ansvaret for, at de som små blev anbragt hos en plejefamilie, hvor de i årevis levede med vold og misbrug. Manden, der mishandlede dem, er dømt for længst - men hvad med Slagelse Kommune, der burde have passet på pigerne? Vi får besøg af søstrenes advokat. Dan Bjerregaard har set nærmere på den seneste udvikling i sagen om tre unge mænd, der blev likvideret i en lejlighed på Frederiksberg - efter knap et halvt år er en håndfuld mænd fra Bandidos nu anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for drabene. I Byretten har Marie Louise Toksvig hørt forklaringerne fra de fire mænd, der er anklaget for at medvirke til terror i København sidste år. Alle fire sammen med Omar El-Hussein efter drabet på Krudttønden og vidste, hvad han havde gjort. Men kan anklagemyndigheden bevise, at de var medskyldige, da han angreb igen samme aften ved Synagogen? Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 15, 2016  

Højesteret skal afgøre, om en mand, der blev dømt for vold og voldtægt mod sine børn, skal have en ny retssag - fordi en af domsmændene faldt i søvn under sagen i Østre Landsret. Roland Møller har selv oplevet småsovende dommere, den gang han selv sad på anklagebænken. Dan Bjerregaard har nyt i sagen om tre drab, der ligner rene likvideringer, på Frederiksberg sidste år, og så taler vi om sager, hvor politifolk går for vidt. Og så har der været endnu et retsmøde i sagen mod de fire mænd, der er tiltalt for at medvirke til terror, da Omar El Hussein skød og dræbte to mænd sidste år. Marie Louise Toksvig følger den sag. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 14, 2016  

Bag nedrullede gardiner er fire mænd anklaget for at have ladet sig hverve af Islamisk Stat - mindst en af dem er tidligere medlem af en af de bander, Dan Bjerregaard som politimand havde rigeligt at gøre med. Også andre af de mere eller mindre faste kunder hos politiet var på gaden i den forgangne uge; nemlig de fodboldfans, der synes mere til kamp end til fodbold - senest i Parken, hvor FCK og Brøndby spillede uafgjort forleden. Og så taler vi om politiets undercover-agenter, der ifølge en forsvarsadvokat gik langt udenfor deres mandat i en sag om narkosmugling, der har kostet særdeles hårde fængselsstraffe. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 13, 2016  

Bankrøverier er efterhånden sjældne i Danmark, og røverne bliver som regel fanget. Men i den forgangne uge slog tre røvere til mod Danske Bank, og få timer senere var Dan Bjerregaard på gerningsstedet. Økonom Jan Andersen har forsøgt at opstille en formel, der kan skabe bedre balance mellem forbrydelse og straf. Det skal nemlig handle om forbrydelsen, snarere end om forbryderen, mener han. Og så fortæller tidligere fodbold-landsholdsspiller Morten Bruun om jagten på de indbrudstyve, der stjal hans EM-guldmedalje fra 1992, mens han selv kommenterede de yngre kollegers landskamp mod Island i påsken. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 12, 2016  

Roland Møller kom godt hjem fra Bruxelles, hvor han var få minutter fra at stå i lufthavnen, da terrorbomberne sprang tirsdag morgen. Men efter lettelsen kom vreden, fortæller han vel hjemme i Politiradio. Vi når også at tale om Yahya Hassan, der er fængslet, sigtet for at have skudt mod en ung mand i Århus, om endnu et politisk krav om at bekæmpe hashhandlen på Christiania og om dagbladet Informations kampagne #jegblevvoldtaget. Og så bliver Roland Møller og Dan Bjerregaard udfordret i en quiz om straffe. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 11, 2016  

Ombudsmanden er alvorligt bekymret efter et tilsynsbesøg i det gamle fængsel Vridsløselille, der nu huser afviste asylansøgere, der skal sendes ud af landet. Vi spørger Kriminalforsorgen, hvorfor de afviste skal sidde under de kritisable forhold. En tidligere fængselsbetjent er blevet idømt fængselsstraf for at smugle telefoner og spiritus ind til fangerne, men hvordan får man sin fangevogter overtalt til at bryde reglerne? For Roland Møller er det ikke nogen overraskelse. Og så gennemgår vi den seneste uges begivenheder i Byretten i København, hvor fire mænd er tiltalt for at medvirke til terror. Spørgsmålet er, om de hjalp Omar El Hussein, da han angreb Synagogen sidste år - og hvorfor. I denne uge gjorde en af de tiltalte sit for at forklare, hvordan tingene foregår i ghettoen. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 10, 2016  

To politifolk er blevet dømt for at skrive en opdigtet rapport om, hvordan de fik kom på sporet af tre mænd med 9 kilo amfetamin og en pistol. Betjentene ville beskytte den meddeler, der havde givet dem tippet - og så løj de. Dan Bjerregaard har set på sagen. Han har også talt med betjente i København, der i et anonymt brev til pressen advarer mod tilstandene i hovedstaden. Befolkningen skal vide, hvor skrabet bemandingen er, og hvad konsekvenserne reelt er, mener de. Og så begyndte sagen mod de fire mænd, der er anklaget for at medvirke til terror, da Omar el Hussein dræbte to mænd og sårede flere ved Krudttønden og Synagogen i København sidste år. Vi følger sagen tæt fra første til sidste dag. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 9, 2016  

Efter offentliggørelsen af et brev fra en drabstiltalt kvinde, der har siddet varetægtsfængslet i et år, beskæftiger vi os med de menneskelige konsekvenser og skader af isolation - et emne, Roland Møller selv har erfaringer med. Vi vender tilbage til sagen om det mislykkede gummigeds-kup mod en bank i Ringe kort før jul - dommen over de to tyve ventes at falde i næste uge. I København må politiet igen rykke rundt på mandskabet - denne gang er det indsatsen i Pusherstreet, der må nedtones for at få mandskab nok til bevogtningsopgaverne i hovedstaden. Og så har en bande på Nørrebro fået nyt navn, nye allierede og nye rygmærker. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 8, 2016  

Hvad får en mand, der ellers ikke har noget med kriminalitet at gøre, til at opbevare våben i sit kælderrum? I en aktuel sag er en 43-årig mand blevet fængslet for at have fem skydevåben liggende. Men hvad risikerer man, når politiet finder ulovlige ting, som man egentlig ikke har noget at gøre med? Justitsministeren er klar med nye tiltag, der skal styrke indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængslerne. Hvad går det ud på? Vi har gransket paragrafferne. Og så ruller debatten igen om politiets arbejdsforhold: I Nordsjælland har frustrerede politiassistenter sendt et nødråb til pressen, mens andre i korpset diskuterer, om der er områder i Danmark, hvor en almindelig patrulje ikke kan arbejde uden ekstra rygdækning. Vi leder efter nuancerne et sted mellem glansbillede og skrækscenarierne. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

Politiradio uge 7, 2016  

Vi har besøg af tidligere politibetjent Andreas Hogsted, der har fortalt om sine år i Nordsjællands Politi i bogen 'Den 9. kreds, Politiet Indefra'. Bogen udkom i januar og tegner et uskønt billede af prioriteringer og skrantende arbejdsmiljø i politiet. Mød manden, der sagde fra, sagde op og til sidst råbte højt om de frustrationer, de færreste politifolk lufter offentligt. Marie Louise Toksvig, Dan Bjerregaard og Roland Møller

0:00/0:00
Video player is in betaClose