Programmet om Ingenting

Programmet om Ingenting

Denmark

Programmet Om Ingenting er en månedlig podcast af Oliver Enné, Tobias Enné og Tobias Kippenberger, som taler med mennesker, der er sjovere end dem selv.

Episodes

Ellen Hillingsø  

Ellen Hillingsø er en dansk skuespillerinde, der blandt andet har medvirket i tv-serien Charlot og Charlotte samt film som Mifunes Sidste Sang og Allegro. I programmet hæver vi lixtallet og taler om, hvordan man udtaler ordet “accessories”, hvilke snacks der er på filmoptagelser, kunsten at prøve bukser på, dyre parfumer, årets Oscar-nominerede film, folk der spiser popcorn i biografen og meget mere. 

Kristoffer Eriksen  

Kristoffer Eriksen er kendt fra tv og radio. I fjernsyn har han været aktuel med formater som Hykleriget og Superrig i Slummen, mens han fra radioen er kendt som morgenvært på Radio24syv. I programmet taler vi med ham om J-dag, skakspilleren Magnus Øen Carlsen, hans møde med Wiz Khalifa, folk der taler i stillekupeer, emojis, hans forhold til Prins Joachim og meget mere. 

Karl William & Thøger Dixgaard  

Karl William er en prominent dansk sangstjerne. Thøger Dixgaard er det samme. I årets sidste udgave af Programmet om Ingenting gæster de studiet for at drikke prosecco og tale om julegaveønsker, japansk keramik, de bedste Vines (RIP), årets mest google ord, Faxe Kalkbrud og meget mere. Desuden læser Oliver og Tobias hinandens Google search history højt. Vores længste episode nogensinde. God jul og godt nytår til alle vores lyttere. 

Keld Reinicke  

Keld Reinicke er kendt fra fjernsyn, og har blandt andet været med til at starte DR2 og TV 2 Zulu. Nu laver han mest ting til internettet. I programmet taler vi med ham om at køre med Uber Black i Miami, hvordan han falder i søvn på flyet, at både Keld og Oliver er iført New Balance-sko, hvorfor Kanye West ville stemme på Donald Trump, tyggegummi med kanelsmag, stripklubber i Atlanta, julefrokoster på Danmarks Radio i de gamle dage og meget mere. 

Rasmus Bruun  

Rasmus Bruun er journalist, skuespiller og radiovært måske mest kendt for at udgøre halvdelen af Den Korte Radioavis sammen med Frederik Cilius på Radio24syv. I programmet taler vi med ham om  at græde til Anne Linnet, Crocs, om han bliver emotionel om bord på fly, Ken Bone, hvorfor der ikke længere bliver lavet gode film og mange andre gode historier. 

 

Johanne Schmidt-Nielsen  

Johanne Schmidt-Nielsen er politiker og folketingsmedlem for Enhedslisten. I programmet taler vi med hende om bearnaise-dip, You’ve Got Mail med Tom Hanks og Meg Ryan i hovedrollerne, den gule Ikea-pose, kaffemaskinen på Christiansborg, hvor mange autografer hun skriver plus spørgsmål fra Twitter og meget, meget mere. 

 

 

Morten Crone Sejersbøl  

Morten Crone Sejersbøl er journalist og sportsredaktør på BT. I programmet taler vi med ham om Nicklas "Lord" Bendtner, Ryan Lochte, hvorfor han ikke har en Wikipedia, hans interview med Kronprins Frederik, cupping-terapi, hvad lufthaven i Karup skal hedde, hvorfor han er verified på Twitter og meget mere. Med i studiet er også hunden Emma.

Brian Holm  

Brian Holm er tidligere cykelrytter og nuværende sportsdirektør for det belgiske cykelhold Etixx-Quick Step. Han er også kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti. Vi taler med ham om studenterbrød, folk der tager skoene af om bord på flyet, Gallagher-brødrene, dengang han havde en HTC smartphone, engelsk morgenmad, hans yndlingsfilm og meget mere. 

Esben Bjerre (Live)  

Vores første livepodcast nogensinde. Pod-veteran Esben Bjerre kendt fra tv, radio og andre medier vender tilbage til programmet for tredje gang for at tale med os om Folkemødet, at sætte tape over sit webcam, hvorvidt 9/11 var et inside-job eller ej, ture i studentervogne, EM i fodbold og meget mere. Programmet er optaget hos Galleri Kvit på Nørrebro. 

Oliver Kesi  

Oliver Kesi er en rapper, der tidligere har gæstet programmet. Nu vender han tilbage for at tale med os om de mest poppin’ Fanta-varianter, Clement Kjersgaard vs. Uffe Elbæk, at køre i Uber for 9000 kroner om måneden, Johnny Depps deroute, hvorvidt Drake og Rihanna er skabt for hinanden, Yeezy Boosts, Vine Compilations på Worldstar og meget mere. 

Peder  

Peder Thomas Pedersen er en musik, radio og tv-personlighed kendt fra ting som Gramsespektrum, Agressiv Amager, rapgruppen Xtra Naan og meget mere. I dagens program taler vi med ham om diverse streamingtjenester, Twitter, hans yndlingsmedlemmer af Red Hot Chili Peppers, dancehall/danskhall, Marc Marons podcast og meget mere. 

Emma Holten  

Emma Holten er en ung foredragsholder og skribent, som har været stærkt repræsenteret i medierne de sidste par år. Hun kom forbi studiet for at tale med os om Drake, Kendrick Lamar, bander i Compton, Leonardo DiCaprio, maden om bord på Air France, postioner man kan sove i, de mest latterlige iPhone app’s og meget mere.

Kasper Steenbach  

Kasper Steenbach er journalist og tidligere chefredaktør på magasinet Euroman. I årets første episode af Programmet om Ingenting taler vi med ham om Fifa, Sepp Blatter, Uber vs. Taxa, Tidal, Kanye West, #FeelTheBern, lommeopkald til Yahya Hassan, hans tur i Prins Joachims Volvo og meget mere. 

Karl William & Nicholas Kidd  

Nicholas Westwood Kidd er musiker bedre kendt som Kidd. Karl William laver også musik, og tidligere på året vandt han P3 Guld Talent Prisen. I dette års juleepisode taler vi med dem om Gucci flip-flops, Martin Shkreli, Adele, Donald Trump, Kardashian-familien og meget mere. Nicholas havde bestilt en stripper, som kom forbi og dansede for ham. Til dato den mærkeligste episode, vi har optaget.

Frederik Cilius  

Frederik Cilius er radiovært, og blandt andet kendt fra programmet Den Korte Radioavis på Radio24syv, hvor han portrætterer det tresårige journalistiske ikon Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. I programmet taler vi med ham om Den Store Bagedyst, cykeluheld ved Bremerholm, Back to the Future, Curb Your Enthusiasm, kunsten at brokke sig på restauranter, fast food, velgørenhed og meget mere. 

Josefine Klougart & Sofie Amalie Klougart  

Josefine og Sofie Amalie Klougart er søstre. Josefine er forfatter, Sofie Amalie er fotograf. I programmet taler vi med dem om vandrepinde, efternavne, Wikipedia, diskoteker i provinsen og meget mere.

Esben Bjerre & Hans Philip  

Esben Bjerre fra Monte Carlo og Hans Philip fra Ukendt Kunstner var henholdsvis vores første og anden gæst i Programmet om Ingenting, da programmet blev lanceret sidste år. I denne episode gæster de begge programmet for at tale om award shows, Fleetwood Mac, fladskærmsfjernsyn, Wiz Khalifa, segways, bagværk, Game of Thrones og meget mere. Med som gæst er også hunden Emma, der sov under det meste af udsendelsen.

Oliver Kesi  

Oliver Kesi er en ung rapper fra Nørrebro. I denne episode af Programmet om Ingenting taler vi med ham om at være til filmfestival i Cannes, hans Langt fra Las Vegas-tatovering, Casper Christensen, Charlamagne Tha God, spaghetti bolognese i Rødovre, Folkemødet på Bornholm, McDonald’s life hacks, e-cigaretter og meget mere.

Peter Falktoft & Nikolaj Koppel  

Peter Falktoft er en mediepersonlighed kendt fra tv- og radio. Nikolaj Koppel er det samme, men har også været pianist. I programmet taler vi med dem om Gumball 3000, den næste Superman-film med Batman, Drakes tøjstil, håndsæber, duftlys, ligegyldigheden af LinkedIn og meget mere. Med i studiet er også Peters hund, Rihanna.

Mads Brügger  

Mads Brügger er en mediepersonlighed, som blandt andet er kendt fra kult-talkshowet Den 11. time, dokumentarfilmen Ambassadøren og bogen Ingen kender Dagen om avisprojektet Dagen. I dag er han sammen med Mikael Bertelsen programchef på radiokanalen Radio24syv, hvor denne måneds episode også er indspillet. Oliver Enné og Tobias Enné taler med ham om hot yoga, Bulletproof Coffee™, Bo Bech, e-cigaretter, diskussioner på Twitter vs. diskussioner på Facebook, Tinder og meget mere.

0:00/0:00
Video player is in betaClose