Q&A

Q&A

Denmark

Med programmet “Q&A”, beværtet af de herrer Henrik Qvortrup og Mikkel Andersson byder Radio24syv nok engang ind med et ugentligt, aktuelt mediemagasin.

Episodes

Kampen om debattøranmelderne / Rapport fra Roskilde  

Berlingskes debat- og kulturredaktør Anne Sophia-Hermansen vil fremover bruge avisens debattører som anmeldere. Ifølge hende vil det gøre anmeldelserne "langt mere personlige, samfundskritiske og holdningsprægede". Men Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen synes imidlertid, at det er en dårlig ide. Men først rapporterer Q&A fra Roskilde Festivals forjættede medieby. Mikkel Andersson taler med redaktør for festivalavisen Orange Press, Sofie Hviid, og derefter talskvinde Christine Bilde, som bl.a. fortæller hvordan man håndterer shitstormende curling-forældre, terrorberedskab og om hendes hidtil største udfordring. 

Q&A 0

Svenske medier i et sverigesdemokratisk perspektiv  

Jan Sjunnesson er journalist, forfatter, tidligere rektor og har en kandidatgrad i filosofi. Og så er han Sverigesdemokrat. Han giver sit perspektiv på medievirkeligheden i Sverige, hvor han oplever, at fakta bliver udeladt i spalterne, og folk bliver fravalgt på grund af politiske sympatier. Men også et mediebillede, hvor både alternative medier og selvransagelsen hos de etablerede fylder stadig mere. Dernæst handler det om danmarks største begivenhed - ihvertfald målt på antallet af tilstedeværende mediefolk: Roskilde Festival. Her har journalisterne deres helt særlige reservat i Mediebyen. Om den har René Fredensborg tidligere skrevet artiklen "Et blowjob for et armbånd!", og han deler gavmildt ud af sine erfaringer og iagttagelser fra mange år i den forjættede by.

Q&A 0

Hyldest til mediernes indspiste Folkemøde  

En ofte rejst kritik af Folkemødet er, at det er en indspist fætter-kusinefest, hvor en masse trælse medietyper drikker øl og bekræfter hinanden i, hvor fede de er, mens de hænger ud til eksklusive fester langt væk fra folket. For til fulde at bekræfte alle fordomme har Mikkel Andersson først inviteret manden bag Folkemødets svar på fidget-spinneren, netværks-app'en Mingla, i studiet. Dernæst kommer en masse af hans venner og kolleger - Søren Villemoes, Mads Aagard Danielsen, Niels Jespersen og Tom Jensen - i studiet til en snak om, hvor seje og elitære de er.

Q&A 0

Send fake news på pension  

Grundlovsdag annoncerede De Radikale, at de vil have afsat 10 millioner til et center, der skal bekæmpe fake news. Men det er en virkelig dårlig ide - og i øvrigt skal begrebet 'fake news' afskaffes. Filip Wallberg, der er journalistisk lektor ved Syddansk Universitet og Facebook-ekspert, forklarer hvorfor. Jesper Termansen er brugernes redaktør på Danmarks Radio. Her er han ansvarlig for at behandle klager og DR's Programetik. Men hvordan undersøger man kolleger på sin egen arbejdsplads, hvilke beføjelser har brugerredaktøren egentlig til at undersøge problemsager, og er det ikke et ensomt job? Anders Krab-Johansen forlod i sidste uge chefredaktørstolen på Børsen til fordel for en stilling som koncernchef i Berlingske Media. Han kigger forbi sidst i programmet.

Q&A 0

Facebook er en gave til demokratiet  

Klummeskribent og statskundskabsstuderende Simon Friis skriver i en kronik på Altinget, at Facebook hverken er et ekkokammer eller en debatkloak. Det er derimod en gave til demokratiet. Hvorfor forklarer han først i programmet. Er Medierne er gået amok med anti-trumpismen? Det hævder journalist og klummeskribent på Berlingske, Bent Blüdnikow, i lyset af en ny amerikansk undersøgelse, der viser, at ingen amerikansk præsident har fået så negativ mediedækning. Til sidst taler Mikkel Andersson om amerikansk journalistik med den amerikanske skeptiker, rationalist og videnskabsformidler Michael Shermer, der søndag var i Danmark.

Q&A 0

Terror i børnehøjde  

Hvordan fortæller man børn om en terrormassakre på engelske jævnaldrende, der var til koncert med deres idol? Det fortæller Tommy Zwicki, der i fem år har været redaktør på DRs nyhedsprogram henvendt til de 7 til 12-årige, Ultranyt. Hvert år kommer mere end 2000 journalister til Roskilde Festival, mens EU er dækket af under 20 fast akkrediterede danske journalister. Det er konkurrencekommissær og tidligere økonominister Margrethe Vestager ikke helt tilfreds med. Til sidst i programmet redegør en af verdens førende intellektuelle, Francis Fukuyama, om sit syn på faren fra sociale medier og fake news.

Q&A 0

Er Grand Prix-vindere giftige på P3?  

Emmelie de Forest er blevet spillet 1074 gange på DRs P7 Mix. Men blot seks gange på P3. Og netop P3's fra- og tilvalg af kunstnere mener hun og flere andre i den danske musikbranche er et stort problem. For P3 er i høj grad kanalen, hvor danske kunstneres karrierer bliver lanceret. Mathias Buch Jensen er musikredaktør på P3 og fortæller om kanalens prioriteringer og svarer blandt andet på, om de Forest ville blive spillet på kanalen, hvis hun lavede grime i Vangede. Søndag modtog videnskabsjournalist, forfatter samt Ph.d. i neurobiologi Lone Frank den store publicistpris. Hvorfor fravalgte hun en forskerkarriere til fordel for journalistikken, hvordan er forholdet mellem videnskabsfolk og journalister, og hvorfor har mediernes dækning af HPV-vaccinen og dens påståede bivirkninger været så elendig.

 

Q&A 0

Hvad vil de unge have?  

Avisabonnenternes gennemsnitsalder ligger typisk på den høje side af de 60 år, og en nylig undersøgelse viste, at tv-seere under 39 år hellere ville undvære DR end Youtube. Så hvordan hapser de journalistiske medier opmærksomhed og penge fra generationer, der er vokset op med Snapchat og Instagram? Det har selvstændig undervisningskonsulent og mangeårig arbejder med journalistik for børn og unge, Aslak Gottlieb, set nærmere på i hvidbogen “Engagementskriterierne - En hvidbog om nyheder for unge”. Mens de klassiske medier de sidste mange år har skåret ned på korrespondentdækningen, er der opstået en række nye nichemedier med fokus på forskellige regioner. Et af dem er mreast.dk. Et website stiftet af den tjekkiskfødte journalist Ota Tiefenböck. Han fortæller om østeuropadækningen i Danmark og mediernes vilkår i Øst- og Centraleuropa.

Q&A 0

Historien om Historien om Danmark  

Vilas Holst Jensen er 17 år gammel og chefredaktør for juniornyt.dk. Et medie, der er skrevet for og af unge. Vilas er i studiet til en snak om juniornyt og hvordan man formidler klassiske nyheder til Snapchat og Instagram-generationen.

Historien om Danmark er blevet en gedigen og tiltrængt succes for Danmarks Radio. Men hvilke overvejelser er der gået forud for Lars Mikkelsens rejse gennem danmarkshistorien, hvilke fra- og tilvalg er der blevet truffet i processen, og hvilke tanker har man gjort sig om, hvordan serien kommer til at påvirke danskernes historesyn? Det spørger Q&A tilrettelægger og manuskriptforfatter på serien Thomas Roger Henrichsen om.

Desuden bringer Q&A et forslag til Politikens nye erotiske klumme.

Q&A 0

Udleverer Radio24syv sine råbånd til satire?  

Har satirefiguren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm snaget i et af råbåndene til en forsamtale inden et interview, hvor Radio24syvs Josefine Kofoed, der er gift med en tidligere venstre-minister, sniksnakker uformelt - og måske lige lovlig indspist - med Venstres fiskeriordfører inden et interview om kvotekonger? Skal politikere fremover frygte at tale fortroligt med stationens journalister, og hvornår er man egentlig inhabil på Radio24syv? Det svarer kanalchef Jørgen Ramskov på.

Byrd er en ny app, som gør det muligt for almindeige borgere af sælge deres smartphone-fotos til medierne. Men er det fotojournalistikkens svar på Uber, der kommer til atforarme fortograer, eller en deleøkonomisk platform, som gør det muligt for hr og fru danmark både at få sine billeder i medierne samt tjene en skilling på fotos, som ingen ellers ville have set?

Og blev tre medlemmer af Islamisk Stat virkelig blev dræbt af et vildsvin nær Kirkuk, som Berlingske skrev tirsdag?

Q&A 0

PANIKDAG!  

Tirsdag den 19. april kl. 13.30 gjaldede et horn udover hundreder af nervøse studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Dermed kulminerede den såkaldt Panikdag, hvor landets medier uddeler deres praktikpladser. Nogle fik drømmepladsen mens andre med blanke øjne måtte indstille sig på, at det ikke blev denne gang, de kom ind i medieland. Q&A var på pletten og rapporterer fra en følelsesmættet dag.

For første gang nogensinde har DR vundet en børneunderholdningens svar på en Oscar. Det skete den 4. april ved International Emmy Kids Awards, hvor programmet Ultras Sorte Kageshow vandt en emmy i kategorien ’Bedste underholdning for børn’. Q&A taler med den stolt programredaktør Thomas skov om både kageshowet og udfordringerne ved at lave børneunderholdning i en medieverden, hvor ungerne selv laver deres egne medier og stjerner på Youtube, Snapchat og Instagram.

Q&A 0

HPV-vaccine: Kommer sjusket mediedækning til at koste liv?  

I Skotland bliver 90 procent af de unge kvinder vaccineret mod HPV. I Danmark er tallet over de seneste år raslet ned til blot 15 procent af en ungdomsårgang. Det er sket efter en intens og ofte kritisk mediedækning af vaccinen og ikke mindst TV2-dokumentaren "De vaccinerede piger". Men har medierne bidraget til en ubegrundet frygt for et livreddende vaccine? Det fortæller ph.d. og videnskabsjournalist på Weekendavisen Gunver Lystbæk Vestergård om. Den 17. marts indrykkede den pakistanske regering en annonce, der hjælpsomt forklarede landets journalister, medier og borgere, at man skam har ytringsfrihed i landet. Omend med en del begrænsninger. Og overtræder man dem, risikerer man alt fra bøde til dødsstraf. Rushy Rashid Højbjerg har været i Pakistan for at se på mediernes vilkår og journalisternes arbejdsbetingelser, og hun fortæller om det sidst i programmet.

Q&A 0

Rapport fra Fremtidens Medier  

Fredag offentliggjorde kulturministeren en køreplan for forløbet frem til medieforliget, der forventes at træde i kraft først i 2019. Q&A har talt med en minister, der ikke var meget for at fremsætte egne visioner for et kommende forlig, men til gengæld ser frem til rigtig meget input fra danskerne. Mandag afholdt magasinet Ræson en konference om fremtidens medier, hvor en lang række chefredaktører og mediefolk deltog. Q&A bringer et par indspark fra dagen. Til sidst i programmet får Kristoffer Eriksen skældud af Mikkel Andersson.

Q&A 0

Afsked med Jens Nauntofte og en forgangen korrespondent-æra  

Mandag døde journalist og korrespondent Jens Nauntofte, 78 år gammel. En mand, der bl.a. i halvfjerserne som en af ganske få journalister rapporterede fra Saigons fald fra toppen af en nordvietnamesisk tank, mens han i halvfemserne guidede seerne gennem den første golfkrig - den første livetransmitterede krig nogensinde. To kolleger fra Nauntoftes mange år på DR, Niels Lindvig og Lone Kühlmann, fortæller om, hvem han var, om hans bidrag til journalistikken og hvordan korrespondentrollen har ændret sig over de seneste årtier. Altinget er noget så sjældent som et nyt medie, der er blevet en bragende økonomisk succes siden det gik online for for 17 år siden. Den første maj får Altinget ny mand i spidsen, når mediets grundlægger og chefredaktør siden starten, Rasmus Nielsen afgiver chefredaktørstolen til Jacob Nielsen fra Politiken. Han siger, at han vil føre Altinget ind den næste fase og modernisere den politiske journalistik. Q&A spørger hvordan.

Q&A 0

Bliver de sociale medier en ny tids partipresse?  

Er partipressen fra fordums dage ved at vende tilbage i form af partier og politikeres brug af sociale medier? Det mener Peter Strauss Jørgensen, der er tidligere særlig rådgiver for Henrik Sass Larsen og nu seniorrådgiver i Advice. Og han mener desuden, at det er en god ting. Hør hvorfor - og få hans vurdering af en meget berømt kage - først i programmet. Jacob Dalgaard fra Løgstør etablerede i 2006 mediet LokaltIndblik.dk, der leverer "lokale nyheder fra Vesthimmerland til hele verden". Det, der startede som et hobbyprojekt, er nu blevet til et medie, man kan leve af, og som desuden har fået en sportsreporter tilknyttet. Hør hvordan man laver det, der på københavnsk hedder "micronews" i Vesthimmerland.

Q&A 0

Konspirationer og ytringsfrihed  

Snart tolv år efter Muhammedtegningerne går det støt og roligt tilbage for ytringsfriheden. Selvcensuren hærger i pressen, og både politikere og domstole strammer garnet via blasfemitiltaler og stadig strammere terrorlovgivning. Det mener direktør for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama. Var filminstruktør Stanley Kubrick med til at forfalske månelandingen? Forurener jetfly atmosfæren via nanopartikler - de såkaldte chemtrails? Forårsager fluor i tandpasta kræft - og var terrorangrebet den 11. September forårsaget af sprængstoffer, antageligvis placeret af den amerikanske regering? Det mere end antyder det nye magasin Konspiration, der som navnet antyder fokuserer på alskens konspirationsteorier, hvis redaktør er i studiet.


Q&A 0

Hindrer DR et levende medielandskab og sund konkurrence?  

Sidst i udsendelsen fortæller DR Nyheders afgående direktør, Ulrik Haagerup, hvad der er sket med Danmarks største nyhedsafdeling i det årti, han har været leder her, og hvad planerne er med det nyoprettede 'Constructive Institute' tilknyttet Aarhus Universitet, som han fremover skal stå i spidsen for. Og er der egentlig forskel på kritisk og konstruktiv journalistik? Men først er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Kristian Tørning, i studiet til en snak om en nylig kronik, hvor han blandt andet hævder, at Danmark har "samme alvorlige problemer med mediediversitet, som de har i Rusland og Italien", og at Statsradiofonien "hindrer et levende medielandskab og sund konkurrence".

Q&A 0

En seniorkorrespondent vender tilbage til rødderne  

Blot fire procent af kilderne i danske medier har anden etnisk baggrund. Det fremgår af rapporten ‘Dem vi taler’ om, som Roskilde Universitet Center for Nyhedsforskning har udgivet i samarbejde med foreningen Ansvarlig Presse. Journalist, sociolog og medstifter af foreningen Aydin Soei er i studiet for at forklare, hvorfor andelen er så lav, og hvad medierne kan gøre ved det. Seniorkorresspondent og radiovært Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm er vendt tilbage til karrieren som skrivende journalist og vil også snart igen bestyre de korte radioaviser i Ole Stepensens middagsprogram Go' Middagda' Danmark her på stationen. I den anledning har Q&A besøg af Kirsten Birgit til en snak om karriere, fremtidsplaner og dansk journalistiks tilstand.

Q&A 0

Generation Youtube  

Den 18-årige Rasmus Brohave, hvis selvbiografi udkom for nylig, har knap en kvart million følgere på Youtube, hvor flere af hans videoer har flere seere end langt de fleste tv-programmer. For yngre generationer fylder de gamle trykte og elektroniske medier nemlig mindre og mindre, mens Youtuberne er de nye stjerner - og ifølge en nylig rapport ville flere danskere under 39 hellere undvære Danmarks Radio end Youtube. Q&A har Rasmus Brohave Youtube-kollegaen Carla Mickelborg i studiet. Den 20. februar havde Donald Trump været præsident en måned. Men hvordan har medierne formået at dække en i særklasse kontroversiel præsident, der selv erklærer, at de er hans modstandere? Professor og USA-kender Peter Kurrild-Klitgaard er i studiet i og giver sit perspektiv.

Q&A 0

En molotov i mediedebatten  

Kommentator og studievært David Trads mener, at mediedækningen af fire etniske danskeres sætten ild på en afghansk flygtning blev underdækket i medierne, fordi gerningsmændene ikke var muslimer men etniske danskere. Det er debatredaktør Mads Kastrup dybt uenig i, og fremhæver at Ekstra Bladet faktisk bragte historien som breaking. De to tørner sammen i en ophedet debat, hvor blandt andet ord som “vulkan af vrøvl” og “løgner” fyger gennem luften. Inden da spørger Mikkel Andersson rektor for Danmarks Medie og Journalisthøjskole om hvorvidt, der faktisk er brug for alle de journalister, der bliver spyttet ud både herfra og landets efterhånden mange andre journalistuddannelser, når nu aviserne konstant skærer ned og startlønnen for nyuddannede falder.

Q&A 0

0:00/0:00
Video player is in betaClose