Stream Team

Stream Team

Denmark

Stream Team er programmet hvor du kan få anbefalinger og advarsler til film og serier i den efterhånden store vide streamingverden. Med de nye betalingstjenester som Netflix, HBO Nordic, Viaplay og Youbio og de gamle kendinge Youtube, Filmstriben, DR.dk og TV2 Play, er streaming blevet en seriøs konkurrent til gammeldags flow-tv.

Episodes

HAPPY VALLEY (gæster: Louise Mieritz og Louise Hansen)  

Ditte og Louise er MEGET hemmelige omkring, hvad der skal ske med deres komedieserie, nu hvor DR har stoppet den efter to sæsoner. Til gengæld er de totalt åbne omkring deres kærlighed til den engelske krimi HAPPY VALLEY på Netflix.

FAUDA (Gæst: Nikolaj Scherfig)  

Vi har besøg af manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig (Rejseholdet, Broen) til en snak om sammensmeltningen af journalistik og tv-fiktion i den israelske serie FAUDA. Glem alt om Homeland, denne her thriller-serie har formået af opbygge både et israelsk og palæstinensisk publikum på trods af at have alle odds imod sig.
Vi taler også om den længste reality-serie nogensinde ÅRGANG 0, Joe Rogans sympatiske macho-show TRIGGERED og den skelsættende dokumentar O.J.: MADE IN AMERICA.

THE OA (gæst: Nazila Kivi)  

Vi har besøg af Nazila Kivi fra Politiken og Friktion og diskuterer Netflix' nye THE OA, der er et mysterium både i handling og form. Serien om en ung kvinde med mystiske kræfter er nemlig en sær blanding af dybt originale ideer og en total mangel på logisk historiefortælling. Titler: ARVINGERNE 3 (dr.dk), CHEWING GUM (Netflix), X FACTOR 10 (dr.dk), THE OA (Netflix)

DET BEDSTE OG VÆRSTE FRA SERIEÅRET 2016  

2016 har måske ikke leveret på så mange parametre, men vi kan trøste os med, at vi igen i år har haft et overordentligt vildt år i serier og streaming. Derfor har Frederik og Kasper samlet et garvet seriepanel til at hjælpe dem med at kåre årets bedste serier, de største skuffelser, de bedste skuespilspræstationer og meget mere. Hvis du vil vide hvad der rykkede i 2016 og kun er interesseret i de bedste af de bedste serieanbefalinger, så behøver du bare at lytte her.

THE AFFAIR 3 (gæst: René Fredensborg)  

Kulturjounalist René Fredensborg siger at han ER Noah Soloway fra THE AFFAIR, på trods af at figuren er et utro, egoistisk røvhul. Vi taler også om DRs (discount)datingprogram, BILLET TIL KÆRLIGHED og måske Danmarks første seje actionfilm, UNDERVERDEN.

LOVESICK (Gæst: Eva Marie Rødbro)  

Vi har besøg af instruktør Eva Marie Rødbro der er aktuel med PRINSESSER FRA BLOKKEN og som hjælper os med at anmelde kønssygdoms-komedieserien LOVESICK. Vi taler også om effektiv fortællerteknik og forsvundne rugbrød i Third Ears nye podcast-serie KVINDEN MED DEN TUNGE KUFFERT, Frederiks flæben over den biografaktuelle ARRIVAL og tidens måske mest oversete komedieserie PLEASE LIKE ME.

THE CROWN (gæst: Sarah Skarum)  

Modeekspert Sarah Skarum siger, at dronning Elizabeth II klæder sig som en Star Wars-figur. De er lige lette at aflæse. Vi taler om Netflix' dyreste serie nogensinde, The Crown, der har kostet omkring en milliard kroner. Vi ringer også til vores lytter Krista, der psykolog og fan af Gilmore Girls for at høre om den nye sæson er værd at se, og om det er sundt at være venner med sin mor. Titler: ENNIO MORRICONE (live i Forum), AGATHA CHRISTIE'S HERCULE POIROT (Youtube), TRAILER PARK BOYS: EUROPE (Netflix), GILMORE GIRLS: A YEAR IN THE LIFE (Netflix), THE CROWN (Netflix)

SKAM 3 (gæst: Esben Weile Kjær)  

Ungdomsserien SKAM er blevet norsk tvs største danske hit nogensinde. Vi taler om serien med kunstner Esben Weile Kjær og har også fundet Danmarks måske eneste SKAM-hader. Titler: SKAM (nrk.no), PRINSESSER FRA BLOKKEN (dr.dk), TRANSATLANTICS (Youtube)

QUARRY (Gæst: Søren Høy)  

Vi har besøg af O.G.-anmelder og dokumentarist Søren Høy til en snak om den kritikerroste spædningsserie QUARRY. Vi taler også om Mel Gibsons über-voldelige krigsfilm HACKSAW RIDGE, sæson 2 af RICK & MORTY, amerikanske komikeres reaktioner på Donald Trumps valgsejr samt den i Danmark oversete dokumentarist Dinesh D’Souza.

Transparent 3 (Gæst: Piv Bernth)  

Vi har besøg af DR Drama-bossen Piv Bernth til en snak om diversitet i tredje sæson af TRANSPARENT, anderledes TV-formater i HIGH MAINTENANCE, genial selvfedme i Werner Herzogs nye dokumentar INTO THE INFERNO, og så får vi et bud på hvilke TV-serier DR-chefen ville ønske, hun havde lavet.

DITTE OG LOUISE 2 (gæst: Anne Sofie Espersen)  

Skuespiller Anne Sofie Espersen er med til at diskutere feministisk komik i DRs DITTE OG LOUISE. Vi vurderer også sandsynligheden af skøre fanteorier om hvor tids største seriefænomener. Titler: WEINER (dr.dk), PARTICLE FEVER (Netflix), WESTWORLD (HBO Nordic), SKAM (nrk.no), BREAKING BAD (Netflix), THE WALKING DEAD (HBO Nordic), DITTE OG LOUISE (dr.dk).

THE YOUNG POPE (Gæst: Michael Schøt)  

Vi diskuterer mesterinstruktøren Paolo Sorrentinos The Young Pope og pavens bare numse i denne uges Stream Team! Men hvad kan man gøre når paven er spillet af selveste Jude Law, som kan få selv den mest traditionelle pave-mundering til at ligne noget fra et modeblad. Vi taler også om den længeventede Marvel-film DOCTOR STRANGE, den politiske komedie ALPHA HOUSE og tidens måske bedste dramaserie THE AMERICANS. Vi ringer også til den katolske teolog Iben Thranholm for høre om det er blasfemisk at vise pavens bare numse i en TV-serie.

BLACK MIRROR S.3 (Gæst: Marie Høst)  

Bliver teknologi enden på vores civilisation? Sammen med ekspert i digitale medier Marie Høst leder vi efter svaret i den dystopiske antologiserie BLACK MIRROR hvor 6 forskellige sci-fi-fortællinger sætter alt lige fra popularitets-rating og cyber-afpresning på spidsen. Vi sender også Kasper ind i en Virtual Reality-verden med appen WITHIN, og så anmelder vi både HBO Nordics nye komedieserie INSECURE og den uhyggelige dokumentar 13TH om USA's fængselssystem. Velkommen til en dyster - men også hyggelig - omgang Stream Team.

DIVORCE (gæster: May El-Toukhy & Maren Louise Käehne)  

Sarah Jessica Parker fra SEX AND THE CITY er tilbage på den anden side af hendes happy end med skilsmisseserien DIVORCE. Vi får besøg af instruktør May El-Toukhy og manuskriptforfatter Maren Louise Käehne, der er i gang med at udvikle en skilsmisseserie for DR. Vi diskuterer også, hvor meget Netflix kan bestemme over vores anmeldelser. Og så taler vi om Oliver Stones film om verdens mest berømte whistleblower Edward Snowden, parforholdsmumblecoreserien EASY og true crime dokumentaren Amanda Knox. Titler: SNOWDEN (biografen), SCENER FRA ET ÆGTESKAB (Filmstriben), EASY (Netflix), AMANDA KNOX (Netflix), SEX AND THE CITY (HBO Nordic), DIVORCE (HBO Nordic).

WESTWORLD (Gæst: Storm og Anders Lund Madsen)  

Vi har Storm og Anders Lund Madsen tilbage i studiet til en snak om året mest ventede serie, sci-fi-serien WESTWORLD (HBO Nordic). Vi taler også om 3. sæson af SKAM (nrk.no), Tim Burtons nyeste biograffilm MISS PEREGRINE'S HOME FOR PECULIAR CHILDREN, den nyeste Kiefer Sutherland-serie DESIGNATED SURVIVOR (Netflix) og så ringer vi til Frederik Cilius fra Den Korte Radioavis til en snak om spoilers og mandehgørm i DEN STORE BAGEDYST (dr.dk).

LUKE CAGE (gæst: Al Agami)  

Netflix gør LUKE CAGE til hiphop-superhelt i hans nye serie. Vi diskuterer Harlem som setting, ubrydelig hud som superkræft og Mahershala Ali som superskurk med raplegenden Al Agami, der også anbefaler Alan Watts-videoer du kan se på Youtube. Vi taler også om ny MMA-reality og konstaterer, at det stadig svært at finde de rigtige ord om Holocaust. Titler: THE ULTIMATE FIGHTER (Viaplay), ALAN WATTS: ON BEING GOD (Youtube), BETWEEN TWO FERNS (Youtube), SON OF SAUL (Blockbuster), LUKE CAGE (Netflix)

EMMY 2016 (gæster: Lasse Rimmer & Ulla Essendrop)  

Vi er taget overtrætte i studiet efter at have dækket Emmys hele natten. Vi taler om hvem der fik priser, hvem der blev snydt og selvfølgelig ikke mindst - Susanne Biers triumf i instruktørkategorien! Titler: EMMY 2016 (TV2 Play), DEN STORE BAGEDYST (dr.dk), STARRED UP (Netflix), THE ROAST OF JUSTIN BIEBER (comedydirect.com)

BETTER THINGS (gæst: Petra Nagel)  

Vi anmelder Louis CK og Pamela Adlons nye komedieserie BETTER THINGS med Petra Nagel fra DR3s PETRA DATER HELE VERDEN. Vi taler også om en ny modelthriller, amerikansk og dansk comedy og Petra afslører, at hun har fået en kæreste. Vi spørger hende, hvordan han har det med at se hende date hele verden.

Titler: PETRA DATER HELE VERDEN (dr.dk), THE MODEL (Viaplay), SHHH (live), ANTHONY JESELNIK: THOUGHTS AND PRAYERS (Netflix), BETTER THINGS (HBO Nordic), JUNGLEBOGEN (bio)

SWEDISH DICKS (Gæst: Mikkel Kryger)  

Vi har besøg af TV-vært Mikkel Kryger til en snak om Viaplays første egenproduktion, SWEDISH DICKS. Vi taler også om selvudslettende football-talenter i Netflix-dokumentaren Last Chance U, Amy Schumers stand-up-show i Forum, Mike Tysons selvudleverende UNDISPUTED TRUTH, Kenzo- og Joe & The Juice-reklamer og så ringer vi til Soundvenues filmredaktør der har 5 gode råd til DR Drama efter de har valgt at skrotte Nordic Noir-genren.

0:00/0:00
Video player is in betaClose