Trailcast.dk - Lyd på sporet

Trailcast.dk - Lyd på sporet

Denmark

Trailcast er en podcast om trailløb med et dansk udsyn. Kan du lide at få pulsen op i naturen, så er Trailcast for dig, uanset om du løber 5 eller 500 km

Episodes

57: GR20 med Knut Korczak og Rune Falch Yates  

Set på overfladen er der ikke meget, der taler for, at en skægget jyde og en tidligere militærmand fra Storkøbenhavn kan finde sammen om ret meget.

Men skindet bedrager, for det er lige præcis, hvad der skete.

Det var nemlig et sammentræf af de gode, da Rune Falch Yates og Knut Korczaks veje krydsedes, en dag i Rødovre.

Rune havde længe haft lyst til at prøve kræfter med Europas

hårdeste trail på Korsika, den 180 km lange GR20.

GR20 er ikke bare kendt for sværhedsgraden, men også for længden. Den normale tid at gennemføre på er 15 dage, men Rune havde andre planer.

Da han nævnte det for Knut, sagde han: Jeg er klar. Og sådan blev det.

I sommeren 2016 tog de afsted og her er deres fortælling.

Håndbogen som Knut og Rune refererer til er Cicerone Guides’ GR20: The High Level Route

56: Jungle Ultra 2016 med Kristina Schou Madsen  

Når danskere tager til Peru for at løbe Jungle Ultra, så er der efterhånden tradition for et godt resultat.

Ikke færre end fire danskere har vundet det 5 dage lange løb, det går gennem jungle, floder og grusveje.

Kristina Schou Madsen stod i juni på startlinjen og havde alt andet end en sejr på dagsordenen.

Hør, hvordan det gik Kristina - som blandt andet tilmeldte sig

55: HURT 100 med Claus 'Posemand' Rasmussen  

Velkommen til sommerferieudgaven af Trailcast!

Forleden var jeg med familien på Klitmøller Strand.

Vinden var hård og bølgerne høje, og det er præcis sådan de gerne vil have det på stranden, der i surferkredse er kendt som 'Cold Hawaii'.

Klitmøller tiltrækker surf  ridere, windsurfere og kitesurfere fra hele Europa. Og så alle os turister, der bare kan lide at blive blæst godt igennem og få lidt underholdning samtidig.

Dagens episode foregår også på Hawaii, om end den Hawaii, hvor man ikke skal have våddragt på for at holde varmen.

Det er nemlig her, at 100-miles løbet HURT 100 afholdes hver januar. Og i år fik Claus Rasmussen - eller Posemand, som du måske kender ham - en af de eftertragtede pladser til løbet.

Hør, hvordan det gik i det løb, som indtil for nylig var det hårdeste, Claus nogensinde havde løbet.

54: Katrine Villumsen  

Vi samler op på et fantastisk år for den danske landsholdsløber, Katrine Villumsen.

Efter en alvorlig skade i august 2015 (som du kan høre om i episode 51), gik det fremad for Katrine, der blev stærkere og stærkere.

I starten af 2016 flyttede hun til Schweiz og begyndte at træne bjergløb på fuld tid.

I juni havde hun sit hidtil bedste løb ved ResegUp i Italien, hvor hun trods en skadet ankel klarede at vinde løbet - i rekordtid. 

Hør blandt andet, hvordan man fejrer løbere i Italien - det er noget anderledes, end hvad vi er vant til herhjemme!

53: Marathon des Sables 2016 med Maria Bonne  

Da Maria Bonne i 2014 fik sig en coach, skete der ting med hendes løb.

Flere af jer har set Maria på skamlen ved Hammer Trail og andre løb.

Og da Marathon des Sables dukkede op som en mulighed, slog hun til.

Det legendariske etapeløb i Marokkos ørken blev i år gennemført for 31. gang.

Med 257 kilometer var løbet i år længere end normalt, men Maria var velforberedt, både fysisk og mentalt.

Mens andre måtte have lægehjælp eller helt gik ud af løbet, bed Maria tænderne sammen og satte et ben foran det andet. 

52: Al Andalus 2015 med Vibeke Bache og Susanne Juul Hastrup  

Al Andalus Ultimate Trail er et 230 kilometer langt etapeløb over 5 dage.

Det er et lille løb, som finder sted i Andalusiens bjerge, ikke langt fra Malaga.

Løbet har alligevel tiltrukket flere danskere og i år var Vibeke Bache med for første gang, sammen med sin barndomsveninde, Susanne Juul Hastrup.

Begge var de i god form, men varmen og de mange kilometer blev stadig en hård modstander.

 

51: Katrine Villumsen, bjergløber  

Der er bjergløb og der er Bjergløb.

Katrine Villumsen fra København tager en gang om måneden til udlandet for at træne i bjergene.

Ved et tilfælde blev Katrine udtaget til at repræsentere Danmark ved EM i bjergløb på Madeira i år, og gjorde det rigtig godt.

Men årets store begivenhed var Dolomite Skyrace med 10.000 højdemeter opad og 12.000 højdemeter nedad.

Næsten i mål havde Katrine et alvorligt styrt. Hør hvordan det endte.

50: Danmark rundt med Aske Christensen  

20-årige Aske Christensen har sat et år af til at løbe Danmark rundt - med den ene fod i vandkanten.

Det er 7.000 kilometer i alt.

Aske tager også så mange af de små øer med, som han kan.

Projektet startede for alvor ved den dansk-tyske grænse i begyndelsen af Juli 2015, og da jeg snakkede med Aske, var han nået til Vedersø Klit, hvor han holdt hviledag.

Hør, hvordan Aske kom i gang med det projekt.

49: Carsten Nøhr Nielsen, Crossroads Portugal 2015  

For Carsten Nøhr Nielsen kom det som en uventet overraskelse, da han to dage inde i det ugelange og meget hårde etapeløb, Crossroads Portugal, pludselig så sig selv i spidsen af løbet.

Carsten havde planlagt en oplevelsestur, men nu fik han blod på tanden og besluttede at gå efter sejren.

Det blev en hård omgang, fuld af udmattende etaper og Carstens manglende erfaring med løb, hvor man selv skal bære det hele gav ham udfordringer.

En spændende fortælling om at kunne række længere end man selv troede.!

48: Firkløver Ultra Trail 2015 - som det skete  

Firkløver Ultra Trail lød som en tur i parken. Bevares, 50 miles skal man ikke kimse af, men på det lækreste spor i Nordsjælland og omegn!

Vejrudsigten for 2. pinsedag lovede gråvejr og en smule regn, men også håbet om at se solen op ad dagen. 

Den var der mange, som hoppede på - mig selv inklusiv.

Jeg tænkte, at denne gang skulle jeg ikke snydes af varmen så jeg besluttede at 1 lag var rigeligt. Jeg havde jo også jakke i vesten, hvis det skulle blive koldt.

Denne gang var jeg velforberedt, så hvad kunne overhovedet gå galt?

47: VM i trail - optakt med Søren Rasmussen  

Lørdag den 30. maj 2015 vender vi endnu et kapitel i dansk trailhistorie.

 

For første gang vil 13 løbere forsvare de danske farver ved VM i trail i den franske by, Annecy.

 

Ruten er 85 kilometer og 5300 højdemeter, og der venter alle en hård dag.

 

Søren Rasmussen er landsholdets koordinator. Han introducerer de 13 deltagere:

 

Kvinder:

Annemette Skov, Tejn IF Camilla Gry Elmann, Silkeborg OK Dorte Dahl, Blovstrød Løverne Maibritt Skovgaard, Sparta IF Pia Joan Sørensen, Sparta IF

Mænd: 

Allan Lyngholm, Tejn IF Christian Grøn Nørfelt, Tejn IF Henrik Westerlin, HG Atletik Jacques Dehnbostel, Tejn IF Jesper Noer, Tejn IF Kenneth Kofod, Køge Atletik Simon Grimstrup, Silkeborg OK Søren Rasmussen, Viborg AM

Løbet starter lørdag morgen kl. 03:30.

Find links til livestream på Trailcast.dk/vm2015

46: Fyr til Fyr 2015 - som det skete  

Hvis du ikke bryder dig om bandeord, vindstøj og forskellige kropslyde, så er det nu du skal finde på noget andet at lytte til, for denne episode har det hele!

500 løbere var i år tilmeldt Fyr til Fyr, det 59 kilometer lange løb fra Dueodde Fyr til Hammer Fyr på Bornholm.

Alle snakker godt om løbet, så I år ville jeg selv opleve sagen.

Lyt med fra start til slut, fra strand til asfalt til klipper til smuk, smuk single track. Og naturligvis til opstigningen mod Hammer Fyr.

45: Moses Løvstad til Iditarod Trail Invitational 2015  

Man skulle mene, at sne i Alaska var lige så sikkert som Amen i kirken. Men sådan var det ikke i år. Og heller ikke sidste år for den sags skyld.

Moses Løvstad stod i marts måned klar lidt uden for Anchorage med 20 kilo i pulken og 350 miles - cirka 560 kilometer - foran sig.

Hør om opture og nedture. Om snemangel og snestorm. Om venlige og mindre venlige møder ad sporet, som startede på en bar uden for Anchorage og endte i en dagligstue i McGrath, en uge og ni timer senere.

44: Rovaniemi 150 med John Dybkjær  

Sidst vi hørte fra John Dybkjær var han på vej op ad den jyske vestkyst, for at samle penge ind til en kammerat.

Siden har John været i Marokko og løbe Marathon des Sables.

I februar 2015 tog han til den finske by Rovaniemi for at løbe 150 km langs floder og skove.

Det blev en kold, blæsende og hård omgang, første gang at John skulle prøve at løbe med pulk.

Men inden løbet over hovedet kunne begynde, måtte John gennem en ubehagelig oplevelse i lufthavnen.

Hør John Dybkjærs fortælling fra forberedelse til mål.

43: VUMB 2015 med Torben Tronborg Beck og Jakob Lunøe  

VUMB er et af de meget populære vinterløb. Og det er ikke for ingenting.

To dage i Mols Bjerge og overnatning på Fregatten Jylland vil nok kunne få det til at gibbe i de fleste.

Også Torben Tronborg Beck og Jakob Lunøe, der til daglig er arbejdskolleger i København.

De to løb distancen 70+ hen over weekenden, den 7.-8. februar 2015.

Hør Torben og Jakob fortælle om turen, deres forberedelser og hvad de har lært af at være i gang i to dage i træk.

42: Kristina Schou Madsen  

29-årige Kristina Schou Madsen har løbet på de flade strande ved Thy og i verdens højeste bjerge.

Hun har løbet i sne til midt på lårene og i sandørkenens hårde varme.

Og hun er slet ikke færdig.

Kristina er bidt af de hårde løb, som kræver en ekstra indsats at komme i gennem.

Mød Kristina Schou Madsen i årets sidste episode af Trailcast.

Vi snakker blandt andet om:

Thy Trail Marathon, Mount Everest Marathon Zugspitze Polar Circle Marathon Eilat Desert Marathon

Og meget mere.

41: Anne-Mette Vire, vinder af julekonkurrencen, 24. december  

Anne-Mette Vire er ny på sporet.

Faktisk, har hun kun løbet i et års tid, og har tidligere været hæmmet af besværligheder i fødderne, når hun forsøgte at komme i gang.

Men nu er det lykkes, og Anne-Mette har besluttet sig - inspireret af Trailcast - til at træne til VUMB 2016.

Det synes jeg, skal belønnes. Derfor er Anne-Mette julekonkurrencens sidste vinder.

Tak til alle, som deltog i julekonkurrencen. Og tak til jer, som året gennem har været med på en lytter. Jeg glæder mig til at møde jer ude på sporene - Må I få et fantastisk løbeår i 2015!

40: Ugens vinder, Carsten Nøhr Nielsen  

Der er kun en enkelt trækning tilbage, så det er nu, hvis du skal nå at være med i julekonkurrencen.

Der er 10 poser energi fra Tailwind Nutrition, et par Feetures uldsokker og en bodyglide fra Ultrarun.com i julestrømpen.

Så hvis du går på Trailcast.dk/jul og indtaler dit nytårsforsæt, så er der en chance for en ekstra julegave.

Denne uges vinder hedder Carsten Nøhr Nielsen, og han får et travlt år.

39: Trailskrald med Søren Knudsen  

Trailskrald er lidt som lommeuld: Ingen vide, hvor det kommer fra, men pludselig er det der bare, der midt på stien.

For to løbevenner, Kenneth Andersen og Søren Knudsen, blev det i 2013 for meget at se på.

De startede Facebooksiden Trailskrald, og siden har projektet udviklet sig temmelig meget.

Tidligere på året vandt de prisen for mest innovative projekt i Frivillighedens Dag, og det blev løftestangen til et pilotprojekt sammen med Naturstyrelsen og Hold Danmark Rent.

For nylig blev et antalt standere sat op i flere sjællandske skove. På standerne kan man tage en pakke med affaldsposer, som man kan tage med rundt i skoven.

 

Vinder af julekonkurrencen, 11. december 2014  

I 2014 var Mads Fredborg involveret i et trafikuheld, og som genoptræning begyndte han at løbe.

Hurtigt fandt han hurtigt ud af, at det var meget sjovere at løbe i naturen, end på asfalten, så nu er han trailløber.

Mads' ambition er at løbe 50 kilometer. Måske i udlandet, Mont Blanc er i hvert fald meget inspirerende.

Det kommer til at kræve noget energi, for hans faste løbemakker, hunden, er desværre blevet aflivet.

Derfor er han vinder af denne uges 10 portionsposer Tailwind Nutrition.

Du kan stadig nå at være med Hver onsdag til og med juleaften trækker jeg en vinder, som har indtalt sit trail-nytårsforsæt for 2015.

Jeg vil også høre fra dig! Gå på trailcast.dk/jul og fortæl om dine planer og ambitioner for næste år: Hvor skal dit trailløb føre dig hen?

0:00/0:00
Video player is in betaClose