Search

Sproglaboratoriet: Gyllegate, trumpisme og smykkelov  - nye ord i dansk 2016 2016-12-02  

Der opstår nye ord og ordsammenstillinger hver eneste uge, og når Dansk Sprognævn om få dage offentliggør listen over nye ord i dansk 2016 bliver det med ord som gyllegate, trumpisme, smykkelov, brexit og friblødning. Sproglaboratoriet og Dansk Sprognævn udpeger i fællesskab 'Årets nye ord' mens lytterne og fire orddommere sammen finder frem til Årets ord, som er det ord, der bedst karakteriserer året, der gik. Begge dele afsløres i Sproglaboratoriet 16. december kl. 11.03 i P1. Forslag sendes til ord@dr.dk senest 12. december. Denne gang ser vi nærmere på ordene danskhed og dansker i den del af laboratoriet, som udforsker etymologiske og metaforiske aspekter af ordene. Medvirkende: Dr.phil og professor Ole Fogh Kirkeby (CBS) og Jørgen Nørby Jensen (Dansk Sprognævn) Vært: Helle Solvang. www.dr.dk/p1/sproglaboratoriet

Ny dansk rock i "Spil dansk ugen"  

I anledningen af "spil dansk ugen" har den2radios praktikant Regine Grønne Frederiksen valgt at lave et lille program om ny dansk musik - sunget på dansk. Programmet tager lytteren en tur rundt i Regines egen subjektive favoritter på den dansksprogede scene. Fællesnævneren for de seks udvalgte numre er, at de alle er komponeret efter 2010, alle er de af bands med unge musikere og selvfølgelig det vigtigste af  det hele - det er skrevet og...

Ny dansk rock i "Spil dansk ugen"  

I anledningen af "spil dansk ugen" har den2radios praktikant Regine Grønne Frederiksen valgt at lave et lille program om ny dansk musik - sunget på dansk. Programmet tager lytteren en tur rundt i Regines egen subjektive favoritter på den dansksprogede scene. Fællesnævneren for de seks udvalgte numre er, at de alle er komponeret efter 2010, alle er de af bands med unge musikere og selvfølgelig det vigtigste af  det hele - det er skrevet og...

Ny dansk pop i "Spil dansk ugen"  

I anledningen af "spil dansk ugen" har den2radios praktikant Regine Grønne Frederiksen valgt at lave et lille program om ny dansk musik - sunget på dansk. Programmet tager lytteren en tur rundt i Regines egen subjektive favoritter på den dansksprogede scene. Fællesnævneren for de seks udvalgte numre er, at de alle er komponeret efter 2010, alle er de af bands med unge musikere og selvfølgelig det vigtigste af  det hele - det er skrevet og...

Det Røde Felt  uge 32, 2016 (1)  

Efteråret tegner til at byde på det største opbrud i dansk politik i mange år - et nyt og kontroversielt samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Dermed står de gamle blok-opdelinger for fald. Hør først Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen forklare idéen med 'invitationen' til Dansk Folkeparti. Gruppeformand Peter Skaarup er med fra partiet sommergruppemøde i Svendborg. Kan han garantere, at DF ikke blot vil blåstemple skattelettelser til de rigeste? Hør også DFU-formand Lucas Thelander Hultgren fortælle om Dansk Folkeparti vitterligt er ved at skifte side? Dernæst diskuterer socialdemokraten Peter Hummelgaard Thomsen om sosserne ikke er ved at gøre Dansk Folkeparti til det nye kongemagerparti? Eller kan det faktisk lykkes at fremtvinge en mere socialt afbalanceret kurs i Danmark?

Hur blir man dansk? Samuel Larsson i Malmö  

Malmö måndag, Jag får erkänna att jag tog hjälp av Google för över huvudet taget få reda på vem Carl Nielsen var. Å att han, tydligen dansk tonsättare, föddes 1865. Ett årtal jag gärna hade behövt kunna om jag skulle vilja klara senaste danska medborgarskapsprovet.Trots lite fuskande med Google lyckades jag bara skrapa ihop 27 rätt på de 40 frågorna och klarade därmed inte gränsen på 32 rätt för att få bli medborgare i Danmark. Kanske hade jag ändå inte klarat språktestet som man också måste göra, men jag föll alltså redan på testet som skulle kontrollera att jag har tillräcklig förankring i dansk kultur, samhällsliv och värderingar för att få ett danskt pass.En del frågor var rätt lätta - jo, både mamman och pappan är oftast vårdnadshavare till barn i Danmark, och rätt svar var också ja på frågan om man som religiös i Danmark ändå måste respektera landets lagar.Andra frågor var svårare - vilket år sändes egentligen den första filmen om det så kallade Olsen-gänget. Var det 1968, 70 eller rentav 71? Och vad handlar egentligen den danska baletten Sylifiden om? Också var det här med Carl Nielsen och när han föddes.Härifrån den svenska sidan av sundet så ter det sig lite ovant, den här fixeringen vid vad det innebär att vara dansk - och hur man försöker koka ner sin nationella identitet till en rad kryssfrågor för att kunna mäta graden av danskhet i en människa. För medan många andra länder låter nationella identiteten vara summan av sina medborgare och variera över tid, så är det som att Danmark försöker göra tvärtom och låta en på förväg bestämd nationell identitet vara en förutsättning för medborgarskap.I år är provet tuffare än förut. Man måste nu ha ännu fler rätt för att klara sig, och bakgrundsmaterialet man får att läsa in sig på har utökats till en bok på 140 sidor - på danska. Rätt få orkar genom den verkar det som, för nu senast kuggade två tredjedelar av deltagarna provet - ett prov som de för övrigt betalat nästan 1000 kronor för att få göra.Men medborgarskapstestet vållar såklart debatt även i Danmark varje gång det äger rum. Självklart kan inte dansk media motstå frestelsen att testa danska politiker på provet, och nästan varje gång avslöjas någon folkvald med att inte klara ribban för medborgarskap. En rätt förutsägbar dramaturgi kan tyckas, men oavsett den så tycker långt i från alla danskar att det är någon poäng med att testa nya danskar på filmkunskap från 60-talet och tonsättare från 1800-talet, och frågar sig på vilket sätt sådan kunskap ger människor större lojalitet med Danmark.Men det skämtas också såklart. Viral den här gången blev skylten utanför matbutiken som deklarerade att deras jordgubbar inte heller har någon aning om vilket år Carl Nielsen föddes, men att jordgubbarna trots det är garanterat danska.Samuel Larsson, Danmarkskorrespondent samuel.larsson@sverigesradio.se 

30.03.2014 Hurra for dansketiden!  

Fire hundre år som dansk lydrike var avgjørende for det norske språket, mener Per Ivar Vaagland, generalsekretær i Fondet for dansk-norsk samarbeid. For det første mistet vi skriftspråket vårt, gammelnorsk. I stedet fikk vi et dansk skriftspråk som var enerådende til langt ut på 1800-tallet. Og hadde vi ikke hatt dette danske skriftspråket, ville vi heller ikke fått nynorsk og bokmål. På grunn av dansketiden startet språkutviklingen vår først etter 1814, sier språkprofessor Ernst Håkon Jahr ved Universitetet i Agder. Hvis vi, som Sverige og Danmark, hadde fått et nasjonalspråk noen hundre år tidligere, ville det sett helt annerledes ut. Da ville det ha bygget på gammelnorsk og slett ikke vært preget av den språklige friheten vi har i Norge, både skriftlig og muntlig. Da Norge ble fri fra danskene, begynte arbeidet med å lage et eget, norsk språk. Det syntes danskene var uforståelig og urimelig, forteller Jørn Lund, språkprofessor og rådgiver for Fondet for dansk-norsk samarbeid. Fremdeles er det mange i Danmark som synes det er sært at Norge har to skriftspråk. Den norske språkstriden var også vanskelig å forstå for danskene. Kanskje ikke så rart, for den var noe helt for seg selv. Den hadde eksotiske trekk, sier Helge Dyvik, språkprofessor ved Universitetet i Bergen. Han mener det spesielle lå i at striden stod mellom norske nordmenn fra Norge, ikke mellom etniske grupper eller mellom grunnleggende forskjellige språk. I begynnelsen hadde striden to fronter: på den ene siden stod tilhengerne av Ivar Aasens lansdmål, på den andre siden riksmålstilhengerne. Begge leire mente de hadde den beste løsningen for et felles, norsk skriftspråk. Etter at det vi i dag kaller nynorsk og bokmål fikk status som likestilte skriftspråk, fulgte mange rettskrivningsreformer. Noen av dem skapte også rabalder. Den mest kontroversielle reformen kom i 1938, forteller Helge Dyvik. Målet var at bokmål og nynorsk gradvis skulle nærme seg hverandre, for senere å smelte sammen i et felles samnorsk. Rettskrivningsreformen ble vedtatt, men noe samnorsk fikk vi aldri. Har vi fremdeles et norsk skriftspråk om 200 år? Forfatter og språkviter Helene Uri er optimist, og tror at vi har det. Men språket vil være annerledes, med blant annet mange nye ord fra engelsk og kanskje også fra minoritetsspråk. Sylfest Lomheim, språkprofessor ved Universitetet i Agder, ser ikke fullt så lyst på fremtiden for norsk skriftspråk. Hvis vi fremdeles skriver norsk om 200 år, vil det ikke være bokmål eller nynorsk, men samnorsk, tror Lomheim. Rubrikk: Hurra for dansketiden! sier språkprofessor Ernst Håkon Jahr. Hadde det ikke vært for hundreårene som dansk lydrike, ville vi ikke hatt nynorsk og bokmål. Vi ville heller ikke hatt den språklige friheten vi har i Norge i dag.

27.10.2013 Fra dansk til norsk  

Fire hundre år som dansk lydrike var avgjørende for det norske språket, mener Per Ivar Vaagland, generalsekretær i Fondet for dansk-norsk samarbeid. For det første mistet vi skriftspråket vårt, gammelnorsk. I stedet fikk vi et dansk skriftspråk som var enerådende til langt ut på 1800-tallet. Og hadde vi ikke hatt dette danske skriftspråket, ville vi heller ikke fått nynorsk og bokmål. På grunn av dansketiden startet språkutviklingen vår først etter 1814, sier språkprofessor Ernst Håkon Jahr ved Universitetet i Agder. Hvis vi, som Sverige og Danmark, hadde fått et nasjonalspråk noen hundre år tidligere, ville det sett helt annerledes ut. Da ville det ha bygget på gammelnorsk og slett ikke vært preget av den språklige friheten vi har i Norge, både skriftlig og muntlig. Da Norge ble fri fra danskene, begynte arbeidet med å lage et eget, norsk språk. Det syntes danskene var uforståelig og urimelig, forteller Jørn Lund, språkprofessor og rådgiver for Fondet for dansk-norsk samarbeid. Fremdeles er det mange i Danmark som synes det er sært at Norge har to skriftspråk. Den norske språkstriden var også vanskelig å forstå for danskene. Kanskje ikke så rart, for den var noe helt for seg selv. Den hadde eksotiske trekk, sier Helge Dyvik, språkprofessor ved Universitetet i Bergen. Han mener det spesielle lå i at striden stod mellom norske nordmenn fra Norge, ikke mellom etniske grupper eller mellom grunnleggende forskjellige språk. I begynnelsen hadde striden to fronter: på den ene siden stod tilhengerne av Ivar Aasens lansdmål, på den andre siden riksmålstilhengerne. Begge leire mente de hadde den beste løsningen for et felles, norsk skriftspråk. Etter at det vi i dag kaller nynorsk og bokmål fikk status som likestilte skriftspråk, fulgte mange rettskrivningsreformer. Noen av dem skapte også rabalder. Den mest kontroversielle reformen kom i 1938, forteller Helge Dyvik. Målet var at bokmål og nynorsk gradvis skulle nærme seg hverandre, for senere å smelte sammen i et felles samnorsk. Rettskrivningsreformen ble vedtatt, men noe samnorsk fikk vi aldri. Har vi fremdeles et norsk skriftspråk om 200 år? Forfatter og språkviter Helene Uri er optimist, og tror at vi har det. Men språket vil være annerledes, med blant annet mange nye ord fra engelsk og kanskje også fra minoritetsspråk. Sylfest Lomheim, språkprofessor ved Universitetet i Agder, ser ikke fullt så lyst på fremtiden for norsk skriftspråk. Hvis vi fremdeles skriver norsk om 200 år, vil det ikke være bokmål eller nynorsk, men samnorsk, tror Lomheim. Programleder er Ann Jones.

Danske grises velfærd halter, Yahya Hassans Facebook-digt og dansk gangsterrap  

"Hvis bare grise var høns." Sådan lyder en ny kampagne fra Dyrenes Beskyttelse. Kampagnen kritiserer, at 97 % af alle svin får skåret halen af uden bedøvelse, på trods af det er ulovligt at halekupere svin rutinemæssigt. Svinebøndernes interesseorganisation, Landbrug og Fødevarer, har ikke meget tilovers for Dyrenes Beskyttelses kampagne, og kalder den for et desperat angreb og bevidst manipulation. Vi taler med Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, om kampagnen og dyrevelfærden i de danske stalde.

Den 14. august lagde den fængslede digter Yahya Hassan et længere opslag på Facebook. Det ligner umiddelbart et rant mod Prins Henrik, der blandt andet har meddelt, at han ikke vil begraves sammen med Dronning Margrethe, om hvem han i øvrigt har sagt, at hun gør ham til en nar. Vi har fået Weekendavisens litteraturanmelder, Lars Bukdal, til at anmelde digtet, som han kalder "et vitalt livstegn."

Dansk rap-musik er blevet hårdere, mener Ali Sufi, pladeselskabsejer, politolog og medforfatter til bogen Gade/Dansk ordbog. Dansk rap handler i stigende grad om kriminalitet og det mest ekstreme tilfælde er rapperen A'Typisk, offentliggjorde sidste år en musikvideo, hvor han optræder i en vest med et Satudarah-rygmærke. Det nye kuld af rappere tæller også duoen MellemFingaMuzik fra København, Carmon fra Nivå, Danni fra Avedøre og Jamaika og Ung Cezar fra Finlandsparken i Vejle. Vi taler med rapperen 23-årige Ung Cezar, som skriver tekster, der tager udgangspunkt i hans egen kriminelle fortid i ghettoen Finlandsparken i Vejle.

Værter: Kaare Svejstrup og Kristoffer Eriksen

Dansk statsborger anklages for folkedrabet i Rwanda. Ny DONG-undersøgelse.  

En dansk statsborger er blevet anklaget for folkedrabet i Rwanda. Anklagen bygger på 25 vidneudsagn afgivet mellem 2012 og 2013. I dag taler vi med den anklagedes forsvarsadvokat, Bjørn Elmqvist.

Rigsrevisionens undersøgelse af Dong-sagen blev i går offentliggjort, og lektor på Institut for Økonomi og Ledelse på AAU, Thomas Borup Kristensen, uddyber undersøgelsens hovedpointer. Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, er også med os i studiet for at give sin dom over undersøgelsen.

For nylig blev to dansk-somaliske piger på 16 og 20 år befriet fra en koranskole i Somalia, hvor de var blevet sendt hen på genopdragelsesrejse. I februar flygtede en tredje dansk-somalisk pige på 19 år fra den samme koranskole, hvorefter hun alarmerede de danske myndigheder. Vi spørger chef for Udenrigsministeriets Borgerservice, René Dinesen, hvor omfattende det her problem i virkeligheden er?

Værter: Sanne Fahnøe & Asger Juhl

Danskhed, Rape on Demand-sag og kødfrit Snapstinget  

Danskhed kan ikke defineres og skal ikke defineres. Det mener De Radikales Sofie Carsten Nielsen. Hun mener heller ikke nødvendigvis, at man behøver at kunne tale dansk for at kalde sig dansker. Vi taler med Sofie Carsten Nielsen, som ifølge Grundtvig-ekspert Ove Korsgaard fejlfortolker Grundtvigs digt om at man bare skal føle sig dansk for at være dansk.

Rape on Demand. Det er navnet på et udbredt fænomen hvor mænd, især vestlige, bestiller overgreb på filippinske børn over computeren. I dag kl. 9 startede danmarkshistoriens største sag om bestilling af seksuelle overgreb mod børn over internettet. Vi taler med journalist Claus Nordahl og Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet.

Den tyske miljøminister har indført kødforbud til offentlige arrangementer for at signalere, at det tyske miljøministerium skal tage ansvar, når det gælder kampen mod klimaforandringerne. Det mener Maria Reumert Gjerding, miljø- og klimaordfører for Enhedslisten, er et fantastisk initiativ, som gerne skulle indføres i Snapstinget. Men hvis Enhedslisten fjerner kød fra møderne vil Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, ikke komme til møderne. Hun vil have sin leverpostej. Vi har dem begge med på telefonen.

Vært: Josefine Kofoed

Borgerlig forbrødring (2)  

Det største opbrud siden jordskredsvalget i 1973 tegner til snart at kunne ske i dansk politik: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti flirter officielt, men foreløbig kun på skrømt blandt toppolitikerne. Til gengæld sker der lige nu et mere håndgribeligt skift lidt længere nede i rækkerne: Dansk Folkepartis Ungdom har netop fået ny formand – den 27-årige farvehandler Chris Bjerknæs. Hør ham i debat med DSU-formand Lasse Quvang Rasmussen om, hvad de to partier har til fælles nu og ikke mindst fremover. Er opdelingen i rød og blå blok død? Er Dansk Folkeparti parat til i praksis at stemme for en socialt afbalanceret økonomisk politik? Og vil Socialdemokratiet gå hele vejen med stop for indvandring og lukkede grænser? Til sidst debatredaktør på Finans.dk, Magnus Barsøe, som mener, at dekadence blandt topchefer er tidens største trussel mod kapitalismen. De rigeste er ved at smadre markedsøkonomien.

Reporterne 29-08-2016 (2)  

"Ophæv den midlertidige grænsekontrol" Så kontant lyder udmeldingen fra borgmestrene fra de tre kommuner ved den dansk-tyske grænse. Det viser en rundringning, som Radio24syv har foretaget.

Tag SU’en fra de kandidatstuderende og tilbyd dem et lån i stedet. Sådan lyder opfordringen fra tidligere S-minister Carsten Kock, Dansk Erhverv og Dansk Industri. Er et lån i virkeligheden ægte solidaritet? Det spørger vi Danske Studerendes Fællesråd og Enhedslisten om.

Danmark har fået en ny kvinde-moské, men vil muslimske kvinder overhovedet bruge den? Özlem Cekic er begejstret - modsat den muslimske kvinde på gaden.

"Hvis du ikke kan tale dansk, så vil uddannelsessystemet ikke have dig," rapper Josef Tarrak Petrussen i en ny sang om dansker-had og om at føle sig fremmedgjort i sit eget land - det fortæller han mere om i radioen i dag.

Vært: Anna Ingrisch

Reporterne 12-08-2016 (1)  

Dansk Folkeparti afviser ikke længere Liberal Alliances krav om topskattelettelser, hvis de kan få permanente udlændingestramninger til gengæld. Vi taler med Brian Weichardt, politisk redaktør på Radio24syv.

Michael Phelps har med 13 individuelle førstepladser slået en 2.168 år gammel olympisk rekord ved at overgå Leonidas den Store fra Rhodos. Vi ringer til Thomas Heine Nielsen, lektor i græsk og latin på Saxo-instituttet.

Både Socialministeriet og kommunerne får usædvanlig hård kritik fra Statsrevisionen for at svigte anbragte børn. Vi har besøg af David Adrian Pedersen, tidligere anbragt og formand for De Anbragtes Vilkår.

Dansk Folkeparti afviser ikke længere Liberal Alliances krav om topskattelettelser, hvis de kan få permanente udlændingestramninger til gengæld. Reporterne ringer til Poul Gaardbo, formand for Dansk Folkepartis lokalforening i Brøndby og Morten Dreyer, formand for Dansk Folkepartis lokalforening i Dragør.

Vært: Josefine Kofoed

Reporterne 07-06-2016 (2)  

Danmarkskanonen er for alle - også Brian og Benny fra Ballerup. Det har kulturminister Bertel Haarder sagt. Vi ringer i dag til Brian'er fra Ballerup for at få deres bud på, hvad der skal med i Danmarkskanonen.

Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti vil lave mere politik med socialdemokraterne. Det siger han til Børsen. Vi sætter Tonny Poulsen, medlem af Dansk Folkeparti, sammen med Karl Egon Madsen, medlem af Socialdemokratiet, og spørger dem, hvad de kan blive enige om.

Flere danske kommuner har boykottet Dansk Vejsalt, som sælger billig salt, der er udskibet fra landet Vestsahara. Senest har Haderslev Kommune byråd stemt, men her ville det borgerlige flertal fortsætte med at købe det kontroversielle salt. Vi spørger Ole Skrald Rasmussen fra Gladsaxe Byråd, hvorfor de valgte at stoppe samarbejdet med Dansk Vejsalt.

Værter: Anna Ingrisch og Josefine Kofoed

SIVP17: Hvad kan du få ud af et dansk diagnoseregister? med dyrlæge Iben Meyer, Ph.D.  

Se noter og links på sivp.dk/17

Hvad kan du få ud af det?

Hvis vi som dyrlæger i kliniske praksis skal levere data til et sådan dansk register, hvad kan vi så få ud af det?
Det korte svar er: Evidensbaseret medicin. Vi er ofte nødt til at basere vores faglighed på skøn eller enkelte case reports. Desuden er de videnskabelige undersøgelser oftest baseret på dyr uden for Danmark, så dataene ikke altid gælder vores kæledyr.
Ud over den overordnede fordel i at bidrage til videnskaben, vil den enkelte dyrlæge også kunne få data ud på hvordan hendes patienter har det i forhold til landsgennemsnittet. For eksempel om bestemte diagnoser har en højre prævalens eller om nogle sygdomsforløb er kortere end andre steder.
I Sverige har man en fuldautomatiseret service til direkte refusion baseret på diagnosekoder, hvor man kan få information fra forsikringsselskabet om, hvor meget klienten skal betale og hvor meget dyrlæge kan få.
Klienten slipper altså for at lægge penge ud inden forsikringsselskabet udbetaler præmien. Ud over at det vil give en større sikkerhed for dyrlægen for at få pengene, vil det også kunne være en service klienterne flytter dyrlæge efter at få.


Viden om hvordan man bygger det bedste register

Iben fortæller, at der ikke findes meget i den videnskabelige litteratur om, hvordan man bedst bygger sådan et system op.
Der findes til gengæld en masse sygdomsvidenskabelig litteratur, der er blevet til på baggrund af data i et tilsvarende register i England.
En stor del af Iben Meyers arbejde har altså været interviews og samtaler. Både med eksperter, der har arbejdet med tilsvarende registre i både
Danmark og andre lande og med danske dyrlæger.


Erfaringer fra England

Der findes allerede en del registre, der har erfaringer, man kan trække på. Det gælder for eksempel fra et tidligere dansk smådyrsregister, sygdomsregistrering på produktionsdyr og forsikringsselskabet Agrias registreringer.
Iben nævner et blandt andet VetCompass, som allerede nu kan trække en stor mængde data fra tilmeldte engelske klinikker. Det register ligger hos Royal Veterinary College og har allerede været med til at generere en stor mængde faglige artikler.
(Red: Man kan desuden udforske simple data på egen hånd som for eksempel: ”Hvor mange er er neutraliseret”, ”De 10 mest stillede diagnoser” og ”Prævalensen af bestemte sygdomme i en udvalgt region”)


Et brugervenligt system

Det er helt afgørende at et kommende system er brugervenligt. Systemudviklerne på systemet Pyramidion i Norge og Sverige har allerede barberet et tidligere diagnosesystem fra 8000 koder ned til ca. det halve.
4000 diagnoser er stadig for mange at kunne udenad, så koderne skal også kunne søges frem med fritekstsøgning.
Samtidig skal systemet ikke favne mere bredt end at det kan blive brugt på daglig basis uden en alt for stor indsats, men skal samtidig indeholde tilstrækkelig data til, at det kan bruges videnskabeligt.
Det er selvfølgelig helt afgørende at registret holder sig til den gældende lovgivning om at personfølsomme data. Privat information om ejeren skal holdes privat. Der må heller ikke opstå en frygt hos ejere af bestemte racer, der er bange for at blive registreret eller hængt ud.

SEO oversat til dansk  

SEO oversat til dansk er en snak om, hvad SEO (Search Engine Optimization) anno 2016 går ud på i almindelige vendinger - i hvert fald når Inbound CPH's Henning Madsen bliver interviewet af en ikke-SEO person som Social Selling Company's Leif Carlsen.

Grunden til at Leif har inviteret Henning i studiet for at tale SEO, skyldes at de to herrer mødtes til et foredrag, hvor de henholdsvis skulle tale om social selling og SEO. I den forbindelse var Leif en tand for kæk, da han nemlig proklamerede overfor deltagerne, at man skam ikke behøver at tænke i SEO, og bruge penge på SEO, så længe at man bare poster rigtig god content/indhold.

Imidlertid fik Henning ikke nogen chance for at svare igen på Leifs kække påstand, da han var nødt til at køre umiddelbart efter sit indlæg, hvilket selvfølgelig ikke var helt fair overfor Henning. Heldigvis tog Henning kontakt til Leif efterfølgende med henblik på at få afklaret "misforståelsen", og det resulterede faktisk i nærværende podcast :-)

I podcasten kommer vi blandt andet ind på:

Hvad er SEO egentlig for en størrelse?
Hvad er forskellen på søgeord og adwords?
Hvad er linkbuilding?
Skal alle virksomheder bruge penge på SEO?
Skal jeg kun rette min SEO-indsats mod beslutningstagere?
Hvilke klassiske SEO-fejl findes der?
Hvad er "duplicate content"?
Hvad er en SEO-migreringsplan?
Hvad er autoritære links?
Hvad er relevante links?
Skal man ikke bare outsource sin SEO-indsats?

Du kan høre podcasten ved at klikke på play-knappen i toppen af dette blogindlæg eller ved at klikke på SoundCloud play-knappen nedenfor.

 
Abonnér gratis på vores podcast
Du kan også abonnere på vores podcast, så du automatisk får besked når der kommer nye episoder. Det er helt gratis og utrolig nemt.

For at abonnere på podcasten via iTunes, så klik på "iTunes" knappen til højre for denne tekst:  

For at abonnere på podcasten via Stitcher (Android), så klik på dette link.

For at abonnere på podcasten via SoundCloud, så klik på dette link.

 
Giv os gerne feedback
Vi vil altid gerne have feedback på vores podcast således, at vi dels kan udvikle os og dels tale om emner, der giver værdi for lige netop dig. Du er derfor altid meget velkommen til både at komme med feedback, stille spørgsmål eller komme med idéer til nye emner.

Hvis du synes godt om vores podcast og føler at du får konkret værdi ud af den, vil vi blive mere end glade for et godt og positivt review på iTunes, og at du måske også vil give den 5 stjerner i evaluering :-) Det hjælper os nemlig med at få spredt vores budskaber til andre interesserede.

God fornøjelse med podcasten :-)

Henning og Leif
 

Sådan finder du Henning på de sociale medier:
LinkedIn: https://dk.linkedin.com/in/henningwmadsen
Twitter: https://twitter.com/henningmadsen
Website: https://inboundcph.dk
 
Sådan finder du Leif og Social Selling Company på de sociale medier:
Leif på LinkedIn: https://dk.linkedin.com/in/leifcarlsen
LinkedIn Company Page: https://www.linkedin.com/company/social-selling-company
Facebook Page: https://www.facebook.com/socialsellingcompany.dk
Twitter: https://twitter.com/socialsellingco
Google+: https://plus.google.com/+SocialsellingcompanyDk/
Instagram: https://instagram.com/socialsellingcompany
Pinterest: https://www.pinterest.com/socialsellingco/
 

 

The post SEO oversat til dansk appeared first on Social Selling Company.

Ugens gæst: Sabine Kirchmeier Andersen 2015-08-22  

Verden er af lava og sproget går for luderkoldt vand. Nu har Dansk Folkeparti fået nok det sproglige forfald og vil have Dansk Sprognævn til at indtage en mere aktiv rolle og blande sig i, hvad der er godt og dårligt dansk. Er det danske sprog i udvikling eller under afvikling? Direktøren i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier Andersen, er Ugens Gæst, stil spørgsmål på P1s facebook, på ugens@dr.dk eller på twitter #ugensgæstp1 Vært Pia Røn. (Sendes også 18.03).

HM023: Genial dansk Content Marketing Case: Planday  

Hørt og læst nok om Content Marketing og vil i gang? I dag er Planday en vaskeægte dansk Content Marketing case. Du får tips til, hvordan du kan arbejde strategisk og målrettet med content marketing i din virksomhed i afsnit 23 af Help Marketing. Vi kommer også helt ned i det konkrete, så det er lige til at gå i gang! Noter er under afspilleren.

Indlægget HM023: Genial dansk Content Marketing Case: Planday blev vist første gang den Nochmal.

RomerRiget: Dansk Erhverv vs. humaniora  

Dansk Erhverv vil lukke universitetet? Den store fjende mod vækst og velstand er det humanistiske fakultet – kunsthistorie, litteraturvidenskab, filosofi og sociologi, hvad kan det bruges til? INGENTING! Hvad er det værd? INGENTING! Luk tilgangen til fagene, giv dem mindre i SU – og lad os få flere cand. polit’er, cand. merc’er og mere IT! Vi får besøg af uddannelsespolitisk chef fra Dansk Erhverv, Jannik Schack Linneman, og minister for forskning og videregående uddannelser, Morten Østergaard – og spørger dem: Hvad er meningen? Knud Romer

0:00/0:00
Video player is in betaClose