Search

Ikke-danske danske statsborgere, BZ-studievejledning og slankekurens...  

Danskhedsdebatten kører for fulde gardiner. De fleste politikere er efterhånden blevet enige om, at der er forskel på danske danske statsborgere og ikke-danske danske statsborgere. Men hvad skal vi bruge den information til? Kan en ikke-dansk dansk statsborger spille på det danske landshold? Kan en ikke-dansk dansk statsborger blive kulturdirektør i Danmarks Radio, og skal en ikke-dansk dansk statsborger rejse sig op i bussen for en dansk dansk statsborger? Vi spørger Christian Langballe fra DF. Ud over det, kommer Peter Øvig Knudsen forbi og agerer studievejleder fra fremtiden, ville det være en god idé at melde sig ind i BZ-bevægelsen i 1982, og så skal vi høre slankekurens kulturhistorie

AK 24syv 0

Sproglaboratoriet: Gyllegate, trumpisme og smykkelov  - nye ord i dansk 2016 2016-12-02  

Der opstår nye ord og ordsammenstillinger hver eneste uge, og når Dansk Sprognævn om få dage offentliggør listen over nye ord i dansk 2016 bliver det med ord som gyllegate, trumpisme, smykkelov, brexit og friblødning. Sproglaboratoriet og Dansk Sprognævn udpeger i fællesskab 'Årets nye ord' mens lytterne og fire orddommere sammen finder frem til Årets ord, som er det ord, der bedst karakteriserer året, der gik. Begge dele afsløres i Sproglaboratoriet 16. december kl. 11.03 i P1. Forslag sendes til ord@dr.dk senest 12. december. Denne gang ser vi nærmere på ordene danskhed og dansker i den del af laboratoriet, som udforsker etymologiske og metaforiske aspekter af ordene. Medvirkende: Dr.phil og professor Ole Fogh Kirkeby (CBS) og Jørgen Nørby Jensen (Dansk Sprognævn) Vært: Helle Solvang. www.dr.dk/p1/sproglaboratoriet

Ny dansk rock i "Spil dansk ugen"  

I anledningen af "spil dansk ugen" har den2radios praktikant Regine Grønne Frederiksen valgt at lave et lille program om ny dansk musik - sunget på dansk. Programmet tager lytteren en tur rundt i Regines egen subjektive favoritter på den dansksprogede scene. Fællesnævneren for de seks udvalgte numre er, at de alle er komponeret efter 2010, alle er de af bands med unge musikere og selvfølgelig det vigtigste af  det hele - det er skrevet og...

Ny dansk rock i "Spil dansk ugen"  

I anledningen af "spil dansk ugen" har den2radios praktikant Regine Grønne Frederiksen valgt at lave et lille program om ny dansk musik - sunget på dansk. Programmet tager lytteren en tur rundt i Regines egen subjektive favoritter på den dansksprogede scene. Fællesnævneren for de seks udvalgte numre er, at de alle er komponeret efter 2010, alle er de af bands med unge musikere og selvfølgelig det vigtigste af  det hele - det er skrevet og...

24syv Morgen 08.05 04-11-2016 (3)  

Den 18. oktober gik der en alarm på Nørreport Station i København. Det skete midt i myldretiden ved halvfem-tiden om eftermiddagen. Alarmen viste sig at være en fejlalarm og efter 20 minutter blev den slukket. Personalet foretog sig dog intet og togene blev ved med at køre i mellemtiden, dette undrer en del rejsende. Vi taler med Peter Langford, pendler.

I dag er den sidste dag af det, der hedder Spil Dansk Ugen, der er arrangeret af foreningen Spil Dansk, som siden 2001 er gang om året har sat fokus op dansk musik. Men hvad er behovet for at have en Spil Dansk uge? Vi spørger Ricco Victor, leder af Spil Dansk ugen & Rasmus Steffensen, Freelance Journalist.

Kan du huske kontanthjælpsmodtageren Krølle? Han forsøgte i omkring ni år at få førtidspension, men uden held. På trods af at han havde HIV, MRSA, Hepatitis C og fik flere blodtransfusioner for at overleve. Hvad kan gøres anderledes i fremtiden? Vi spørger Joachim B. Olsen, erhvervs- og skatteordfører for Liberal Alliance.

Værter: Claus Cancel & Fadime Touran.

Ny dansk pop i "Spil dansk ugen"  

I anledningen af "spil dansk ugen" har den2radios praktikant Regine Grønne Frederiksen valgt at lave et lille program om ny dansk musik - sunget på dansk. Programmet tager lytteren en tur rundt i Regines egen subjektive favoritter på den dansksprogede scene. Fællesnævneren for de seks udvalgte numre er, at de alle er komponeret efter 2010, alle er de af bands med unge musikere og selvfølgelig det vigtigste af  det hele - det er skrevet og...

Det Røde Felt  uge 32, 2016 (1)  

Efteråret tegner til at byde på det største opbrud i dansk politik i mange år - et nyt og kontroversielt samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Dermed står de gamle blok-opdelinger for fald. Hør først Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen forklare idéen med 'invitationen' til Dansk Folkeparti. Gruppeformand Peter Skaarup er med fra partiet sommergruppemøde i Svendborg. Kan han garantere, at DF ikke blot vil blåstemple skattelettelser til de rigeste? Hør også DFU-formand Lucas Thelander Hultgren fortælle om Dansk Folkeparti vitterligt er ved at skifte side? Dernæst diskuterer socialdemokraten Peter Hummelgaard Thomsen om sosserne ikke er ved at gøre Dansk Folkeparti til det nye kongemagerparti? Eller kan det faktisk lykkes at fremtvinge en mere socialt afbalanceret kurs i Danmark?

Hur blir man dansk? Samuel Larsson i Malmö  

Malmö måndag, Jag får erkänna att jag tog hjälp av Google för över huvudet taget få reda på vem Carl Nielsen var. Å att han, tydligen dansk tonsättare, föddes 1865. Ett årtal jag gärna hade behövt kunna om jag skulle vilja klara senaste danska medborgarskapsprovet.Trots lite fuskande med Google lyckades jag bara skrapa ihop 27 rätt på de 40 frågorna och klarade därmed inte gränsen på 32 rätt för att få bli medborgare i Danmark. Kanske hade jag ändå inte klarat språktestet som man också måste göra, men jag föll alltså redan på testet som skulle kontrollera att jag har tillräcklig förankring i dansk kultur, samhällsliv och värderingar för att få ett danskt pass.En del frågor var rätt lätta - jo, både mamman och pappan är oftast vårdnadshavare till barn i Danmark, och rätt svar var också ja på frågan om man som religiös i Danmark ändå måste respektera landets lagar.Andra frågor var svårare - vilket år sändes egentligen den första filmen om det så kallade Olsen-gänget. Var det 1968, 70 eller rentav 71? Och vad handlar egentligen den danska baletten Sylifiden om? Också var det här med Carl Nielsen och när han föddes.Härifrån den svenska sidan av sundet så ter det sig lite ovant, den här fixeringen vid vad det innebär att vara dansk - och hur man försöker koka ner sin nationella identitet till en rad kryssfrågor för att kunna mäta graden av danskhet i en människa. För medan många andra länder låter nationella identiteten vara summan av sina medborgare och variera över tid, så är det som att Danmark försöker göra tvärtom och låta en på förväg bestämd nationell identitet vara en förutsättning för medborgarskap.I år är provet tuffare än förut. Man måste nu ha ännu fler rätt för att klara sig, och bakgrundsmaterialet man får att läsa in sig på har utökats till en bok på 140 sidor - på danska. Rätt få orkar genom den verkar det som, för nu senast kuggade två tredjedelar av deltagarna provet - ett prov som de för övrigt betalat nästan 1000 kronor för att få göra.Men medborgarskapstestet vållar såklart debatt även i Danmark varje gång det äger rum. Självklart kan inte dansk media motstå frestelsen att testa danska politiker på provet, och nästan varje gång avslöjas någon folkvald med att inte klara ribban för medborgarskap. En rätt förutsägbar dramaturgi kan tyckas, men oavsett den så tycker långt i från alla danskar att det är någon poäng med att testa nya danskar på filmkunskap från 60-talet och tonsättare från 1800-talet, och frågar sig på vilket sätt sådan kunskap ger människor större lojalitet med Danmark.Men det skämtas också såklart. Viral den här gången blev skylten utanför matbutiken som deklarerade att deras jordgubbar inte heller har någon aning om vilket år Carl Nielsen föddes, men att jordgubbarna trots det är garanterat danska.Samuel Larsson, Danmarkskorrespondent samuel.larsson@sverigesradio.se

P1 Debat Special: Danmark over grænsen 2016-03-26  

Er dansk kultur noget særligt? Dansk musik, kokke og tv-serier hitter i det store udland. Findes der en særlig dansk kultur? Hvis der gør - hvordan ser den ud? Og hvad er det særligt danske ved den? Medvirkende: Isam B, sanger i Outlandish, Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, Svante Lindeburg, direktør i Golden Days og Ricco Victor, direktør for Spil Dansk og trommeslager, Vært: Bille Sterll.

Ny dansk podcast: Help Marketing – Pilot afsnit  

Help Marketing er en dansk podcast om Content Marketing, salg, social media og digital markedsføring. Hver uge interviewer jeg en ny ekspert inden for et bestemt område. Dermed får du som lytter helt konkrete input til at gøre din hverdag nemmere. Grunden til podcasten hedder Help Marketing er, at min tilgang til markedsføring er relationsbaseret og langsigtet. Hele konceptet er simpelthen at hjælpe andre og dermed på sigt opnå succes. Det gælder både i business men for så vidt også privat og karrieremæssigt.
Jeg tager noterne for dig
Når jeg selv lytter til podcasts, bliver jeg ofte inspireret men kan ikke altid skrive noget ned (ofte sidder jeg på cyklen). Derfor tager jeg noterne fra Help Marketing for dig og lægger dem ud sammen med podcasten. Noterne omfatter gode råd, cases, bøger og hjemmesider - lige til at kopiere.
Audio og video
Hver uge får du automatisk en lyd-version via iTunes, Stitcher eller RSS ned på din smartphone. Så husk at abonere! Du kan også lytte med her på siden og afspille audioen herunder.

Abonnér på iTunes  Abonnér på Stitcher  RSS (Android)

Abonner på Help Marketing via på din smartphone eller computer. Vær opmærksom på, at YouTube videoen kun er interviewet med gæsten (dog ikke i pilot-afsnittet). Det indeholder ikke ugens redskab mv. YouTube-versionen er den rå optagelse, mens audio-versionen er den forbedrede, redigerede udgave. Og ja, det er meningen, at du skal kunne se de sidste par minutter optagelse på YouTube-videoen, hvor vi optager intro'en til audio-versionen. Det er lidt som bloopers fra 1990'erne.
:)
http://youtu.be/v1j96jVsRM8
Din hjælp og Patreon
Jeg laver en dansk podcast, fordi jeg elsker mediet og gerne vil inspireres af dygtige mennesker, som er gode til at hjælpe andre. Jeg vil selvfølgelig gerne skabe værdi for dig som lytter og seer. Derfor er din feedback er helt uundværlig. Det sikrer, at jeg kan forbedre Help Marketing. Jeg håber du vil skrive en kommentar herunder - ris, ros, forslag, diskussion om emnet etc.

Hvis Help Marketing skaber nok værdi for dig, kan du overveje, om du vil give en skilling tilbage ved at blive en Patron på Patreon.com/ericziengs. Her kan du bestemme, hvor meget hvert afsnit er værd i dollars. Indsæt dine kreditkort info og så trækker Patreon beløbet x antal podcasts i den pågældende måned (ofte fire stk - en om ugen). Du er dermed med til at bidrage til hosting, diverse udgifter og en brøkdel af min tid. Jeg er meget åben omkring økonomien. Derfor får alle Patrons et overblik over økonomien og antal downloads af podcasten, så snart vi har opnået første mål på 20 dollars per afsnit.

Er det ikke lige dig at blive en Patron, så kan du hjælpe på andre måder:

Sørg for at abonnere, downloade og lytte til alle afsnit
Giv en rating på iTunes, så andre kan finde Help Marketing
Del podcasten i dit netværk
Giv feedback og forslag til gæster
Hjælp dine medmennesker generelt

Abonner via  iTunes, Stitcher eller RSS (til stort set alt andet).

Vi lyttes, ses og kommenteres ved!

 

Dette indlæg Ny dansk podcast: Help Marketing – Pilot afsnit blev først offentliggjort her Nochmal.

30.03.2014 Hurra for dansketiden!  

Fire hundre år som dansk lydrike var avgjørende for det norske språket, mener Per Ivar Vaagland, generalsekretær i Fondet for dansk-norsk samarbeid. For det første mistet vi skriftspråket vårt, gammelnorsk. I stedet fikk vi et dansk skriftspråk som var enerådende til langt ut på 1800-tallet. Og hadde vi ikke hatt dette danske skriftspråket, ville vi heller ikke fått nynorsk og bokmål. På grunn av dansketiden startet språkutviklingen vår først etter 1814, sier språkprofessor Ernst Håkon Jahr ved Universitetet i Agder. Hvis vi, som Sverige og Danmark, hadde fått et nasjonalspråk noen hundre år tidligere, ville det sett helt annerledes ut. Da ville det ha bygget på gammelnorsk og slett ikke vært preget av den språklige friheten vi har i Norge, både skriftlig og muntlig. Da Norge ble fri fra danskene, begynte arbeidet med å lage et eget, norsk språk. Det syntes danskene var uforståelig og urimelig, forteller Jørn Lund, språkprofessor og rådgiver for Fondet for dansk-norsk samarbeid. Fremdeles er det mange i Danmark som synes det er sært at Norge har to skriftspråk. Den norske språkstriden var også vanskelig å forstå for danskene. Kanskje ikke så rart, for den var noe helt for seg selv. Den hadde eksotiske trekk, sier Helge Dyvik, språkprofessor ved Universitetet i Bergen. Han mener det spesielle lå i at striden stod mellom norske nordmenn fra Norge, ikke mellom etniske grupper eller mellom grunnleggende forskjellige språk. I begynnelsen hadde striden to fronter: på den ene siden stod tilhengerne av Ivar Aasens lansdmål, på den andre siden riksmålstilhengerne. Begge leire mente de hadde den beste løsningen for et felles, norsk skriftspråk. Etter at det vi i dag kaller nynorsk og bokmål fikk status som likestilte skriftspråk, fulgte mange rettskrivningsreformer. Noen av dem skapte også rabalder. Den mest kontroversielle reformen kom i 1938, forteller Helge Dyvik. Målet var at bokmål og nynorsk gradvis skulle nærme seg hverandre, for senere å smelte sammen i et felles samnorsk. Rettskrivningsreformen ble vedtatt, men noe samnorsk fikk vi aldri. Har vi fremdeles et norsk skriftspråk om 200 år? Forfatter og språkviter Helene Uri er optimist, og tror at vi har det. Men språket vil være annerledes, med blant annet mange nye ord fra engelsk og kanskje også fra minoritetsspråk. Sylfest Lomheim, språkprofessor ved Universitetet i Agder, ser ikke fullt så lyst på fremtiden for norsk skriftspråk. Hvis vi fremdeles skriver norsk om 200 år, vil det ikke være bokmål eller nynorsk, men samnorsk, tror Lomheim. Rubrikk: Hurra for dansketiden! sier språkprofessor Ernst Håkon Jahr. Hadde det ikke vært for hundreårene som dansk lydrike, ville vi ikke hatt nynorsk og bokmål. Vi ville heller ikke hatt den språklige friheten vi har i Norge i dag.

30.03.2014 Hurra for dansketiden!  

Fire hundre år som dansk lydrike var avgjørende for det norske språket, mener Per Ivar Vaagland, generalsekretær i Fondet for dansk-norsk samarbeid. For det første mistet vi skriftspråket vårt, gammelnorsk. I stedet fikk vi et dansk skriftspråk som var enerådende til langt ut på 1800-tallet. Og hadde vi ikke hatt dette danske skriftspråket, ville vi heller ikke fått nynorsk og bokmål. På grunn av dansketiden startet språkutviklingen vår først etter 1814, sier språkprofessor Ernst Håkon Jahr ved Universitetet i Agder. Hvis vi, som Sverige og Danmark, hadde fått et nasjonalspråk noen hundre år tidligere, ville det sett helt annerledes ut. Da ville det ha bygget på gammelnorsk og slett ikke vært preget av den språklige friheten vi har i Norge, både skriftlig og muntlig. Da Norge ble fri fra danskene, begynte arbeidet med å lage et eget, norsk språk. Det syntes danskene var uforståelig og urimelig, forteller Jørn Lund, språkprofessor og rådgiver for Fondet for dansk-norsk samarbeid. Fremdeles er det mange i Danmark som synes det er sært at Norge har to skriftspråk. Den norske språkstriden var også vanskelig å forstå for danskene. Kanskje ikke så rart, for den var noe helt for seg selv. Den hadde eksotiske trekk, sier Helge Dyvik, språkprofessor ved Universitetet i Bergen. Han mener det spesielle lå i at striden stod mellom norske nordmenn fra Norge, ikke mellom etniske grupper eller mellom grunnleggende forskjellige språk. I begynnelsen hadde striden to fronter: på den ene siden stod tilhengerne av Ivar Aasens lansdmål, på den andre siden riksmålstilhengerne. Begge leire mente de hadde den beste løsningen for et felles, norsk skriftspråk. Etter at det vi i dag kaller nynorsk og bokmål fikk status som likestilte skriftspråk, fulgte mange rettskrivningsreformer. Noen av dem skapte også rabalder. Den mest kontroversielle reformen kom i 1938, forteller Helge Dyvik. Målet var at bokmål og nynorsk gradvis skulle nærme seg hverandre, for senere å smelte sammen i et felles samnorsk. Rettskrivningsreformen ble vedtatt, men noe samnorsk fikk vi aldri. Har vi fremdeles et norsk skriftspråk om 200 år? Forfatter og språkviter Helene Uri er optimist, og tror at vi har det. Men språket vil være annerledes, med blant annet mange nye ord fra engelsk og kanskje også fra minoritetsspråk. Sylfest Lomheim, språkprofessor ved Universitetet i Agder, ser ikke fullt så lyst på fremtiden for norsk skriftspråk. Hvis vi fremdeles skriver norsk om 200 år, vil det ikke være bokmål eller nynorsk, men samnorsk, tror Lomheim. Rubrikk: Hurra for dansketiden! sier språkprofessor Ernst Håkon Jahr. Hadde det ikke vært for hundreårene som dansk lydrike, ville vi ikke hatt nynorsk og bokmål. Vi ville heller ikke hatt den språklige friheten vi har i Norge i dag.

27.10.2013 Fra dansk til norsk  

Fire hundre år som dansk lydrike var avgjørende for det norske språket, mener Per Ivar Vaagland, generalsekretær i Fondet for dansk-norsk samarbeid. For det første mistet vi skriftspråket vårt, gammelnorsk. I stedet fikk vi et dansk skriftspråk som var enerådende til langt ut på 1800-tallet. Og hadde vi ikke hatt dette danske skriftspråket, ville vi heller ikke fått nynorsk og bokmål. På grunn av dansketiden startet språkutviklingen vår først etter 1814, sier språkprofessor Ernst Håkon Jahr ved Universitetet i Agder. Hvis vi, som Sverige og Danmark, hadde fått et nasjonalspråk noen hundre år tidligere, ville det sett helt annerledes ut. Da ville det ha bygget på gammelnorsk og slett ikke vært preget av den språklige friheten vi har i Norge, både skriftlig og muntlig. Da Norge ble fri fra danskene, begynte arbeidet med å lage et eget, norsk språk. Det syntes danskene var uforståelig og urimelig, forteller Jørn Lund, språkprofessor og rådgiver for Fondet for dansk-norsk samarbeid. Fremdeles er det mange i Danmark som synes det er sært at Norge har to skriftspråk. Den norske språkstriden var også vanskelig å forstå for danskene. Kanskje ikke så rart, for den var noe helt for seg selv. Den hadde eksotiske trekk, sier Helge Dyvik, språkprofessor ved Universitetet i Bergen. Han mener det spesielle lå i at striden stod mellom norske nordmenn fra Norge, ikke mellom etniske grupper eller mellom grunnleggende forskjellige språk. I begynnelsen hadde striden to fronter: på den ene siden stod tilhengerne av Ivar Aasens lansdmål, på den andre siden riksmålstilhengerne. Begge leire mente de hadde den beste løsningen for et felles, norsk skriftspråk. Etter at det vi i dag kaller nynorsk og bokmål fikk status som likestilte skriftspråk, fulgte mange rettskrivningsreformer. Noen av dem skapte også rabalder. Den mest kontroversielle reformen kom i 1938, forteller Helge Dyvik. Målet var at bokmål og nynorsk gradvis skulle nærme seg hverandre, for senere å smelte sammen i et felles samnorsk. Rettskrivningsreformen ble vedtatt, men noe samnorsk fikk vi aldri. Har vi fremdeles et norsk skriftspråk om 200 år? Forfatter og språkviter Helene Uri er optimist, og tror at vi har det. Men språket vil være annerledes, med blant annet mange nye ord fra engelsk og kanskje også fra minoritetsspråk. Sylfest Lomheim, språkprofessor ved Universitetet i Agder, ser ikke fullt så lyst på fremtiden for norsk skriftspråk. Hvis vi fremdeles skriver norsk om 200 år, vil det ikke være bokmål eller nynorsk, men samnorsk, tror Lomheim. Programleder er Ann Jones.

27.10.2013 Fra dansk til norsk  

Fire hundre år som dansk lydrike var avgjørende for det norske språket, mener Per Ivar Vaagland, generalsekretær i Fondet for dansk-norsk samarbeid. For det første mistet vi skriftspråket vårt, gammelnorsk. I stedet fikk vi et dansk skriftspråk som var enerådende til langt ut på 1800-tallet. Og hadde vi ikke hatt dette danske skriftspråket, ville vi heller ikke fått nynorsk og bokmål. På grunn av dansketiden startet språkutviklingen vår først etter 1814, sier språkprofessor Ernst Håkon Jahr ved Universitetet i Agder. Hvis vi, som Sverige og Danmark, hadde fått et nasjonalspråk noen hundre år tidligere, ville det sett helt annerledes ut. Da ville det ha bygget på gammelnorsk og slett ikke vært preget av den språklige friheten vi har i Norge, både skriftlig og muntlig. Da Norge ble fri fra danskene, begynte arbeidet med å lage et eget, norsk språk. Det syntes danskene var uforståelig og urimelig, forteller Jørn Lund, språkprofessor og rådgiver for Fondet for dansk-norsk samarbeid. Fremdeles er det mange i Danmark som synes det er sært at Norge har to skriftspråk. Den norske språkstriden var også vanskelig å forstå for danskene. Kanskje ikke så rart, for den var noe helt for seg selv. Den hadde eksotiske trekk, sier Helge Dyvik, språkprofessor ved Universitetet i Bergen. Han mener det spesielle lå i at striden stod mellom norske nordmenn fra Norge, ikke mellom etniske grupper eller mellom grunnleggende forskjellige språk. I begynnelsen hadde striden to fronter: på den ene siden stod tilhengerne av Ivar Aasens lansdmål, på den andre siden riksmålstilhengerne. Begge leire mente de hadde den beste løsningen for et felles, norsk skriftspråk. Etter at det vi i dag kaller nynorsk og bokmål fikk status som likestilte skriftspråk, fulgte mange rettskrivningsreformer. Noen av dem skapte også rabalder. Den mest kontroversielle reformen kom i 1938, forteller Helge Dyvik. Målet var at bokmål og nynorsk gradvis skulle nærme seg hverandre, for senere å smelte sammen i et felles samnorsk. Rettskrivningsreformen ble vedtatt, men noe samnorsk fikk vi aldri. Har vi fremdeles et norsk skriftspråk om 200 år? Forfatter og språkviter Helene Uri er optimist, og tror at vi har det. Men språket vil være annerledes, med blant annet mange nye ord fra engelsk og kanskje også fra minoritetsspråk. Sylfest Lomheim, språkprofessor ved Universitetet i Agder, ser ikke fullt så lyst på fremtiden for norsk skriftspråk. Hvis vi fremdeles skriver norsk om 200 år, vil det ikke være bokmål eller nynorsk, men samnorsk, tror Lomheim. Programleder er Ann Jones.

Danskhed, Rape on Demand-sag og kødfrit Snapstinget  

Danskhed kan ikke defineres og skal ikke defineres. Det mener De Radikales Sofie Carsten Nielsen. Hun mener heller ikke nødvendigvis, at man behøver at kunne tale dansk for at kalde sig dansker. Vi taler med Sofie Carsten Nielsen, som ifølge Grundtvig-ekspert Ove Korsgaard fejlfortolker Grundtvigs digt om at man bare skal føle sig dansk for at være dansk.

Rape on Demand. Det er navnet på et udbredt fænomen hvor mænd, især vestlige, bestiller overgreb på filippinske børn over computeren. I dag kl. 9 startede danmarkshistoriens største sag om bestilling af seksuelle overgreb mod børn over internettet. Vi taler med journalist Claus Nordahl og Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet.

Den tyske miljøminister har indført kødforbud til offentlige arrangementer for at signalere, at det tyske miljøministerium skal tage ansvar, når det gælder kampen mod klimaforandringerne. Det mener Maria Reumert Gjerding, miljø- og klimaordfører for Enhedslisten, er et fantastisk initiativ, som gerne skulle indføres i Snapstinget. Men hvis Enhedslisten fjerner kød fra møderne vil Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, ikke komme til møderne. Hun vil have sin leverpostej. Vi har dem begge med på telefonen.

Vært: Josefine Kofoed

P1 Debat: Racisme eller tabu? 2017-02-10  

En svensk politimand skriver på facebook, at Muhammed, Ali og Mahmoud begår langt det meste af den grove kriminalitet. I Danmark vil regeringen begrænse antallet af indvandrere i boligområder, etniske vikingedanskere må ikke være i mindretal. Stikker racismen sit grimme fjæs frem? Eller er det rettidig omhu at tage fat på tabuer i indvandrerland? P1Debattører: Mattias Tesfaye, dansk-etioper fra Brøndby Strand, Naser Khader, dansk-syrer vokset op på Vesterbro, København, Safaa Mohamed Ali, dansk-somalier fra Bispehaven i Århus og Yildiz Akdogan, dansk-kurder vokset op i Esbjerg. Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat

P1 Debat: Grænser er da noget man lukker? 2017-01-31  

Er grænser noget et land lukker for at passe på sig selv og sine borgere? For at beskytte sig mod terrorister og andre fjender? Eller er grænser noget man åbner for alle folkeslag og religioner? Trump lukker USA for rejsende fra Syrien, Iran, Irak, Sudan, Libyen, Yemen og Somalia? Vil det stoppe terroristerne? Eller er indrejseforbud ren idioti? P1Debattører: Jaleh Tavakoli dansk-iransk underviser, Ahmad Mahmoud dansk- palæstinensisk forfatter, Naser Khader (K) dansk-syrisk politiker, Soulaima Gourani dansk-marokkansk erhvervsrådgiver bosat i Texas. Vært: Gitte Hansen www.dr.dk/p1debat

Kvatlitetsbegreb, modne computerspil og rockstjernens lydbog (1)  

I aften diskuterer vi kvalitetsbegrebet i dansk film. To anbefalinger fra Dansk Filminstituts såkaldte 'aktionsgrupper' om kønsdiversitet i Dansk film er nemlig lodret uenige om kvalitetsparametre i dansk film generelt set er for snævre eller ej. Vi skal også se på lanceringskampagnen for 1. Verdenskrigs computerspillet, Battlefield 1, der er kommet til at støde en masse mennesker. Men hvem er det der bliver stødt, og er det her et tegn på at mediet skal til at blive 'voksent'? Ud over det skal vi høre, hvorfor Johan Olsen fra Magtens Korridorer har indtalt en lydbog, som han har læst op for gutterne i bandbussen

AK 24syv 0

24syv Morgen 08.05 25-10-2016 (3)  

FBI overvågede tre mænd i otte måneder i Kansas City i USA før de slog til og anholdte dem for at planlægge et bombeangreb mod en boligblok. De tre mænd er med i en gruppe, der kalder sig "The Crusaders". Ingen medier har brugt ordet "terror" i omtalen af sagen og det har fået mange til at spekulere i, om det skyldes, at de tre mistænkte alle er hvide midaldrende mænd - uden nogen forbindelser til islam. Vi taler med Morten Skjoldager, journalist på Politiken.

Det kan aldrig være statens opgave at give danske børn en religiøs skolegang. Sådan lyder et opråb fra de to SF'ere Nanna Bonde og Halime Oguz i et debatindlæg i Berlingske. Især ikke når det er skatteborgerne, der finansierer de religiøse friskoler. Vi taler med Peter Bendix Pedersen, formand for dansk friskoleforening.

Dansk Folkeparti vil betale penge tilbage til EU, men EU-Parlamentet vil ikke acceptere Dansk Folkepartis tilbagebetaling, før EU's antisvindelenhed, OLAF, har afsluttet deres undersøgelse. Vi taler med Anders Vistisen, Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet.

Værter: Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup

Reporterne 29-08-2016 (2)  

"Ophæv den midlertidige grænsekontrol" Så kontant lyder udmeldingen fra borgmestrene fra de tre kommuner ved den dansk-tyske grænse. Det viser en rundringning, som Radio24syv har foretaget.

Tag SU’en fra de kandidatstuderende og tilbyd dem et lån i stedet. Sådan lyder opfordringen fra tidligere S-minister Carsten Kock, Dansk Erhverv og Dansk Industri. Er et lån i virkeligheden ægte solidaritet? Det spørger vi Danske Studerendes Fællesråd og Enhedslisten om.

Danmark har fået en ny kvinde-moské, men vil muslimske kvinder overhovedet bruge den? Özlem Cekic er begejstret - modsat den muslimske kvinde på gaden.

"Hvis du ikke kan tale dansk, så vil uddannelsessystemet ikke have dig," rapper Josef Tarrak Petrussen i en ny sang om dansker-had og om at føle sig fremmedgjort i sit eget land - det fortæller han mere om i radioen i dag.

Vært: Anna Ingrisch

0:00/0:00
Video player is in betaClose