Episoder

  • Engang hed det forsyningskæde/Supply Chain, var KPI-drevet og handlede mest om logistik. Men set i lyset af klimakrisen og jordens ubegrænsede ressourcer er begrebet værdikæde/Value Chain ved at vinde indpas. I dag kan du møde Alis Sindbjerg Hinrichsen, som har arbejdet med begrebet i 25 år og er forfatter til bogen ”Re-imagining the Value Chain - a regenerative approach”.

    Hun gæster i dag Bæredygtig Business og hjælper lytterne og vært Steffen Max Høgh med at forstå, hvordan virksomhedsledere kan arbejde med at sætte deres værdikæder og virksomheder sammen, så de giver mere end de tager. For det er i bund og grund det, det handler om.

    Du kan høre om:
    • De logikker, der hører fortiden til, og som vi skal væk fra
    • At man gerne må tjene penge på sine produkter, men at der er meget større fokus på, hvor varen er produceret, hvordan, hvad skal der ske, hvis og når produktet er gået i stykker og hvordan man skal tænke kæden i et meget bredere perspektiv
    • Hvordan virksomhederne kan gentænke værdikæden ved at kigge på gamle tankegange og forretningsmodeller og meget mere holistisk
    • Forbrugernes forventning om, at virksomhederne tager et større ansvar i værdikæden

    Nævnt i episoden:
    • ”Re-imagining the value chain – a Regenerative approach” – læs mere om bogen her: www.reimaginingthevaluechain.com
    • Dansk udgave af artikel ”Værdikæden der giver mere end den tager”: https://www.scm.dk/vaerdikaeden-der-giver-mere-end-den-tager-del-1-introduktion
    English version: https://medium.com/@alishinrichsen/the-supply-chain-that-gives-more-than-it-takes-1c0dd9ee3fafVivobarefoot: https://www.vivobarefoot.com/eu/
    • BMC – Business Model Canvas: https://www.bmc.com/blogs/business-model-canvas/

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • De stormer frem på teknologi og den grønne dagsorden. Hvordan stiller det Vesten i forhold til Kina? Bliv klogere i denne dybdegående samtale mellem Steffen Max Høgh og Kina-analytiker Christina Boutrup, hvor vi taler om både storpolitik, teknologi og den grønne dagsorden.

    Steffen Max Høgh nærer faktisk en spirende bekymring for Kina, og han vil gerne vide hvor verdens anden største økonomi befinder sig i forhold til den grønne omstilling og på teknologi, hvilket Christina Boutrup deler ud af med sin store viden om Kina.

    Vi taler blandt andet om at:
    • Kina fører på 37 ud af 44 teknologier på områder inden for industriproduktion, grønne teknologier og kunstig intelligens.
    • Kina vurderes til at være fem til otte år foran alle andre på den praktiske anvendelse af kunstig intelligens.
    • Kina producerer mere end 80% af alle solceller og 56% af batterier til elbiler på verdensmarkedet
    • Kinas mål om udledning er, at 80% skal komme fra vedvarende energi i 2050 og at de skal toppe i deres udledning i 2030, et mål der sandsynligvis nås i 2024.
    • Så skal vi takke ja til Kinas ”billige grønne omstilling” for at redde planeten, eller skal vi holde fast i at redde europæiske og dermed danske virksomheders muligheder for at tjene penge på den grønne omstilling?

    Nævnt i episoden:
    • Christina Boutrup på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/christinaboutrup/
    • Christinas hjemmeside: https://www.christinaboutrup.com/dk-christina-boutrup
    • Bogen ”No Logo” af Naomi Klein: https://naomiklein.org/no-logo/
    • Rapporten fra den australske tænketank om de 37 ud af 44 kritiske teknologier for fremtiden: https://www.aspi.org.au/report/critical-technology-tracker
    • Artikel på BBC om Evergrande https://www.bbc.com/news/business-58579833
    • Artikel på CNN om “Country Garden”: https://edition.cnn.com/2024/02/28/business/china-country-garden-liquidation-petition-hnk-intl/index.html
    • Bogen “Den store tech-revolution” som Christina Boutrup også har forfattet: https://www.saxo.com/dk/den-store-tech-revolution_christina-boutrup_haeftet_9788772005249

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • Erhvervsjournalister og klimajournalister er udfordret på flere områder, og kompetenceniveauet trænger til et gevaldigt løft. Derfor skal en rundrejse i Danmark til april hjælpe journalister, redaktører og andre deltagere med at blive skarpere på, hvorfor kløften mellem ord og handling, mellem planer og konkrete investeringer og mellem håbefuld retorik og positive resultater er blevet så stor.

    Det er på tide med egne øjne at se virksomheder, teknologier og ildsjæle, der reelt gør noget ved den grønne omstilling og høre hvorfor der er så store udfordringer med den grønne omstilling i Danmark.

    Rundrejsen, eller efteruddannelseskurset, som arrangørerne selv kalder det, er skabt af dagens gæst, Søren Linding, virksomhedsredaktør, klummeskribent og podcast-vært på Finans og Jyllands-Posten. Med kurset skal deltagerne, herunder Steffen Max Høgh som også skal med, bevæge sig væk fra gangene på Christiansborg og ud i virkeligheden, hvor den reelle grønne omstilling foregår og få en indsigtsfuld og vidensbåret men også både kritisk og konstruktiv tilgang til de mange mulige løsninger, man arbejder på i Danmark.

    Du kan også høre:
    • Hvad touren/kurset kommer til at handle om mere specifikt
    • Hvilke udfordringer klimajournalistikken kæmper med lige nu
    • Hvorfor den danske grønne omstilling aktuelt er på et kritisk stade
    • Nogle gode eksempler på virksomheder, der har stillet om
    • Den udvikling hele den grønne omstilling har været igennem: fra storytelling til data frem til det punkt i historien hvor vi er nu: nemlig den reelle forandring der må og skal ske, hvis vi skal passe på planeten – forandringer der gør rigtigt ondt

    Nævnt i episoden:
    • Kursustilbud hos Mediernes Efteruddannelse, som Søren Linding udbyder sammen med sin makker, klimaredaktør på Finans, Jakob Martini: https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/groen-omstilling-i-oejenhoejde-moed-dem-der-skal-forandre-danmark/
    • Sørens podcast Tjek Ind (Finans): https://open.spotify.com/show/1XaLaW56HFChAbd9xlKIFC?si=6a0c5fd0a2784f35

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Hvorfor sukker nogle virksomhedsledere, når Christina Lundsgaard Ottsen kommer på besøg for at ”træne deres inklusionsmuskel” og tale om bias og diversitet? Det er fordi de endnu ikke forstår, at det kan hjælpe dem med at træffe bedre og mere strategiske beslutninger!

    Christina Lundsgaard Ottsen er uddannet kognitiv psykolog og har en ph.d. i tværkulturel diversitet, og hun arbejder strategisk med diversitet og inkluderende ledelse. Hun er også forfatter til bogen ”Biasbevidst Ledelse”, og når du har lyttet til dagens podcast forstår du, hvorfor diversitet er vigtig og hvorfor vi alle har bias – hvad end vi tror det eller ej!

    Du kan høre om:
    • Det billede, vi oftest får i hovedet, når vi hører ordet ”virksomhedsleder”
    • At bias skaber genveje i vores hjerner, der gør, at vi har tendens til at ryge tilbage i ”normer og vaner” - og vanens magt er stor
    • At det faktisk vil hjælpe virksomhedsledere til at træffe bedre og mere strategiske beslutninger
    • Hvorvidt man ”bare” kan ansætte nogen, der ikke ligner en selv og derved opnå diversitet
    • Hvordan man træner sin inklusionsmuskel ved for eksempel at lytte til en person, man er uenig med
    • Life Balance versus Work Life Balance

    Nævnt i episoden:
    • Christina Lundsgaard Ottsen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/christinaoz/?originalSubdomain=dk
    • Bogen Biasbevidst Ledelse: https://www.saxo.com/dk/biasbevidst-ledelse_christina-lundsgaard-ottsensara-louise-muhr_haeftet_9788757452211
    • Christina Lundsgaard Ottsen på CBS: https://www.cbs.dk/forskning/institutter-centre/institut-organisation/medarbejdere/cloioa
    • Daniel Kahneman: https://en.wikipedia.org/wiki/Daniel_Kahneman

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Hvilke udfordringer har byggebranchen, når det gælder bæredygtighed? Bliv klogere når Steffen Max Høgh får besøg af forretningschef for bæredygtighed i byggeri og anlæg ved Teknologisk Institut, Lise Lyngfelt Molander. Hun giver byggebranchen et kærligt fur og peger på mulige løsninger i denne episode.

    Du har sikkert hørt det masser af gange; den danske byggebranche er ikke bæredygtig og udleder alt for meget. Hvor meget er der lidt uenighed om, og tallene flyver rundt i luften som vildfarne tagsten. Men man taler om, at branchen forbruger ca. 30% af alle materialer brugt i Danmark og er ansvarlig for ca. 40% af al affald vi har i Danmark.

    Du kan høre om:
    • De primære årsager til at branchen forbruger og udleder for meget
    • Hvad der skal til for at byggebranchen bliver mere bæredygtig
    • Hvorfor der bør være mere fokus på biogene byggematerialer
    • Og hvorfor der også skal være mere fokus på fysisk og psykisk velvære i fremtidens boliger
    • Fremtidens byggeri og dets mulige udfordringer i et vådere og meget mere oversvømmet Danmark

    Nævnt i episoden:
    • Lise Lyngfelt Molander https://www.linkedin.com/in/lise-lyngfelt-molander/
    • Teknologisk Institut https://www.teknologisk.dk/
    • Biogene materialer – læs f.eks. denne rapport fra AAU: https://vbn.aau.dk/en/publications/biogene-materialers-anvendelse-i-byggeriet

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Hvorfor er nogle mennesker for grøn omstilling men siger nej, når der skal stå vindmøller eller solceller i nærheden af, hvor de bor? Begrebet kaldes ”not in my backyard”, og det har dagens gæst undersøgt.

    Mads Nyvold er klimajournalist, og har blandt andet skrevet for Zetland og Klimamonitor. Han har netop afsluttet et Fellowship (forskningsstipendium) ved Constructive Institute, hvor han undersøgte begrebet ”not in my backyard”, som han kalder et velkendt, sociologisk fænomen, som man f.eks. kender det fra anlæggelse af motorveje.

    Du kan høre om:
    • At projekter er blevet lagt ned, fordi der er sammenstød i kommunerne mellem de firmaer, der skaber de grønne løsninger, og de borgere, der ikke vil have dem, dér hvor de bor
    • At problemet blandt andet skyldes forskellige, politiske målsætninger, der ikke hænger sammen – Regeringen siger ét – virkeligheden i kommunerne er en anden
    • At løsningen kunne være at involvere borgerne mere, og give dem ejerskab over den grønne energi og en økonomisk kompensation
    • Og at profit fra solceller eller vindmøller bør gives til hvert enkelt hus og altså være matrikelbestemt
    • Begrebet ”Klimaæstetik”

    Nævnt i episoden:
    • Electricity Maps: https://www.electricitymaps.com/
    • Tomorrow: https://www.tmrow.com/
    • Constructive Institute: https://constructiveinstitute.org/
    • Mads Nyvold på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/nyvold/

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • I Bæredygtig Business har vi talt om bæredygtighedsrevisorer, og i dag er turen kommet til advokaterne. Hvad er det, de kan hjælpe virksomhederne med, når det snart vælter ind med nye krav og direktiver fra EU? Det ved dagens gæst en hel masse om.

    Line Berg Madsen er advokat og partner i advokatvirksomheden Kromann Reumert og har arbejdet med ESG og bæredygtighed længe. Hun siger: ”I disse år kommer der rigtig meget lovgivning, der handler om bæredygtighedsspørgsmål og ESG. Advokater er i særdeleshed gode til at læse denne lovgivning, og derfor er der brug for dem og deres faglighed”.

    Du kan høre om de ting Line og hendes kolleger blandt andet hjælper virksomheder med:
    • At skære definitionerne ud, så man er enige om, hvad man gør og hvorfor man gør det
    • Due Diligence i en ESG-kontekst
    • M&A – Merge and Acquisition
    • Om ledelsen, bestyrelsen og direktionen har formidlet nogle holdninger i en såkaldt code of conduct, eller politikker i det strategiske bestyrelsesarbejde

    Du kan også høre om:
    • ”Hard law og soft law”
    • Den Dobbelte Væsentlighedsanalyse
    • Hvordan man forholder man sig til retssager ”på de helt store klinger”, såsom stater og lande der bliver sagsøgt på f.eks. naturens vegne
    Nævnt i episoden:
    • Line Berg Madsen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/linebergmadsen/
    • Due Dilligence: https://kromannreumert.com/sites/kromannreumert.com/files/media/document/V%C3%A6rdiskabende%20Due%20Diligence.pdf
    • M&A: https://www.investopedia.com/terms/m/mergersandacquisitions.asp
    • Code of Conduct: https://www.investopedia.com/terms/c/code-of-ethics.asp#toc-code-of-ethics-vs-code-of-conduct
    • Læs om dobbelt væsentlighedsanalyse hos SustainBusiness: (du kan læse op på CSRD og ESRS samme sted) https://sustainbusiness.dk/dobbelt-vaesentlighedsanalyse-overblik-og-udforelse/

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Det er ikke mange politikere, der er blevet inviteret til at være med i Bæredygtig Business af vært Steffen Max Høgh. Men Magnus Barsøe, som stiller op til Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 for Socialdemokratiet, er en undtagelse. Hør hvorfor i dagens episode.

    Du kender måske Magnus Barsøe som tidligere podcastvært på Bundlinjen, debatredaktør på Politiken og erhvervsjournalist. Men for ikke så længe siden besluttede han sig for at stille op til Europa-Parlamentsvalget næste år for Socialdemokratiet. For Magnus agter at gøre noget ved problemerne, så han igen kan tage på fisketur med sine sønner i de lige nu meget døde, indre danske farvande.

    Du kan høre om:
    • De to tal Magnus fremhæver som centrale og groteske, nemlig 91 procent og 53 milliarder og hvad de dækker
    • At Magnus gerne ser både dem der er rigest og dem der forurener skal betale mere
    • Hvorvidt politikere skal til at være overdommere og bestemme, hvem der skal tjene penge og hvem der ikke skal
    • Lobbyisme. Kan du f.eks. gætte hvilken lobbyist der kontaktede Magnus Barsøe som den første og bad om en kaffesnak, efter han havde annonceret sit kandidatur til EU-parlamentet?
    • Hvordan man får danskerne til at interessere sig for EU
    • Hvordan vi får virksomheder og dermed forbrugere til at betale flere penge for deres produkter, som måske er produceret i Europa og mindre belastende men dyrere?
    • Hvad Magnus Barsøe tænker om den sociale ulighed

    Nævnt i episoden:
    • Magnus Barsøe på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/magnusbarsoe/
    • Magnus Barsøe hjemmeside: https://www.magnusbarsoe.dk/

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Hvilke trends inden for bæredygtighed skal man holde øje med nu og i den nærmeste fremtid? Det ved CEO og rådgiver Tania Ellis en masse om, og sammen med vært Steffen Max Høgh kommer de vidt omkring forskellige trends, der kan inspirere dansk erhvervsliv til at nytænke måden at drive forretning på.

    Tania Ellis har stor erfaring med bæredygtighed fra erhvervslivet og fra sin egen virksomhed, The Social Business Company, som hun stiftede for tyve år siden. Hun rådgiver virksomheder og uddanner bæredygtighedskonsulenter - en slags mini MBA som klæder fagfolk på til at komme i mål med den grønne agenda.

    I episoden kan du høre om:
    • At der virkelig er sket en udvikling med måden, virksomhederne tænker bæredygtighed på – det har ændret sig fra ”hvorfor” til ”hvordan”
    • At bæredygtighedsagendaen kommer til at revolutionere de næste 15 år ligesom digitalisering har revolutioneret de sidste 15 år
    • Trendrapporten ESGT – hvor T’et står for teknologi og at teknologien vil give os nye muligheder for at samarbejde og samskabe
    • De tre P’er - People, Planet, Profit”, hvor ophavsmand John Elkington peger på, at vi skal vende dem til tre R’er i stedet: Resilience. Regeneration & Responsibility
    • At ESG bliver en hygiejnefaktor – altså noget alle virksomheder skal have, fordi der er en masse regulering på vej
    • Om medarbejderaktivisme
    • Om den uddannelse, Tania Ellis har skabt i sin virksomhed

    Nævnt i episoden:
    • Tania Ellis på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/taniaellis/
    • Website: https://www.taniaellis.com/
    • The New Pioneers: http://thenewpioneers.biz/
    • Better Business Better World: https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/2399BetterBusinessBetterWorld.pdf
    • Slaveryfootprint.org: https://slaveryfootprint.org/
    • FN Global Pulse: https://www.unglobalpulse.org/
    • SBC People: https://sbcpeople.dk/
    • www.sustainablebusinesschangemanager.dk

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Bæredygtighed, grøn kommunikation og greenwashing er tilbagevendende emner på netmediet Sustain Report, der skriver kritisk – og til tider endog meget kritisk – om virksomheder, der gør sig grønnere end de er og bruger ord som ”bæredygtig” i flæng. Men hvorfor har disse emner så stor fokus hos Sustain Report?

    Det får du et rigtigt godt indblik i, når du lytter til samtalen mellem redaktør og journalist på Sustain Report Henrik Munksgaard og vært Steffen Max Høgh fra Bæredygtig Business. De to kommer forbi mange emner, men hovedfokus er Henriks liste over ”synder” når det gælder ”grøn” kommunikation. Steffen synes i øvrigt, at der mangler et punkt 8, så det tilføjer de midt under samtalen.

    Du kan høre om:
    • De syv måske otte greenwashing-synder og hvad du skal undgå eller gøre som virksomhed
    • De tre tabere der er, når virksomheder ikke fortæller hele sandheden eller bare fortæller det, de har lyst til:
    a. Forbrugerne
    b. De seriøse virksomheder
    c. Og dermed hele samfundet
    • ”Greewashing by proxy” – hvis virksomheden f.eks. får redaktionel omtale af et medie, der ikke har styr på do’s and don’ts - det kunne f.eks. være Løvens Hule på Danmarks Radio
    • At vi IKKE kan forbruge os til bæredygtighed – man kan nemlig ikke blive bæredygtig ved at købe ”de rigtige varer”. Det allerbedste er, at lade være med at købe ting, man ikke har brug for

    Nævnt i episoden:
    • Henrik Munksgaard på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/henrik-munksgaard-8a701228/
    • Sustain Report: https://sustainreport.dk/
    • KPMGs due diligence survey 2023: https://info.kpmg.us/news-perspectives/industry-insights-research/kpmg-esg-due-diligence-survey-2023.html
    • Forbrugerombudsmandens kvikguide til virksomheder om markedsføring: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56731/kvikguide-om-miljoemarkedsfoering.pdf

    Foto af Henrik Munksgaard: Teis Bruno

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Hvis Green Claims direktivet bliver godkendt af EU, bliver det noget af en gamechanger, siger Simon Gjern Pedersen, advokat hos Partrade Legal. Simon sidder i den varme stol hos Steffen Max Høgh i dag og taler både om Green Claims og flere af de opsigtsvækkende sager, der har været på det sidste med f.eks. Danish Crown, Arla, Apple og Mercedes.

    Green Claims direktivet betyder, at der fremover vil blive stillet krav til virksomheders kommunikation af grønne påstande og dokumentation for det de siger. Hver eneste gang en virksomhed kommer med et Green Claim – altså kommunikation om et bæredygtigt tiltag – så skal den samtidig stille dokumentation til rådighed, så forbrugerne kan læse mere om påstanden. Og det skal vel at mærke ske på et let forståeligt sprog.

    Du kan høre om:
    • Hvordan Green Claims direktivet stiller nogle mere håndgribelige krav til virksomheders dokumentation for deres grønne påstande
    • Hvad Green Claims direktivet kan komme til at betyde for virksomheder og for medarbejdere som skal tale med kunderne
    • Hvorvidt jurister fremover skal på efteruddannelse, ligesom revisorerne skal
    • Nogle af de spændende og opsigtsvækkende sager fra den seneste tid - Danish Crown, Arla-sagen, Apple og Mercedes
    • Immaterielle rettigheder og hvordan det hænger sammen med Green Claims

    Nævnt i episoden:
    • Patrade: https://www.patrade.dk/
    • Simon Gjern Pedersen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/simon-gjern-pedersen-25953a107/
    • Immaterielle rettigheder (IPR) https://www.patrade.dk/ip-highlighter/
    • Green Claims direktivet: https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2023/753958/EPRS_BRI(2023)753958_EN.pdf
    • Læs om Green Claims hos Patrade: https://www.patrade.dk/viden/hvad-kommer-green-claims-direktivet-til-at-betyde-for-danske-virksomheder/
    • Forbrugerombudsmandens kvikguide til virksomheder om markedsføring: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56731/kvikguide-om-miljoemarkedsfoering.pdf
    • Danak: https://danak.dk/

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • I dag skal vi tale om to ting: Dels hvordan salgsorganisationen bliver klædt godt på til at være ambassadører for bæredygtighedsarbejdet, dels hvordan man som stor virksomhed påvirker sine underleverandører. Det ved Pernille Kiær, Head of Sustainability hos Lemvigh-Müller en hel del om, og derfor har Steffen Max Høgh inviteret hende i podcaststudiet.

    Lemvigh-Müller er en grossist og med egne ord ”størst i Danmark på stål og teknik”. De har mere end 2000 leverandører, og den store og svære opgave er at få styr på, hvordan deres leverandører kan levere på ESG. Det kommer de nemlig til, og ESG skal blive et parameter ligesom kvalitet, pris og levering er det på nuværende tidspunkt.

    Lyt med til en spændende snak om:
    • Hvordan Lemvigh-Müllers bæredygtighedsafdeling træner salgsafdelingen i bæredygtighed
    • Fordelene ved at leverandørerne også skal levere på ESG, fordi det vil sikre kommende lovgivning - f.eks. CSRD og EU-taksonomien
    • Hvad salgsafdelingen kan gøre med al den gode data, der kommer fra leverandørerne i fremtiden
    • De systemer Lemvigh-Müller kigger på p.t. som skal hjælpe dem med at evaluere leverandørerne på ESG

    Nævnt i episoden:
    • Lemvigh-Müller https://www.lemu.dk/
    • Pernille Kiær på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/pernillekiaer/
    • EcoVadis: https://ecovadis.com/
    • Worldfavor: https://worldfavor.com/
    • PositionGreen: https://www.positiongreen.com/
    • Surveycact: https://rambollxact.dk/surveyxact

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Genanvendelse af udtjente biler, en malerspand skabt af alternativ emballage og en grav- eller mindesten skabt af ler. Det er kort sagt hvad podcasten Bæredygtig Business omhandler i dag. For ude i det danske land er der masser af innovative tiltag blandt SMV’er og iværksættere, og hvis det ikke var for blandt andre Steffen Max Høgh og Bæredygtig Business, ville alle de innovative idéer måske gå en smule under radaren.

    I Bæredygtig Business elsker vi at fremhæve dem, der har løsningerne på tidens store udfordringer, og i dag kan du møde tre iværksættere, som Steffen interviewede, da han var med til Green Innovation Week i Skive i september 2023.

    Du kan møde:
    • Lise Korsgaard, Sustainability Manager i Salling Autogenbrug som sælger reservedele fra biler til biler
    • Sofie Winge-Petersen, Co-founder i paint'R, som har gentænkt den klassiske malerspand, fordi den består af cirka 300 gram engangsplast, som professionelle malere kan bruge spandevis af hver dag
    • Nikolaj Tymm-Andersen, ejer af Timestone/Tymmstone, der laver gravsten/mindesten, der er skabt af ler fremfor af tung granit

    Nævnt i episoden:
    • Green Innovation Week: https://giw.dk/giw2023/
    • Lise Korsgaard https://www.linkedin.com/in/lisekorsgaard/
    • Sofie Winge-Petersen https://www.linkedin.com/in/sofie-winge-petersen/
    • Nikolaj Tymm-Andersen https://www.linkedin.com/in/nikolaj-tymm-andersen-56b95632/

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Reklamebranchen er en 800 milliarder dollar stor industri, der stimulerer overbrug i samfundet som ingen andre industrier gør. Og det skal branchen gøre noget ved, lyder det fra flere sider. Men hvordan får man en pengemaskine som reklamebranchen til at tage ansvar? Det diskuterer Steffen Max Høgh med Mikkel Christian Larsen i dagens podcastepisode.

    Mikkel Christian Larsen er Founder & Managing Director i virksomheden “Minds & Mountains”, som hjælper erhvervsfolk og privatpersoner med at søge bæredygtig kreativitet og inspiration fra naturen. Han har tidligere arbejdet i og viet sit liv til reklamebranchen med alt hvad det indebar af kampagner, der handlede om at få forbrugerne til at købe og forbruge så meget som muligt. Men en dag i 2018 fik han et Wake-up call, efter han læste IPPC-rapporten fra FN’s klimapanel og besluttede, at han ville være en del af løsningen fremfor en del af problemet.

    Du kan høre om:
    • Hvordan marketing har været med til at skabe (over) forbrugssamfundet
    • At der er et opgør på vej i reklamebranchen og at det vil komme fra medarbejderne
    • Begrebet ”Advertised Emissions”, som er et rammeværktøj med relaterede faktuelle reklame-emissionsdata
    • Hvordan reklamebranchen kan være med til at ændre fortællingen om den grønne omstilling fra en trist til en spændende historie
    • Hvordan dele af reklamebranchen i Storbritannien har taget ansvar på tværs af konkurrence, blandt andet i The Climate Pledge og sagt, at de ikke vil arbejde med ”sorte kunder” mere

    Nævnt i episoden:
    • Minds and Mountains: https://www.mindsandmountains.com/about-2/
    • Mikkel Christian Larsen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mikkel-christian-larsen-b799162/
    • The Climate Pledge: https://www.theclimatepledge.com/us/en
    • Advertised Emissions: https://www.purposedisruptors.org/advertised-emissions
    • Læs om Advertised Emissions hos Forbes: https://www.forbes.com/sites/solitairetownsend/2022/06/23/43-people-changing-advertising-for-the-climate/

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Er du øl-elsker og bæredygtighedsentusiast, får du svar på de fleste spørgsmål, du måtte have om Carlsberg i dag. Vi kommer forbi hvor meget vand der bruges til at brygge øl, hvor meget genanvendt plast der er i flaskerne, hvordan man egentlig får indført et pantsystem i andre dele af verden og Snap Pack’en, som aldrig blev et hit i Danmark.

    Bæredygtighedsansvarlig i Carlsberg-gruppen Simon Boas Hoffmeyer er gæst hos vært Steffen Max Høgh, og mens de nyder en alkoholfri øl, som Simon har taget med til Steffen, går de i dybden med mange vigtige emner omkring bæredygtighed i Carlsberg.

    Du kan for eksempel høre om:
    • Strategien “Together towards zero and beyond”, som blandt andet handler om, at Carlsberg sigter mod netto nul-udledning i sin værdikæde og forsøger at få sin tilgang til returpantsystemer implementeret i alle de markeder, hvor de er til stede
    • Vand- kvalitet og tilgængelighed, som er afgørende for Carlsberg, et af verdens mest vandeffektive bryggerier
    • Carlsbergs partnerskaber med WWF
    • EU's ”udvidede producentansvar”
    • Six-pack’en Snap Pack
    • Hvad Simon Boas Hoffmeyer ser som de største udfordringer for Carlsberg
    • Regenerativt landbrug, som Carlsberg vil fokusere på, hvilket kan være noget af en revolution til det bedre, hvis det lykkes

    Nævnt i episoden:
    • Simon Boas Hoffmeyer på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/simonhboas/
    • Udvidet producentansvar – læs om det her hos Det Nationale Plastikcenter under Miljøministeriet: https://plastikviden.dk/guides-til-virksomheder-og-offentlig/regler-og-retningslinjer/udvidet-producentansvar
    • World Without Waste: https://www.coca-colacompany.com/reports/world-without-waste-2021
    • WWF: https://wwf.dk/
    • Packaging and packaging waste regulation https://environment.ec.europa.eu/topics/waste-and-recycling/packaging-waste_en
    • Carlsberg om Regenerativt Landbrug: https://www.carlsbergdanmark.dk/baeredygtighed/casehistorier/pa-vej-mod-det-lysegronne-landbrug/

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Hvordan kan man måle, om noget er bæredygtigt, når der er så utroligt mange parametre at måle på? I dag kan du blive klogere på begreber som Absolut Bæredygtighed, LCA’er og et designværktøj, som bl.a. byggebranchen kan bruge til at identificere og indarbejde bæredygtighedstiltag og måle effekten heraf. Alt sammen takket være Civilingeniør og Ph.d. Mia Heide, som har forsket i emnet.

    Vi skal gerne frem til en verden, hvor vi mennesker kan se, hvor meget de ting vi køber eller konsumerer belaster planeten. Det gælder både når vi går ned i det lokale supermarked eller i en tøjbutik, men det gælder også for virksomheder og i alle brancher. Og for at få det hen på et plan, vi alle kan forstå, kan man dykke ned i Mia Heides Ph.d. som hedder ”Operationalisering af FN’s verdensmål i absolutte bæredygtighedsopgørelser til den danske byggebranche”. Den taler Steffen Max Høgh med Mia Heide om i dag.

    Du kan blandt andet høre om:
    • Det værktøj som Mia Heide har udviklet med sin arbejdsplads NIRAS og hvordan det kan bruges af andre brancher
    • Relativ bæredygtighed, Absolut Bæredygtighed, LCA, komparativ LCA og Social LCA
    • FN’s Verdensmål som er gode og vigtige men som mangler en ”måleenhed”
    • Om solceller, som er ”en af de store syndere” inden for dansk byggeri

    Nævnt i episoden:
    • Mia Heide LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mia-heide/
    • PhD’en: https://www.niras.dk/karriere/studerende/specialesamarbejde/mia-heide/
    • Den store klimadatabase: https://denstoreklimadatabase.dk/
    • Værktøjet SDG Absolute: https://www.niras.dk/baeredygtighed/sdg-absolute/
    • Fairphone: https://www.fairphone.com/en/
    • Den sociale materialepyramide: https://www.niras.dk/den-sociale-pyramide/

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Revisorerne får en fremtrædende rolle, når virksomhederne snart skal rapportere efter den Europæiske CSRD-lovgivning. Derfor skal revisorer også til at bevise, at de kan klassificere sig selv som ”bæredygtighedsrevisorer”. Bliv klogere på lovgivning, krav og begreber når Birgitte Mogensen besøger Steffen Max Høghs podcaststudie.

    Birgitte Mogensen er en hyppig gæst i Bæredygtig Business, og det er fordi hun ved enormt meget om EU-lovgivning, særligt CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som mange virksomheder kommer til at skulle rapportere på – primært de store men snart også en masse andre virksomheder i EU. Lyt med og bliv klogere på CSRD og krav til bæredygtighedsrevisorer.

    Du kan høre om:
    • Hvem det er, der skal rapportere på CSRD
    • At nogle virksomheder måske opfatter dem som en belastning, hvilket Birgitte Mogensen ikke synes de skal
    • ESG-data – nuværende og fremtidig kvalitet
    • De fire minimumsforhold man som bæredygtighedsrevisor skal forholde sig til, når man skal afgive en erklæring om en virksomheds bæredygtighedsrapportering
    • At der fremadrettet bliver behov for flere bæredygtighedsrevisorer og hvordan man bliver det

    Nævnt i episoden:
    • CSRD fra EU: https://finance.ec.europa.eu/capital-markets-union-and-financial-markets/company-reporting-and-auditing/company-reporting/corporate-sustainability-reporting_en#legislation
    • Dobbelt væsentlighedsanalyse – læs om det hos SustainBusiness: https://www.linkedin.com/posts/sustainbusiness_dobbelt-v%C3%A6sentlighedsanalyse-sustainbusiness-activity-7114874799645958144-A5N7?utm_source=share&utm_medium=member_desktop
    • Læs om at være Bæredygtighedsrevisor hos FSR (organisationen, der repræsenterer revisorbranchen i Danmark): https://www.fsr.dk/Files/Files/Dokumenter/V%C3%A6rkt%C3%B8jer/Publikationer/Faktaark%20om%20revisorerkl%C3%A6ringer%20p%C3%A5%20b%C3%A6redygtighedsrapporteringer.pdf

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Det er efterhånden ved at gå op for de fleste, at naturens konto er i voldsomt overtræk, og at den er på vej i betalingsstandsning, for at bruge nogle håndgribelige termer fra den finansielle verden. Vi er nødt til at vende op og ned på det hele’, siger dagens gæst til Steffen Max Høgh, der spørger: Hvordan gør vi det?

    Rune Baastrup er direktør i Teknologirådet, stifter af den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark, og desuden han har sammen med Bjarke Dahl Mogensen skrevet bogen ”Efter Festen”, som handler om, at vi ikke kan blive ved med at overforbruge jordens ressourcer, som vi har gjort længe. I podcastepisoden giver han bud på masser af mulige løsninger, så vi kommer i mål med at redde planeten sammen.

    Du kan høre om:
    • Vi skal vende op og ned på det hele – også hvordan vi tænker
    • Vi skal gentænke fortællingen om det gode liv, fortællingen om Danmark og om vores samfund og velfærd/trivsel
    • At hverken teknologi eller merforbrug kan redde os ud af krisen
    • Den store mulighed der er for virksomhedsledere til at drive mere medarbejderdreven innovation, og hvordan man kan gentænke det samlede produkt/service, så det respekterer de planetære grænser

    Nævnt i episoden:
    • Teknologirådet: https://tekno.dk/
    • DeltagerDanmark: https://deltagerdanmark.dk/
    • Bogen ”Efter festen” som Rune Baastrup har skrevet sammen med Bjarke Dahl Mogensen https://www.bog-ide.dk/produkt/4154999/bjarke-dahl-mogensen-rune-baastrup-efter-festen
    • Jevons paradox: https://en.wikipedia.org/wiki/Jevons_paradox

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Pensionskassen AkademikerPension tager bæredygtighed alvorligt og har markeret sig i debatten med en tydelig, offentlig stemme. De har blandt andet taget kampen op mod giganten Toyota i Japan, for at få dem til at gå i en mere bæredygtig retning. Hør hvordan de gjorde det, når Investeringsdirektør og Økonomidirektør Anders Schelde er gæst hos Steffen Max Høgh.

    AkademikerPension har dels fravalgt at investere i ”det sorte”, såsom fossil industri, tobak og kontroversielle våben, f.eks. masseudryddelsesvåben, og valgt det grønne til. Men de arbejder også på at flytte ledelsen i en såkaldt ”sort” virksomhed i en mere bæredygtig retning, hvilket historien om Toyota er et godt eksempel på. Lyt med og bliv klogere på en pensionskasse, der gerne vil være med til at gøre verden til et bedre sted.

    Du kan høre om:
    -Hvordan AkademikerPension arbejder
    -At der er mange ekstra fordele for pensionskassen ved at tage et bæredygtige approach, for eksempel når det gælder rekruttering af nye medatbejdere
    -Hvordan AkademikerPension udvælger de firmaer, de går i ”dybden” med for at få dem til at ændre sig
    -At selskabers generalforsamlinger i fremtiden bliver en slags ”kampplads” og hvad Anders Schelde mener med det
    -Data og især ESG-data
    -Hvordan de vurderer medlemmernes holdning til investeringsstrategien
    -”Omdømmerisiko” og hvorvidt det er et parameter for AkademikerPensionsinvesteringer

    Nævnt i episoden:
    -AkademikerPension: https://akademikerpension.dk/
    -C25 indexet: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/hvad-er-c25-indekset

    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/

    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

  • Flere og flere interesserer sig for virksomhedscertificeringen B-Corp (Benefit Corporation), som måler og forpligter virksomhederne på mange forskellige parametre. Men hvad er fordelene? Kan alle være med, eller er det en lukket klub? Det taler Steffen og Steffen med efternavnene Kallehauge og Høgh om i dagens episode.

    ”Lige nu bliver virksomheder udelukkende dømt på økonomi, og det skal vi væk fra”, siger Head of Sustainability and Growth i B-Corp Steffen Kallehauge.
    Og noget tyder på, at vi er på vej over i en helt anden måde at måle succes på. For B-Corp-certificeringen vinder indpas blandt danske B2B-virksomheder. Bliv klogere på B-Corp, krav, parametre og fordele når du har lyttet til denne episode.

    Du kan høre om:
    • At man som B-Corp-certificeret virksomhed forpligter sig til at inkorporere fem parametre ind i bestyrelsen: Governance, Workers, Community, Environment og Customers
    • At det oftest er kvinder, der initierer, at en virksomhed bliver B-Corp-certificeret
    • At man skal re-certificeres hvert tredje år, og det efter en standard, der udvikler sig kontinuerligt

    Nævnt i episoden:
    • The B Impact Assessment: https://www.bcorporation.net/en-us/programs-and-tools/b-impact-assessment/
    • UN Global Compact: https://unglobalcompact.org/
    • Steffen Kallehauge på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/skallehauge/