Episoder

  • Bilsnobbernes musikeksperter Thomas Nedergaard, aka. The Tops, Stefan Kaas og Mikkel Brodin og har været I studiet for at optage opfølgeren til den populære Biler i Musik. De tre spiller igen uddrag af en række sange for hinanden, og finder frem til hvilken bil, der indgår i sangen. Det er de så ret sjældent enige om, men formår dog – nogenlunde respektfuldt – at fornærme hinandens synspunkter.
    Som i første udgave af Biler i Musik er det altså ikke sange som Little Red Corvette, eller Pink Cadillac. Det er der ligesom ikke rigtig nogen udfordring i. De tre lægger fra land med überklassikeren “Satisfaction” – er det mon en hvid Volvo P1800, en trashy Morris Minor eller en hvid Jaguar E-type, Hvid er den i hvert fald. Og hvilken bil kører 94 i en hotelparkering i jagten efter mere coke i David Bowies ”Always crashing in the same car” – er det måske en BMW 528 eller en Aston Martin V8? Snakken runder også skolelærersegmentets yndlingsband Loveshops “På Viborgvej” er det mon en en MGB, en amerikaner Mustang, eller kan en Ferrari virkelig indgå i skolelærerock?
    Dagens musikalske højdepunkt, er der bred enighed om er, Lana Del Rays smukke Ride, men hvilken bil kører afsted gennem natten? Det og meget mere bliver du klog på i Biler i Musik Vol. 2. Tak fordi du lytter med!
    Spilleliste Biler i Musik Vol. 2 (kan måske findes på Spotify og iMusic hvis Mikkel har lagt den ud)
    (I Can´t Get no) Satisfaction – The Rolling StonesHvis din far gir dig lov – Kim LarsenCars and Girls – Prefab SproutThe Rascal – PhlakeNik & Jay (feat. Benjamin Hav) – TopGunnPå Viborgvej – Love ShopRide – Lana del ReyStan (feat. Dido) StanAlways crashing in the same car – David Bowie

  • Dette fjerde afsnit bevæger vi os til Tyskland, men, næsten selvfølgeligt, er der en italiensk forbindelse, for handler om, Bruno Sacco. Italieneren der var designkaptajn hos Mercedes-Benz fra 1975 til 1999, og med en karriere bag sig der startede hos Mercedes-Benz helt tilbage fra 1958.
    Bruno har tillagt sig en ægte tysk seriøsitet, og er ikke den mest sprudlende taler, i dag er han en ligefrem nogle gange en vranten herre, der er sur over dørhåndtagene på sin private kongeblå Mercedes 560 SEC og en håndfuld af karrierens andre designkompromiser.
    Men det trækker på ingen måde ned hos Bilsnobberne, der uden forbehold hylder Sacco som skaberen af det moderne Mercedes Benz. Uden ham, havde Mercedes-Benz ikke den agtelse de nyder i dag. So ist es.
    Eneste grus i maskineriet i dagens afsnit er Stefan Kaas’ kærlighed til skrumlet W140 og medvært Adam Estrups (Aka. Bilsnobbernes svar på gravballemandens morfar) glæde ved den måske mest designsvage af alle SL modeller, nemlig den let hæslige R230.
    Lyt selv med og hør om Bruno Saccos flugt over alperne, hvorfor der ikke var plads til ham i designafdelingen pga. en franskmand der siden selv flygtede til BMW, og om det hele ikke bare var fordi han var kravlet i halmen hos en yppig tysk Fräulein.
    Podcasten om Bruno Sacco er endnu et afsnit i Bilsnobbernes audiotive enclykopædi. Den skal sikre, at du ikke længere risikerer at stå tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor det er fysisk umuligt, at Pininfarina har tegnet alle de biler, der prydes af det fine logo eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er at sammenligne med et rockband.
    Tak fordi I lytter med!

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • Dette afsnit handler om Pininfarina. Grundlæggeren, Battista Farina, er cirka to poser morgenbrød høj, hvilket giver ham kælenavnet Pinin. Han arbejder i sin storebrors karrosseriværksted – som alle gode italienere kunne de bukke radiatorer og dermed også bygge sportsvogne – og Pinin laver derefter sit eget designhus. Resten er historie, som man siger, og Pininfarina-logoet pryder mange biler, ikke mindst de dersens stejlende heste fra Modena. Men bilsnobberne bliver i dette afsnit let rystede; hverken Battista eller sønnen, Sergio, designer nogensinde en bil.
    Bilsnobberne har kastet sig ind i 2024 med en ambition om at frembringe den ultimative audiotive enclykopædi om bildesignere.
    Der sker simpelthen for tit og i for mange sociale sammenhænge, at ens samtalepartner står tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor Marcello Gandini bare er et mulehår foran de fleste andre eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er at sammenligne med et rockband.
    Det retter vi nu op på med Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi. Her tager podcastvært Stefan Kaas sammen med Adam Estrup, podcastens svar på Piet van Deurs, livtag med de væsentligste bildesignere og -huse.
    Tak fordi I lytter med!

  • Dette andet afsnit om bildesignere handler om Marcello Gandini.
    Marcello vender som ung sin klassisk uddannede familie ryggen, opfinder den skæve baghjuludskæring – som han så bruger på stort set alle biler sidenhen – fra den pænt berømte Lamborghini Countach til Citroen BX og Maserati Quattroporte IV. Måske ender Gandini endda som stamfader til BMW’s kommende Neue Klasse. Altså ikke Neue klasse fra 60´erne, men den nye neue klasse, men bare rolig, den forklaring får du også i denne episode.
    For Bilsnobberne har kastet sig ind i 2024 med en ambition om at frembringe den ultimative audiotive enclykopædi om bildesignere.
    Der sker simpelthen for tit og i for mange sociale sammenhænge, at ens samtalepartner står tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor det er fysisk umuligt, at Pininfarina har tegnet alle de biler, der prydes af det fine logo eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er at sammenligne med et rockband.
    Det retter vi nu op på med Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi. Her tager podcastvært Stefan Kaas sammen med Adam Estrup, podcastens svar på Piet van Deurs, livtag med de væsentligste bildesignere.
    Marcello Gandini døde 13. marts 2024, kort tid efter vi optog dette afsnit. Tak til mesteren og ære være hans minde.
    Tak fordi I lytter med !

  • Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi - Nr. 1 Giorgetto Giugiaro
    Der sker simpelthen for tit og i for mange sociale sammenhænge, at ens samtalepartner står tilbage med et tomt blik, når talen falder på bildesignere. Som hvorfor Tom Tjaarda har gjort verden til et bedre sted at være, hvorfor det er fysisk umuligt, at Pininfarina har tegnet alle de biler, der prydes af det fine logo. Eller hvorfor de fleste designere i virkeligheden er atsammenligne med et rockband.
    Det retter vi nu op på med Bilsnobberne om Bildesignere – en auditiv bilencyklopædi. Her tager podcastvært Stefan Kaas sammen med Adam Estrup, podcastens svar på Piet van Deurs, livtag med de væsentligste bildesignere.
    Vi planlægger at udgive en række, kortere, afsnit hver uge frem til sommerferien, som hver gang tager en bildesigner og hans værk op til en kærlig gennemgang.
    I dette afsnit Giorgetto Giugiaro, der har betaget mange med Ghibli, Golf og Esprit, men måske i virkeligheden mestendels er en forvokset origamifoldende japansk skoleelev.
    Og allerede i næste uge kan I høre om endnu en mester, nemlig Marcello Gandini.
    Tak fordi I lytter med!

  • Opera kalder på store følelser. Det gør rigtige biler også. Hvad er derfor mere nærliggende end at forsøge at kombinere de to? Over en ædel flaske portvin citerer podcastens kun let prætentiøse operaelskere – vært og überbilsnob Stefan Kaas og forfatter-med-begrænset-kommerciel-succes Adam Estrup – fra deres yndlingsoperaer. Og argumenterer, hvorfor de hver især repræsenterer netop den og den bil. For Stefan er det f.eks. hævet over enhver tvivl, at Wagners Valkyrieridtet er den massive Rolls Royce Phantom Drophead Coupé (i sort med den blankpolerede alu-kølerhjelm). Adam mener så til gengæld, at det må være en blacked-out Ford Raptor med en million hestekræfter. Omvendt ser Adam sig bedst dansende rundt i de østrigske alper i en rød 240 hestes Alfaholics GTA-R med ouverturen til Figaros Bryllup blæsende ud gennem højtalerne. Som Stefan så i forvekslingens hellige navn ikke mener kan være andre end den sjældne Lancia Hyena (i grøn). De to citerer mere Wagner og Mozart samt Puccini, Rossini og Verdi. Der så oversættes til unikaer som en Balmoral Green Aston Martin V8 Vantage RS Williams, en sort Lagonda fra samme hæderkronede producent (aka. Mr. Potatohead), en gul Ferrari 348 (aka. Signor Patata) og Stefans elskede, men afdøde power rosso Lancia Kappa Coupé. Det bliver også til tårer i øjnene hos begge over Isoldes ”Liebestod”, en kort, stønnende visit hos Darth Vader og endnu engang, at Adam udbreder sig om et-eller-andet ret irrelevant fra en mørk og svunden tid. Luk øjnene, lyt med og hør om du er enig. Og hvis du ikke er, så hører vi det meget gerne. Glædejul jul, Godt Nytår - og på genhør engang i 2024!

  • Frankrig har bidraget med meget til denne verden. Fantastiske vine, absurd gode oste og en lang række af ofte ualmindelig kunstneriske (= kedelige) film. På bilsiden var landet også – ikke mindst før den østrigske korporal smadrede Europa – en kreativ smeltedigel af ingeniør- og designkunst. Men det gik så over. Og efter strejker, nationaliseringer og flere strejker er der i dag egentlig kun tre mærker at tale om – Renault, Citroen og Peugeot. Jovist, vil nogen påpege, Bugatti er jo så også fransk. Og Alpine. Og Facel-Vega. Men derudover står det ret sløjt til. Sløjheden har imidlertid ikke afholdt Bilsnobbernes franske ekspertpanel fra at gå i studiet for at finde ud af om der i dag findes bilsnobværdige biler i Frankrig. Uden at røbe for meget om podcastens indhold, så bliver det dog ret hurtigt klart, at panelet måske har gabt over mere end det evner. For, som de tre finder ud af, så er der rigtigt langt mellem snapsene! Til gengæld er udvalget så begrænset, at panelet for måske første gang bliver enige om de samme biler. Flere gange. De denne gang meget enige eksperter er snart C-liste kändis og podcastvært Stefan Kaas (der kun har haft to franske biler), den retromuskelstimulerende, frankofile Mikkel Brodin (der stædigt fastholder, at en e-208 er retrodesign) og ikke mindst podcastens metusalem Adam Estrup (der, heller ikke super relevant for denne udgave af Bilsnobberne, spiste middag med Walther Rörhl i 1996). /Adam

  • Vi fejrer udsendelse nr. 50 med at kåre årets Bilsnobbiler i kategorierne Årets Nye Bil, Årets Youngtimer, Årets Veteranbil og Årets Brugtvognkøb.
    Panelet består til lejligheden af gamle kendinge og det bliver festligt, løssluppent, men først og fremmest ærligt og fornøjeligt. Uden at afsløre for meget, kan vi sige det ender med en lidt usædvanlig liste med både en japansk dieselbil, en kineser og måske, måske ikke, en bil med spejlægslygter.
    Årets Bilsnobbiler nomineres, kåres og hædres i år af:
    Mikkel Brodin, der som søn af en Toyotaforhandler, tidligere Porschesælger og nu noget med finans, ser sig selv som en fornuftens stemme i Bilsnobberne. Taler vistnok fransk, er i alle fald frankofil og får slet, slet ikke nok skæld ud for at kalde en Peugeot 208 for retrodesign og indføre ordet retromuskel.Mikkel ejer en 997 i midnatsblå musegråt læder, og det giver alligevel lidt tilgivelse.
    Adam Estrup, Bilsnobbenes Methusalem og klipper, har medbragt en liste på knap 18.000 biler med nominerede til årets biler. Vanen tro får Adam nævnt, at han har spist middag med Walther Röhrl og refereret til mindst fem af de biler han selv har haft. Til gengæld aner han ikke, hvem Magnus Walker er. Adam er i sandhed en ægte bilsnob fra de helt gamle dage, med flere titler end en indavlet adelig.
    Brian Osbech, den youngtimerglade brugtvognsforhandler, er kommet på besøg igen. Brian forsøger at kåre den samme bil som både årets nye bil og årets brugtvognskøb, mne lykkedes ikke med det. Til gengæld foreslår han mange BMWer, men han er selvfølgelig også fra Amager, så er undskyldt der. Ejer flere håbløse Youngtimere og veteranbiler, som en BMW 635 og en meget gammel Mercedes Coupe ingen rigtig intresserer sig for.
    Og endelig programmets vært Stefan Kaas, der vedgår sig fascination af elektriske biler fordi man kan høre opera der i, men alligevel mener, at bilverden er lidt af lave. Som kompensation serverer han champagnen Guy Charlemagne og får derfor i dette afsnit måske lidt for let spil. Han kommer dog ikke igennem med en kabinescooter som årets bil. Ejer i øvrigt samtlige bilårbøger tilbage fra for lang tid siden, hvilket gør ham til lidt af en ekspert.
    TAK fordi I lytter så pænt med, sender beskeder og hilser på, det giver os mod på de næste 50 afsnit!

  • Mød Poul Pilgaard Johnsen, der til daglig frister en tilværelse som journalist på Weekendavisen, men også som både vinimportør, forlagsejer, forfatter og tidligere vært på podcasten "Flaskens Ånd".
    At være bilsnob er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at have mange biler, ej heller, at de biler man har, nødvendigvis er hinsides alle almindelige budgetter. Men det er et uomgængeligt særkende ved bilsnobber, at de har en klar og utvetydig holdning til det de kører i.
    Poul har en stor kærlighed til Jaguar XJ og den er i dag lige så intakt, som da han første gang blev forført af den klassiske treenighed: Wilton, Connolly og valnøddetræ. Eller måske rettere Sir William Lyons udødelige ’grace, pace, and space’.
    Lyt med når Stefan og Poul vender alt, hvad der er godt ved XJ-modellen, drikker passende mængder Guy Charlemagne (champagnen som Poul importerer) og i øvrigt får krydret bil-CV’et med allehånde anekdoter fra blandt andet køreture med Jørgen Leth og Generalløjtnant Kjeld Hillingsø, samt Pouls opvækst og ungdom i det mørke Jylland.

    Tak fordi du lytter med!

  • Thomas og Stefan er endelig tilbage i stiduet for at tale youngtimere efter 6 månders pause.

    Seks måneder er lang tid i bilsnobsammenhæng. Og der er sket et par udskiftninger på youngtimerfronten henover sommeren. Dog mest i Stefans portefølje, da Tops har brugt tiden (og ikke ubetydelige summer) på at få sin nyindkøbte Range Rover spic & span. Og i øvrigt fundet ud af, at en Mercedes 124 Cabriolet faktisk godt kan gå i stykker.

    Stefan har til gengæld kørt sin Porsche 968 Cabriolet uden problemer hele sommeren
    (ADVARSEL til selvbestaltede Porsche-purister: Ja, det er den med Tiptronic), og han har mødt ny kærlighed i en meget fin Saab 9-3 Aero. Måske efter at have erkendt, at en Lancia Kappa nok ikke er den mest oplagte back-up til en Maserati Quattroporte.

    Lyt med når de to i denne udgave sælsomt velovervejede og respektfulde bilsnobber vender deres respektive automotive verdener – og ikke mindst kommer ind på Stefans uventede move ind på den japanske bilscene.

  • Guilty Pleasures - skamfulde nydelser.
    I denne udgave af Bilsnobberne åbner vi sluserne for den dårlige smag. Det sker i form af bilsnobbernes guilty pleasures.
    For kan man som bilsnob tillade sig at have andet end den allerypperste bilsmag? Og hvad gør man af sig selv, hvis man i virkeligheden gerne satte sig bag rattet i en Ford Mustang 23 Ecoboost, en Fiat 500 Dolce Vita eller en Ford Ranchero GT500? Kan man det?
    Tre bilsnobber krænger deres inderste ud. De fortæller – åbent, ærligt og sårbart – om deres hemmelige kærlighed til biler som Ford Thunderbird Cashmere Edition, Lexus SC430,Pontia Fiero, BMW E36 og mange flere.
    Den eneste gode smag i programmet leveres af en silkeblød Domaine Jessiaumes 1er Cru Les Cent Vignes fra 2019.

  • Mød Klaus Vedfelt, fotograf og bilsnob med hang til lækre kabiner, og virkelig gammel rødvin.
    Klaus, som må siges at være et meget visuelt menneske, får altid nævnt kabinefarven, lige fra den første bil med karamelfarvet vinyl indtræk, til den sidste Maserati med et interiør der i høj grad minder om Klaus yndlingsvine.
    Du kan også høre om den fedeste Ford Bronco, i et så lækkert Eddie Bauer trim og farveskema, at det næsten bør forbydes.
    BiL-CV´et bliver til tider ret BMW nørdet, for så at slå over i noget rædsom kedelig Mercedes, men bliver reddet af en af de sidste 12-cyl Mercedes Coupe, fra den gang det stadig handlede om komfort. Iøvrigt en bil som Klaus har brugt flittigt både sommer og vinter.
    Følg også Klaus instagram @vedfelt hvor du kan se hans flotte arbejde bl.a. for det Kgl. Teater og Det Sidste ord på TV2
    Som altid, tak fordi I lytter med!

  • Litteraturen har fra tid til anden biler med i historierne. For at give karaktererne karakter. Og det kan være spændende – eller irriterende.
    Bilsnobbernes litterære ekspertpanel, der til lejligheden er sammensat af Stefan Kaas og den ofte tilløbende forfatter Adam Estrup, har været i bogreolerne og taget et par håndfulde bøger med i studiet.

    Vi forsøger uprætentiøst at besvare adskillige af livets store spørgsmål:Kan løver genkende en Rolls Royce på afstand, og må man overhovedet kritisere Ernest Hemingway?Hvorfor kan en BMW 318 tiltale både yuppier og systemkritikere? Er sorte BMW’er det foretrukne køretøj for hård negle? Og hvad har Charles Bukowski og John Grisham til fælles?Er Audi i virkeligheden en god bil? Michel Houllebecq har måske endelig overbevist Stefan.Og er en SEL eller en SL det bedste køretøj til en 17-årig knægt i Hollywood?Er Harry Potter god litteratur, og hvad har den tilfælles med Hitchhikers Guide to the Galaxy?

    Endelig forsøger Adam, til Stefans lette overraskelse, at tage livtag med sin begrænsede kommercielle succes.
    Lyt med, hør om du er enig og lad os gerne høre om du har andre bøger, vi kunne tage med i en to’er.

    Bogliste:

    Firmaets Mand - John Grisham
    Casino Royal - Ian Flemming
    Francis Macombers korte lykkelige liv - Ernest Hemmigway
    Bonfire of the Vanities - Tom Wolfe (Forfængelighedens bål)
    En eller anden Harry Potter bog
    The Hitchhiker´s Guide to the Galaxy - Douglas Adams
    Kortet og Landskabet - Michel Houllebecq
    Hollywood - Charles Bukowski
    Skår - Bret Easton Ellis
    Guldhornene, Det danske monarkis sidste dage - Adam Estrup

  • Biler og musik hører sammen, og i nogle sange indgår biler også.
    De fleste kender Little Red Corvette af Prince eller Springsteens Pink Cadillac. Og selvom det nok er metafoer for ellers spændende menneskeligt samkvem, så gider vi bilsnobber faktisk ikke snakke om dem. Det for for let, for bilen er allerede nævnt.
    Dem vi derimod godt gider tale om, er de sange, der pirrer vores fantasi. Hvor bilen indgår som et helt centralt element, men uden mærke og model. Ingen modelkoder eller henvisninger.
    For hvad er det for eksempel en Fast Car, som Tracy Chapman synger om? Er det en ramponeret GTO, der skal bringe dem væk fra fattigdommen, væk fra slummen og ud i den amerikanske drøm?
    Eller er det noget andet, der bare stod der på gaden og skreg på at blive stjålet?
    Kan man overhovedet forestille sig, at Bruce Springsteens slæde i sangen "Fire" har andet end et bænkforsæde? Og er den sang ikke bare så meget yesterday, altså, sådan med woke og alt det der?
    Kan det være rigtigt, at Beatles virkelig synger om en Morris Minor i Baby, you can drive my car? Måske, måske ikke.
    Lyt med når bilsnobbernes ultimative musikeksperter Stefan Kaas, Mikkel Brodin og Thomas Nedergaard, aka Tops, spiller uddrag af sange for hinanden, og finder præcis den bil der indgår i sangen.
    Og bare en gang imellem – nødtvunget – må give hinanden ret.
    Spilleliste til Musik i Biler - kan også findes på Spotify:
    1. Fast Car - Tracy Chapman
    2. Drive My Car – The Beatles
    3. Tweeter and the Monkey Man – The Traveling Wilburys
    4. Oh Yeah – Bryan Ferry & Roxy Music
    5. I´m In love With My Car – Queen
    6. Style – Taylor Swift
    7. Drive – The Cars
    8. Fire – Bruce Springsteen
    9. Arabella – Arctic Monkeys

  • Søren Dandanell er ret kompromisløs. Det samme er hans bil-CV.

    Som for de fleste starter det ganske ydmygt med et par Corollaer. Som han formår – som mange andre friske unge mænd – at krølle sammen uden selv at komme til skade.

    Smagen for hestekræfterne kommer dog hurtigt, da han begynder at transportere sig selv mellem hjembyen Kalundborg og Livgardens kaserner, hvor hans første skridt ind i et fornuftigt hk/kg-forhold er en Peugeot 106 XT. Men det begynder ret hurtigt at gå stærkere i form af en perlerække af BMW’er – og i den også en af de helligste automotive graler: E39 M5. Hentet som fabriksny. Og hvor Søren måtte køre direkte fra forhandleren til en afsides beliggende parkeringsplads for at sunde sig.

    De efterfølgende registreringsattester har udover flere BMW’er lydt på Porsche, Aston Martin og – stort set samtlige modeller fra Audi. I dag er hverdagsbilen en Audi e-tron GT, der dog nok sættes en kende i skyggen af Sørens sorte McLaren 765LT Spider, en Porsche 993 Turbo WLS fra 1995 og to nye Porsche 992 (Turbo S og GT3RS). Plus lidt mere.

  • Mød Erich Karsholt der om nogen forbundet med stjernerne fra Stuttgart. Ikke mindst fordi han i en halv menneskealder som reklamemand har været pennefører for Mercedes’ markedsføring i Danmark.

    Det gør han i dag som administrerende direktør for reklamebureauet TBWA Copenhagen A/S, når han altså ikke sidder bag rattet i sin Mercedes R107 eller er med i denne podcast. Bilparken – der i dag tæller et styks moderne MB foruden 107’eren (i øvrigt salig Bent Fabricius’ gamle) – har dog ikke altid været af tysk oprindelse. Han har i de yngre år, som så mange andre, måttet føre sig frem i mindre prangende køretøjer.

    Men som Erich og Stefan kommer ind på i podcasten, så kan de måske lidt mere kedsommelige automotive tildragelser på ens Bil-CV jo altid forsøges bortforklaret med praktiske forhold som børn, bagage og budget. Hvilket de to kommer næsten i hus med.

    De får dog også opklaret, at Erich slet ikke er en Mercedes fanboy – men også synes at andre bilmærker kan noget. Nogle gange.

    Erich fik i øvrigt i 2014 Dansk Veteranbilklubs pris Årets Emil for sin indsats med formidling af dansk motorhistorie. Senest har han udgivet det ganske digre værk ”Dansk Bilproduktion – bil og samlefabrikker i det 20. århundrede.” Som også får en anbefaling med herfra.

  • Så er Tops og jeg tilbage i studiet efter Hollandsturen. Med opfølgning på Tops nyindkøbte Range Rover, som er kommert på plader herhjemme i Danmark. Hør om den fortsat kører som smurt, eller om den er begyndt at falde fra hinanden, som flere lyttere har frygtet.

    Der er endnu et nyindkøb i youngtimerflåden, nemlig en af vores gamle favoritter Porsche 968, men i den helt forkerte sammensætning.

    Hør med når vi diskuterer om en Mercedes 124 Cabriolet er federe end en 968´er, og om de biler egentlig kan sammellignes?

    Vi kommer helt ned i nørde detaljerne idag bl.a omkring farve på dørhåndtag, rudefilm og andre vigtige emner som kun tænder os bilsnobber.

    Tak fordi I lytter med!


  • Tops er en glad mand idag, for han har nemlig været i Holland og købe verdens, måske, bedste Range Rover, nemlig en L322 i Overfinch version.

    Denne episode er optaget “live” i bilen på turen fra Holland, og vi kommer omkring selve bilen og kommer med en løsning på det evindelige youngtimer problem, nemlig ejerafgifterne på disse biler.

    Hør med,og find ud af om den holder hele vejen, og så får I selvfølgelig en update på den øvrige youngtimerflåde på budget.

    Siden vi startede for 2 år siden, har vi købt og kørt både Jaguar XJ X350, Mercedes 124 Cabriolet, BMW Z3 Coupé, Lancia Kappa Coupé, Maserati Quattroporte og solgt et par stykker igen, som du kan høre om i de tidligere afsnit i youngtimer serien.

    Tak fordi I lytter med, og sender indspark!

  • Peter Ahns Bil-CV - Historiens måske korte Bil-CV?

    Mød Peter Ahn, indehaver af Oles Hus, en af verdens absolut bedste vinbarer i Gentofte, og medstifter af Burgerkæden Halifax.

    Peter har kun 9 biler på sit Bil-CV og 3 af dem er Skoda´er. Heldigvis har Peter også leveret burgere i sin bordeaux Morris Minor, og kørt Mercedes med V8 motor, med et absurd værditab til følge.

    Så lyt med og hør hvad bilsnobberi også kan være, og hør Peters historier og kvaler med biler.

    Husk også at besøge Oles Hus i Gentoftegade når du er på de kanter, de har herligt udvalg af vine, også på glas hvis du er fedtsyle humør, eller bare skal køre hjem.

    PS: Efter optagelsen talte Peter og jeg videre om, hvad man kunne købe som bilsnob uden det store bilbudget. Og glæden var stor da jeg forleden hørte, at Peter havde købt netop en 9-5 st. car.

  • Tysklandseksperterne er samlet igen, i runde to når vi omkring Mercedes, Porsche og VW. Samt et par små fabrikanter som kun Adam og få andre nok syntes er rigtigt spændende :-)

    Unge Alexsander Ørnø præsenterer sit yndlingsmæke Mercedes-Benz, som han selv har tre af, og så bekymrer han sig alvorligt om de unges bilfremtid.

    Nicolai er selvfølgelig Porsche eksperten, selv om han pt. kun har 5 stk. derhjemme, til gengæld ved han virkelig meget om motorer, farver og andre små detaljer.

    Vi når også afstikkere om fremtidens brændstof, lidt Opel bliver det også til (meget lidt!) og røvsyge VW, eller er VW måske nu også noget for bilsnobber?

    Tak fordi I lytter med!