Episoder

  • Giovanni går meget over i at teste og begå fejl som han kan lære af på Linkedin, og det opfordre han også dig til at gøre. Grunden er at du skal bruge LinkedIn som personlig branding. Det vil sige at det som virker for ham virker ikke nødvendigvis for dig.

    Der bliver ansat meget mere på personlighed end på kunnen, da langt de fleste der søger en stilling kan det de skal kunne. Brug LinkedIn til at vise din personlighed.

    Fejlen du skal undgå på LInkedIn: At tro at LinkedIn bare er et statisk CV, og at du med en optimeret profil bare kan læne dig tilbage og vente på at jobbene vælter ind.

    Hvad skal du så gøre, tænker du måske - Jo Giovanni fortæller at du skal komme ud over rampen, også selv om det skræmmer dig. Det er den måde du kan gøre dig synlig på, og dermed tiltrække dem som potentielt kan ansætte dig.

    Find relevante indlæg - Brug det taktisk mod hvad der kan skabe trafik til din side. Giovanni har lavet denne video om hvordan du gør.

    Når du kommenterer, kan du bruge EFU modellen som udgangspunkt:

    Egenskaber - Hvad er egenskaben? Viden, inspiration, erfaringsdeling

    Fordele - Hvilke fordele kan det give læseren, f.eks. ny viden, mere tid mm

    Udbytte - Når vedkommende har læst det du har skrevet, hvad er deres udbytte så - Du sparer mere tid, du får mere salg...

    Her kan du vinde Elvin, som vi taler om i episoden.

    Giovanni Niese er meget aktiv på LinkedIn, som du måske allerede har gættet ;)

    Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok

    Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk 

    Lyt med til denne episode lige her, eller i din yndlings podcast app.

    Go' Jobjagt

    Diana

  • I denne episode dykker Helle og jeg ned i Ledighedsstress, hvad det er, og hvordan vi undgår det. Heller har speciale indenfor stress, og er dykket ned i netop stress når man er ledig.

    Helle har skrevet 3 bøger:

    Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig (kan lånes på biblioteket).

    Bliv mentalt stræk som ledig

    Sov dig til et bedre liv

    Ca. hver anden ledig udviser stress symptomer.

    Vi mister troen på os selv, vi begynder at bekymrer os som ledige - hvilket bl.a. kan være medvirkende til at udvikle stress symptomer. Systemet stesser også mange ledige da reglerne kan virke meget ligegyldige.

    Hvad kan vi gøre for os selv, som konsulenter og familier:

    Jobkonsulenter og andre i systemet skal have fokus på et møde det enkelte menneske, og finde ud af hvordan man hjælper den person. Altså ser den enkelte og ikke bare behandler dem som et nummer i rækken.

    Som jobsøgende er det vigtigt at du skaber struktur, så du har mulighed for at holde fri ind i mellem også. Der ud over er din søvn også utrolig vigtig, forklarer Helle.

    Helle nævner også platformen Libello, som du kan finde her.

    Helle kan du finde på Linkedin og via hendes hjemmeside.

    Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok

    Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk 

    Lyt med til denne episode lige her, eller i din yndlings podcast app.

    Go' Jobjagt

    Diana

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • I denne episode taler jeg med Morten Eppler fra Eppler HR. Vi taler om forskellen på headhunting og search rekruttering.

    Jeg plejer jo at sige at jeg blev headhuntet til Jobindex da jeg startede der, det blev jeg så ikke.

    Hvad er forskellen på search rekruttering og headhunting?

    Search rekruttering er hvor man går ud og bruger f.eks. LinkedIn til at finde kandidaternes spidskompetencer, hvorefter man kontakter kandidaten.  Her er der en helt almindelig rekrutteringsproces efterfølgende.

    Headhunting er i den helt tunge ende af skalaen - Det er når man leder efter C-level kandidater eller meget højt specialiserede kandidater. Profiler hvor der er ganske få i landet.

    Man har typisk 1-3 kandidater i alt.

    Her følger man kandidaten hele vejen til ansættelsen.

    Fælles for de to former for rekruterring er dog at det er vigtigt at kandidaten har en virkelig god profil, og er god til at kommunikere om sine evner på de sociale medier. Morten fortæller også at det medie der er brugt absolute mest i denne sammenhæng er LinkedIn.

    Vi taler også om stærke og svage sider, og hvordan du kan gøre det bedst muligt i en samtale situation.

    Du kan finde Morten på hans site epplerhr.dk

    Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok

    Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk 

    Lyt med til denne episode lige her, eller i din yndlings podcast app.

    Go' Jobjagt

    Diana

  • Når man ofte skifter job, så kalder folk det at være jobhopper fortæller Sonja, hun har selv været rundt om virkelig mange forskellige jobs og brancher.

    Netop dette gav hende udfordringer i forhold til at blive fastansat i en stilling. For Sonja var en en søgen efter den rette stilling, som hun havde rigtig svært ved at finde.

    En af de ting som har hjulpet Sonja i de hårde perioder har været at skære ned for input og virkelig mærke ind i sig selv.

    Hun foreslår også at du laver en lille øvelse for at finde ud af hvad du virkelig gerne vil, den får du her:

    Øvelse

    Skriv alle de stillinger ned du har haft, og tænkt så virkelig godt efter. Hvad kunne du virkelig godt lide i de enkelte jobs, og hvad kan du ikke lide. Gå dybere ind i hver ting, og finde ud af hvad det er for nogle ting som gør at det er positivt eller negativt.

    Du kan finde Sonja her:

    På LinkedIn

    Og i hendes facebook gruppe.

    Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok

    Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk 

    Go Jobjagt

    /Diana

  • I dagens episode taler jeg endnu engang med Kristina og Louise fra Akademikerkampagnen. Vi taler om kontakt til små og mellemstore virksomheder, og hvordan man kan skabe sin egen stilling.

    Vi arbejder med udtrykket jobmager, hvor man kigger efter de arbejdsopgaver i de små og mellemstore virksomheder, som måske ikke lige er så synlige på overfladen.

    Hvor en alm jobtager er en som søger på almindelige opslåede stillinger.

    Kristina fortæller at grunden til at man vælger i kampagnen at tage udgangspunkt i sig selv som jobsøgende, og hvor man er i flow. På den måde kan man bedre skrue sin egen stilling sammen i forhold til de opgaver man gerne vil lave.

    Virksomhederne er meget optaget af at drifte, derfor har de ikke så meget opmærksomheden for at skulle ansætte, selv om de har behov for det.

    Bryder modellen

    De arbejder ud fra Bryder modellen, hvor der tages udgangspunkt i de opgaver og brancher, evt. geografi hvor man gerne vil arbejde. Når man har styr på den del, så går man ind på f.eks. CVR registret og finder en liste over potentielle virksomheder.

    Kontakt til SMV'erne

    Det går alt sammen ind forbi en ejerleders bord, da det er denne person som ved hvad der sker i virksomheden.

    Inden du kontakter virksomheden, skal du også have godt styr på dit materiale. Så skriver du en email til virksomheden, hvor du præsenterer dig med hvad du kan hjælpe med. Dertil også tilbyde at komme forbi og høre hvad virksomheden har af udfordringer eller hvad deres brændende platform er.

    Vi starter med passionen, fortæller Louise, fordi det er der man som jobsøgende bedst kan brænde igennem i forhold til kontakten til virksomheden.

    Research delen

    Start med at finde nogle af de lidt skjulte virksomheder

    Undersøg hvad der sker i den branche - Følg med i medierne, i brancheforeningerne, megatrends - Stil de rigtige spørgsmål

    Tilret dit CV

    Kontakt virksomheden

    En anden mulighed er at starte i dit eget netværk, nogen som allerede er i branchen. Spørg hvad den største udfordring i branchen lige nu den er.

    Du finder bogen Guide til job i SMV'er her

    Du finder akademikerkampagnen her

    Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok

    Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk 

    Go Jobjagt

    /Diana

  • I denne episode taler jeg med Kristina Falkvist og Louise Bruun Rosenbaum fra Akademikerkampagnen om megatrends på arbejdsmarkedet, og hvordan man som jobsøgende kan gøre brug af dem.

    Kampagnen bruges til at bygge bro i mellem de jobsøgende og de små og mellemstore virksomheder. De besøger virksomhederne så de altid har fingeren på pulsen i forhold til hvad de små og mellemstore virksomheder efterspørger af deres kommende medarbejdere.

    Megatrends

    Efterspørgselen har de sidste 3-4 år været rimelig stabil i forhold til de trends der er oppe i tiden.

    --> Bæredygtidhed

    --> Kommunikationsopgaver

    -->  Digitalisering

    I de små og mellemstore virksomheder skal du huske på at du ofte har en bredere berøringsflade med forskellige opgaver.

    Du finder bogen Guide til job i SMV'er her

    Du finder akademikerkampagnen her

    Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok

    Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk 

    Go Jobjagt

    /Diana

  • Min gæst i dag er Kim Holzmann, han er selv flexjobber også hjælper han andre flexjobbere med at finde finde sig til rette i det at være endt i den situation de nu engang er i, samt med at finde nyt job til dem.

    For flere shownotes besøg: https://jobeksperten.dk/flexjob---er-du-dum-eller-hvad-med-kim-holzmann/

    Kim har oprettett Flex-cafeen - Det er en time hvor man kan komme ind og stille spørgsmål - Om man er flexjobber, virksomhed, behandler eller noget helt andet, så er du velkommen.

    Stemningen er positiv på møderne - Og de er ca. hver 3. uge - Du kan følge med på hvornår ved at connecte med eller følge Kim på LinkedIn. Tilmeldingssiden finder du her.

    Kim hjemmeside og hans nye firma finder du her: Coachment.dk 

    Og du kan også finde Kim på LinkedIn.

    Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok

    Du kan også connecte med mig på LinkedIn, og selvfølgelig finde meget mere på jobeksperten.dk 

    Go Jobjagt

    /Diana

  • Dagens gæst er Tilde Kornum, og vi taler om Jobclubbing, og det her med at få nogle måske lidt anderledes ideer i forhold til jobsøgningen.

    Tilde arbejder til dagligt som underviser og lektor på erhvervsakademi Aarhus, og er uddannet økonom.

    Vi taler om mediet Clubhouse, og hvordan Tilde og andre har brugt mediet til at skabe noget nyt og samtaler om det at være jobsøgende.

    Det startede en en meget blandet flok, som ikke havde mødt hinanden før, andet en på Clubhouse appen. De fik talt om hvordan et et koncept for at bringe jobsøgende og virksomheder sammen på clubhouse kunne fungere.

    De ville gerne lave nogle Ice-breaker events, som kunne skabe kontakten i mellem jobsøgende og virksomhederne.

    Klubben hvor du får adgang til de andres netværk - Det var hvad de kaldte det først. Og netop det med netværket er det vigtige.

    Du kan finde Tilde på LinkedIn

    Du kan nu også finde Jobeksperten på TikTok

    Go Jobjagt

    /Diana

  • I denne episode, hører du mit bud, baseret på transitionsteori, på hvorfor det er så hårdt at være jobsøgende. En hel del jobsøgende ender i situationer hvor de føler sig meget pressede, mister motivationen eller går ned med stress. 

    Ved at kende til de mekanismer der ligger til grund er det nemmere at undgå at ende der. 

    Derfor er denne episode interessant, specielt for dig som har det med at føle dig presset af din jobsøgningssituation. 

    For at følge med, med en grafisk repræsentation kan du finde den artikel jeg henviser til her: https://jobfisk.dk/jobsogning/blogs-om-jobsogning/diana-lund-andersen/1484-why-it-s-tough-looking-for-a-new-job 

    Hjælp mig med at hjælpe endnu flere jobsøgende i deres proces - Giv podcasten en god anmeldelse i Apple podcast eller i din podcast app. Eller del den direkte med en du kender som er jobsøgende.

    Har du spørgsmål eller input til podcasten, mig eller forløbet, så er du meget velkommen til at skrive til mig på [email protected]

    Giv dig selv de bedste odds

    /Diana

  • I dagens episode taler jeg med Camilla Lærke Lærkesen om det at være introvert og jobsøger. 

    Det giver mig en ny måde at møde mennesker på, jeg lærer virkelig meget. Så om du er jobsøgende, jobkonsulent eller noget helt andet, så giv denne episode et lyt - Camilla er fantastisk. 

    Hvis du har lyst til at høre mere fra Camilla, kan du selvfølgelig finde og lytte til hendes podcasts:

    Bevidst introvert , Netværkshistorier og Netværksnørderne,

    Du kan også finde Camilla på LinkedIn samt følge med på hendes side bevidstintrovert.dk.

    Du kan finde shownotes til episoden her: https://jobeksperten.dk/introvert-jobsogning-med-camilla-laerke-laerkesen

    Har du spørgsmål eller input, så fang mig på LinkedIn, eller TikTok

  • I denne episode taler jeg med Julia Hunt om frivillighed, og hvordan det kan bruges i forhold til at opbygge kompetencer som jobsøgende.

    Hvis du har lyttet med til podcasten tidligere, så har du måske allerede hørt det første afsnit jeg lavede med Julia - Ellers kan du lytte til det her.

    I denne omgang er vi bl.a. inde over hvordan Corona situationen har påvirket det frivillige arbejde, med de udfordringer det har givet i mange aspekter.

    Julia opfordrer i denne sammenhæng til at man finder en organisation i ens eget nærområde, og finde nogen som ikke er lukket ned grundet omstændighederne, eller hvor deres opgaver kan løses online.

    Du kan finde Julia på LinkedIn her: linkedin.com/in/julia-hunt-12b1b322

    Hjælp mig med at hjælpe endnu flere jobsøgende i deres proces - Giv podcasten en god anmeldelse i Apple podcast eller i din podcast app. Eller del den direkte med en du kender som er jobsøgende.

    Har du spørgsmål eller input til podcasten, mig eller forløbet, så er du meget velkommen til at skrive til mig på [email protected]

    Giv dig selv de bedste odds

    /Diana

  • Den bedste måde til at starte den perfekte ansøgning.

    I denne episode kan du høre hvordan du får lavet det bedste forarbejde til at skrive den perfekte ansøgning. 

    Jeg taler i episoden om hvordan du søger på Jobindex - Du kan se vejledningen inkl. screenshots her: https://jobeksperten.dk/den-bedste-start-til-den-perfekte-ansogning

    Hjælp mig med at hjælpe endnu flere jobsøgende i deres proces - Giv podcasten en god anmeldelse i Apple podcast eller i din podcast app. Eller del den direkte med en du kender som er jobsøgende.

    Har du spørgsmål eller input til podcasten, mig eller forløbet, så er du meget velkommen til at skrive til mig på [email protected]

    Giv dig selv de bedste odds

    /Diana

  • Q&A med Steen Kræmer Rasmussen

    Dette er episode 2 fra mit interview med Steen. Vi har lavet en spændende Q&A session med spørgsmål fra dem som fulgte med live da vi lavede optagelsen. Så har du ikke lyttet til den første episode, så vil jeg anbefale at du gør det først. Du kan også lytte til episoden om Steens første bog Hit med jobbet, som vi har lavet tidligere.

  • Steen er forfatter til bøgerne ’Hit med jobbet’ og 'Scor jobbet til samtalen'. I denne episode dykker vi ned i sidstnævnte. Vil du høre mere om hvordan du skriver ansøgninger er der en tidligere episode. Steen er uddannet journalist og har tidligere arbejdet afdelingsleder på et uddannelsescenter og ansat mange mennesker og læst endnu flere ansøgninger.

    Hvor finder du Steen  
    Bogen hjemmeside https://scorjobbet.dk/
    Du kan købe Steens bøger her: https://hitmedjobbet.dk/butik/

    Go’ Job

  • Hit med jobbet – Skriv dig til jobbet med Steen Kræmer Rasmussen

    Steen er forfatter til bogen ’Hit med jobbet’. Han er uddannet journalist og har tidligere arbejdet afdelingsleder på et uddannelsescenter og i den sammenhæng ansat mange mennesker og læst endnu flere ansøgninger.

    Med udgangspunkt i de ansøgninger har han kigget på hvad der fangede ved dem. Overraskende nok var det IKKE dem der beskrev sig selv og fortalte om hvad de har lavet før. Det var derimod dem, som turde at have nogle holdninger og brænde igennem med deres faglighed.

    Kan man skrive den rigtige ansøgning?

    Man kan ikke sætte en formel op for den rigtige ansøgning. Der er forskel på virksomheder og personer, så den enkelte ansøgning skal målrettes måde virksomheden og modtageren så meget, som det er muligt.

    Netop derfor er research vigtigt i ansøgningsprocessen; du kan bruge alle informationer, du finder, til at målrette din ansøgning.

    Den rigtige ansøgning er den, der får dig til samtale.

    Genbrug gerne dele af din ansøgning

    Mange af de afsnit, en ansøgning består af, kan genbruges alt efter hvilken type virksomhed, du søger hos. Det er ikke alle afsnit, som nødvendigvis behøves at målrettes virksomheden.

    Det, som er vigtigst, er, at motivationen rammer plet hos den virksomhed, du søger hos.

    De 4 overordnede steps til at skrive en god ansøgning

    Research – du skal lave god research på virksomheden og samtidig kende dig selv, så du kan bringe dig selv i spil i forhold til det, du finder ud af. Skriv godt – sproget skal være i skabet, fordi hvert eneste ord, du skriver, sender signaler om dig. Hvad får virksomheden ud af mig – formuler det i forhold til den konkrete virksomhed Redigering og visuel præsentation

    Det er et stort stykke arbejde at skrive sådan en ansøgning, men som Steen siger: ´Den er det værd´.

    Research er vigtig, fordi du skal skrive en ansøgning, som gør, at virksomheden har lyst til at møde os. Når du gør det, skal du altid tage udgangspunkt i virksomheden. Det er den, der beslutter, om du skal til samtale. Derfor skal du kende dem så godt at du kan skrive målrettet den konkrete virksomhed.

    Hvad kan researchen bestå af:

    Opsøge og ringe til folk

    Søg på nettet

    Brug biblioteket og deres ressourcer

    Med god research bliver ansøgningen også meget nemmere at skrive.

    Researchdelen kan også gøre at du finder ud af at du ikke har lyst til at arbejde for virksomheden, f.eks. fordi den har nogle værdier, som ikke passer til dig.

    Den professionelle personlighed

    Det er der, hvor du viser hvad du leverer til virksomheden, og hvordan du løser dens opgaver.

    Det skal bygges op som en faglig påstand efterfulgt af en uddybning, som handler om dig selv. Påstanden handler ALDRIG om dig.

    Der skal gerne være 2-3 afsnit i en ansøgning som omhandler din professionelle personlighed og ingen afsnit må være over 5 linjer.

    Hvis du starter ansøgningen med et af disse afsnit har du sat dig selv i scene med det samme, hvilket Steen anbefaler at man gør.

    Motivationen

    Motivationsafsnittet er vigtigt i ansøgningen. Det er noget af det, som virksomhederne efterspørger allermest.

    Det skal IKKE være ’Jeg synes, I er en spændende virksomhed, som jeg gerne vil arbejde for’. Det fortæller ikke virksomheden noget. Brug i stedet motivationsafsnittet på at rose virksomheden. Det skal være for noget som er relevant for det job du søger. Noget, du ved, de selv er stolte af. Bring så dig selv i spil i forhold til, hvad du kan byde ind med i den sammenhæng.

    Læs ansøgningen

  • Hvordan tackler du nervøsitet i forbindelse med jobsamtalen med Anne Mette Weng

    Anne Mette er oprindelig uddannet natur og miljøteknolog, hvorefter hun har uddannet sig til bygningskonstruktør. Efterfølgende valgte hun at tage en uddannelse som hypnotisør og erhvervspsykolog. Oven i det har hun også haft meget med ledelsestræning at gøre.

    Hendes baggrund for at arbejde med mental træning er den store interesse i hvordan vi bruger os selv.

    Denne baggrund, gør at Anne Mette har en mere teoretisk tilgang til den mentale tilstand og træning.

    Hvad er nervøsitet

    Ofte opleves nervøsitet som en let hjertebanken, man ryster og adrenalinen begynder at suse i kroppen. I det fleste sammenhænge er dette en god ting, det betyder man er parat og opmærksom. Problemet opstår først når man bliver overnervøs i en situation.

    Er du spændt eller nervøs? Mærk din krops signaler, den vil altid forsøge at hjælpe dig ud fra den givne situation du er i.

    Til jobsamtalen

    Vi skal levere vores bedste, og være skarpe. Det betyder at hjertet begynder at pumpe for at transportere mere ilt til hjernen, samt hænder og fødder.

    Vi bliver bedre til at tænke hurtigere, hvilket er det kroppen forsøger at hjælpe dig til i jobsamtale situationen.

    Hvad er forskellen på den gode og den dårlige nervøsitet?

    Først er det en god ide at finde ud af hvor nervøs er du egentlig, når du er helt vildt nervøs. På en skala fra 1 til 10, hvor ligger din nervøsitet lige inden samtalen?

    Når du har fundet ud af hvor du er, så overvej igen om du er nervøs eller i virkeligheden spændt. Om det er fordi du er spændt på hvad der skal ske, hvem der er til samtalen og hvad de spørger om.

    Hvor spændt er du så på en skala fra 1 til 10?

    På den måde kan du vende din måde at tænke på omkring situationen.

    Din hjerne bliver påvirket af dit ordvalg, så hvis du fortæller dig selv at du er spændt frem for nervøs, så vil din krop reagere anderledes positivt.

    Det vi træner bliver vi gode til

    De tanker vi træner bliver vi gode til. De spor vi laver i hjernen bliver dybere jo oftere de bliver anvendt. Så hvis du siger til dig selv hele tiden at du er nervøs, så bliver du det.

    Træner du derimod at sige til dig selv at du er spændt, så er det det din krop vil reagere på.

    Anne Mette fortæller hvordan du kan ændre din tankegang og din reaktion. Hvis du tænker over hvordan du gerne vil have samtalen bliver, hvordan det skal være når du kommer ind i rummet, så overbeviser du dig selv.

    Din hjerne kender ikke forskel på hvad der er virkelighed og hvad der er mental træning (tanke). Det du tænker er det din hjerne træner og hjælper dig med at frembringe i den givne situation.

    Træn dit oplæg, tag tøjet du skal have på til samtalen på.

    Overdriv gerne din visualisering, så du får stillet alle de rigtige spørgsmål, og får svaret dybdegående på alle deres spørgsmål.

    Jeg vil være chef

    Det er ikke nok bare gerne at ville have et arbejde. Du skal have et mål. F.eks. at du gerne vil have en bestemt type chefstilling inden for det næste år. På den måde kan du arbejde målrettet i mod det mål.

    Din hjerne danner de spor der skal til for at du kan nå dertil hvor du gerne vil.

    Hvad hvis jeg ikke er nervøs?

    Hvis du ikke mærker nogen forandring i din krop inden en samtale, så har du ikke noget på spil. Når du er nervøs eller spændt inden en samtale, så er det fordi det er noget du gerne vil. Der er noget på spil for dig, og din krop prøver på at hjælpe dig til at opnå det.

  • Mindfulness og jobsøgning med Jette Blok

    Jette har de sidste 4 år arbejdet selvstændigt med mennesker, det kan være ledige, ledere eller noget helt tredje. Hovedfokus ligger på Mennesker.

    Mindfulness er vigtig i Jettes liv og virksomhed fordi det skabet en bedre proces for de fleste mennesker. Det handler i høj grad om at få skabt en forbindelse i mellem hovedet og resten af kroppen.

    Hvad er mindfulness?

    Det, det handler om (for Jette) er et mind-set, det er en tilgang til at være og en tilgang til at leve. Det giver dig et godt redskab til at være opmærksom på hvordan du lever og hvordan du begår dig i hverdagen.

    Når du dyrker mindfulness træner du din evne til at være vågen og opmærksom på, hvad der foregår rundt om dig lige nu. Hvad kan du gøre noget ved og hvad kan du ikke gøre noget ved. En fordel ved at leve mere mind-fuldt er at blive bedre til at lytte.

    Alle kan være mind-fulde og lytte til sig selv!

    Det er vigtigt at huske at alle kan have dårlige dage. Selv Jette som har arbejdet mig sig selv i over 15 år, kan have dårlige dage.

    Det kan være svært

    At skabe en god rutine omkring at dyrke mindfulness, bare 15 min om dagen, kan være svært. Jette anbefaler, at man gør det f.eks. når man kommer hjem fra arbejde, har parkeret bilen, men inden man går ind i hjemmet. Har du ikke denne mulighed, kan det også være at sætte sig 15 min for sig selv efter frokosten, eller inden du går i seng.


    Det vigtige er at det kan gøres de fleste steder. Husk det er noget du gør for dig selv!

    Det skaber velvære, det er noget rart gøre for sig selv.

    Det behøver ikke tage mere end 14-28 dage før man kan mærke en ændring.

    Skab fokus

    En anden stor fordel med at dyrke sig selv og mindfulness er at det kan hjælpe med at skabe fokus på de enkelte opgaver man sidder med. Man oplever måske mere ro, at ansøgningen tager kortere tid at skrive, og at man sover bedre.

    Hvordan hænger det så sammen med jobsøgning?

    Når vi taler om mindfulness som bevidst nærvær, så kan det bruges som udgangspunkt for at skabe en bedre jobsøgning. Her er et par konkrete råd til at gøre jobsøgningen mere nærværende:

    Brug tid på at overveje, hvad er det du gerne vil, har lyst til og hvad er vigtig for dig i dit næste job (mærk efter) Vær opmærksom på at din sindsstemning trænger igennem i dine ansøgninger Luk alle de browser vinduer som ikke har noget med din jobsøgning at gøre Luk din mail, og andre notifikationer og lyde ned. Sluk telefonen Skab en bevidsthed om dine arbejdsmønstre

    Når du ved hvordan du bedst arbejder, og hvad der er de forstyrrende elementer for netop dig, så har du også noget du kan bruge i jobsamtalen.

    Hvordan kommer du i gang

    Et effektivt værktøj for at være sikker på at komme i gang er at booke sig selv i sin kalender. Det skal være når det passer dig bedst, om det er morgen, middag eller aften er helt op til dig.

    Hæng det op på noget du allerede gør, på den måde et det nemmere at starte en ny vane.

    Start med noget blid musik, rislende vand, eller en guidet mindfulness session.

    Når du er i dårligt humør

    Du har 3 områder i dit daglige virke:

    De ting du har kontrol over De ting du har indflydelse på De vilkår og rammer du lever under

    Læs mere om hvordan du kan udnytte denne viden i din jobsøgning i min artikel

    Video med far der hjælper datter med at tro på sig selv finder du

  • Opstart af netværk

    Anita har selv startet to netværksgrupper og er i gang med at hjælpe med at starte en tredje, den sidste skal hun dog ikke selv være en del af, men hjælpe med at sætte den i gang.

    Derfor har jeg i dagens episode valgt at tage en snak med Anita om netværksgrupper og hvordan man finder og starter dem.

    Opbygning og medlemmer i en netværksgruppe

    Anita startede selv med at finde en gruppe personer i hendes eget netværk som var interesseret i at starte et netværk med hende. Herefter lagde de ud på Twitter og spørge om der var andre i målgruppen som havde lyst til at være med. Med baggrund i det har hun bl.a. startet et netværk om sociale medier hvor der er 30 medlemmer og folk på venteliste for at blive en del af netværket.

    Alternativt til Twitter kan man også bruge sit netværks netværk, til at starte en gruppe. Altså man spørger i sit netværk, og dem der gerne vil være med spørger i deres netværk om de kender nogen osv. Til man har det antal personer man gerne vil have i sit netværk. På den måde kommer man også ud og har en gruppe hvor man ikke kender alle medlemmerne til at starte med. Det kan være en god baggrund for ny viden.

    Anita anbefaler også at man laver det som et krav at medlemmerne i netværket skal være aktive. På den måde holder man ikke pladsen for andre der gerne vil være med i netværket, hvis man ikke selv rigtig er interesseret.

    Det giver også en god løbende udskiftning, hvilket betyder at der kommer ny viden ind i gruppen.

    Hvad gør man rent praktisk når man starter en netværksgruppe?

    Du skal finde en platform, det kan f.eks. være en Facebook gruppe eller en LinkedIn gruppe. Et sted at samles, rent fysisk (hvis der skal være et fysisk element i netværket) Hvor mange medlemmer skal det være i gruppen? Medlemmerne skal findes Hvad skal ’hus’-reglerne være? (hvad skal gruppen hedde, hvor ofte skal vi mødes, hvor længe skal vi mødes, hvor skal vi mødes osv.)

    Det kan være en god ide at inddrage gruppen når ’hus’-reglerne skal sættes. På den måde er der flere end ’bare’ viceværten som føler at de har et (med)ejerskab overgruppen, og derfor måske også bidrager mere.

    Vær forberedt på at netværket måske udvikler sig anderledes end du havde tiltænkt det til at starte med.

    Overvej hvordan gruppen geografisk skal sammensættes, da der kan være udfordringer i at mødes hvis medlemmerne kommer fra mange forskellige steder i landet.

    Brug den viden som er i gruppen

    Det kan være spændende at invitere folk udefra til at komme og holde oplæg for netværket. Men der er sikkert også meget spændende viden indenfor netværket. Brug hinanden og hold oplæg for hinanden, for på den måde at videns dele og få mest muligt ud af hinanden.

    En fordel ved det er også at det ikke bliver en ekstra udgift for netværket.

    Der kan også være stor værdi i at bruge jeres online platform til at videns dele imellem de fysiske møder. På den måde kan man i netværkets (lukkede) gruppe stille spørgsmål og problemstillinger fra ens dagligdag og få hurtigt svar.

    Netværk som jobsøgning

    Fordelen ved et forholdsvist lille netværk, hvor man kender hinanden godt, er at man nemmere kan hjælpe hinanden når nogen i netværket er jobsøgende.

    Anita fortæller at hvis hun skal anbefale nogen til et job indenfor branchen, så er det hendes netværksgruppe hun tænker på først.

    En anden fordel som hun også nævner er at man kan hjælpe hinanden med at dele Tweets og andre sociale medie post omkring at man er jobsøgende i hinandens netværk.

    Find Anita

    Twitter