Episoder
-
De fleste forbinder jul med travlhed og ikke med afslapning og langsomhed. Men egentligt burde julen være en højtid med plads til ro og nydelse. Det har vi mistet med tiden, ligesom vi i det hele taget har mistet langsomheden.
Hvis du gerne vil have en december med mere ro, så få min julekalender med 24 tips til ro i krop og sind på korte lydfiler til kun 240 kr., så tilmeld dig senest 1. december. >>> Tilmeld dig her!
Den amerikanske professor Alan Lightman har skrevet bogen In Praise of Wasting Time, hvor han skriver om, hvordan travlhed gør, at vi mister os selv. Og podcastepisoden i dag er dedikeret til at lære dig at "spilde" tid i december (som jo slet ikke er spild af tid men netop vejen til en jul med tid til stille stunder, nydelse og samvær med dem, du holder af.) Jeg tror, vores jul herhjemme er nogenlunde som mange andres. Mine børn har mange arrangementer i skolen, der skal pyntes op herhjemme, der er julefrokoster, vi skal til, der skal købes advents- og julegaver, vi holder juleaften, hvor der kommer familie, vi skal på julebesøg både før og efter jul, osv. osv.. Jeg elsker julen, så jeg falder let for fristelsen til at ville holde mig til samtlige traditioner og jule igennem på alle fronter.
Og kan det så overhovedet lade sig gøre at få ro, når der skal ske så meget? Ja, det kan man, og i dagens podcastepisode siger jeg mere om, hvordan du kan få en slow jul.
Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:
Hvad vi blev mindet om, da vi holdt Coronajul og alt var lukket
At vi har solgt vores jul til travlhed
Hvad jeg bedst husker fra julen i min egen barndom
2 slag tid - kairos og kronostid og hvorfor kairosøjeblikke udvider tiden
En alternativ to-do-liste med 8 ting du kan gøre for at sænke tempoet i december
Alternativ to-do-liste der giver dig ro i december
Herunder er de 8 punkter, du kan sætte på din alternative to-do-liste for at få mere ro og nærvær i december:
Nydelsesmeditation. Lav en kop kaffe, te eller glögg og nyd smagen fra ende til anden.
Spol tiden tilbage. Tal med dine ældre familiemedlemmer om julen i deres barndom.
Gør mindre af alt. Mindre julepynt, mindre julemad, mindre arbejde, færre arrangementer...
Naturens ro. Nyd at se på sne, frost eller anden natur og ophold dig ved synet i lang tid.
Levende lys. Tænd et stearinlys eller en fakkel og kig ind i flammen i lang tid.
Højtlæsning. Læs en god julehistorie højt - det giver en særlig ro.
Evighedsfornemmelse. Se op på en klar stjernehimmel i lang tid.
Decembermantra. Find en god tanke, der bringer ro. Fx. "Jeg tager den med ro". -
Børneopdragelse er ikke let. Det har det nok aldrig været, men det er det heller ikke i dag. "Børn i dag har jo alt". siges der. Og ja, de har utroligt meget, men høj velstand, mange valgmuligheder og at være verdens mest digitaliserede børn, er åbentbart ikke noget, der skaber trivsel over en bred kam. I mine øjne er det en udfording at opfostre børn, der trives og er modstandsdygtige netop på grund af de ting, vi har i dagens Danmark, der kan betragtes som goder.
Der findes ikke én opskrift på børneopdragelse, der passer til alle børn og forældre, men her deler jeg mine erfaringer som mor og som psykolog. Det er ikke fordi, jeg har fundet de vise sten, men der er visse ting, der virker godt for os. Jeg har to børn, som i skrivende stund er 10 og 14 år. De er kilden til min største lykke og mine største bekymringer. Sådan må det jo være. På nogle måder falder forældreskabet mig let - på andre måder giver det mig grå hår og en følelse af at have fejlet helt og aldeles.
Da jeg ikke selv havde børn og havde idealistiske holdninger til veninders børneopdragelse
Der var engang, jeg var idealistisk omkring børneopdragelse. Det var før, jeg fik børn! Jeg græmmer mig over at tænke på de holdninger eller måske endda uinviterede gode råd, jeg gav veninder, der havde fået børn. Nu om dage er jeg blevet noget mere realistisk. De råd, jeg giver her er med respekt for, at forældreskabet er svært og umuligt at gøre "rigtigt".
Oprindeligt var jeg ikke sikker på, jeg ville have børn. Det sagde jeg til min mand, da jeg mødte ham, og vi begge var midt i 20'erne. Det var ikke fordi, jeg ikke ønskede mig børn, men jeg var bange for ikke at kunne gøre det godt nok. Det var heldigvis noget, min mand var villig til at acceptere på daværende tidspunkt, selvom han gerne ville have børn. 18 år og 2 børn senere viser det sig, at det ville jeg gerne alligevel. Jeg tænker tit, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med forældrekabet, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle gøre uden.
10 gode råd til børneopdragelse inkl. familiemøder, bestikkelse med slik og andre strategier, der har virket.
Herunder kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på:
Hvorfor jeg ikke er tilhænger af begrebet "kvalitetstid"
Hvad det vil sige i praksis at være nærværende med vores børn
Om det at betyde noget og "the psychology og mattering".
Om familiemøder, læsehygger og andre ting, der har fungeret godt hos os
At den gode nok forældre ikke er den perfekte forælder ifølge udviklingspsykologen
Hvorfor vi lige så godt kan sige tingene, som de er til børnene (på en alderssvarende måde)
De 10 gode råd til børneopdragelse
10 gode råd til børneopdragelse
Her er listen over de 10 gode råd:
Brug tid med dine børn i hverdagen
Vis dit barn, at det betyder noget
Anerkend indsats frem for præstation
Sæt klare grænser og sig nej
Lær børnene gode manerer og sociale evner
Lær børnene at sætte pris på det, de har og det gode, der sker
Lad børnene være så selvstændige som muligt
Vær ærlig omkring voksenlivet
Fokuser på din egen udvikling og ikke kun barnets problemer
Engagér dig i at skabe et bedre samfund for børnene
Links til ting nævnt i episoden:
Per Schultz Jørgensen: Vendepunkter
Donald Winnicott: Familien og den individuelle udvikling
Angela Duckworth: Grit
Gordon Flett: The Psychology of Mattering
Interview med Maria Ørskov Akselvoll om det grænseløse forældreskab -
Manglende episoder?
-
Her kan du lytte til en låge fra min julekalender DecemberRO ganske gratis for at få en smagsprøve på, hvad DecemberRO går ud på. Den meditation, du kan lytte til, hedder "God nok - godt nok", der hjælper dig med at føle, du gør det godt nok - også selvom du ikke er perfekt.
I podcastepisoden fortæller jeg lidt om, hvad der skal til for at få et sundt selvværd. Det handler ikke kun om at sige til os selv, vi er gode nok men også om at forbedre os på de områder, vi ved, skal ændres. Du lærer også et mantra, du kan sige til dig selv; "Jeg er god nok, og jeg kan blive bedre".
Lyt med her, hvor jeg først giver dig en introduktion til meditationen, og derefter kan du lytte til selve meditationen i slutningen af podcastepisoden:
Kunne du også tænke dig ro og en følelse af at gøre det godt nok i December?
Kunne du tænke dig små daglige stille stunder guidet af autoriseret psykolog Birgitte Sølvstein, der hjælper dig til mere:
nærvær, hvile og ro
enkelhed og mere tid
overskud og energi
fokus på taknemmelighed og glæde
Så er DecemberRO skabt præcis til dig!
DecemberRO koster blot 240 kr., og en del af overskuddet går til Red Barnet
Her kan du læse mere og tilmelde dig DecemberRO
Se hvad tidligere deltagere siger om DecemberRO.
Efter at have været med på DecemberRO har jeg anbefalet den til både familie, venner og kollegaer, da den kan give mange ro og glæde. Selv nyder jeg hver eneste låge, som giver mig ro og indsigt, og som “tillader” mig at være god ved mig selv. Især lågerne om besværlige mennesker, nydelse og aktiv julezen har haft en positiv effekt på mig. Tusind tak – det er den bedste julekalender ever!
Sanne
Jeg er meget taknemmelig for, at jeg valgte at investere i DecemberRO. Hver decembermorgen brugte jeg de få minutter ekstra under dynen, hvor jeg “åbnede lågen”. En virkelig dejlig måde at starte dagen på – med indsigt, ro og eftertænksomhed.
DecemberRO er selvkærlighed midt i alle vores gøremål for andre. Derfor har jeg også fortalt om julekalenderen til andre, jeg kender, der går rundt med stresslignende symptomer eller bare oplever, at livet slider lidt på dem.
En stor anbefaling herfra!
Karoline
Tak for en kærkommen pause med din velkendte, dejlige stemme. Jeg var nervøs for, om jeg ville få prioriteret at bruge DecemberRO, men jeg har lyttet til de fleste lydfiler, og det er ren selvforkælelse. Især lydfilen om, hvordan kvinder bare kører på i stedet for at nyde, at andre “for en gangs skyld” tager over har givet mig stof til eftertanke.
Tusind tak Birgitte – jeg kommer også til at bruge den i januar.
Camilla -
Jeg havde en snak med en veninde den anden aften, hvor jeg beklagede mig over, at det langvarige parforhold er så besværligt. Hun mindede mig om, at det er svært for de fleste, når man åbner døren ind til de små hjem rundt omkring. Det hjalp, at hun mindede mig om det, og nu sender jeg påmindelsen videre til dig derude.
Hvis du kæmper med det langvarige parforhold, så er det ikke bare dig. Det er en udfordring for de fleste. Det fremstilles nogle gange som om, parforholdet er noget, der lykkes af sig selv, hvis vi blot finder "den eneste ene". De fleste vil dog erfare, at et godt langvarigt parforhold kræver en stor indsats.
Der er ikke én opskrift på det gode parforhold, men i denne episode deler jeg om ting, jeg har lært hen ad vejen i mit eget parforhold gennem 18 år. Det har været lidt af det hele; fantastisk, sjovt, svært, håbløst til tider, udfordrende og givende. Jeg har uden tvivl lært meget om mig selv, som jeg ikke kunne have lært på andre måder, og her giver jeg nogle erfaringer videre.
Hvad jeg har lært om at bevare og udvikle det langvarige parforhold
Jeg er taknemmelig for, at vi stadig er sammen i dag. Især for, at jeg kan kigge på min mand og mærke samme nærhed og kærlighed, som vi havde, da vi først mødtes. Vi er ikke nyforelskede længere, men kærligheden og nærheden er intakt og har fået en anden dybde.
Det er ikke ren idyl til daglig. Vi har faktisk en del konflikter og vedvarende mønstre, vi arbejder med. Som du også kan høre mig sige i dag, er det noget, jeg ser som et sundhedstegn, for vi vil begge hinanden. For os begge to er parforholdet og familien absolut vigtigste prioritet, og det er den vigtigste grund til, at det er lykkedes at bevare nærheden. Her kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg deler om følgende 6 ting, jeg har erfaret:
Du kan få ret, eller du kan være gift
Vi er forskellige, og derfor passer vi sammen
Konflikter og evnen til at reparere forholdet er essentielle
Der skal være tilpas god afstand i forholdet, så vi kan leve hver vores liv
Jeg må tage ansvar for min banehalvdel og min kommunikation
Parforholdet ændrer sig over tid - vi må give slip på vores oprindelige forventninger
I podcasten kommer jeg også med min anbefaling, hvis man er et svært sted og er gledet fra hinanden. Længere nede finder du link til ting nævnt i episoden. Lyt med her:
Links og til bøger og andet, der er nævnt i episoden:
Bog: "Profeten" af Kahlil Gibran
Parterapi: Center for Familieudvikling
Podcastepisode: Hvordan det mentale load belaster parforholdet
Podcastepisode: Om at sige undskyld og reparere relationer
Citat om ægteskab fra bogen "Profeten" af Kahlil Gibran
I episoden læser jeg et citat op fra bogen "Profeten" af den libanesiske digter Kahlil Gibran, som jeg på det varmeste kan anbefale. I bogen taler han om mange forskellige emner som børn, arbejde og kærligheden. Her er et stykke, som min mand og jeg har læst op for hinanden og bærer med os som en vigtig påmindelse og at være to selvstændige individer i forholdet:
Da talte Almitra atter og sagde: Og hvad om ægteskab, herre?Og han svarede:Sammen blev I født, og sammen skal I forblive.Når dødens hvide vinge øder jeres dage, skal I forblive sammen,ja, sammen skal I forblive endog i Guds tavse erindring.Men lad der være afstand i Jert samvær.Og lad himlens brise danse imellem jer.Elsk hverandre, men gør ikke kærlighed til en forpligtelse,Snarere skal den være som vuggende vande mellem sjælenes kysterFyld hinandens bæger, men drik af hver sit.Giv hinanden af jert brød, men spis ikke af samme skive,Syng og dans tilsammen og vær glad, men lad dog hinanden alene.Ligesom luttens strenge er alene, om end de sitrer med samme melodi.Giv jeres hjerter, men ikke som hinandens besiddelse.Thi kun livets hånd kan rumme jeres hjerter.Og stå, sammen, men dog ikke for nær hinanden;Thi templets søjler er adskilt,Og cypressen og egetræet vokser ikke i hinandens skygge
Kahlil Gibran -
Har du ting i dit liv, du fortryder? Noget, du nogle gange stopper op og ville ønske, du havde gjort anderledes? Så velkommen til menneskeheden. Vi har alle ting, vi fortryder, og sidste år læste jeg en bog, der gav mig en helt ny forståelse af fortrydelse. Bogen er skrevet af Dan Pink og hedder "The Power of Regret. How looking backward moves us forward.".
Her deler jeg, hvad jeg lærte af at læse bogen og også lærte af jer derude, da jeg spurgte jer om fortrydelse. Jeg kommer bla. ind på:
Hvorfor det er et problem, at fortrydelse er blevet sat i skammekrogen som en negativ følelse.
Definitionen af fortrydelse, og hvorfor det er en kompleks følelse.
De 4 kernefortrydelser.
De 100 fortrydelser I delte med mig på Instagram for et stykke tid siden.
Udpluk fra min egen liste over store fortrydelser.
Hvad vi kan lære af at se på vores fortrydelser, (og hvordan vi undgår at drukne i selvbebrejdelser og grublerier over fortiden).
Hvorfor det hjælper at sætte ord på svære ting inkl. fortrydelse - om selvafsløring og det at skrive ting ned.
Jeg giver dig 3 trin til at ændre fortrydelse fra en negativ følelse til positiv handling, der gør dit liv bedre.
Du kan lytte til episoden her som podcast, eller du kan læse blogindlægget herunder, hvis du hellere vil læse.
Fortrydelse og andre negative følelser er sat i skammekrogen i psykologien
Det at holde fast i de ting, vi fortryder, harmonerer ikke så godt med positiv psykologi og nyere selvhjælps- og terapeutiske metoder, som ofte handler om at se fremad, stoppe grublen over fortiden, lade være med at vende blikke indad og i det hele taget ikke dvæle ved følelser. De negative følelser især er blevet sat i skammekrogen. I værste fald er det spild af tid at tænke over fortiden. I værste fald kan vi blive syge af det.
Der kan siges meget godt om at ignorere negative følelser eller dyrke positive tanker, frem for negative, og også om at være i nu'et, frem for at dvæle ved fortiden. Men hvor fortrydelse ofte kan føles ubehagelig, så er det ikke en negativ følelse i sig selv. Følelser er som sådan hverken positive eller negative. De er, som de er, og de er naturlige: glæde, vrede, sorg, frygt... Følelser kommer og går, så længe vi er i live.
Det er vores måde at håndtere følelser på og vores måde at vurdere dem som ønskelige eller uønskede, der kan give os en oplevelse af, at visse følelser er negative.
Især fortrydelse er ikke en populær følelse. "Jeg fortryder ingenting", hører vi andre og måske os selv sige. Og det kan måske også være en god indstilling. Men nogle gange er det bare sådan, at vi fortryder noget. Ting, vi ville ønske, vi ikke havde gjort; Eller som vi omvendt fortryder, vi ikke gjorde.
Konstruktiv fortrydelse vs. usund grublen
Hvis man skulle definere fortrydelse rent psykologisk, kunne det være som følger:
Fortrydelse er en ubehagelig følelse, der er forbundet med noget, vi har gjort eller ikke har gjort, som medfører omstændigheder, som vi ville ønske, var anderles. (Kilde: Dan Pink),
Fortrydelse handler om de ting, vi ville ønske, vi kunne tage tilbage. Øjeblikke, vi ville ønske, vi kunne gøre om igen. Det kan være små fortrydelser, der hurtigt forsvinder igen, men de store kan være livslange. Det er når, vi siger til os selv:
"Hvis bare jeg havde gjort det, da jeg havde chancen."
"Hvis bare jeg ikke havde sagt noget."
"Hvis bare jeg havde holdt kontakten ved lige."
Fortydelse handler om de ting, vi føler, vi kunne have gjort anderledes. På den måde er fortrydelse anderledes end vrede over andres handlinger, som vi ikke kan styre. Fortrydelse er også noget andet end sorg over det, vi har mistet, som vi ikke havde mulighed for at beholde.Som jeg nævner ovenfor, er fortrydelse ikke en negativ følelse i sig selv, om end den kan være ubehagelig at mærke. Fortrydelse kan være en sund og hjælpsom følelse, men kun når vi mærker den i den rette mængde. En tilpas mængde fortrydelse beskytter os mod a... -
Forældreskabet kan være overvældende. Hvis du har det sådan, så er du ikke alene. Især i vores tid, har forældreskabet udviklet sig til en noget nær umulig opgave at løse, hvis vi skal leve op til de krav, der stilles fra alle sider. Jeg har det selv blandet med forældreskabet. Det er vigtigt og meningsfuldt for mig at gøre mig umage som mor. Jeg elsker fx. at lave god mad til børnene, involvere mig i forældrearbejdet på skolen, og jeg vil gerne være til stede i deres hverdag.
På den anden side kan jeg på jævnlig basis se, at jeg bliver udmattet og frustreret, og jeg kommer til at stille urealistiske krav til mig selv. Så jeg har haft kæmpestor glæde af at reflektere over, hvor grænsen går med mine ambitioner og ønsker for mit forældreskab, og jeg håber, du derude føler, du kan tage noget med fra samtalen.
Maria Ørskov Akselvolls diagnose af tidens forældreskabsideal: Det er umuligt at gøre det godt nok.
Her kan du lytte til et interview med sociolog og forfatter Maria Ørskov Akselvoll. Hun har skrevet bogen Det Grænseløse Forældreskab (med bidrag af psykolog Marie Tolstrup), hvor hun studerer nutidens forældreskab med sociologiske briller. Bogen er tankevækkende og nuanceret, og jeg kan anbefale den til alle forældre, der gerne vil dykke ned i forskning og perspektiver på de samfundsstrukturer, vi er en del af.
Lyt med herunder, hvor vi bl.a. kommer ind på:
Hvorfor Maria skiftede spor fra psykologi til sociologi.
Marias eget forældreskab, og hvad hun oplevede, da hun flyttede hjem til Danmark med en lille datter.
Hvad forældredeterminisme er, og hvordan udbredelsen af Freuds idéer har haft en enorm betydning for, hvordan vi i Vesten ser forældrenes rolle i børns udvikling.
Sociologiens tiltrængte blik på følelser, som noget der mærkes indeni, men som også dannes af samfundstrukturer, og hvad det betyder for forældreskabets idealer.
Hvad Maria selv ville have gjort anderledes i sit forældreskab, når hun ser tilbage.
Hvorfor det kan være svært at afgøre, hvad vi rent faktisk selv vil, og hvad det kræver at kunne begynde at sætte gode grænser.
Og andet godt!
Links til ting nævnt i episoden:
Marias hjemmeside
Maria Instagram
Marias bog "Det Grænseløse Forældreskab"
Hvis du kunne lide denne episode, så tjek også andre episoder ud af "Psykologen i Øret.". Her på siden finder du flere hundrede blogindlæg og podcastepisoder om følgende emner:
Angst og traumer
Arbejdsliv, fokus og kreativitet
Depression
Heling af krop og sind
Kærlighed og kommunikaiton
Lykke og velvære
Meditation og øvelser
Selvkritik og usikkerhed
Sorg og krise
Stress -
Er du god til at sige undskyld? Både når det gælder små men også store ting. Er du i stand til at reparere efter konflikter eller misforståelser i dine nære relationer? Det kan være parforhold, venskaber, dit forhold til dine børn eller til din øvrige familie eller kolleger.
Det at vide, hvordan du skal sige undskyld, er muligvis den vigtigste evne, du kan have i dine relationer. Jeg ved, at for mig har det at lære at sige undskyld noget, der har ændret kvaliteten i mine relationer.
Jeg måtte lære det helt fra bunden, da jeg var ung, og det har tjent mig godt. Videnskabelige undersøgelser, fra bla. The Gottmann Institute, peger også på, at evnen til at reparere er nøglen til et følelsesmæssigt velfungerende parforhold.
At sige undskyld sikrer dig, at du bevarer nærhed og tillid i relationer, og det sænker dit stressniveau
Det er ikke altid så enkelt. Det kan være svært, når man er vred, og man føler sig forurettet. Og man skal ikke altid sige undskyld. Det er en livskunst at navigere i undskyldninger, tilgivelse og det at give slip på nag og vrede, og her kan du lære mere om denne vigtige evne.
Lyt med i podcastepisoden herunder, hvor du kan lære vigtige ting, og du kan minde dig selv om, hvornår en undskyldning er på sin plads, og hvordan du giver den. Jeg kommer bl.a. ind på følgende:
Hvorfor det at sige undskyld og reparere efter konflikt er nøglen til en sund relation.
At det er enkelt at sige undskyld, og det ikke behøver at blive overkompliceret af terapeutiske teknikker.
Hvorfor det at sige undskyld ikke handler om at give den anden ret, men om at hvile i sig selv.
At det at give undskyldninger fungerer lidt som at vande en plante.
Hvorfor det kan tage tid at blive klar og få klarhed og ro nok til at give en undskyldning.
At "Undskyld" efterfulgt af et "men..." sjældent er en undskyldning, der reparerer, samt andre undskyldninger, der ikke er ægte undskyldninger.
Hvorfor en undskyldning ikke altid behøver at blive formuleret med ord for at reparere relationen.
Jeg håber, du lærte noget, du kan bruge til noget. Tjek også følgende ud:
Hvorfor vi bærer nag, og hvordan du giver slip (For din egen skyld)
Pernille Melsted om vrede og om at være et helt menneske
Sådan undgår I, at konflikter underminerer det langvarige parforhold -
Det er nemmere sagt end gjort at finde ægte ro under en stress-sygemelding. Det sagde jeg noget om i dag i Hjernekassen, hvor jeg var inviteret med som ekspert. Jeg fik lyst til at uddybe emnet her på podcasten, fordi paradoksalt nok kan selve dét at være sygemeldt med stress være stressende, og det kan være svært at få det bedre.
Når du bliver sygemeldt med stress, er den største kunst at skabe mental ro, som til gengæld giver ro i kroppen og giver hjernen ro til at komme sig, og her giver jeg dig input til, hvad du kan gøre.
Lyt til podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på følgende:
Hvorfor det er en udfordring at finde ro.
De typiske bekymringer, man kan have under en stress-sygemelding.
Hvorfor jobcentret kan være en hjælp, men hvordan det også kan stresse.
Hvorfor tid i sig selv ikke altid er nok.
De 5 ting du kan gøre for at finde mere ro under din sygemelding.
Og længere nede kan du læse om de 5 ting du kan gøre og se en liste over relaterede podcastepisoder.
5 ting du kan gøre for at finde ro under en stress-sygemelding
1. Giv dig selv lov til at være sygemeldt
Mange er plaget af dårlig samvittighed, og mange har svært ved at slippe arbejdsopgaverne helt. Du kan også have en fornemmelse af, at med mindre du er effektiv og i gang med noget, er du ikke god nok. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest giver dig selv lov til at være sygemeldt, og at du give dig selv lov til at tage den med ro.
2. Lær at give slip på dine tanker
Det er under alle omstændigheder en vigtig kunst at kunne give slip på dine tanker, når de skaber uro, men når du er ramt af stress, er det især vigtigt (men også ekstra svært). Med et fint ord kaldes det defusion i psykologien: Evnen til at holde tilpas god afstand til dine tanker, så du ikke bliver opslugt af dem.
Det handler ganske enkelt om at lære at lægge mærke til dine tanker og så vælge at give slip på dem. Bemærk at denne evne gør dig i stand til at tænke mere klart, og den får dig til at mærke efter, hvordan du har det. Det handler ikke om at ignorere problemer eller signaler fra kroppen.
3. Få klare rammer omkring din sygemelding
Klare rammer omkring din sygemelding handler om, at du skal have klare aftaler med din arbejdsplads. Hvornår og hvor ofte kontakter de dig? Hvornår har I næste møde? Hvad er forventningen fra deres side? Forhåbentlig tager din arbejdsplads ansvar for denne del. Jo mere klarhed, jo bedre - det giver tryghed. Det samme gælder jobcentret, hvor det også giver ro at vide, hvad du har ret og pligt til. Spørg din sagsbehandler og tag evt. en anden med til samtalerne, hvis du har svært ved at danne dig overblik.
4. Social støtte beroliger dit nervesystem
Det er vigtigt, at du gør ting på egen hånd, der giver dig ro. Det kan være moderat fysisk aktivitet, meditation eller andet. Men social støtte (samvær i nære og trygge sociale relationer) beskytter dig mod stress, som intet andet gør. Det kan være en snak over telefonen eller en gåtur med én, du kender godt og føler dig godt tilpas med.
Når vi er stressede, har vi en tendens til at trække os, og du behøver selvfølgelig ikke være social hele tiden. Men nær og tryg social kontakt er vigtigt, fordi det beroliger nervesystemet i sig selv, men andre kan også bakke dig op og give nye perspektiver på din situation.
5. Brug tid i naturen
Naturen er en stor hjælp til krop og sind, når du er ramt af stress. Den bløde form for opmærksomhed, vi har, når vi opholder os i naturen (også kaldet soft fascination), genoplader hjernen, når den er træt. Naturen har mange gavnlige virkeninger: du bliver mere nærværende, den friske luft er god for hjernen, og mange af os får en fornemmelse af, at vi kommer i kontakt med noget større og en dybere del af os selv, når vi opholder os i naturen.
Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende ud:
Sygemeldt med stress. Det går for langsomt - hvordan får jeg det bedre?
6 grunde til, -
"The mental load" er et begreb, jeg stødte på for en del år siden. Det gav mig ord for det, jeg kunne mærke, fyldte meget i hverdagen som mor til to dengang små børn, hus, have, fritidsinteresser og ja - det hele. Og det fylder ikke mindre i dag, selvom mine børn nu er 10 og 14, og som mor til et barn med et handicap føler jeg især, at "projekt familie" er et fuldtidsjob i sig selv.
Det er efterhånden blevet tydeligt for mig, at jeg nemt kan køre både mig selv og mit parforhold i sænk, hvis jeg ikke stopper op og tager stilling til, hvordan jeg skal håndtere den uendelige mængde af opgaver og løse ender. Derfor har jeg inviteret en ekspert i podcaststudiet til en snak om det emne.
Cathrine Katzmann om "The mental load" og nærvær, glæde og lyst i parforholdet
Herunder kan du lytte til vores samtale, men først lige en kort introduktion til Cathrine Katzmann:
Cathrine Katzmann er sexolog og parterapeut, og hun har haft egen praksis siden 2012. Hun er ekspert, debattør og foredragsholder om "the mental load" og om parforhold og især sexlyst. Cathrine optræder ofte i diverse medier, og hun har også en populær Instagramprofil, der hedder parterapeutens_dagbog, hvor hun deler om disse emner.
Lyt med herunder, hvor vi kommer ind på følgende:
Cathrines vej fra militæret til at blive parterapeut, og hvorfor man godt kan blive ekspert, selvom man ikke har en lang vidergående uddannelse.
Hvad "the mental load" er for noget - og hvilken pris et stort mentalt load kan have for den enkelte og for parforholdet.
Hvad SPU står for (Stillingtagen, Planlægning og Udførelse).
Vi kaster historisk og kulturelt blik på kønsroller for at forstå, hvorfor, den skæve arbejdsfordeling i hjemmet er opstået.
Hvad child penalty er, når det kommer til løn og pension, og et forslag til, hvordan vi kan opnå økonomisk lighed i hjemmet, hvis kvinden tager barsel og arbejder mindre, eller hun tjener mindre end manden.
Hvordan sexlyst og huslige pligter hænger sammen
Hvad vi kan gøre, når vi vil tackle the mental load på en hensigtsmæssig måde. Hvor begynder vi?
Hvad gør vi, når vi har en partner, der ikke er villig til at tale om en mere ligelige fordeling af den mentale arbejdsbyrde?
Links til ting nævnt i episoden:
Cahtrines hjemmeside
Cathrines Instagram
Onlinekursus om The Mental Load
Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende ud:
Overvældet af din to do-liste?
Sådan håndterer I konflikter i det langvarige parforhold
Sådan finder du en livspartner og bevarer kærligheden over tid -
Bærer du nag over noget? Så er du ikke alene. Vi er måske ikke stolte af at indrømme det, men de fleste af os bærer rundt på nag, fordi det er svært at give slip. Især når der er tale om store svigt og begivenheder, der ikke er så nemme at lægge bag sig.
Hvad stiller vi op? Er der ikke bare ting, der ikke er ok, og derfor er vi vrede? Har vi ikke lov til at være vrede? Og jo, det har vi. Problemet er bare, at nag kan være som ukrudt i en have. Pludseligt er det ikke bare et hjørne af haven men hele haven, der er invaderet af ukrudt. Og når nag og vrede fylder for meget, går det ud over både din fysiske og psykologiske trivsel.
Men hvordan giver vi slip, og hvordan kommer vi videre, uden at vi skal undertrykke sorg, skuffelse eller vrede? Det handler dagens podcastepisode om.
En vigtig livsevne: at lære at håndtere nag og gammel vrede.
For nylig skrev jeg et opslag på min Instagramprofil, hvor jeg spurgte jer, hvad I bærer nag over. Det væltede ind med både beskeder, kommentarer og mails! Nogle af de ting, I skrev, deler jeg i dagens podcastepisode (i anonymiseret form), og jeg kommer desuden også ind på:
Hvorfor det at lære at håndtere nag og gammel vrede er en vigtig livsevne.
Hvorfor vi bærer nag - hvad sætter sig fast som nag og vrede?
Om nag som naturlig og sund følelse (et stykke hen ad vejen).
Hvornår nag kammer over og bliver destruktivt - og hvilke negative konsekvenser det at bære nag kan have.
Hvad der kan hjælpe dig med at give slip, hvis du er vred på andre, og de ikke fortjener din tilgivelse. At du fx. kan give slip på nag men samtidigt også give slip på relationen.
Hvorfor det at tage ansvar for din egen mentale trivsel er første skridt på rejsen.
At det at give slip på nag handler både om at kultivere positive egenskaber som taknemmelighed, tilgivelse og tålmodighed, men også handler om at lære at hive nag op ved roden.
Hvordan du bedst får adgang til underliggende følelser, der kan sætte dig fri.
Hvis du kunne bruge denne episode, så tjek også disse ud:
Når vrede bliver til angst - se her, hvordan du håndterer din vrede
Værdsæt dig selv og få en god slutning på dagen
Skriveøvelse i 5 trin: Læs her, hvordan du ser ærligt på dig selv
Bekymrer du dig for meget om andres problemer? Få mine 6 trin -
Er du usikker på dine egne evner, når det kommer til dit arbejdsliv? Bliver du i tvivl, om du er god nok, og om du overhovedet kan leve op til din rolle og/eller andres forventninger? Så kan det være, du lider af det såkaldte "impostor-syndrom", og denne podcastepisode er derfor lavet til dig.
Impostor-syndrom: når vi er bange for at blive gennemskuet og ikke være dygtige nok.
Du kan lytte med herunder, hvor jeg kommer ind på følgende:
Hvad "impostor-syndromet" er, og hvem der normalt er plaget af det.
Hvad mennesker, der tvivler på sig selv, ofte har tilfælles.
Hvad min første nære psykologkollega lærte mig, som hjalp mig over min usikkerhed i mit første job.
Om mit studiejob i Undervisningsministeriet, hvor min chef sagde noget til mig, der lærte mig, at man ikke kan være god til alt.
Da min veninde og psykologkollega overbeviste mig om, at jeg ikke skal droppe mit arbejde ved at minde mig om, hvad der gør os særligt egnede til noget.
Jeg håber, du blev inspireret af denne episode. Lyt også til disse:
Har du et psykisk krævende arbejde? 4 måder, du kan beskytte dig selv på
Beskytter dit arbejde dig mod stress? 6 spørgsmål til dit arbejdsliv
Miniworkshop: 4 enkle trin til at håndtere kritik og komme din perfektionisme til livs -
Foto: Simon Klein-Knudsen
Når jeg ser mig omkring som psykolog, virker det som om, at der mangler stærke stemmer, der taler til mænd om trivsel, mænds håndtering af kriser, mening, familieliv, arbejdsliv og alt muligt andet vigtigt. Der er langt flere kvindelige psykologer og terapeuter, end der er mandlige, og det kan nemt blive en ond cirkel, hvor vi taler om livets udfordringer fra et traditionelt kvindeligt perspektiv, og det kan mænd ikke altid genkende sig selv i.
Derfor blev jeg glad for at se, at Manu Sareen har skrevet en bog til mænd. I august 2023 udgav han bogen "Overgangen mænd ikke taler om". Bogen handler om de udfordringer, mænd kan støde på midt i livet i forbindelse med overgangsalderen, men den handler også om, at mænd generelt mangler sprog for forandringer i de forskellige faser af livet.
Manu Sareen om at give mænd et sprog for fysiske og mentale forandringer
Jeg har haft den fornøjelse at have en samtale med Manu Sareen, og den kan du lytte til herunder. Det var en åben og ærlig snak, som jeg er sikker på, mange mænd og kvinder vil have glæde af at lytte til, fordi Manu tør tale om ting, som mænd ofte ikke taler om, og kvinder ikke forstår. Men først lige lidt om Manu Sareen:
Manu Sareen er tidligere minister, forfatter, foredragsholder, coach, foredragsholder, coach og podcastvært. Han har skrevet 28 bøger, hvor en stor del af dem er børnebøger. Mange kender hans populære serie om Iqbal Farroq fra Nørrebro, som også er filmatiseret. Manu er desuden formand for ADHD Foreningen og ambassadør i Gadens Børn, der hjælper fattige børn i Indien.
Du kan lytte med her, hvor vi kommer ind på:
Manus omfattende forfatterskab, og hvordan han får skrevet så mange bøger (og om hans rullende kontor!).
Hvorfor denne bog skulle skrives nu, og hvorfor den også er skrevet til kvinder.
At mange mænd fortryder skilsmisser, når de ser tilbage.
Hvilke forandringer mange mænd er chokerede over at opleve midt i livet.
Hvordan mænds seksualitet udvikler sig, og hvad der skal til for at holde kroppen sund og energisk, når man rammer de 50 år.
Hvilke fødevarer forskningen peger på er gode at få vs. at undgå for at mindske gener ved overgangsalderen som mand.
Hvorfor stress er så skadeligt, og hvorfor det er svært at stoppe op, når man er ung og har masser af drive.
At vi godt må tale om sundhed, sund kost og vægttab, når det bunder i meningsfulde værdier.
Og andet...
Her er links til de ting, vi nævner i episoden:
Bogen "Overgangen mænd ikke taler om. Ærlig snak om de livsforandringer, vi mangler sprog for."
ADHD Podcasten, som Manu er vært på
Manu Sareens hjemmeside
Hvis du blev inspireret af denne episode, så tjek også følgende ud:
Mænd, angst og depression – 50 strategier til at få det bedre!
Frank Poulsen om, hvordan vi kan bruge zen og Thich Nhat Hanhs budskaber i en krisetid
Livet har sæsoner
OBS! I denne episode taler vi om kvinder og mænd, og vi er bevidste om, at der er flere kønsidentiteter, og at vi generaliserer en hel del. Alle kvinder, mænd og andre kønsidentiteter er forskellige og oplever forskellige udfordringer. -
Jeg har dyrket yoga i mange år. Både som motionsform, til at komme mig over alvorlig stress, som en måde at passe på min krop ved stillesiddende arbejde og som en uundværlig del af min hverdag. Derfor er det også naturligt for mig at bruge yoga i mit stressforløb RO, som du kan læse mere om her.
Du kan både lytte til podcastepisoden om emnet hernedenfor samt læse om det som blogindlæg.
Jeg er faldet ind og ud af rutinen, og de senere år har jeg mest dyrket yoga derhjemme på egen hånd. Når jeg dyrker yoga, har jeg det bare bedre i krop og sind. Lige her deler jeg mine erfaringer med yoga mod stress fra et personligt synspunkt og som psykolog, og nederst har jeg samlet 8 af mine yndlings-yogasekvenser, som er gratis.
I podcastepisoden nævner jeg også et par yoga-apps, jeg selv bruger til daglig. Jeg har over tid brugt forskellige, men lige pt. bruger jeg især:
Kassandra Reinhardts yoga-app
Pocket Yoga
Så tænd et stearinlys, find yogamåtten frem, find en stille stund og klik play.
Mit første møde med yoga
Mit første møde med yogaen var, da jeg boede i London i 2000. Her fandt jeg et yogahold i den lokale kirke, og underviseren var en 90-årig mand ved navn Peter. Der var kun mig og et par ældre damer på holdet, og det var ikke, fordi yogaøvelserne egentligt var særligt udfordrende i fysisk forstand.
Men der var noget over Peter. Han var ungdommelig, selvom han var gammel, og der var en særlig stemning i de yogatimer, der gjorde, at jeg blev ved med at komme. Det var et tidspunkt i mine tidlige 20'ere, hvor jeg var ved at finde mig selv og åbne op følelsesmæssigt – og yoga blev en vigtig del af den rejse.
Yoga i skoven
Da jeg flyttede tilbage til Købehavn gik jeg i nogle år til yoga hos Simon Krohn og andre fantastiske yogalærere i København. Jeg mødte én af mine bedste veninder til yoga dengang, og i det hele taget har yoga givet mig mange gaver og oplevelser.
Yoga er over årene blevet en indgroet del af mit liv. Vi flyttede til Jylland for 4 år siden, og der ligger heldigvis det fineste yoga- og meditationsstudie i vores lille by i skoven. Det har jeg brugt lidt, men nu om dage dyrker jeg mest yoga derhjemme på gulvet eller terrassen, når vejret er til det om sommeren. Det er typisk en halv time om formiddagen eller en stund på måtten om aftenen, enten mens jeg putter børn eller foran pejsen.
...i det hele taget har yoga givet mig mange gaver og oplevelser.
Yoga er et vidt begreb – find den rigtige stilart og underviser
Begrebet "yoga" dækker over mere end bare de fysiske bevægelser. Her i indlægget koncentrerer jeg mig om den fysiske yoga. Fysisk yoga er dog også er vidt begreb. Der findes mange forskellige stilarter samt grader af intensitet og sværhed, og ikke alle former for yoga egner sig som yoga mod stress.
Især de mere rolige og groundende øvelser er gode til svært stressramte. Stilarter som restorativ yoga, yin yoga, iyengar yoga og hatha yoga vil typisk være gode. Hvis du er erfaren yogaudøver, vil du muligvis fint kunne praktisere en mere dynamisk stilart som f.eks. vinyasa eller astanga yoga, men hvis du er begynder, kan det være for stressende at skulle lære alt for krævende serier af bevægelser.
Bortset fra stilarten har hver underviser også sin stilart og tilgang til øvelserne. Så der er flere ting, der betyder noget i valg af den rigtige type yoga.
Du kan også overveje, om det giver dig mest at dyrke yoga selv derhjemme eller på hold i et yogacenter eller på en aftenskole. God yogaundervisning på et hold kan være fantastisk givende. Både på grund af de individuelle instruktioner, man kan få af underviseren – og muligheden for at stille spørgsmål. Men især også på grund af den særlige energi og stemning, en god yogalærer formår at skabe i rummet.
Nogle gange har vi dog brug for at dyrke yoga derhjemme af praktiske årsager, eller fordi det stresser for meget at gå på et hold. Så mærk efter, hvad du selv har brug for. -
For nylig modtog jeg en mail fra én af jer derude, der er sygemeldt med stress og frustreret over, at det går for langsomt med at få det bedre (du kan se mailen længere nede, og jeg har selvfølgelig fået lov til at dele den).
Da jeg læste mailen, tænkte jeg ved mig selv, at det var en rigtig god beskrivelse af, hvordan et stressforløb føles for mange. Alle stressforløb er forskellige, og derfor deler jeg svaret med jer her, som du både kan læse og lytte til herunder.
Lyt til mit svar som podcastepisode her:
Herunder kan du læse mailen og mit svar (i podcastepisoden herover går jeg lidt mere i detaljer end i det skrevne svar).
Sygemeldt med stress og frustreret over, at det tager så lang tid
Hej Birgitte
Mange tusind tak for din fantastiske podcast, som jeg har lyttet til i over et år. Jeg har et spørgsmål omkring dét at være sygemeldt med stress og være utålmodig med at få det bedre.
Jeg har været sygemeldt med stress i næsten 2 måneder nu. De to første uger var klart de værste. Jeg kunne hverken læse, se tv eller kigge på skærm, og jeg fik kvalme og hovedpine, og blev svimmel, når jeg gjorde. Jeg var ekstremt træt og sov det meste af tiden.
Efter de to første uger 'landede' jeg lidt mere, og jeg kunne begynde at se lidt TV i begrænset tid, tjekke de mest nødvendige ting på nettet og læse lidt i en bog - også i begrænset tid.
Jeg er dog stadig ekstremt træt. Det er nærmest som om, et ton mursten har ramt mig. Jeg er meget lydfølsom, har hukommelsesproblemer, bliver let svimmel, og har svært ved at koncentrere mig. Og mit angstniveau er helt oppe i det røde felt.
Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være sygemeldt i et par måneder. Nu kan jeg godt se, at det kommer til at tage meget længere tid. Det er ligesom om, at hele mit system har brug for ro og at blive rehabiliteret. At acceptere dette og give slip - det er virkelig svært for mig.
Jeg prøver at fokusere på de fremskridt, jeg kan se. Jeg kan gå sammen med min gå-gruppe, jeg kan cykle små ture, jeg kan læse lidt mere for hver uge, der går.
Jeg går også jævnligt til zoneterapi og massage og har en dygtig psykolog. Familie og venner er også støttende. Alt dette hjælper selvfølgelig. Jeg synes bare, det er meget frustrerende, det går så langsomt. Jeg er utålmodig ift. at få det bedre og føler, jeg går helt i tomgang.
Jeg tænker, at jeg nok ikke er den eneste stress-sygemeldte i den her situation. Har du nogle gode råd?
Mange gode hilsner
Kirsten
Mit svar til Kirsten
Hej Kirsten
Mange tak for din mail og selv tak - jeg er utroligt glad for at høre, du kan bruge podcasten:)
Jeg giver dig et lidt længere svar her, fordi jeg ved, mange vil kunne genkende sig selv i din beskrivelse af dit stressforløb, hvor du heldigvis har fået det bedre men føler, det går alt for langsomt. Og der er en række ting, jeg vil sige til dig og et par anbefalinger, jeg håber, du kan bruge.
Jeg har delt det op i punkter, så du kan tage det i bidder, hvis der er behov for det. Og husk at tage, hvad du kan bruge, og lad resten ligge, for noget vil være relevant for dig og andet måske ikke. Længst nede har jeg linket til en række andre blogindlæg og podcastepisoder, du kan tjekke ud, hvis du har lyst, hvor jeg siger mere om stress og, hvordan man hjælper sig selv bedst muligt på ret køl.
1# Alle mennesker og stresssygemeldinger er forskellige. Der findes ikke en standardlængde for en sygemelding.
Alle stresssygemeldinger er forskellige, men man kan hurtigt føle, man bør få det bedre til en bestemt dato. Det kan være pres fra arbejdspladsen men også nogle gange holdninger fra fagfolk.
Jeg hører fra en del stresssygemeldte, at deres læge har en holdning til, at det enten slet ikke er godt at være sygemeldt med stress, eller at en sygemelding med stress maksimalt skal have en vis længde. Alle situationer er forskellige, og derfor giver det ikke mening at udstikke regler eller have holdninger til, -
I dagens episode viser jeg dig en teknik til stresshåndtering, der kan hjælpe dig med at nedbringe stress både her og nu og i det lange løb. Jeg fik selv brug for den i denne uge, da opgaverne tårnede sig op, og jeg kunne mærke, jeg var ved at blive kapret af stress og knap kunne overskue min kalender.
Vi går desuden i dybden med øvelsen i mit 8 ugers forløb RO, som jeg kører to gange på et år, i henholdsvis efteråret og foråret : Læs mere om RO.
Problemet er, at vi ofte kommer til at bruge kortsigtede strategier, når vi skal håndtere stress. Vi afleder os selv med sociale medier, springer rundt i arbejdsopgaverne, drikker for meget vin eller tror, vi kan bekæmpe stress og for lang arbejdstid men endnu mere arbejde og endnu mere stress. Og det giver bagslag i længden.
Spørg dit fremtidsselv - en teknik til stresshåndtering, der holder i længden
Det kan være svært at stoppe op og få perspektiv på situationen, når man først er grebet af stress. Stress avler stress og kan meget nemt gå hen og blive en ond cirkel. Den øvelse, jeg fortæller dig om her, hjælper dig med at træde et skridt tilbage. Du får kontakt til den del af dig, der ved, hvad du skal gøre for at nedbringe stress her og nu. Selvom det selvfølgeligt kan tage tid at få bugt med alvorlig stress, så kan denne øvelse gøre en øjeblikkelig og stor forskel.
Lyt med herunder, hvor du kan høre om:
Hvorfor det omvendte af stress er fleksibilitet (og ikke ro eller afslapning)
Da jeg selv for nylig fik brug for at spørge mit fremtidsselv
Problemet med kortsigtede teknikker til stresshåndtering og hvorfor, vi bruger dem
Lodret tænkning og hvorfor rationel tænkning ikke er nok
Hvordan denne øvelse sniger sig uden om din stressede hjerne og dit intellekt
Jeg guider dig i øvelsen (der kun tager 2 minutter)
>>> Se optagelsen af den gratis miniworkshop her (mandag formiddag) eller her (mandag aften). >>> Læs mere om forløbet RO her: RO - 8 ugers forløb til stressramte. -
Hvile er et ord, vi alle er bekendt med, men hvad betyder det egentligt, og hvordan giver vi os selv dyb og ægte hvile? Som psykolog med speciale i stress, er det et emne, jeg har arbejdet med og reflekteret over i årevis. Og for et stykke tid siden satte jeg mig ned og skrev ned, hvilke typer hvile vi mennesker har brug for.
Husk desuden, at mit forløb RO er tilgængeligt to gange om året i henholdsvis foråret og efteråret : Læs mere om RO her.
De 10 typer af hvile, du kan læse om her (eller høre om i podcastepisoden, du finder herunder), er baseret på min viden om stress, om psykologi og især om, hvad der skal til for at skabe ro i nervesystemet og nære os i krop pg sjæl. Hvile er nemlig ikke blot én ting, men består af forskellige typer alt efter, hvilken del af os selv vi har brug for at lade op.
10 typer af hvile - det hjælper ikke at sove, hvis det er din sjæl, der er træt
Lyt til podcastepisoden herunder, hvor jeg kommer ind på:
hvorfor hvile er totalt undervurderet i vores samfund
hvorfor dét at stoppe op og lade op kræver selvdisciplin og mod
hvorfor dét at hvile er som at vågne op og træde ind i en anden dimension
at jeg er dybt inspireret af teolog og digter Tricia Hersey og hendes bog "Rest is Resistance"
at hvile er meget enkelt og alligevel svært
de 10 typer af hvile, alle mennesker har brug for
RO: mit 8 ugers forløb til stressramte. Læs mere her.
De 10 typer af hvile alle mennesker har brug for
Herunder kan du læse om de 10 typer hvile, og længere nede har du mulighed for at downloade listen enten til at hænge på køleskabet eller i en mobilvenlig version, du kan bruge som baggrund på din smartphone.
1# Fysisk hvile
Når du hviler kroppen rent fysisk og slapper helt af ved at sidde og ligge. Fysisk hvile kan også være en kort lur eller længere søvn. Dyb, vågen hvile er også vigtigt, og det kan fx være afslapning på sofaen eller at lytte til en afspænding.
2# Mental hvile
Når du hviler sindet ved at fjerne alle input, så dit sind kan slappe af og falde til ro. Meditation kan være en god form for mental hvile som hjælp til at give slip på tanker. Mental hvile kan også være at dagdrømme eller simplethen sidde og se ud af vinduet.
3# Hjertehvile
Når du hviler dit hjerte ved at få følelsesmæssig støtte. Det kan du gøre ved at betro dig til en anden eller få et kram i en svær tid. Du kan også lægge en hånd på dit hjerte og udvise medfølelse overfor dig selv.
4# Alenehvile
Når du er alene og hviler dig fra relationer. Vi er forskellige i forhold til, hvor meget alenehvile, vi har brug for, men en vis mængde kvalitetstid med os selv er vigtigt for alle.
5# Fælleshvile
Når du hviler dig sammen med andre, du er tryg ved. Fællesskab og gode relationer er en form for hvile, hvor vi læner os ind i samværet med andre.
6# Musikhvile
Når du hviler dig ved at fordybe dig i beroligende sang eller musik. Klassisk musik kan have en beroligende effekt, og dét at lytte til musik og sang eller selv spille musik eller synge er en form for hvile, hvor vi overgiver os til musikken.
7# Kreativ hvile
Når du hviler dig ved at fordybe dig i noget kreativt. Det kan være hvad som helst og behøver ikke at være, hvad vi forbinder med klassiske kreative sysler som tegning, maling eller håndarbejde. Det kan også være håndarbejde, indretning, madlavning eller en hvilken som helst aktivitet, hvor du udfolder dig kreativitet og fordyber dig i selve processen.
8# Naturhvile
Når du befinder dig i naturen, lader du op i både krop og sind. Hjernen skifter fra fokuseret opmærksomhed til en mere blød opmærksomhed - også kendt som soft fascination, og en hel række gavnlige fysiologiske mekanismer aktiveres.
9# Madhvile
Mad og drikke kan belaste din krop, og på samme måde kan du spise og drikke ting, der giver din krop næring og hvile. Vand og rene naturlige fødevarer uden sukker, tilsætningsstoffer og andre ting, -
Jeg rundede 45 år i sommers, og det føltes som et ret skarpt hjørne. Er der mon andre derude, der har det på samme måde? Det gik op for mig, at jeg er omkring halvvejs i mit liv (hvis jeg er heldig at leve længe).
Jeg fik lyst til at gøre en form for status og tænkte over, hvad jeg har lært indtil videre. Og på podcasten deler jeg nogle af de ting, jeg kom frem til - forhåbentlig er der ting her, du kan genkende eller bruge til noget.
Hvad jeg har lært indtil videre efter 45 år
Min oplevelse er, at livet på nogle måder bliver bedre og dybere, og at jeg har mere øje for, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Omvendt er der også mere sorg, store udfordringer og en følelse af, at jeg stadig er i tvivl om mange ting.
Der er genstridige mønstre, jeg stadig kæmper med, og der er mange ting, jeg ikke føler, jeg har styr på. Jeg troede nok, jeg ville have styr på mere som 45-årig, men der er mange brikker, der ikke er faldet på plads, og måske er det en del af livet - at de svar, vi troede, vi ville finde, i virkeligheden ikke findes.
Omvendt har jeg lært meget, og det er nogle af de ting, jeg deler på podcasten i dag.
Lyt med her, hvor jeg deler om 25 ting, jeg har lært efter 45 år. Jeg kommer bl.a. ind på
at det er en misforståelse at tro, at et nemt liv er et godt liv
hvad, jeg har lært, gør en ekstremt stor forskel for min krop
at penge kan give glæde, tryghed og frihed
en essentiel psykologisk evne
at venskaber er undervurderede, og at psykologien på nogle måder er helt galt afmarcheret
og andre ting...
1: Nogle udfordringer og sorger er livslange, og det er ok
Vi overvinder ikke altid ting - vi lever med dem. Ikke alle problemer eller sorger kan løses eller fjernes. Det er naturligt. Det problemfri liv er en illusion, og det sorgfri liv er måske ikke værd at leve i længden. Livet kan være svært og alligevel godt. Du kan være ok, selvom du ikke er ok.
2: Det er ikke mængden af udfordringer men din indstilling til dem, der afgør din livskvalitet
Det kan lyde overfladisk, men vores indstilling til de svære ting, der rammer os, gør hele forskellen i det lange løb. Det er menneskeligt at havne i uhensigtsmæssige mønstre og selvmedlidenhed, men på et tidspunkt må vi beslutte os for, at vi vil og kan komme videre på en god måde.
3: Forandring kræver, at jeg kan se på mig selv med ærlige og milde øjne
Mange af os føler skyld og skam over vores fejl og mangler. Det er kun muligt at se ærligt på os selv og dermed forandre noget, hvis vi ser på os selv med milde øjne. Vi kan ikke bruge undskyldninger til noget, men vi kan heller ikke forandre os, hvis vi fordømmer og udskammer os selv. Det ærlige men kærlige blik på os selv forløser og forandrer.
4: Det vigtigste for mig er, at mine børn føler sig elsket og accepteret som den, de er
Mine forventninger om, hvem jeg tror, mine børn er eller skal være, kan stå i vejen for min umiddelbare kærlighed og mit nærvær. Det samme kan min frygt for, at de ikke lever op til samfundets krav. Jeg kan ikke beskytte mine børn mod smerte eller problemer. Men jeg kan huske, at min vigtigste opgave som mor er at elske og acceptere dem, som de er.
5: Daglig yoga gør en kæmpe forskel for kroppen, når man er 45
I de perioder, jeg ikke får lavet yoga, kan jeg mærke skavanker og smerter komme krybende. Behovet for at holde kroppen fleksibel og stærk stiger med alderen. Det handler ikke om at leve op til et kropsideal men om at bevare mobilitet og give kroppen den opmærksomhed, den fortjener.
6: De små ting i livet er de store ting
Vi har ofte fokus på store mål, ekstraordinære oplevelser og dyre ting. De store ting i livet er dog de helt enkle. At leve i dybden handler om nærvær, og i nærværet bliver det tydeligt, at det er de små ting, der er de store: morgendug i græsset, en solstråle, børns leg, min mors mad, en snak med en nabo.
7: Man kan have succes uden at arbejde meget -
Jeg ved godt, det er sommer, og måske er du slet ikke i stemning til at drikke te lige nu. Personligt drikker jeg te året rundt, men du kan også bruge en kold drik, hvis det giver mening lige nu eller noget helt andet.
Her genudsender jeg en episode fra 2022, som mange af jer var glade for. Du lærer om, hvordan du kan bruge te (eller andet) som en meditativ praksis, men episoden handler om meget mere end det.
Lyt med her:
Lyt til den oprindelige podcastepisode her.
Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende episoder ud:
Meditation til din køretur, der giver dig nærvær og åbenhed overfor det godeTil dig: Guidet meditation mod stress på 10 minutterSådan finder du styrke og robusthed i dit ophav, når du gennemlever noget svært -
Jeg elsker at have gæster på min podcast, og Frank Poulsen var ingen undtagelse. Til trods for, at hans hund gøede så meget af mig, at vi nær ikke havde fået optagelsen i hus, så var det utroligt hyggeligt og inspirerende at være på besøg i Franks Yoga- og meditationsstudie.
Her genudsender jeg vores samtale, hvor vi kom vidt omkring. Frank er indehaver af virksomheden Zenbusiness og Center for Yoga og Mindfulness i Skørping. Han arbejder med afsæt i zenbuddhismen og mindfulness, og vi kommer bl.a. ind på:
Franks historie og rejsen fra indre mission over til det vilde musikerliv og til lærer og nu ejer af et yogastudie og Zenbusiness.Hvordan Frank fandt Thich Nhat Hanh, og hvorfor det enkle budskab i Zenbuddhisme tiltalte ham.Hvorfor zen er relevant i alles hverdag og ikke kræver stor viden eller særlige ritualer.Om Frank mener, det er nødvendigt at meditere jævnligt for at finde mere nærvær og ro.Hvordan vi finder naturligt glæde, og hvorfor det ikke har noget med positiv tænkning at gøre.Hvordan du holder dig orienteret uden at blive opslugt at negative nyheder dagen lang.At du kan opleve svære ting og stadig skabe plads til det gode i dit sind.Og andre gode ting...
Lyt til den oprindelige episode og se diverse nævnte links her:
Frank Poulsen om, hvordan vi kan bruge zen og Thich Nhat Hanhs budskaber i en krisetid
Jeg håber, du blev inspireret og tog noget med dig, du kan bruge. Tjek også følgende ud:
Selvudvikling eller selvaccept? Sådan forbedrer du dig uden at være for hård ved dig selvFind din sande passion ved at stille dig selv disse 5 spørgsmålMeditation til din køretur, der giver dig nærvær og åbenhed overfor det gode -
I dag genudsender jeg endnu en populær episode fra 2022 - nemlig en episode, der handler om, at hvis vi har svært ved at sige fra, er det ikke altid vores selvtillid men andres respekt, der mangler.
Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:
Hvorfor selvtillid er et flydende begreb og afhænger af den situation, du befinder dig iHvorfor vi ikke skal individualisere selvværd og andre psykologiske træk for megetDa jeg pludselig befandt mig i en situation, hvor min selvtillid vakledeHvorfor selvtillid er en flydende størrelse og ikke et stabilt psykologisk trækHvordan vi kommer til at glatte ud for at spare andre for følelsesmæssigt ubehag, når de ikke opfører sig ordentligtOg andet godt…
Links:
Link til den oprindelige episode 214 fra maj 2022Links til andre podcastepisoder om selvkritik og usikkerhed - Vis mere
