Episoder

  • Mange regler griber ind i vores personlige valg. Staten bestemmer fx, hvor meget benplads, du skal have på dit toilet, hvor bred din gang skal være afhængig af, om du har skabe i siderne eller ej, og hvornår du må få hjælp til at blive mor.


    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg regulering og lykke med Professor Christian Bjørnskov, som er lykkeforsker på Aarhus Universitet.


    Det kan føles enormt krænkende, hvis man rammes af tossede eller uhensigtsmæssige regler. Desuden har regulering også betydning for vækst og økonomiske kriser, som også påvirker vores lykke.


    Så lyt med og bliv klogere på, hvordan regler påvirker vores humør, og hvordan regler kan forværre de lykkemæsssige konsekvenserne af økonomiske kriser.


  • Da corona-virus sprang fra dyr til mennesker og kom ud af kontrol, blev verden ramt af meget, meget stort samfundsøkonomisk tab. Et tab som har mange aspekter. Flere dør, kapital mister værdi og usikkerheden er blevet større. Stort set alle lande forsøger i disse dage at begrænse tabet. I Danmark har vi i lang tid haft lukket betydeligt ned for økonomien og reguleringen er blevet strammet kraftigt. Og selvom der er blevet åbnet lidt op, er der stadig mange ting, der endnu ikke må køre på normal vis.


    Det store spørgsmål er, om de gevinster, som vi kan opnå igennem regulering, står mål med omkostningerne. Men hvor store er omkostningerne forbundet med COVID-19 og nedlukningen. Hvordan opgør man det korrekt i en tid, der er forskellig fra så meget andet.


    Med hjælp fra min kollega, Otto Brøns-Petersen, får jeg styr på BNP, offentlig produktion, hjælpepakker, privatforbrug og forbrugeroverskud. Og vi kommer selvfølgelig ind på forskellene mellem Danmark og Sverige. Hør også vores bud på, hvad vi kan lære af COVID-19 i forhold til fremtidig regulering.


    Optagelsen er lavet 20. maj 2020.


  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • Forleden optrådte jeg i en video for CEPOS, hvor jeg fortalte om de trafiksikkerhedsmæssige effekter af det periodiske syn. Eller snarere - om de manglende effekter. For overraskende for de fleste, så har periodisk syn ikke nogen effekt på trafiksikkerheden. Det viser en gennemgang af den eksisterende litteratur, som jeg og et par kollegaer foretog i slutningen af 2019.Videoen medførte en lang række kommentarer på bl.a. Facebook. De fleste var lidt tvivlende og spurgte ind til resultatet. Men én af dem stak ud i forhold til alle de andre. Det var nemlig tidligere transportminister, Ole Birk Olesen (LA), der skrev, at det var man udmærket klar over i Transportministeriet, og at det havde han fortalt til møder med Grønland masser af gange, fordi de også gerne ville have periodisk syn, men faktisk — i modsætning til Danmark — ikke behøvede at indføre det, fordi de ikke er med i EU.Men hvorfor har Transportministeriet så ikke arbejdet på at få EU-reguleringen ændret? Ole Birk Olesens forklaring er, at det er fuldstændigt umuligt at få gennemført, fordi der erså mange særinteresser på spil. Og det er jo egentlig ikke overraskende. Særinteresser spiller en meget stor rolle i public choice-teorien, men hvordan de i praksis kommer i spil i politik, har jeg aldrig haft lejlighed til at drøfte med en politiker. Men det er faktisk emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Ole Birk Olesen deltager.Optagelsen er lavet 20. april 2020.§  Video om periodisk syn:  https://cepos.dk/video/periodisk-syn-forbedrer-ikke-trafiksikkerheden/ (https://cepos.dk/video/periodisk-syn-forbedrer-ikke-trafiksikkerheden/) §  Oles kommentar til videoen på min væg:  https://www.facebook.com/jonasherby/posts/10158314509331763?comment_id=10158314552741763&reply_comment_id=10158331857256763&notif_id=1587318055356343&notif_t=feed_comment (https://www.facebook.com/jonasherby/posts/10158314509331763?comment_id=10158314552741763&reply_comment_id=10158331857256763&notif_id=1587318055356343&notif_t=feed_comment) §  Mit notat om periodisk syn:  https://cepos.dk/artikler/bilsyn-oeger-ikke-trafiksikkerheden/ (https://cepos.dk/artikler/bilsyn-oeger-ikke-trafiksikkerheden/) §  Taberfabrikken - kan efter aftale med Ole hentes på min personlige hjemmeside her:  http://www.jonasherby.dk/wp-content/uploads/2020/02/taberfabrikken.pdf (http://www.jonasherby.dk/wp-content/uploads/2020/02/taberfabrikken.pdf) §  Billede af Capone og biblens mand:  https://rodutobaccotruth.blogspot.com/2016/01/bootleggers-baptists-and-e-cigarettes.html (https://rodutobaccotruth.blogspot.com/2016/01/bootleggers-baptists-and-e-cigarettes.html)

  • Martin og jeg deltog i P1 Debat mandag d. 4. maj. Så da vi alligevel havde sat tid af i kalenderen for at snakke om regulering og indsigt (i Regelstaten episode 8) samlede vi også op på denne debat.


    Optagelsen er lavet 6. maj 2020.


  • 11. marts 2020 lukkede Mette Frederiksen landet ned på grund af COVID-19-pandemien. Beslutningen er blevet rost af stort set alle, men allerede efter kort tid var vi flere der begyndte at efterspørge beslutningsgrundlag fra regeringen. Hvor mange liv forventede man at redde? Hvad forventede man, at de økonomiske omkostninger ville være, og hvad var den langsigtede strategi egentlig? Der er nu gået to måneder siden Mette Frederiksens pressemøde, og kritikken er begyndt at tage til i styrke. Bl.a. har forskere efterspurgt indsigt i Statens Serum Instituts modeller og rådata uden at få det — hvilket i øvrigt står i skærende kontrast til Sverige, hvor myndighederne tidligt lagde deres R-kode ud. Lever det op til idealerne i et moderne, liberalt demokrati, at magten holder kortene meget tæt til kroppen, selv når de laver meget store indgreb i danskernes grundlæggende frihedsrettigheder? Eller har danskerne et særligt krav på at kunne gå regeringen og Folketinget i bedene, når de forbydes at udføre deres erhverv og samles i større grupper?For at blive lidt klogere på, hvad traditionen og tankerne bag det liberale demokrati er i denne episode af Regelstaten besøg af lektor Martin Vinæs Larsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Optagelsen er lavet 6. maj 2020.Link til bogen "Myten om den rationelle vælger": https://www.amazon.com/Myth-Rational-Voter-Democracies-Policies/dp/0691138737 (https://www.amazon.com/Myth-Rational-Voter-Democracies-Policies/dp/0691138737) Link til R-model fra Sverige: https://github.com/FohmAnalys/SEIR-model-Stockholm?fbclid=IwAR0egu-DlHJk0dUgpMWss7W_4pp3s-oBVP2Vy_Uhhb0ZOKNU7vEk-_qd4DA (https://github.com/FohmAnalys/SEIR-model-Stockholm?fbclid=IwAR0egu-DlHJk0dUgpMWss7W_4pp3s-oBVP2Vy_Uhhb0ZOKNU7vEk-_qd4DA)  Link til diverse nyheder om lukketheden:https://www.berlingske.dk/politik/topjurister-med-bekymret-opraab-midt-i-krisen-politikernes-coronaregler (https://www.berlingske.dk/politik/topjurister-med-bekymret-opraab-midt-i-krisen-politikernes-coronaregler) https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-05-03-naar-overlaege-robert-skov-aendrer-et-komma-har-det-betydning-for-hele-danmark (https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-05-03-naar-overlaege-robert-skov-aendrer-et-komma-har-det-betydning-for-hele-danmark) https://www.berlingske.dk/danmark/politisk-flertal-og-eksperter-kritiserer-regeringen-for-at-morklaegge (https://www.berlingske.dk/danmark/politisk-flertal-og-eksperter-kritiserer-regeringen-for-at-morklaegge) https://nyheder.tv2.dk/2020-05-04-politisk-flertal-vil-have-aabenhed-om-corona-beregninger (https://nyheder.tv2.dk/2020-05-04-politisk-flertal-vil-have-aabenhed-om-corona-beregninger)

  • I økonomisk teori er markedsfejl et af de væsentligste argumenter for at indføre regulering, som fjerner eller reducere markedsfejlen. Ofte taler folk om markedsfejl, når tingene ikke er som de synes, de burde være. Men er det altid markedsfejl? Er røg på et værtshus fx en markedsfejl, der kalder på regulering, selvom ingen udsættes ufrivilligt for passiv rygning ?


    Måske minder COVID-19 en lille, bitte smule om passiv rygning forstået på den måde, at du kun bliver ramt af smitten, hvis du er i umiddelbar nærhed af folk, der er smittede. Men der er selvfølgelig også mange forskelle. Bl.a. kan du ikke se om en person er smittet med COVID-19, og én enkelt inhalering er nok til at slå dig ihjel - så farlig er rygning trods alt ikke.


    Jeg havde om markedsfejl, da jeg studerede - og særligt i faget Mikro 2, som pga. den høje dumpeprocent var frygtet af alle. Jeg klarede mig personligt fint til den eksamen, men det er snart 20 år siden, og mine analytiske evner er lidt rustne i forhold til dengang. Så derfor har jeg inviteret min tidligere forelæser i netop Mikro 2, Michael Teit Nielsen, til at hjælpe mig med at få styr på markedsfejlene under en COVID-19-pandemi. Lyt med og bliv klogere på markedsfejl i en corona-tid.


    Optagelsen er lavet 23. april 2020.


  • Hvis man google ”Regelstaten”, vil man se, at Professor Peter Bjerre Mortensen er den første, der nogensinde brugte udtrykket. Det er ikke tilfældigt. Peter er nemlig den person, jeg kender i Danmark, som har sat sig mest ind i hvor meget regelmængden vokser, og måske især hvorfor. CEPOS Reguleringsdatabase står i høj grad på skuldrene af Peter og hans kollegaers arbejde.I dette afsnit af Regelstaten taler vi om hvorfor regelmængden vokser og vokser. I nogle tilfælde betyder flere regler mere frihed for borgerne, men ofte begrænser de borgernes frihed. Vi forsøger også at placere ansvaret. Er det EU, der trækker reglerne ned over danskerne, eller er det embedsmændene, der har taget magten? Eller er det i virkeligheden Folketingets ansvar? Og hvad kan vi gøre for at begrænse regelmængden?Lyt med og bliv klogere på, hvorfor regelmængden vokser og hvad vi kan gøre for at begrænse Regelstaten Links til de to bøger, vi taler om:·       Regelstaten:  https://www.djoef-forlag.dk/book-info/regelstaten (https://www.djoef-forlag.dk/book-info/regelstaten) ·       Når embedsmænd lovgiver:  https://www.djoef-forlag.dk/book-info/nar-embedsmaend-lovgiverPeters hjemmeside findes her:  https://pure.au.dk/portal/da/persons/peter-bjerre-mortensen(5ad54690-9c6c-4dc3-b9c5-a79943bdef87).html (https://pure.au.dk/portal/da/persons/peter-bjerre-mortensen(5ad54690-9c6c-4dc3-b9c5-a79943bdef87).html) Podcastet er optaget 6. april 2020Produceret af Casper Klein

  • I Danmark har regeringen valgt at håndtere corona-epidemien gennem masser af central planlægning fra København. Men det er svært at styre et komplekst samfund fra centralt hold, og derfor opstår der masser af de samme uhensigtsmæssigheder og problemer, som man kender fra planøkonomier. Fx har man forbudt frisører at klippe kunder under ordnede forhold i deres saloner, mens det stadig er tilladt for frisørerne at tage ud til kunderne - hvor forholdene kan være mere langt mere kaotiske.


    Ikke desto mindre har nedlukningen virket, og myndighederne taler nu om, at vi måske kan danse med COVID19 indtil en vaccine er tilgængelig. Men hvis denne dans på nogen måde skal blive behagelig, så er vi nødt til at finde bedre redskaber, som skader danskernes hverdag mindre. Jeg har selv foreslået, at man kan bruge økonomiske incitamenter — fx ved at betale frisører for at tage færre kunder ind, i stedet for at lukke dem helt og følge op med dyre hjælpepakker. Men der er også andre redskaber, der kan gøre dansen mere behagelig for danskerne.


    Og et af disse redskaber — nudging — er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor jeg taler med Pelle Guldborg Hansen, der er lektor på Roskilde Universitet, og en af Danmarks førende eksperter i nudging. I forhold til regulering har nudging har den store fordel, at adfærdsændringer er frivillige og dermed mindre skadelige for individet og samfundet end central regulering.


    Lyt med og bliv klogere på nudging og hvordan det kan indgå i den nuværende kamp mod COVID19


    Optagelsen er lavet 15. februar 2020.


    Her er de bøger, Pelle (og jeg) anbefaler:


    Nudge - Thaler (elefant på forsiden)


    Inside the nudge unit


    Thinking fast and slow Kahneman og Tversky - mikroøkonomisk fundament for nudging.


    Mindless Eating (Hovedløse spisevaner)


    Og her er link til Apples Mobility Report, som bliver omtalt i podcastet: https://www.apple.com/covid19/mobility (https://www.apple.com/covid19/mobility)


  • Verden er kompleks, og der foregår tusindvis af ting på samme tid, når milliarder af mennesker med milliarder af forskellige målsætninger handler med hinanden. Det betyder, at det kan være svært at opnå viden om, hvordan mennesker reagerer på ændringer i statens regler. Men i sportens verden er tingene mere enkle. Målet er tydeligere — det handler som regel om at vinde — og reglerne er velbeskrevet, ikke blot fordi vi kender reglerne, men også fordi vi ofte kender årsagen til, at reglen blev indført. Det gør sportens verden til et interessant sted for økonomer, som gerne vil vide, hvordan vi mennesker reagerer på nye regler. I dette afsnit af Regelstaten taler jeg om sportsøkonomi med Lars Christensen, som er uafhængig økonom med speciale i pengeøkonomi og politik, men som siden af har en særinteresse i for anvendelse af økonomisk teori i sportsverdenen.Lyt med og bliv klogere på, hvorfor 3-pointlinjen i basketball var dyr for midrange spillerne, hvorfor indførelsen af hjelme i NFL gjorde sporten mere brutal, og hvordan vi økonomer kan lære mange ting af at se på, hvordan spillere, trænere og ”den usynlige hånd” reagerer på nye regler i sportens verden.

  • Under corona-udbruddet har Folketinget hastebehandlet en række nye love. Senest vedtog folketinget en ny epidemilov, som bl.a. indskrænker forsamlingsfriheden yderligere, så det fx nu ikke kun er arrangementer og begivenheder med mere end 10 deltagere, der er forbudt - nu er det blot det at være 10 personer på samme sted, der er forbudt. Loven blev vedtaget blot fem dage efter at Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke havde fremsat loven. I dette afsnit af Regelstaten taler jeg derfor om nødret og hastelovgivning med Professor Christian Bjørnskov. Vi taler bl.a. om, hvorfor forfatningen i mange lande giver regeringerne mulighed for at indføre undtagelsestilstande. Hvad fordelene og ulemperne ved hastelovgivning er? Og om vi har noget at være nervøse for i Danmark. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor tiden måske har overhalet behovet for at kunne indføre undtagelsestilstand, og hør Bjørnskovs vurdering af, hvordan vi vil tænke tilbage på denne tid om 5-10 år. Optagelsen er lavet 2. april 2020. Hvis du vil vide mere om hastelovgivning og nødret, er denne artikel ifølge Professor Christian Bjørnskov et godt sted at starte:  https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0022002719865994 (https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0022002719865994)  Data for COVID-19 i Schweiz kan findes her:  https://www.corona-data.ch/ (https://www.corona-data.ch/)  

  • SF har foreslået, at man lægger et loft over direktørlønningerne, så de maksimalt kan være 20 gange højere end den lavest lønnede i virksomheden. Et forslag som bakkes op af bl.a. Enhedslisten, som gerne ser grænsen sat helt ned til 3. I dette afsnit af regelstaten taler jeg med Professor Morten Bennedsen om direktørlønninger, direktørernes betydning for virksomheden, ejernes kontrol med direktøren og effekten — og eventuel omgåelse af — en lov som begrænser direktørlønningerne. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor ”problemet” er mere komplekst (og nok markant mindre, end du går og tror), og hør argumenterne for og imod regulering af direktørernes lønninger. Optagelsen er lavet 25. februar 2020. 

  • Der har været fornyet debat om huslejeregulering, efter at boligminister Kaare Dybvad kom med et indgreb, som skulle stramme §5.2 i boligreguleringsloven, også kendt som Blackstone-indgrebet. I første afsnit af Regelstaten taler jeg huslejeregulering med Professor Jakob Roland Munch, som for nylig blev udnævnt til økonomisk vismand.Hvorfor har vi huslejeregulering? Hvad betyder huslejereguleringen for huspriser, beskæftigelse, ulighed mv? Og er der andre — og måske bedre — måder at opnå de politiske ønsker om omfordeling og blandede beboersammensætninger på?Lyt med og bliv klogere på, hvorfor stort set alle økonomer er enige om, at huslejeregulering — uanset politisk observans — er en dårlig måde at opnå sine politiske målsætninger på.

  • Mængden af love og regler i Danmark vokser med næsten uhyggelig hastighed, så der i dag er tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der være 20 gange så mange regler, når du dør, som da du blev født. Men hvad betyder det for det danske samfund og den enkelte danskers liv, når staten gennem påbud og forbud blander sig i næsten alt? I Regelstaten forsøger jeg - gennem samtaler med eksperter, meningsdannere med mere – at gøre os alle klogere på, hvordan de mange regler påvirker vores samfund, og hvad de betyder for din og min hverdag.