Episoder
-
Corona-træthed og dårligt hår. Stemningen er ikke ligefrem i top hos os, så come join us i det dårlige humør. Men nok er vi trætte og lidt sure, men lyden er forhåbentlig bedre, end den plejer at være. Det håber vi. Vi har nemlig fået hjælp af en, der ved en masse om lyd. Om vi så har hørt godt nok efter, er en anden sag. Lad os endelig vide, om den er blevet værre eller bedre.
I dette afsnit gør vi status på en corona-hverdag, der begynder at trække tænder ud. -
Vi tager en snak om vores kroppe. Både om alt det gode, vores krop gør for os, men også om det, der er svært, skamfuldt etc.
På den ene side er kroppen ”bare” vores hylster. På den anden side er kroppen objektet, der bliver observeret udefra. Den, der bliver bedømt, og ofte fundet for tung. Vi taler om dating, sex og meget andet. -
Manglende episoder?
-
Selv om vi kommer lidt dårligt fra start, så ender vi alligevel med at få talt om vigtige ting. Fx at det årlige tilbagevendende fokus på slankekur i år ser ud til at være erstattet med fokus på sundhed. Tak for det!
-
Det er blevet 2021, og vi tager et kig på året, der er gået. Hvad har vi lært og hvad har gjort særligt indtryk. Vi kigger også i krystalkuglen og sætter mål for det nye år.
-
Vi har besøg af søde, sjove og kloge Ida Rud til en snak om at finde modet til at stille sig frem i en dokumentar som Tykke Ida, om skyld og skam, kærester, dating, rollemodeller og meget andet.
-
Kom med rundt om spisebordet til en snak om hverdag, motion og rollemodeller. For endelig har vi fundet en serie, hvor en tyk person er lækker og succesfuld og hendes størrelse slet ikke er i spil.
-
Det årlige tilbagevendende problem har ramt os – og så så tidligt på året. Vi taler selvfølgelig om skumnisserne.
De giver i dette afsnit anledning til en snak om fristelser. Hvorfor er det, at vi lader os friste af ting, som vi godt ved, ikke er godt for os.
Nogle gange er det nemt at spise sundt og godt. Andre gange er det pokkers svært. Hvorfor er det sådan? Det bliver til en lang snak om det med at spise på følelserne og om, hvordan man kommer videre. -
Vi har besøg af skuespiller og tykaktivist Lise Pleidrup, der netop har spillet forestillinger 'Er der plads til mig?'
Vi taler blandt andet om selvværd og selvhad, dating og Lise giver gode råd til, hvordan du kan lære at elske din krop. -
Vi er tilbage fra ferie, og den har været god. Alligevel er vi lidt sure. Især på Kræftens Bekæmpelse og deres nye kampagne om overvægt og kræft, som vi synes bidrager med stigma. Og så taler vi om motion - eller manglen på samme - og om, hvornår vi føler os tykke.
-
Vi fejrer fødselsdag! Og det gør vi i sommerhus ved Vesterhavet med drinks, kage og bobler.
Vi kigger tilbage på teknik, der har drillet og gæster, der har gjort os klogere. Og så har vi begge fået en masse ud af bare at være sammen og få sat ord på det, der nogle gange kan være svært. Vi har opdaget betydningen af et fællesskab, hvor vi kan dele stort og småt og møde andre, der kan genkende problemerne. -
Velkommen til endnu et afsnit og endnu en gæst. Denne gang har vi nemlig nemlig fint besøg af forfatter og journalist Lone Theils til en snak om det at være en tyk kvinde og for Lones vedkommende også en tyk, offentlig person.
-
Vi samler op på nogle af de gæster, vi har haft på besøg på det sidste. Hvad har vi lært og hvad har gjort mest indtryk?
Og så er det jo blevet sommer. Det er skønt. Eller er det? For nu skal der vises hud og bare ben og arme. Hvordan har du det med?
Endelig foreslår vi, at vi mødes og hopper i havet. Sådan helt bogstaveligt! -
Vi har besøg af klinisk diætist Inger Bols, der forklarer, hvorfor fokus på vægt er den forkerte vej at gå. Hendes opfordringer er, at vi piller vægten ud af ligningen. Det vil for nogen betyde vægttab. For andre vil vægten stige en smule, men uanset hvilken vej nålen svinger, så bliver du gladere, når du begynder at udleve dine drømme i stedet for at vente til du har tabt dig x antal kilo. Vægttabet er ikke målet, så slip tanken om vægttab og stræb i stedet efter det gode og sunde liv. Sundhed kommer i alle størrelser, mener hun.
-
I dette afsnit taler vi om tanker om tykhed. Vi nærmer os sommer, og det er jo skønt. Men det betyder også, at vi igen skal til at lufte bare ben og arme. Det bliver til en længere snak om skummetmælksfarvede kropsdele, tykke maver og mormorarmene, som vi begge har svært ved at slippe fri i solen.
-
"Kampen mod vægten er en kamp mod naturen. Og vægttab er en tabersag!" Sådan siger læge og post doc ved Københavns Universitet, Rasmus Køster Rasmussen i dette afsnit af Sizewise.
Rasmus har en anden måde at se på vægttab, fedme og overvægt på end så mange andre læger. Og så har en stor viden om overvægt og er god til at forklare forskning, fakta etc. Derfor har vi inviteret ham, så vi kan blive klogere. -
Vi er en måned inde i Corona-nedlukningen, og vi har lært en del om os selv og om, hvad der er vigtigt i disse tider. Er det værste, der kan ske, virkelig at man taget et par kilo på? Det diskuterer vi og taler om vores strategier for overlevelse i disse mærkelige tider. Og nå ja - så er har der jo lige været højsæson for påskeskum.
-
Velkommen til vores jubilæumsafsnit - nummer 25!
Vi benytter anledningen til at kigge tilbage - og så løfter vi sløret for nogle af vores planer for fremtiden. Hvor du kan være med! Lyt og få mere info. Velkommen indenfor i fællesskabet. -
Vi følger op på vores snak i forrige afsnit med psykolog Lene Meyer, som i den grad satte tanker i gang hos os begge.
Især det med at prøve at flytte fokus fra vægten til livskvalitet og ideen om, at man kan tænke sundhed uden at tænke vægt? -
Vi har besøg af Lene Meyer, som du måske kender fra tv-serien "Nadja og de 170 kilo." Lene gør os klogere på BED, og vi taler om sundhed, vægt og stigma. Lene er så inspirerende. Tør du fx give slip i slankekurene og bare leve livet? Og ved du, hvem du er, når du ikke er tyk?
-
Vi taler om succesfulde og taletentfulde kvinder. Om gennemsigtige kjoler, for stramt træningstøj og bare overarme. Og om at lade sig inspirere af de kvinder, der tør stå ved sig selv. Som tør tage deres plads i verden.
- Vis mere