Episoder
-
Forfatter Carsten Jensen har besøg af journalist Nagieb Khaja til en samtale om krig, at slå ihjel, barbari, idealisme og ikke mindst ondskab og accepten af, at ondskab findes. Temaer som Carsten har skrevet om i sin bog ’Bjælken i mit øje’, der er en del af Hvisken og råb-samlingen.
Hvisken og råb blev udgivet i foråret 2021
-
Selvom Özlem Cekic og Carsten Jensen er venner, har de to vidt forskellige måder at gå til den offentlige debat på. På en fodboldbane ville Carsten Jensen være angriber, mens Özlem Cekic ville spille forsvar, midtbane og målmand. Den tidligere folketingspolitiker og nuværende generalsekretær i Brobyggerne er blevet inviteret hjem til Carsten Jensen for at diskutere debatkultur ud fra bogen Kældermennesker, som er den første i essayserien Hvisken og råb.
-
Manglende episoder?
-
Esther Michelsen Kjeldahl har udgivet bogen 'Vi er sammen om at mærke det', der handler om klimaaktivisme og de problemer, der gør klimakrisen så svær at håndtere. I dette afsnit er hun inviteret hjem til Carsten Jensen for at tale om at være ung klimaaktivist og om at få alt ansvaret for at løse klimakrisen. De to taler ud fra Carsten Jensens debatbog Mod stjernerne, som netop kaster et varmt blik på ungdommen.
-
Forfatter Carsten Jensen har besøg af forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen til en samtale om eksistens, demokrati, identitet og de ansigtsløse flygtninge. De tog forfattere og debattører har begge engageret sig aktivistisk i at hjælpe flygtninge i Danmark, og stiller sig selv spørgsmålet, om hvordan det kan være, at jo bedre vi har det, jo værre bliver vi tilsyneladende til at tage imod flygtninge.
Temaer som Carsten har skrevet om i sin bog ’Hovedspringere’, der er en del af Hvisken og råb-samlingen.
-
Kan utroskab gavne parforholdet?
Ville vores parforhold have godt af, at vi engang imellem tog et put hos naboen?
Det tyder vores biologi på. I det her afsnit taler Lone Frank med journalist, forfatter og sexolog Sara Skaarup og evolutionspsykolog Henrik Høegh-Olesen om vores kærlighedsliv er forudbestemt af evolutionen?
Kan vi nu og her snyde vores genetiske ophav, og kan vi på sigt bryde de kulturelle rammer om utr
-
Børns forhold til deres fædre er lige så central som børns tilknytning til deres mødre og derfor har Lone Frank inviteret psykologen Gert Martin Hald, kendt fra Gift ved første blik, og forfatteren Birgithe Kosović som for nylig er udkommet med den anmelderroste roman Det du ikke vil vide, der handler om hendes komplicerede forhold til sin far.
Sammen taler de om fædres påvirkning, og hvad den betyder for deres senere evne til at udvikle gode og stabile kærlighedsrelationer.
-
Størst af alt er Lone Franks serie om kærlighed med forfattteren som vært.
Hvordan bliver vores kærlighedsliv påvirket af, at vi kun er et klik væk fra den næste date?
Er romantikken gået fløjten i Tindermatches og virtuelle flirter? Og har vi opgivet tanken om den eneste ene, til fordel for en livslang kærlighedsrelation til vores venner og familie?
Lone Frank taler med forfatteren Amalie Langballe, der blandt andet er kendt for at skrive klummer om sex, og kønsforskeren Christian Groes, som beskæftiger sig med kærligheden vilkår i den digitale tidsalder.
Udkom første gang i efteråret 2020
-
I dette program fortæller Kim Hundevadt, som er forlagschef for nonfiktion, om hverdagen som redaktør på Politikens Forlag.
Hvad skal der egenlig til for at få udgivet en journalistisk bog, en kogebog eller rejsebog?
Hvilket arbejde ligger der i redigeringen af en biografi om dronningen, eller i arbejdet med narrativ nonfiktion med kilder, forfattere og journalistiske overvejelser? Og hvad er narrativ nonfiktion egentlig?
Derudover taler Kim Hundevadt også om, hvordan internettet påvirker forlagsbranchen i disse år. Om sociale mediers indflydelse på bogbranchen og om, hvordan man samtidig sikrer den høje kvalitet .
Vært: Janus Camara
Mix: Rasmus Glendorf
-
Hvordan er det at være redaktør og forlægger?
Vi har hørt fra mange forfattere, men i de næste programmer retter vi fokus på dem, der sidder med bøgerne efter, de er blevet skrevet, for hvordan foregår redaktørarbejdet? Er det vigtigt at kunne sine genrer? Er der forskel på at redigere autofiktion, krimi/spænding, romantik eller exofiktion?
Charlotte Weiss er forlagschef på Politikens Forlag for skønlitteratur, og hun fortæller om et liv med fiktion og giver tips til, hvordan man kommer ind i faget.
Vært: Janus Camara
Mix: Rasmus Glendorf
-
Rasmus Kolbe, måske mest kendt under navnet Lakserytteren, er en af Danmarks største influencere. Han har samlet over 1 million følgere og er direktør i influencer-mediebuearet WerAreCube.
Rasmus lever og ånder i den digitale verden og Vincent vil høre om hvorvidt - og i hvilken grad - influencerkulturen påvirker børn og voksnes evne til at tænke selvstændigt? Bliver voksne i lige så høj grad influeret som børn? Kan man både være troværdig og autentisk og leve af at fange andre menneskers opmærksomhed?
-
Natasha Al-Hariri er feminist, uddannet jurist og direktør i dansk flygtningehjælps ungdom DFUNK. Gennem de seneste år har hun gjort sig gældende som en markant stemme i den danske debat om integration af minoritetsdanskere.
Natashas deltagelse i den offentlige debat har haft store konsekvenser, for som brun minoritetskvinde, der insisterer på at blive hørt, mødes hun af fordomme og racisme. Vincent spørger, om fordommene påvirker hendes værdier, og om, hvordan hun taler med sine børn om fordommene?
-
Johan Olsen har mange kasketter: Han er forsanger i Magtens Korridorer, radiovært, tv-vært, skuespiller, forfatter og ansat som forsker ved Københavns Universitet.
Johan ser det som en af sine fornemmeste opgaver at formidle viden til både børn og voksne, og Vincent har inviteret ham for at tale om videnskabens rolle i den digitale tidsalder.
Har videnskaben et socialt ansvar? Kan videnskaben bruges til at opnå selvstændighed og dannelse? Og skal videnskaben bekæmpe tidens konspirationsteorier?
-
Emma Holten blev i sin tid kendt for at tage til genmæle mod den digitale krænkelse, hun var udsat for som teenager. Siden er hun blevet en stærk stemme i sit forsvar for alle, der har været udsat for overgreb. For et par år siden trak hun sig fra det polariserede debatklima og siden har hun forsøgt at finde ud af, hvordan man kan være feministisk aktivist på internettet uden at miste sig selv? Kan det overhovedet lade sig gøre at flytte holdninger på Facebook, når alle står og råber på hver deres fløj?
-
Hvilke bøger skal man læse, hvis man gerne vil have fat i ny international litteratur i foråret 2022? Lyt med her for at få anbefalinger til de kommende udgivelser fra den øverste hylde af oversat krimi/spænding, generel skønlitteratur, underholdning og romantik. Pressechef Camilla Høy og forlagschef for oversat litteratur Line Miller går listen igennem, hvor der burde være en bog til enhver smag.
Der bliver bl.a.nævnt: Liz Moores Den lange lysende flod, Stephen Kings Billy Summers, Gustaf Skördemanns Faust, Isabella Allendes Violetta, Hotel Portofino af J.P. O’Connell, Ingen som dig af Nick Hornby, Taylor Jenkins Reid, Eufori af Elin Culhed, Rejser mod ingemandsland af Benjamin Labatut, Det evige lys af Francis Spufford.
-
Douglas Stuart har gjort kometkarriere i den litterære verden med sin debutroman Shuggie Bain.
Romanen foregår i 90'ernes Skotland i et fattigt arbejdermiljø, som er præget af Thatcher og arbejdsløshed.
Douglas Stuart er en utroligt gavmild fortæller, der taler om at gå tilbage i tiden og trække på sin egne erfaringer fra en barndom, der på mange måder ligner Shuggies.
Shuggie Bain er også en roman, der handler om andethed og om at være homoseksuel i en tid og et område, hvor det var uacceptabelt. -
Morten Pape er endelig færdig med sin sidste roman i Amagertrilogien. Vi taler om, hvordan det er at afrunde en trilogi på over 1600 sider, om at skrive på indignation og om at skifte perspektiver som forfatter - fra Knausgård til Batman og fra Planen til Rwanda. Derudover besvarer han spørgsmålet fra sidste podcast, om der findes en god treer? (Der gør der nu).
Udgivet af Politikens Forlag
-
Morten Bruun har netop udgivet Kampdag - Turen går til dansk fodbold. Bogen er en tour de force gennem dansk fodboldkultur. Fodboldekspert og kommentator Morten Bruun har været rundt i alle klubber, i alle omklædningsrum, kontorer og klubhuse som en fodboldantropolog - og nørd - for at fortælle historien om dansk klubfodbold. Morten Bruun taler også om forskellen på sin tidligere bog Matchday om Premier League-klubber og fortæller om EM, hvor han gik fra at være pligtskyldig tilskuer til fuldblodsfan af landsholdet.
-
Forfatteren Jamaica Kincaid har et stort forfatterskab bag sig. Hun er en af favoritterne til Nobelprisen i litteratur, og som tænker er hun en stor fornøjelse at lytte til og lade sig inspirere af.
Kincaid er optaget af at opløse tidsbegrebet, hun elsker sin have, og skønheden i planter, viden og sprog.Dette afsnit består af en kort introduktion til forfatteren, og derefter en samtale mellem Line Miller, forlagschef for oversat litteratur Politikens Forlag og Jamaica Kincaid.
-
På et skrively i Málaga optog Katrine Marie Guldager små memoer til sig selv på sin telefon, mens hun skrev på den autofiktive roman "Det samme og noget helt andet".
I dette afsnit kommenterer forfatteren på sine egne tanker fra skriveprocessen. Hvorfor var det så nervepirrende at skrive? Og hvorfor blev hun nødt til at lyve for sig selv, for at kunne komme i gang med bogen?
-
Tag med på en tour de force af de bedste internationale bøger i disse år. Pressechef på Politikens Forlag Camilla Høy interviewer forlagschefen Line Miller om Toni Morisson, Douglas Stuart (Shuggie Bain), Colson Whitehead, Anthony Doerr, Florence Given og mange, mange flere. Der er både romaner om samfund, kærlighed, køn, drama, krig, spænding og uhygge.
- Vis mere