Episoder
-
Et stigende antal børn og unge under 18 år bliver diagnosticeret med en psykoselidelse, men behandlingen er underbelyst rent forskningsmæssigt. I den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje kan du høre om Opus Young-projektet, der undersøger, hvilken forskel en tidlig, specialiseret indsats til børn med debuterende psykoser kan gøre. I 'Opus Young' er der ikke kun fokus på barnet men på hele familien, fortæller gæst Anne Katrine Pagsberg, professor og leder af forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
-
Følelsen af at blive forfulgt eller frygten for at fremmede mennesker vil gøre dig ondt kan være en pinefuld følgesvend for mennesker med skizofreni. Og det kan betyde store begrænsninger i hverdagens gøremål.
I den nyeste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du høre om projektet “Face Your Fears”, der bogstavelig talt handler om at se frygten i øjnene. Gennem Virtual Reality kan man eksponere patienter for situationer, der giver angst eller psykotiske symptomer, og som de normalt ville undgå. Med VR kan man gøre det på en kontrolleret og dermed mere tryg måde, hvilket gør, at patienterne er mere tilbøjelige til at lade sig eksponere, end hvis man gik ud i den virkelige verden for at finde samme situation. Hør Louise Glenthøj, der er specialpsykolog og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København, fortælle, hvordan man gennem VR og kognitiv terapi kan skræddersy scenarier, der passer til den enkelte patient. -
Manglende episoder?
-
For mange hænger EPO uløseligt sammen med dopingskandalerne i cykelsporten, der fra slutningen af 1990'erne fik mange af de allerstørste stjerner til at falde fra tinderne.
Men EPO er også præstationsfremmende for vores hjerner. I den nyeste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du blandt andet høre om et kommende forskningsprojekt, der gennem højdetræning vil undersøge, om hjernens naturlige EPO-produktion kan styrke de kognitive funktioner hos mennesker med affektive lidelser.
Problemer med koncentration og hukommelse er et usynligt handicap, der kan have store omkostninger for de personlige relationer og spænde ben for studie- og arbejdsliv, fortæller gæst Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri. -
Samspillet mellem psykologi og biologi kan gøre os klogere på, hvorfor mennesker med psykisk sygdom reagerer vidt forskelligt på behandling. Det kan give et indblik i overgangene fra sårbar til syg og fra syg til rask.
I den nye episode af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Tina Dam Kristensen, psykolog og postdoc ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, om hendes forskning i sammenhængen mellem hvid substans og psykoser.
Hendes håb er, at man kan finde biomarkører for mekanismerne i blandt andet skizofreni og dermed skabe bedre udredning og behandling -
Når man har en personlighedsforstyrrelse, har man ofte varierende grader af ubehag og svækket evne til at fungere socialt. Tegn på angst eller depression og problemer med at indgå i sociale relationer kan pege i retning af den psykiske sygdom, der kaldes for Ængstelig Evasiv Personlighedsforstyrrelse, som er en overset sygdom både klinisk og forskningsmæssigt. Derfor sætter vi fokus på Ængstelig Evasiv Personlighedsforstyrrelse i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje. Her kan du høre Sebastian Simonsen, psykolog og konstitueret forskningsleder på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, fortælle om den særlige behandlingsform, man her har udviklet til patienterne. En behandling der blandt andet styrker patienternes selvværd, deres relationer til andre mennesker og evnen til at mærke sine følelser og fx føle glæde.
-
Længe inden patienter i psykiatrien får gavn af nye behandlinger, ligger der mange års arbejde i den prækliniske forskning. I den nye udgave af podcasten Videnskabens Veje kan du komme med på besøg på Neuropsykiatrisk Laboratorium, hvor man forsøger at blive klogere på hjernens hemmeligheder. Du kan høre om fulde mus, mayonnaise-diæt og alkoholabstinenser hos mennesker, når vi taler med seniorforsker Morgane Thomsen om hendes seneste forskning. Målet er at finde en skånsom behandling, der kan mildne de fysiske og psykiske gener ved afrusning og mindske risikoen for, at patienterne falder tilbage i misbrug.
-
Opmærksomheden på patienter, der tidligere har været tilknyttet distriktspsykiatrien, er blevet skærpet gennem mere intensive behandlingsforløb med hjemmebesøg. Det viser et nyt forskningsstudie, der for første gang har sammenlignet ambulante tilbud og opsøgende psykiatriske teams med den såkaldte F-ACT-model. F-ACT blev introduceret i Region Hovedstadens Psykiatri i 2016 og er en sammensmeltning af ambulant behandling og besøg i borgernes hjem.
I den nye episode af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Camilla Munch Nielsen, ph.d.-studerende ved Psykiatrisk Center København, om hendes forskning, der i efteråret 2020 blev publiceret i The Lancet Psychiatry. -
I psykoterapiforskningen har vi brugt lang tid på at finde den bedste behandlingsform til den enkelte patient, men vi ved stadig meget lidt om, hvorvidt længden af behandlingen betyder noget. Sådan siger Sophie Juul, psykolog og ph.d.-studerende ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård. I den nyeste udgave af vores podcast Videnskabens Veje, kan du komme med ind i maskinrummet ved udviklingen af Sophie Juuls ph.d.-studie. Et randomiseret klinisk forsøg hvor hun, sammen med seniorforsker Sebastian Simonsen og klinikere på Stolpegård, vil undersøge effekten af et specialudviklet kortere forløb med mentaliseringsbaseret terapi til patienter med borderline sammenlignet med den længerevarende standardbehandling. Studiet skal blandt andet undersøge, om patienterne får færre symptomer, mindre selvskade, bedre livskvalitet og højere funktionsniveau. Men måske kan det også være med til at give et fingerpeg om, hvilke patienter der kunne have gavn af en kortere og mere intensiv behandling. Sophie Juul håber, at studiet kan være en trædesten til en mere alsidig og individuel behandling til mennesker med borderline.
-
Udsving i stemninger kan være en voldsom belastning for mennesker med bipolar lidelse, men en app på mobilen kan vise sig at gøre en stor forskel. Det er omdrejningspunktet i et forskningsprojekt i Region Hovedstadens Psykiatri, der begynder til sommer. Med appen kan deltagerne blandt andet rapportere informationer om humør, udsving og velbefindende til en sygeplejerske, der samtidig kan komme med gode råd og vejledning. Forskerne fra Rigshospitalet var de første i verden til at udvikle og afprøve en app til monitorering af bipolare symptomer. Tidligere forsøg har påvist, at appen kan mindske stress og øge livskvaliteten, og mange patienter fortæller, at det har stor betydning for dem, at de har mulighed for at holde øje med deres stemningsleje. Men arbejdet har været som at betræde nyt land, hvor forventede resultater er udeblevet, og ny viden er dukket op undervejs. Du kan høre meget mere om det banebrydende Monarca-projekt i den nye udgave af vores podcast Videnskabens Veje, når vi besøger Maria Faurholt-Jepsen, læge og seniorforsker, på Rigshospitalet.
-
Børn der vokser op med en forælder med en alvorlig psykisk sygdom er særligt udsatte for selv at udvikle psykiske sårbarheder. Der er også en risiko for, at barnets trivsel bliver overset i en presset hverdag med en syg forælder. Forsknings- og interventionsprojektet VIA Family giver støtte til både børn og forældre og hjælper familierne med at finde et sprog for den psykiske sygdom. Målet er at mindske risikoen for mistrivsel hos børnene.
Med udgangspunkt i, hvad den enkelte familie har brug for, tilbyder VIA Family blandt andet børnegrupper, forældreundervisning og psykoedukation. Familierne fortæller, at indsatsen har gjort en kæmpe forskel og mange har for første gang haft modet og støtten til at kunne tale med deres børn om, hvad psykisk sygdom er. I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje har vi talt med Anne Thorup, overlæge, professor og forskningsleder hos VIA Family, om arbejdet med familierne og de foreløbige resultater. -
Børn af flygtninge med post traumatisk stresssyndrom er særligt sårbare for selv at udvikle en psykisk sygdom - også selvom de er født og opvokset i Danmark. Et nyt omfattende registerstudie fra Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet har undersøgt mere end 50.000 flygtningebørn og deres kontakt til psykiatrien.
Studiet viser, at hvis begge forældre er diagnosticeret med PTSD, så har deres børn 75 procent større risiko for at have kontakt med hospitalspsykiatrien, inden de fylder 18 år.
I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje fortæller Jessica Carlsson Lohmann fra Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri om forskningsstudiet, og hvad vi kan bruge resultaterne til for bedre at hjælpe børn af forældre med PTSD. -
Elektrochok (ECT) har været benyttet som behandlingsmetode i mere end 80 år, men er stadig omgærdet af en vis mystik. For selvom det er dokumenteret, at ECT har en gavnlig effekt på blandt andet svære depressioner, så ved man stadig ikke helt hvorfor behandlingen virker.
I et nyt studie fra Psykiatrisk Center Glostrup har forskningsenheden undersøgt, hvordan opfører hjernen sig, når den udsættes for ECT-behandling, hvilke dele af hjernen der påvirkes og hvordan det kan hænge sammen med den antidepressive effekt.
Håbet er, at man med tiden kan forudsige hvilke patienter, der har gavn af behandlingen og hvem, der har størst risiko for bivirkninger.
Det kan du høre meget mere om i den nyeste udgave af podcastserien Videnskabens Veje, hvor vi har talt med speciallæge i psykiatri og PhD studerende Krzysztof Gbyl, der står bag det nye forskningsprojekt. -
Kunstig intelligens og big data spiller en stadig større rolle i forskningen i sundhedsvæsnet - også i de psykiatriske specialer. Det kan bruges til at finde mønstre og sammenhænge i store mængder af data, der kan gøre os klogere på, hvordan psykiske sygdomme udvikler sig, og hvordan man bedst behandler dem.
På Psykiatrisk Center Glostrup forsker man i skizofreni og her spiller big data en afgørende rolle. For eksempel til at kunne finde nuancer af sygdommen, så behandlingen kan blive endnu mere målrettet. Håbet er, at man i de kommende år vil kunne finde nye veje til at behandle patienter, der har meget lidt eller ingen gavn af den medicin, der findes i dag. -
Stine Bjerrum Møller, specialpsykolog, ph.d. og leder af Forskningsenhed på Psykoterapeutisk Center Stolpegaard, fortæller om et studie i ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi.
Mange kender til følelsen af, at negative tanker kører i ring. Især i perioder, hvor man føler sig stresset eller humøret ikke er i top. Rumination betyder helt bogstaveligt "at tygge drøv", og i en psykiatrisk sammenhæng dækker det altså over, at køre de samme tanker igennem igen og igen. Derfor kan rumination være med til både at udløse og forstærke psykisk sårbarhed. I den nyeste udgave af podcastserien Videnskabens Veje fra Region Hovedstadens Psykiatri kan du høre meget mere om rumination, og hvordan man gennem ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi, kan være med til at bryde kæden af negative tanker. -
Hvordan sætter man håb og drømme på formel? Det lyder som en nærmest umulig opgave, men ikke desto mindre er det en af hovedtankerne bag recoverymetoden, der vinder mere og mere indpas i psykiatrien i disse år. Det handler om at tage udgangspunkt i, hvad den enkelte har af ønsker for netop sin behandling og at arbejde ud fra et mål om, at alle kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom.
I Region Hovedstadens Psykiatri skal al behandling være recoveryorienteret. Det understøttes blandt andet gennem recoverymentorer, der selv har haft psykisk sygdom tæt inde på livet. De er med til at vise mennesker med en psykisk sygdom, at der er masser af håb for fremtiden, også når det ser sortest ud.
I den nyeste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du høre meget mere om arbejdet med recovery, når vi taler med Anna Kristine Waldemar, sygeplejerske, ph.d. og postdoc, fra Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery ved Psykiatrisk Center Ballerup. -
Post. Doc. Trine Madsen og forskningsleder Michael Eriksen Benros fortæller i dette afsnit om sammenhængen mellem hovedtraumer og den øgede risiko for selvmord. Et stort studie fra Psykiatrisk Center København, hvor forskerne har kigget på 7,4 millioner danskere i perioden fra 1980 til 2014, viser, at personer med hospitalskrævende hovedskade har næsten dobbelt så stor risiko for at begå selvmord i forhold til personer uden hovedskade. Hør de to forskere fortælle om nærmere studiet og bliv klogere på, hvorfor det er vigtigt at have fokus på de psykiske konsekvenser, der kan opstå efter et hovedtraume.
-
Professor Anne Katrine Pagsberg fra Børne og Ungdomspsykiatrisk Center fortæller om forskning i effekt og bivirkninger ved de to mest almindelige præparater (aripiprazol og quetiapin) mod psykose for børn og unge. Dette har indtil nu har været underbelyst. Problemet har været, at man ikke nødvendigvis kan overføre viden om effekt og bivirkningerne fra de voksne til børn og unge, fordi centralnervesystemet er under udvikling i denne fase af livet. Hør om studiet, der har været uafhængigt af medicinalindustrien, og om hvordan resultaterne kan bruges i behandlingen.
-
Professor og forskningschef Thomas Werge fra Psykiatrisk Center Sct. Hans, fortæller om den genetiske forskning inden for psykiatrien. Genetikken og den menneskelige arvemasse vil med stor sandsynlighed kunne hjælpe med at finde personer, som af forskellige grunde er i højrisiko for at udvikle psykisk sygdom. Og med den viden vil man kunne lave undersøgelser, som specifikt er rettet mod de konkrete sygdomsdisponerende forhold, som giver risiko for sygdom.
