Folgen

  • TvĂŠrkulturel neuropsykologi er en mĂ„de at mĂžde mennesker, som de er. DĂ©t og meget mere her med neuropsykolog Maria Ø.
    Som nÊvnt: lÊse mere om tvÊrkulturel neuropsykologi her pÄ dansk. Og her pÄ engelsk om: cross-cultural psychology, som er dets engelske navn. Plus link til: kultur-psykologi i globaliseringens tidsalder (fra fag-tidsskriftet: Psyke & Logos ).

    Musik: Bach: Prelude til Cello Suite 1 og Suite No. 3 in C dur. Crowander: At the Hospital, Avram Pengas Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival, Tim Taj: Arab World, Andy G. Cohen: In Awareness og Kevin MacLeod: The Complex .

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER TVÆRKULTUREL NEUROPSYKOLOGI?
    Det er neuropsykolog Maria Ö, der fortĂŠller. Og den podcast kan du hĂžre fra og med lĂžrdag d. 9. september. Og ind til da sĂ„ tjek: Hvad er neuropsykologi?

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Fehlende Folgen?

    Hier klicken, um den Feed zu aktualisieren.

  • Neuropsykologi Maria Ö fortĂŠller om neuropsykologi, samt om forskellen fra sĂ„ meget andet psykologi. Og hun fortĂŠller om sit arbejde pĂ„ Hvidovre Hospital med bl.a. at udrede hjerneskadede patienter.

    I podcasten nÊvner Maria bl.a. neuropsykologiske undersÞgelser. Og om de neuropsykologiske test., som du lÊse om her pÄ engelsk: neuropsychological tests. Du kan ogsÄ hÞre om Paul Broca; en pioner indenfor tidlig neuropsykologi. Ligesom han har lagt navn til Brocas omrÄde; de omrÄder af hjernen der er knyttet til sproglig formuleringsevne.

    Maria nĂŠvner desuden: stimulus, samt komorbiditet der bl.a. handler om at undersĂžge, om der er tale om en eller flere sygdomme.

    Tjek ogsÄ dette (danske!) link, hvis du vil vide endnu mere om neuropsykologi. Og hvis du virkelig vi give den gas, sÄ tjek dette engelsksprogede link: om neuropsykologi og Paul Broca + neuropsykologiske tests og komorbiditet


    Musik: Bach: Prelude til Cello Suite 1 og Suite No. 3 in C dur, Winter med Dana Boul, Battalion med Krackatoa og MIT Concert Choir: med Der Herbst Chorus Juhhe, Juhhe! Der Wein Ist Da af Joseph Haydn hentet fra freemusicarchive.org. Lydeffekter fra: BBC.

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER NEURO-PSYKOLOGI? Det er neuro-psykolog Maria Ö, der fortĂŠller.

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Aloe vera kender du jo nok... Men er du ogsĂ„ med pĂ„, at der er 600 arter i Aloe-slĂŠgten? Det startede i det sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske, spredte de sig i lĂžbet af 16 millioner Ă„r pĂ„ langs den Afrikanske Ăžstkyst, til flere Ăžer i det indiske ocean og siden MellemĂžsten, hvor Aloe vera opstod som art.

    Louise Isager Ahl bl.a. om brug i traditionel naturmedicin. Og tager os med ind i supermarkedet, hvor en vis forvirring hersker. For hvordan kan Aloe vera ogsÄ hedde Aloe barbadensis? Louise kort nÊvner den svenske naturforsker Carl von Linné (1707-78).
    Men det var Nicolaas Laurens Burman, som navngav Aloe vera i Flora Indica i 1768. Mens Philip Miller fulgte efter blot fĂ„ dage senere og navngav planten: Aloe barbadensis i Gardener's Dictionary. Den kan du lĂŠse i her– i flere scannede versioner...

    Mens du finder Louises artikel her: ALOE VERA – en plantes rejse gennem natur- og kulturhistorien udgivet i Tidsskriftet Kulturstudier.

    Musikken Apocalyptic Anthem med Catalyst & Humanfobia, Moving Silence af Gotama, Sunrise on Mount Shumisen med The Gateless Gate. Spindash, Keeping Up, Brer Menuet og Don Germaine med Blue Dot Sessions.

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Mon ikke du kender Aloe vera? Men ved du ogsĂ„, at der er hele 600 Aloe-arter?
    Det startede alt sammen for 16 millioner Ă„r siden i det Sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske arter, spredte de sig over tid langs den Afrikanske Ăžstkyst og pen rĂŠkke Ăžger i det indiske ocean. Siden kom turen til MellemĂžsten, hvor Aloe vera opstod som art.

    Alt det og mere til fortéller Louise Isager Ahl ganske underholdende om. Ligesom hun har skrevet: ALOE VERA – en plantes rejse gennem natur- og kulturhistorien i Tidsskriftet Kulturstudier.

    Og her info om: Aloe polyphylla med dens ganske sÊrlige rosetform. Den stammer fra Drakensberg-platauet i det sydÞstlige Sydafrika . Hvilket ogsÄ er her, hvor de to spurvefugle: Drakensberg prinia og Drakensberg siskin lever. Disse og podcastens andre fuglelyde er (med én enkelt undtagelse) fra xeno-canto.

    Tjek her, hvis du vil lĂŠse om Leonardo Fibonacci (Leonardo af Pisa). Han levede fra 1170-1250 (ca.!) og skrev i 1225: Liber quadratorum. Her opstillede han den tal-sekvens, vi nu kalder Fibonacci-tal.

    Musikken
    Apocalyptic Anthem med Catalyst & Humanfobia, Moving Silence af Gotama, Sunrise on Mount Shumisen med The Gateless Gate, AcidJazz af Kevin Macleod og Brer Menuet + Don Germaine med Blue Dot Sessions.

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Holobiont er et relativt nyt forskningsfelt. Alligevel forventes det at skabe flere nybrud indenfor den naturvidenskabelige forskning. Men hvad er det sĂ„? Ja, her mĂ„ du lytte til podcasten. Her fortĂŠller Jacob Agerbo Rasmussen om, hvad holobiont er. Samt om flere resultater i dette banebrydende forskningsfelt, hvor der til en vis grad gĂžres op med den reduktionistiske forskningsmodel, der oftest gĂŠlder indenfor naturvidenskab.

    I podcasten nĂŠvner jeg bl.a., hvordan det menneskelige tarmmikrobiom er ”som en galakse: kolossalt, komplekst og bestĂ„ende af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vĂŠrt”. Ligesom dette formodentlig er helt afgĂžrende for vores mentale og fysiske sundhed.
    Hvis du vil vide mere om det, sÄ tjek Oluf Borbye Pedersens artikel i Dagbladet Information. Og selv om den er tilbage fra 2021, kan den stadig sagtens lÊses! O.B. Pedersen er btw professor i human metabolisme og metabolisk genetik samt forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research pÄ KÞbenhavns Universitet.

    Holobiont-konceptet blev oprindeligt introduceret af den tyske biolog Adolf Meyer-Abich i 1943. Men vi skal frem til 1991, fÞr det rigtigt slÄr igennem. Hvilket sker i i forlÊngelse af, Lynn Margulis skriver om det i hendes bog: Symbiosis as a Source of Evolutionary Innovation.

    Tjek her, hvis du vil hÞre mere om de ca. 100 TRILLIONER TARMBAKTERIER: Hvad sker der i din krop, nÄr du drikker en sodavand? Eller hvor du lytter til denne podcast.

    Musik
    Crowander: In the Matrix¾ Kevin Macleod: As I Figure, Blue Dot Sessions: Waltz Opus Posthume, Avram Pengas & the Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival og The Gateless Gate: Bodhidharma at Shaolin – fra albummet Heikan no Setzu.

    Nalle KirkvÄg har ogsÄ denne gang interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom denne podcast som vanligt er produceret pÄ vegne af socialÞkonomiske Polykrom Media.

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Antibiotika-resistens er et kĂŠmpe sĂ„vel undervurderet problem! For som Aleks Engel fortĂŠller i denne 3. podcast om antibiotika, ja sĂ„ dĂžr der mange tusinder hvert Ă„r pga. resistente bakterier. Og allerede i 2050 forventes der at dĂž flere af disse end af krĂŠft. SĂ„ der er altsĂ„ aldeles god grund til bekymring!

    Dvs. hvis udviklingen ikke vendes... For sĂ„ vil resistens fĂžre til endnu flere infektioner, der ikke kan behandles. Hvilket vil koste endnu flere menneskeliv. Og selv om der er lang tid til 2050, ja sĂ„ kan vi lige sĂ„ godt lĂžse problemerne nu – i stedet for at vente pĂ„ det ellers uundgĂ„elige...

    Resistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Det sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af de bedst egnede. Og dels fordi bakterier har sÄ kort en generationstid, at resistens ofte viser sig hurtigere her.
    At resistente bakterier skal tages alvorligt, er tydeligt i USA. Her dĂžr f.eks. hele 40% af dem, der indlĂŠgges med blodforgiftning af carbapenem-resistente enterobakterier.

    Mere her: hvis du vil nÞrde endnu mere om antibiotikaresistens. Og tjek ogsÄ de 2 andre podcast i serien f.eks. her (eller der, hvor du lytter lige nu):

    Hvad er antibiotika?Hvad er antibiotikaresistens?

    Aleks Engel er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika.

    Musik: In the Matrix med Crowander, Joie med Dane Boulé, Andy G. Cohens: In Awareness, Poltergeist On Velvet med Erick Diego, Apocalypse Reversed med Dizzonanz Domestic, uddrag af Johan Sebastian Bachs Cello Suite No. 3 i C dur dirigeret af Colin Carr samt Big Mojo med Kevin Macleod. Lydeffekter er fra videvo.net og BBC sound effects.

    Nalle KirkvÄg har interviewet, redigeret og lydd

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Antibiotikaresistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Dette sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af den mest egnede. Og fordi bakterier har sĂ„ kort en generationstid, viser resistens sig ofte hurtigt her.

    Men problemet skyldes isÊr overforbruget af antibiotika til bÄde mennesker og dyr. F.eks. er resistente bakterier som stafylokokker i fremmarch i Danmark, ligesom 80-90% af danske slagtesvin indeholder resistente bakterier.

    Og som Aleks Engel fortÊller (i denne anden af tre podcast om antibiotika), ja sÄ har udviklingen dÞdelige konsekvenser. Og uden at vÊre alarmist, er der altsÄ virkelig grund til bekymring. For allerede i Är 2050 forventes der at dÞ FLERE af resistente bakterier end af krÊft. AltsÄ hvis udviklingen ikke vendes... For resistens vil nemlig i fÞre til flere og flere infektioner, der ikke kan behandles.

    Antibiotikaresistente mikroorganismer viser sig ofte at producere et eller flere enzymer, der binder og nedbryder antibiotika-molekylerne og gþr dem inaktive. Genet for et antibiotika-nedbrydende enzym kan, ligesom andre gener, overfþres fra den ene mikroorganisme til den anden. Hermed kan resistens spredes mellem bakterierne. Det kan ske ved processer som f.eks. konjugation, transduktion og transformation – f.eks. ved overfþrsel af plasmider.
    Tjek her: hvis du vil nĂžrde endnu mere om antibiotikaresistens.

    Aleks Engel er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika.

    Musik: In the Matrix med Crowander, Avram Pengas & the Noga Group: Live at the 2014 Golden Festival. Apocalypse Reversed med Dizzonanz Domestic, The Ark med Sergey Cheremisinov og Bachs Cello Suite no. 1 i G dur, Prélude fortolket af Pablo Casals. Effekterne er fra BBC sound effects.

    Nalle KirkvÄg

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • PĂ„ mange mĂ„der er antibiotika et mirakel. Uden dem ville vi aldrig have udviklet og sĂ„ succesfyldt. Og selv om prisen bl.a. er klimaforandringer, krige og sĂ„ videre, er det stadig en succeshistorie – om vores enorme kapacitet for at opfinde, udvikle og lĂŠre af naturen.

    Antibiotika er lĂŠgemidler, der hĂŠmmer eller drĂŠber mikroorganismer. De aktive stoffer (f.eks. penicillin) dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter, som de udvindes fra. Dvs. faktisk syntetiseres meget antibiotika i laboratoriet.
    Nogle virker ved at binde sig til mikroorganismernes fedtstoffer i deres cellemembran. Hvilket gĂžr det nemmere for andre typer antibiotika at trĂŠnge ind i cellen. Eller ogsĂ„ gĂ„r membranen ’bare’ i stykker, sĂ„ cellen dĂžr...

    I podcasten nÊvnes ogsÄ gram-positive bakterier. De er en klasse af bakterier, som i modsÊtning til gram-negative bakterier, farves blÄ ved gramfarvning. En metode opfundet af den danske lÊge Hans Christian Gram i 1884.

    Grampositive bakteriers vĂŠkst hĂŠmmes af normalt af penicillin. Men over tid har mange bakterier udviklet antibiotikaresistens – ogsĂ„ mod penicillin. Netop det fortĂŠller Aleks Engel om i podcast 2: Hvad er antibiotikaresistens? Mens denne miniserie afsluttes med Hvad er lĂžsningen pĂ„ antibiotikaresistens?
    Og hvis du vil vide mere, sĂ„ lĂŠse her: om antibiotika, hvor der nĂžrdes dejligt igennem đŸ€“

    Det er Aleks Engel, der fortĂŠller om antibiotika. Han er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika.

    Musik: Crowander: In the Matrix, Erick Diego: Poltergeist On Velvet, Kevin Macleod: As I Figure, Felipe Sarro: Bachs Cello Suite 1, Prelude og Catalyst & Humanfobia med Deadly Shadows . Reallydene fra naturen er hentet pĂ„ BBC’s sound effects.

    OgsÄ denne podcast er produceret af Nalle Kir

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Sukkulenter er planter, som du helt sikkert kender – f.eks. Aloe vera. Ligesom nĂŠsten alle arter af kaktus, er sukkulenter. Der er altsĂ„ ikke tale om Ă©n art – men om en slags evolutionĂŠrt udviklet 'funktion'. Nysgerrig? SĂ„ lyt med, nĂ„r Louise Isager Ahl underholdende fortĂŠller...

    Sukkulenter har udviklet sig uafhÊngigt af hinanden pÄ forskellige dele af 'stamtrÊet'. Dvs. de er et eksempel pÄ konvergent udvikling. Men samlet gÊlder, at for at passe pÄ vandet, har de forskellige arter udviklet en evne til at lagre vand. Hvilket har givet dem Þgede overlevelsesmuligheder i omrÄder med begrÊnset (fersk)vand...
    Sukkulenter vokser nemlig naturligt i bl.a. Ăžrkenagtig vegetation. Men der er ogsĂ„ nogle fĂ„ arter i Danmark – f.eks. de smĂ„ og urteagtige (blad)sukkulenter i Stenurt familien.

    Ordet sukkulent stammer for Ăžvrigt fra latin: suc(c)ulentus, der betyder "fuld af saft" – afledt af suc(c)us , som betyder "saft". Tjek ogsĂ„ dette link om Aloe, hvis du vil vide meget mere som denne art...

    Podcastens fantastiske fuglelyde (og utallige andre!) kan du finde pĂ„: Xeno-canto. Her er der optagelser af fugle fra hele verden. Det gĂŠlder ogsĂ„ Arabian Golden-winged Grosbeak, den Sydafrikanske Natravn samt MexicospadenĂŠb , som er med i podcasten – og mange, mange flere...

    Musik: Apocalyptic Anthem (med Catalyst & Humanfobia), Moving silence (med Gotama) og Balloon Waltz Memory (med Dana Boulé).

    OgsĂ„ denne podcast er produceret af Nalle KirkvĂ„g – pĂ„ vegne af socialĂžkonomiske Polykrom Media.

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Egentlig er det lidt snyd med den titel. For ogsĂ„ i denne 10. og allersidste podcast om, hvad sker der i din krop, nĂ„r du drikker en sodavand, viser det sig, at der faktisk sker en hel del! Men at du har mindst 100 trillioner lortebakterier i din tyktarm, er bare sĂ„ vanvittigt, at de lĂžb med titlen.

    For Þvrigt har hele dit tarmsystem sit eget nervesystem. Mens epithelcellerne pÄ tarmens inderside konstant udskiftes. Eller faktisk er de en kopi af en kopi af en kopi. Og nÄr de ikke kan mere, begÄr de selvmord, dvs. programmeret celledÞd.

    Du kan ogsÄ hÞre om babys sterile tarmkanal. Og som bonusinfo til dig, der faktisk lÊser shownotes, kan jeg da lige fortÊlle, at babys fÞrste affÞring kaldes mekonium. Den er mÞrkegrÞn og bestÄr af slim, galde, hÄr og afstÞdte slimhinde- og hudceller, som fosteret har slugt med fostervandet. Mens selve farven skyldes et stort indhold af galdefarvestoffer.

    Jeg fortÊller ogsÄ de mere end 20 forskellige hormoner, din krop laver hele tiden. Det er bl.a. insulin, glukagon og adrenalin. Dem jeg fortalt bl.a. om i ET RET SØDT MOLEKYLE plus i ENERGI TIL 100 BILLIONER CELLER.
    Du kan ogsÄ hÞre om din lever, der ligger godt beskyttet under de nederste ribben foran pÄ kroppen.

    Til sidst handler det om stÞrrelser. Her kan du f.eks. hÞre om Êgcellen, som er ca. 0,2 millimeter, dvs. en femtedel af én millimeter. Og i linket ovenfor kan du bÄde lÊse mere om og se billeder af den.
    Og til allersidst handler det om relative stÞrrelser. SÄ hvis f.eks. et monosakkarid molekyle har samme stÞrrelse som en bladlus, dvs. én millimeter, ja sÄ vil et mitokondrie til sammenligning vÊre pÄ hele 90 cm. Men ogsÄ meget mere om det i denne sidste podcast om, hvad sker der i din krop, nÄr du drikker en sodavand?

    Podcasten er produceret sammen med VidenskabsÄr22.dk og Niels Bohr Instituttet pÄ KU af socialÞkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og isÊr Anja C. Andersen.
    Den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Denne gang skal vi pĂ„ en lidt anderledes rejse gennem din krop sammen med sodavanden – plus en rugbrĂždsmad. Undervejs i dit fordĂžjelsessystem stopper vi i mavesĂŠkken og i dens syrebad, plus tyndtarmen, en muskelcelle med hjĂŠlp fra faciliteret transport og til sidst Henles Slynge. Og som sĂ„ meget andet ender vi til sidst pĂ„ toilettet...

    PĂ„ vores vej mĂžder vi bl.a. carbonsyre og epiglottis . Ligesom du kan hĂžre om, hvordan mavesyre slĂ„r de ’dumme’ mikroorganismer ihjel. Samt hvorfor det i tyndtarmen er dĂ„rligt med 'lortebakterier', mens de er super gode i din tyktarm.

    For at komme pÄ besÞg i muskelcellen, skal vi fÞrst lige igennem tarmens vÊg og dennes firkantede celler. Det kan du hÞre mere om i podcasten: IKKE FOR MEGET OG IKKE FOR LIDT. Her i cellen bliver aminosyrerne bl.a. sat sammen til proteiner. Mens f.eks. de her motorproteiner, der lidt ligner kyllingeben, ja ogsÄ de er lavet af proteiner. Mere om dem i denne her YouTube.

    I cellen bliver bl.a. monosaccharider lavet om til ATP i muskelcellernes ekstra mange mitokondrier. ATP er cellernes batteri-molekyler, som du hvert dÞgn laver ca. 70-150 kg af. For sÄ at bruge dem igen med det samme...

    Sidste stop er nyren og Henles Slynge. Her frasorteres bl.a. elektrolytter og vand, sÄ de ikke tisses ud. Du kan se mere om nyren her i denne YouTube. Og det, der er til overs, gÄr til din urinblÊre. For som sÄ meget andet til sidst at ende i toilettet...

    Podcasten er produceret sammen med VidenskabsÄr22.dk og Niels Bohr Instituttet pÄ KU af socialÞkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
    Ligesom den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • SĂ„ er vi nĂ„et til endestationen. Nu skal det sodavand, din krop ikke har brug for, afleveres i toilettet. Men fĂžrst skal det gennem de super flittige nyrer. De filtrerer ca. 180 liter vĂŠske hver eneste dag. Til gengĂŠld vejer de blot 150 gr. – dvs. det samme som en Âœ Ăžkologisk agurk...

    I nyrerne er der mere end en million bittesmÄ filtrerings-apparater: nefroner. I hver eneste af dem er der et endnu mindre filter: Glomerulus. Begge to kan du for Þvrigt se meget mere om i denne her YouTube.

    Men nyrernes nok allervigtigste funktion er dog at fjerne affaldsstoffer. Det er fx ammoniak, der bliver til 'overs', nÄr der sakses proteiner i tarmen. Og filteret fra sendes ammoniak mv. sÄ ud via (bl.a.) din urin.

    Dine nyrer passer ogsÄ pÄ de gode nÊringsstoffer og elektrolytter, der stadig skal bruges. Ligesom de hjÊlper med til at sikre homÞostase; dvs. ligevÊgt (eller balance).
    Hvis du vil nĂžrde mere om det, sĂ„ tjek lige dette site med billeder + viden om nyrerne, urinveje plus Glomerulus og Bowmann’s kapsel.

    Og ellers gÄr turen gennem urinlederen via din urinblÊre og ned til urinrÞret og til allersidst toilettet.
    Du kan ogsÄ hÞre om den blÊrebetÊndelse, du kan fÄ, nÄr lorte-bakterier sniger sig ind i urinblÊren. Det er derfor, du altid skal huske at vaske hÊnder med sÊbe, nÄr du har vÊret pÄ toilettet! Det er nemlig god hÄnd-hygiejne.

    Tjek ogsÄ dette billede af tubulus plus denne korte YouTube om GrÞnlands indlandsis fra Niels Bohr Instituttet.

    Podcasten er produceret i samarbejde med VidenskabsÄr22.dk og Niels Bohr Instituttet af socialÞkonomiske Polykrom Media samt Anja C. Andersen og Marie Breyen.

    Ligesom den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens protektor for VidenskabsÄr22.dk

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Er du klar over, at i din krop er bygget af hele 100 billioner celler ? Og de skal bruge noget energi – helst monosakkerider, men fedtsyrer kan nu ogsĂ„ bruges. FĂžrst skal de dog lige gennem cellens plasmamembran. Det sker enten ved simpel diffusion eller faciliteret transport.

    Celler bestÄr mest af cytoplasma, som er lavet af cytosol. Ligesom der inde i cellen er en rÊkke specialiserede afdelinger: organeller. Det er bl.a. cellekernen med dit DNA. Og Golgi-apparatet, der lidt ligesom pakkepost flytter rundt pÄ glykoproteiner.

    Men isĂŠr skal du hĂžre om Ă©t organel: mitokondrierne = cellernes energifabrikker. De laver hele tiden energi om til ATP, som er en slags batteri-molekyler. Det gĂžr de ved at ’proppe' et fosfat-molekyle pĂ„ et adenosin molekyle. Og sĂ„ bliver det til et adenosindifosfat-molekyle = ADP. NĂ„r sĂ„ endnu et fosfatmolekyle ’proppes' pĂ„ ADP-molekylet, ja sĂ„ bliver det hele = ATP. I den proces bruges bl.a. en respirationskĂŠde. Mens hele processen kaldes for oxidativ fosforylering.

    Du kan ogsÄ hÞre om 'sjove' motorproteiner, som transporterer store organeller rundt i cellen. De ligner faktisk 2 kyllingeben uden en overkrop. Og hvis du vil nÞrde endnu mere, ja sÄ lyt f.eks. til denne podcast: Hvad er mitokondrier?

    Podcasten er produceret sammen med VidenskabsÄr22.dk og Niels Bohr Instituttet pÄ KU af socialÞkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
    Og den finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Ligesom protektor for

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • SĂžde molekyler, kanaler ind i celler og kroppens engergifabrikker – det er, hvad du kan hĂžre om i denne lydrejse i menneskekroppen.
    Og der er smĂŠk pĂ„, nĂ„r monosakkarid molekyler fra fx en sodavand suser rundt i dit blod. De er den mindste form for sukker, der findes. Og i denne lydrejse er de bl.a. pĂ„ vej til kroppens vanvittigt mange celler. De skal nemlig bruge energi, sĂ„ du fx kan lĂžbe, cykle og gĂ„ – eller 'bare' holde varmen. For med hele 100 billioner celler i din krop, ja sĂ„ skal der jo energi til at holde den kĂžrende.

    Men for at der ikke er for mange monosakkarider i blodet, ja sÄ tjekker din lever og bugspytkirtel hele tiden dit blodsukkerniveau. Bl.a. ved at spytte en hormoner ud i blodet. De er bittesmÄ molekyler, der lidt er kroppens egen chat-besked.
    Hvis bugspytkirtlen opdager, der er for mange fx monosakkarider i blodet, ja sÄ spytter den fluks hormonet insulin derud. Det kan nemlig sige til en celle, at den skal Äbne sig.

    Men udover at vÊre en slags chat-besked, er insulin ogsÄ en nÞgle til cellen. For den skal Äbne sig, sÄ kan monosakkariderne komme ind og blive til energi.
    For inde i dine celler er der nogle energifabrikker = mitokondrier. Og de lave monosakkariderne om til en slags batteri-molekyler = ATP. For de virker lidt ligesom batteriet i din mobiltelefon – eller en powerbank. De kan nemlig lagre en masse energi, indtil du har brug for det.

    Jeg fortÊller ogsÄ om hormonerne glukagon og adrenalin. Og om ghrelin, der gÞr dig sulten, nÄr det er lÊnge siden, du sidst har spist. Plus lidt om slik og sÞde sager og en helt masse andet spÊndende


    Podcasten er produceret sammen med VidenskabsÄr22.dk og Niels Bohr Instituttet pÄ KÞbenhavns Universitet af socialÞkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
    Anja forsker i stjernestĂžv; er det ikke vildt? Tjek fx denne YouTube, hvor hun fortĂŠller om netop stjernestĂžv. Den er produceret af BĂžrne- & Undervisningsmisteriet – og super spĂŠndende! Der er ogsĂ„ masser af spĂŠndende pĂ„ videnskabsĂ„r22.dk.

    Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Denne gang er der faktisk gĂ„et liiiidt lort i den. PĂ„ vores rejse med sodavanden er vi nemlig nĂ„et til tyktarmen. Her bliver de allersidste ’besvĂŠrlige’ kulhydrater (fibre) sakset i mindre dele. Ligesom lymfesystemet hiver den sidste vĂŠske ud. Og tilbage er der nĂŠrmest kun lort – plus ekstremt mange bakterier


    Mens enzymer sakser kulhydraterne i din tolvfinger- og tyndtarm, ja sÄ er det bakterier, der gÞr dét i tyktarmen. Det sker i en proces kaldet fermentering. Dvs. at tyktarmens bakterier sakser under anaerobe, dvs. iltfri forhold.

    Og det er lige prĂŠcis sĂ„dan, bl.a. smĂžrsyrebakterierne gerne vil ha’ det. Det er nemlig dem, der sakser kulhydraterne til smĂžrsyre. Hvilket du bare skal vĂŠre super glad for! SmĂžrsyre hjĂŠlper nemlig bĂ„de dine epithelceller med at dele sig. Ligesom man regner med, at smĂžrsyre hjĂŠlper dig mod at fĂ„ krĂŠft.
    Derfor er det altsĂ„ rigtigt, nĂ„r du fĂ„r af vide, at du skal spise dine grĂžntsager – f.eks. gulerod, broccoli og selleri. Det er bl.a. fra dem, du fĂ„r de her ‘besvĂŠrlige’ kulhydrater. Som altsĂ„ er dem, der bl.a. bliver til smĂžrsyre. Men ogsĂ„ meget mere om det i podcasten...

    Det var for Ăžvrigt den danske forsker og anatom Bartholin, som opdagede menneskets lymfekar. Tjek evt. dette fantastiske og lidt uhyggelige billede fra 1650’erne – fra en obduktion af to forbrydere. De blev begge henrettet efter et mĂ„ltid, sĂ„ lymfesystemet var ekstra fedtholdigt.

    Som vanligt er podcasten produceret sammen med VidenskabsÄr22.dk og Niels Bohr Instituttet pÄ KÞbenhavns Universitet af socialÞkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Marie Breyen og Anja C. Andersen.
    Anja forsker i stjernestÞv; er det ikke vildt? Hvis du vil nÞrde med det, sÄ tjek denne YouTube, hvor hun fortÊller om netop stjernestÞv. Den er bÄde produceret af BÞrne- & Undervisningsministeriet og super spÊndende! Ligesom hun pÄ videnskabsÄr22.dk bl.a. har skrevet om kometer.

    Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Velkommen til tyndtarmen! Denne gang er der virkelig gang i fordĂžjelsen. NĂŠrringstofferne skal sakses endnu mindre, sĂ„ de helt rigtige molekyler fra aminosyrer, monosakkerider og fedtsyrer kan komme ud i blodet. Hvilket de sĂ„ bruger en nĂžgle til. Ligesom det gerne skal vĂŠre sĂ„dan – ikke for meget og ikke for lidt


    Egentlig starter tyndtarmen med tolvfingertarmen. Men den har du forhÄbentlig hÞrt om i TARMENS FINURLIGE FOLDER. Derfor er vi nÄet til den anden og midterste del: hungertarmen (jejunum) samt tredje og sidste del: krumtarmen (ileum). Tjek evt. ogsÄ dette billede , hvor du kan se det alt sammen. Plus evt. dette med et tvÊrsnit af tyndtarmen.

    Du kan ogsÄ hÞre om fordÞjelsesenzymernes arbejde med netop at sakse til de mindre molekyler. Om slim fra de Brunnerske kirtler(glandulae duodenales), peristaltiske bevÊgelser, villi og mikrovilli. Om Chylomichroner (mere pÄ dette billede). Samt om selve overfÞrelsen af aminosyrernes, monosakkeridernes og fedtsyrernes molekyler til blodet. Og meget mere


    Podcasten er produceret sammen med VidenskabsÄr22.dk og Niels Bohr Instituttet pÄ KÞbenhavns Universitet af socialÞkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
    Anja forsker i stjernestĂžv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, sĂ„ tjek denne YouTube, hvor hun fortĂŠller om netop stjernestĂžv. Den er produceret af BĂžrne- & Undervisningsmisteriet – og super spĂŠndende! Ligesom hun pĂ„ videnskabsĂ„r22.dk bl.a. ogsĂ„ har skrevet om Sorte Huller.
    Og hvis du virkelig vil nÞrde igennem, ja sÄ snakker Anja endnu mere om stjernestÞv i denne YouTube fra KÞbenhavns Universitet.

    Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Vi er nĂ„et til tyndtarmen. Eller dvs. den fĂžrste del – nemlig tolvfingertarmen.
    FÞrst skal jeg lige kÊmpe mig igennem den nedre mavemund: Pylorus, som den hedder pÄ latin. Den, kan du se et billede af her i et wikkiopslag. Tolvfingertarmen er de fÞrste ca. 25 cm af din tyndtarm. AltsÄ, i hvert fald i en voksen, hvor den er ca. tolv fingre lang. Men fordi den er super foldet, vil den faktisk blive ca. dobbelt sÄ lang, hvis du hev i den. Det, kan dog nÊppe anbefales...

    Indeni har den en masse store folder: villi , hedder de. Og inden i dem er der endnu flere smÄ folder (nÊrmest frynser), som hedder mikrovilli. De er nemlig mikroskopiske smÄ. Dem, kan du se pÄ denne gamle tegning, hvor du ogsÄ kan lÊse mere om dem (pÄ engelsk!)
    Tolvfingertarmen har ret meget at se til. Den skal nemlig bĂ„de sĂžrge for at neutralisere syren fra mavesĂŠkken, sĂ„ der ikke gĂ„r hul pĂ„ tarmen. Det – og pH-skalaen – forklarer jeg mere om i podcasten. Ligesom den skal fordĂžje den mad, du spiser i lĂžbet af dagen. Sodavanden derimod skal ikke fordĂžjes...

    Du kan ogsĂ„ hĂžre om galdeblĂŠren , galde og bugspytkirtlen. Samt om de Brunnerske kirtler, som kan udskille en slags basisk slim, som bl.a. indeholder bikarbonat. Ligesom du kan hĂžre om bilirubin og forskellige former for amylase – bl.a. bugspytamylase , som er emzymer, der 'sakser' sukker i mindre dele.

    Podcasten er produceret sammen med videnskabsÄr22.dk og Niels Bohr Instituttet pÄ KÞbenhavns Universitet af socialÞkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
    Anja forsker i stjernestÞv; er det ikke vildt? Tjek lige linket, hvor hun fortÊller om det, i en YouTube produceret af BÞrne- & Undervisningsmisteriet! Og pÄ videnskabsÄr22.dk kan du bl.a. se en YouTube med Vera pÄ Energimuseet.

    Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden , Bitten & Mads Clausens Fond samt

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“

  • Denne gang er vi nĂ„et til spiserĂžret og mavesĂŠkken. Her venter sodavanden pĂ„ grĂžnt lys fra strubelĂ„get. Eller epiglottis som det hedder pĂ„ latin. Det, kan du se her pĂ„ billedet.

    Vi venter pÄ grÞnt lys, sÄ du ikke fÄr din sodavand i den gale hals... Og nÄr der er grÞnt lys, bliver spiserÞret (esophagus) nÊrmest til en slags vand-rutsjebane. Gennem den suser sodavanden direkte ned til syrebadet i mavesÊkken. Men for at komme ind i den, skal vi lige igennem en sphincter. Den passer nemlig pÄ, at der ikke kommer mavesyre op i dit spiserÞr.
    Du kan ogsÄ hÞre om hjernens brÊkcenter og om din mavesaft. Den er faktisk sÄ sur, at hvis en tand lÄ der i et stykke tid, ja sÄ ville den til sidst helt forsvinde. Hvilket skyldes mavesaftens ekstremt lave pH-vÊrdi. Samt om fordÞjelsesenzymer, oligosakkarider og om de specialiserede epithelceller der passer pÄ indersiden af din mavesÊk, sÄ den ikke ÞdelÊgges af den hidsige mavesyre.

    Hvis du er nysgerrig, kan du pÄ videnskabsÄr22.dk se YouTubes: fx Universet Direkte om bl.a. enzymer. Ligesom du kan lÊse artikler om Mars og sorte huller og meget mere.

    Podcasten er produceret sammen med videnskabsÄr22.dk og Niels Bohr Instituttet pÄ KÞbenhavns Universitet af socialÞkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
    Anja forsker i stjernestĂžv; er det ikke vildt? Hvis du er nysgerrig, sĂ„ tjek denne YouTube, hvor hun fortĂŠller om det. Den er produceret af BĂžrne- & Undervisningsmisteriet – og super spĂŠndende! PĂ„ videnskabsĂ„r22.dk har hun ogsĂ„ skrevet om mĂŠlkevejen. Og hvis du virkelig vil nĂžrde igennem, sĂ„ snakker Anja endnu mere om stjernestĂžv i denne video fra KĂžbenhavns Universitet.

    Podcasten finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jen

    Nalle KirkvĂ„g har interviewet, klippet, lyddesignet osv. pĂ„ vegne af Polykrom Media đŸ€“