Episodes
-
Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo i fremtiden, hvis det skal være værdigt for alle og ikke belaste kloden? Dén udfordring har åbnet et væld af forskningsspørgsmål, og som arkitekturforsker samler Anne Beim eksperter fra mange fronter for at finde svarene, vi alle får brug for om ganske få år. Hun sammenligner arkitektens rolle med speciallægen i almen praksis: ”Vi er også specialister i almene forhold, det vil sige, vi ved lidt om meget, men vi ved til gengæld tilstrækkeligt til, at vi kan prioritere og vurdere, hvornår noget giver mere mening at se i sammenhæng end andet.”
Anne Beim forsker bl.a. i økologisk arkitektur, arkitekturens tektonik, materialer og byggekultur i teori og praksis, men for tiden med særlig fokus på bygninger og hvordan bygninger bliver til ud fra en økologisk forståelsesramme. Det betyder konkret, at hun forsker i, hvordan vi kan bygge ud fra såkaldt absolut bæredygtige principper inden for de planetære grænser. For i arkitektur kan man ikke relativere ’bæredygtighed’. Det er absolut: Enten bæredygtigt eller ikke bæredygtigt.
Hør også Anne Beim – der er professor i arkitekturens teknologi ved Institut for bygningskunst og teknologi på Det Kgl. Akademi – fortælle om, hvordan man tester nye materialers egenskaber (kan man f.eks. beskytte en væg af tagrør mod brand ved at smøre den ind i moræne-ler?), hvordan hun bruger trial and error i jagten på nye løsninger, og hvorfor hun betragter det som ’en gave’ at forske i netop dét felt.
*
Anne Beim er leder af Center for Industriel Arkitektur, CINARK, og leder af kandidatprogrammet BØT – Bosætning, Økologi & Tektonik. Hun har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a. Dristighedsprisen ved Statens Kunstfond, 2022, Trienal de Arquitectura de Lisbon Research University Award, 2022, og senest UIA’s Jean Tschumi Prize for Architectural Writing and Critique og Nykredits Fonds Bæredygtighedspris, begge 2023. Anne Beim har skrevet flere fagbøger, de to seneste ‘BIO/MATTER/TECHNO/SYNTHETICS: Design Futures for the More than Human’ (ACTAR, april 2024) og ‘Biogenic Construction: Materials, Architecture & Tectonics’ (The Royal Danish Academy 2023).
*
Vil du en time dybere i dette emne? Hør Anne Beim i den australske Future Building Podcast (og se, hvordan en bygning af tagrør ser ud!) her >>> https://building4pointzero.org/podcasts/ep-12-have-we-built-our-last-skyscraper-with-the-royal-danish-academys-prof-anne-beim/
Eller læs/lyt Zetland-artiklen ’It’s getting hot in here. Den store aircondition-æra er på trapperne i Nordeuropa’ med Anne Beim her >>> https://www.zetland.dk/historie/soB3dpGV-a8yvV4M2-7e543
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Anne Beim
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare så mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk spørgsmål, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og økosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere på liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og det er en værdi i sig selv at bevare dette særkende. Og så er der det moralske perspektiv: Har vi ret til at udrydde andre arter, direkte eller indirekte, som det passer os?
Biodiversitet er ikke blot et spørgsmål om at bevare arter, fx jaguarer, bare fordi ’de findes’. I en fremtid med omfattende klimaforandringer får vi brug for den størst mulige vifte af måder at bedrive landbrug og skovbrug og fødevareproduktion på, for vi ved endnu ikke, hvad – og hvem – der klarer mosten, og hvor nytænkningen bliver nødvendig hvornår.
Hør også Jens-Christian Svenning – der er professor i biodiversitet ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet – fortælle om sin forskning i, når påvirkningen går også den anden vej: Har du en formodning om, at det er ’sundt for børn at bo tæt på naturen’? Jens-Christian Svenning véd det med sikkerhed. I denne episode får du beretningen om, hvordan han og kollegaerne i 2019 kortlagde sammenhængen mellem godt mentalt helbred senere i livet og en opvækst i et grønt nabolag. Ved at sammenholde sundhedsdata fra knap en million danskere med satellitfotos af de steder, de voksede op, fandt Svenning og co. solide argumenter for, at en barndom og ungdom tæt på natur styrker din mentale sundhed senere i livet.
Og lyt med, når Svenning fortæller om at bevare optimismen og arbejdsglæden i skyggen af stadigt dårligere nyheder om biodiversitetstab, og del hans begejstring for at botanisere alle vegne, også på Manhattan!
*
Jens-Christian Svenning er leder af ECONOVO, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere. Han har modtaget mange priser for sin forskning, bl.a. EliteForsk-prisen 2014, Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2016, Ernst Haeckel Prize 2022 og senest Carlsbergfondets Forskningspris 2023. Medlem af Videnskabernes Selskab.
Hvordan ser feltarbejde ud for en biolog? Tag med Jens-Christian Svenning til Argentina her >>> https://youtu.be/2fbGqRVG8f8?si=Z6LR7a-UxRzSyfS4
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Jens-Christian Svenning
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
*
Lyst til at lytte til mere videnskab? Så kan vi anbefale at finde podcastserien Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgørende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers. Lyt her >>> https://lnkfi.re/periodisk
-
Mennesket tager normalt 20 år om at udvikle nye materialer, men så lang tid har vi ikke til den grønne omstilling, det ved ethvert skolebarn. Hvad gør vi så? Kombinerer kunstig intelligens med robotter!
Materialefysiker Tejs Vegge forsker i udviklingen af selvkørende laboratorier, der kombinerer kunstig intelligens med computersimuleringer, synteserobotter, eksperimentel karakterisering og test. Et arbejde, hvis udbytte vil påvirke os allesammen: Målet er nemlig at accelerere udviklingen af nye energimaterialer til den grønne omstilling, fx bæredygtige batterimaterialer og katalysatorer til power2X.
Hør også Tejs Vegge – der er professor ved DTU Energy – fortælle om, hvordan man gennem internationale samarbejder kan løse problemer, der er for store til at én enkelt forsker nogensinde ville kunne løse dem alene, og om, hvor mange overraskelser, man kan møde ind til om morgenen, når ens ’kolleger’ i laboratoriet er algoritmer og robotter, som udvikler videre, mens du selv sover. Og hvad er ’true discovery’ på Nobelpris-niveau? Det ved du om lidt.
*
Tejs Vegge er sektionsleder ved DTU Energy ved DTU og leder af Pionercenteret CAPeX, kort for Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler, hvoraf en af de seneste er om udviklingen af en ’ChatGPT for materialer’.
Tejs Vegge blev i 2019 udpeget som ’Mission Innovation Champion’ i et globalt initiativ, Mission Innovation, der samler innovative forskere fra universiteter og industri for at accelerere udviklingen af bæredygtig energiteknologi. Han har siddet i regeringens kommission for grøn omstilling af personbiler, været Årets Ph.D-vejleder på DTU og er medstifter virksomheden PhaseTree, der leverer Cloud-baserede løsninger til accelereret materialedesign
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Tejs Vegge
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
‘Lav risiko, højt afkast’ er normalt succesformlen for en investor. Men noget er skiftet på aktiemarkedet: Grønne og bæredygtige investeringer står højt på ønskelisten hos mange investorer, og det stiller nye spørgsmål til økonomiforskningen. For kan de grønne investeringer betale sig? Og på hvilke parametre, hvis ikke kun afkast? Der er brug for nye teorier og nye analyser af data, og det er Lasse Heje Pedersens speciale.
Overordnet handler forskning i finansiering om, hvad der afgør priserne på aktier og obligationer og om, hvordan de priser påvirker den virkelige verden. Lasse Heje Pedersen opstiller derfor både teoretiske matematiske modeller og kigger på empirisk data fra tusindvis af aktier og obligationer verden over for at se, om teorierne holder vand.
Lige nu forsker han i grønne investeringer: Giver de ’grønne’ højere eller lavere afkast end ’brune’, og hjælper de med at gøre økonomien og samfundet grønnere?Hør også Lasse Heje Pedersen – der er professor i finansiering på CBS – forklare, hvad han har gjort for at kunne sammenligne så forskellige enheder som effekten af CO2-beskatning med effekten af grønne investeringer. Grundig granskning, som kan kvalificere de politiske diskussioner både i regeringer og kantinekøer.
Den virkelige verden er Lasse Heje Pedersens foretrukne fokus, teorier og matematiske modeller er hans måde at forstå og forklare den på, og i denne episode får lytterne også en fornemmelse af, hvad det vil sige at skrive en videnskabelig artikel i en tilstand af flow. Hvis du stadig venter svar på en mail til en forsker, kán det være, fordi vedkommende sidder foran skærmen med tunnelsyn, bliver økonomen og astrofysikeren hurtigt enige om. Men lige nu er der hul igennem til dem begge – god fornøjelse!
*
Lasse Heje Pedersen er centerleder for grundforskningscentret Big Data in Finance – BIGFI. Han har en Ph.d. fra Stanford og har haft en stor del af sin akademiske karriere i USA som professor ved New York University Stern School of Business. Han bestred i samme periode en lang række tillidsposter, blandt andet i The American Finance Association, økonomiske advisory boards hos NASDAQ og FTSE og en række redaktionelle udvalg på tidsskrifter som Journal of Finance og Quarterly Journal of Economics.
Lasse Heje Pedersen har modtaget en lang række priser for sit arbejde, bl.a. Germán Bernácer Prize to the Best European Union Economist Under 40 Years of Age og senest Journal of Finance's Best Paper award og Swiss Finance Institute Outstanding Paper Award. Han er forfatter til ’Efficiently Inefficient – How Smart Money Invests and Market Prices Are Determined’ (Princeton University Press, 2015).
Hør Lasse Heje Pedersen fortælle om sin baggrund – og om ’meme-aktier’ og hvordan sociale medier påvirker de finansielle markeder – i podcasten ’Rig på viden’ lige her >>> https://open.spotify.com/episode/5WA1tFuX5n2Fwr15uRNE5L
Hvad er ’grønne investeringer? Hør Lasse Heje Pedersen forklare det her >>> https://www.youtube.com/watch?v=0YCwMhy5l_k
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Lasse Heje Pedersen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.*
Lyst til at lytte til mere videnskab? Så kan vi anbefale at finde podcastserien PERIODISK, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapløb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Find PERIODISK lige her >>> https://lnkfi.re/periodisk
-
”Det bedste ved at være statistiker er, at man får lov at lege i alle andres baghaver”, sagde den amerikanske statistiker John Tukey engang, og dagens gæst, Susanne Ditlevsen, citerer ham, når hun udlægger spændvidden i det fag, der driver hende – fra feltarbejde med grønlandshvaler til dommedagsberegninger af havstrømme.
Susanne Ditlevsen forsker i matematiske modeller for biologiske processer, især modeller, der tager højde for tilfældigheder i systemet, og så udvikler hun statistiske metoder for disse modeller. Et arbejde, der kun lyder tørt, hvis man ikke endnu ikke har hørt netop den her professor tale begejstret om det. Teorierne anvender hun i samarbejder med fysikere, læger, neurovidenskabsfolk, psykologer og biologer, dem med hvalerne.
Hør også Susanne Ditlevsen – der er professor i statistik og stokastiske modeller på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet – fortælle om sin forskning i, hvorfor hjernen på det mikroskopiske niveau viser sig at rumme en hel del tilfældighed, mens den på det makroskopiske niveau kører velsmurt. Er det en fejl – eller en evolutionær forbedring? Og få svar på, om statistikere er populære bordherrer, hvordan de klarer en påskefrokost med påståelige familiemedlemmer, og hvorfor tavler vinder over whiteboards.
*
Susanne Ditlevsen er leder af forskningsgruppen CUSP – Statistical Inference for Coupled Stochastic Processes with Multiple Timescales and Changing Environment, som er støttet af et ’ Distinguished Data Science Investigator’-legat fra Novo Nordisk Fonden. Susanne Ditlevsen er kåret som ’Årets underviser’ ved SCIENCE på KU i 2017 og medlem af og vicepræsident i Videnskabernes Selskab.
I sommeren 2023 stod Susanne Ditlevsen sammen med sin bror Peter Ditlevsen, der er professor på Niels Bohr Instituttet, bag en videnskabelig artikel, som skabte overskrifter over hele kloden. Og med god grund: De to søskende havde regnet sig frem til, at de havstrømme, som styrer afgørende dele af vores klimasystem – den termohaline cirkulation, også kaldet AMOC – med 95% sandsynlighed vil kollapse mellem 2025 og 2095 og mest sandsynligt i 2057, hvis udledningen af klimagasser fortsætter. Det er langt tidligere, end IPCC’s klimarapporter har forudsagt, og du kan høre Susanne Ditlevsen fortælle om de bekymrende beregninger i podcasten Science Stories lige her >>> https://www.sciencestories.dk/da/artikler/havstroemme-kan-aendre-klimabalancen
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Susanne Ditlevsen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Når mennesker går i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver værket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen påvirker også militær tænkning, fordi kulturen former militære lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni påvirker slagets gang, og den tænkning lever videre på militærakademierne i dag.
Det kalder på moralsk eftertænksomhed, siger litterat Anders Engberg-Pedersen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i krigens litteratur-, kultur- og idéhistorie. For ham er krig en katalysator, der påvirker en lang række felter: Statistik, kortlægning, filosofi og kultur hele vejen fra brætspil til bestsellerromaner. Han pløjer sig ned i arkiver verden over, skønlitteratur, militære doktriner, sikkerhedsscenarier og litteratur om litteratur, når han sætter spot på forholdet mellem krig og kultur – for hvordan påvirker de hinanden?
Hør også Anders Engberg-Pedersen – der er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på SDU – fortælle, hvordan Napoleonskrigenes intensitet kunne overvælde samtidens forfattere så meget, at de ikke kunne finde ord for den. Få også indblik i krigsteori, ’dual use’, den nye genre ’den nationale sikkerhedsroman’ og Tom Clancys bijob som marketingchef for det amerikanske militær.
*
Anders Engberg-Pedersen er centerleder for Nordic Humanities Center, som er et nyt samarbejde mellem de humanistiske fakulteter på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Centret skal bidrage med perspektivering, nye forståelser og handlemuligheder over for store samfundsudfordringer som for eksempel klimakrisen, pandemier, krig, ulighed og kunstig intelligens. Chair of Humanities ved DIAS – Danish Institute of Advanced Study – SDU's interdisciplinære eliteforskningscenter. Modtager af EliteForsk-prisen i 2021 og medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea. Redaktør på en lang række antologier og forfatter til ‘Empire of Chance. The Napoleonic Wars and the Disorder of Things’ (Harvard University Press, 2015) og den kommende ‘Martial Aesthetics. How War Became an Art Form’ (Stanford University Press, 2023)
*
Den ’faktafiktionsbog’ om 3. verdenskrig, Anders Engberg-Pedersen omtaler i dette afsnit, kan du bestille her >>> https://www.saxo.com/dk/ghost-fleet-a-novel-of-the-next-world-war\_pw-singer\_paperback\_9780544705050
Mod på at lytte til mere humanistisk forskning om krig? Find podcasten ’War and Representation’, som Anders Engberg-Pedersen har udgivet sammen med Oxford University, lige her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/war-and-representation/id1486320447?l=da
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Anders Engberg-Pedersen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
*
Kan du ikke få nok af videnskabspodcasts? Så kan vi anbefale at lytte til serien Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system.
Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapløb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Fra opdagelsen af lithiums egenskaber som psykofarmaka til hvordan ruthenium kan fortælle os noget om, hvordan vand er kommet til jorden og en masse anden spændende viden.
Du finder Periodisk lige her: https://lnkfi.re/periodisk
-
Blødt, men godt. Kulturjournalistik behøver ikke stå i skyggen af sine hårdere søskende, politik og samfund, for dens rolle er en anden. Kulturstoffet skaber sammenhængskraft, siger Nete Nørgaard Kristensen. Hun forsker i medier og kultur, navnlig nyhedsmediernes dækning af, journalistik om og kritik af kultur i bred forstand. Kulturjournalistik er andet og mere end dækning af, hvad der foregår i kulturlivet og kritik af kunstarterne: Det er vigtig journalistik, der debatterer tidens tendenser og perspektiverer sin samtid. Som medieforsker trækker hun både på humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver, og får sin data fra bl.a. kvalitative interviews med aktørerne i feltet – kulturjournalister, kulturredaktører og kulturkritikere, nationale og internationale befolkningsundersøgelser og avisarkiver.
Hør også Nete Nørgaard Kristensen – der er professor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan den historiske forandring af kulturbegrebet viser sig i journalistikken, hvad fremkomsten af ’amatør-anmeldere’ på digitale platforme betyder for kulturkritikken og det clash mellem to paradigmer, som er kulturjournalistikkens grundvilkår: det æstetiske paradigme, de kunst- og kulturuddannede fagjournalister kommer ud af, og den logik og praksis, som kendetegner den klassiske nyhedsjournalistik.
*
Nete Nørgaard Kristensen er leder af Sektion for Medievidenskab ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet og har redigeret en række bøger med fokus på kulturjournalistik og kulturkritik, bl. a. ’Rethinking Cultural Criticism: New Voices in the Digital Age’(Springer Verlag, 2020), ’Cultural Journalism in the Nordic Countries’ (Nordicom, 2017) og ’Cultural Journalism and Cultural Critique in the Media’ (Routledge, ). Medforfatter til ’Kulturjournalistik – journalistik om kultur’(Samfundslitteratur, 2011).
Interesseret i kulturjournalistik i et digitalt medielandskab? Læs mere om den internationale monografi, Nete Nørgaard Kristensen arbejder på, her >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Forskningsaktiviteter/Bevillingsstatistik/Bevillingsoversigt/CF22_0756_Nete-Noergaard-Kristensen
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Nete Nørgaard Kristensen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Hvad leder vi efter, når vi leder efter liv på andre planeter? ”Forhåbentlig kommer vi ikke til at kunne genkende det, når vi først ser det, fordi forhåbentlig er det meget mere mærkeligt, end vi troede, det var, ” siger Uffe Gråe Jørgensen.
Han forsker i planeter omkring andre stjerner, de såkaldte exoplaneter, og bruger bl.a. computermodeller til at lede efter tegn på liv – computermodeller så avancerede, at han stadig venter på færdigudviklingen af det teleskop, som kan lave målinger med så høj en detaljegrad, at modellerne kan bruges. Pris: 1 mia. euro.Hør også Uffe Gråe Jørgensen – der er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet – forklare, hvordan kæmpekikkerter i Andesbjergene i Chile bidrager til dansk forskning, og hvor meget information, man faktisk kan drive ud af én pixel på et foto af en fjern planet. Gå heller ikke glip af beskrivelsen af det hjemmebyggede laboratorium i kælderen under H.C. Ørsted Instituttet, hvor Uffes forskningsgruppe ’torturerer bakterier’ for at undersøge, hvordan de reagerer på forskellige temperaturer, bestråling og atmosfæresammensætninger.
*
Uffe Gråe Jørgensen er leder af Center for Extraterrestrisk Liv – CELS – som er et samarbejde mellem tre institutter ved Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet, Institut for Biologi og Institut for Kemi. Forskningen fokuserer på undersøgelser af forholdene på Jorden, Mars og exoplaneter, og hvordan livet påvirker deres atmosfærer på storskala.
Læs mere om centret her >>> https://cels.nbi.ku.dk/om-os/
Hør Uffe Gråe Jørgensen fortælle om ’Sorte huller på springtur gennem galaksen’ i DR-podcasten Rumsnak fra oktober 2022 >>> https://share.fireside.fm/episode/HeT0UraV+az4VtC88
Kan du huske, da en NASA-satellit med vilje kolliderede med en meteor i ’22 – som et eksperiment? Det forsøg deltog blandt andre Uffe i. Hør ham fortælle om det her >>> https://video.ku.dk/video/85204138/interview-med-prof-uffe-grae*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Uffe Gråe Jørgensen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Vi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger på sin data: Meget få danskere lægger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er en helt unik mulighed for at få prøvet sine rettigheder i retssystemet. Nærmest ingen danskere og de færreste politikere er bevidste om muligheden, fortæller Wind, og danske advokater svarer i en undersøgelse, at borgeren næppe ville få danske domstole til at bringe en sag videre til EU-domstolen – en kultur, de skandinaviske velfærdsstater står ret alene med i et Europa, hvor domstolene ellers står stærkt overfor parlamenterne.
Marlene Wind undersøger i sin forskning, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den måde, vi blev demokratier på – særligt efter 2. verdenskrig – og så vores villighed til at acceptere det europæiske samarbejde og især EU-rettens forrang.
Marlene Wind argumenterer for, at ja, det betyder meget – og at det danske flertalsdemokrati, hvor domstole spiller en meget lille rolle, og parlamenternes flertal betyder alt passer meget dårligt til det konstitutionelle demokrati, som kom til at karakterisere resten af EU efter 2. verdenskrig. For der er forskel på, om magtens tredeling handler om magtadskillelse eller om magtbalancering, som hun siger.
Hør også Marlene Wind – der er professor i ret og politik ved Institut for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet og ved Juridisk Fakultet samme sted – forklare, hvilke konsekvenser vores flertalsdemokrati har og kan få for den enkeltes rettigheder og forholdene for mindretallet, og hvorfor hun peger på Tyskland som det mest velfungerende demokrati pt. En episode, der er velegnet til at puste liv i samtalen omkring snart sagt ethvert (familie-)frokostbord.
*
Marlene Wind er medstifter af grundforskningcenteret iCourts – Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole – Juridisk Fakultet, Københavns Universitet og leder af Center for Europæisk Politik på Institut for Statskundskab samme sted. Hun har siden 2021 fungeret som ’special advisor’ for EU's udenrigschef, Josep Borrell, og er fast kommentator i Weekendavisen, Politiken og Berlingske.
Hun har bl.a. modtaget Columbus-prisen for i den offentlige debat at holde fast i ideerne om demokrati, ægte politisk engagement og betydningen af saglige argumenter, Europakommissions Europas Kvinders Pris for sin indsats for det europæiske samarbejde og var den første modtager af Tøger Seidenfaden-prisen for ”sin afdækning og beskrivelse af, hvorledes Europa ser ud i dag, og hvilke konsekvenser det får for dansk selvforståelse.”
Marlene Wind er forfatter til bl.a. ‘Tribaliseringen af Europa’ (Gyldendal, 2020) og ’International Courts and Domestic Politics’ (Cambridge University Press, 2018) og medforfatter til ‘The Transformation of Europe – Twenty-Five Years On (Cambridge University Press, 2017) og ‘European Constitutionalism Beyond the State’ (Cambridge University Press, 2003).
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Marlene Wind
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Du kan ikke ’bare lige tage dig sammen’, hvis du har en depression. Psykiske lidelser hænger sammen med hjernemæssige forandringer, der kan spores, registreres og i mange tilfælde enten afhjælpes eller diagnosticeres tidligere. Psykolog Kamilla Miskowiak tager utraditionelle midler i brug for at komme tættere på, hvad psykiske lidelser er, og hvad de siger om det at være menneske.
Hun forsker i kognitive funktioner som hukommelse, planlægningsevne og følelsesregulering, og deres hjernemæssige grundlag på tværs af neuropsykiatriske sygdomme, både hos mennesker med risiko for psykiatrisk sygdom og hos raske mennesker. Miskowiaks forskergruppe bruger blandt andet hjernescanninger, virtual reality-baserede test og træning og – hold fast, cykelsport-entusiaster – kunstig højdetræning, der skruer op for patientens EPO-niveau, i deres arbejde.
Hør også Kamilla Miskowiak – der er professor i kognitiv neuropsykiatri ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri – fortælle om arbejdet med at bruge ’objektive kognitive biomarkører’ til at opdage bestemte forvrængninger i en patients tankeprocesser og om at udsætte gravide for VR-træning med grædende babyer for at forebygge en senere fødselsdepression.
*
Kamilla Miskowiak er leder af forskningscenteret NEAD – Neurocognition and Emotion in Affective Disorders Centre – på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet. Hun har modtaget en række priser for sin forskning, herunder Københavns Universitets guldmedalje, Lundbeckfondens Talentpris, Det Frie Forskningsråds Eliteforskerpris, L'Oréal for Women in Science-prisen, Lundbeckfonden Fellowship og Erhoff Fondens Talentpris.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Kamilla Miskowiak
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang*
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. -
Hvordan opstod liv – og hvor i universet skete det? Som én af ganske få forskere i verden undersøger Liv Hornekær det gennem unikke astrokemiske eksperimenter i sit laboratorium i Århus. Hun har næsen helt nede i vuggen, hvor stjerner og planeter bliver til, når hun undersøger, hvor i universet livets molekylære byggesten – aminosyre, DNA-baser, sukker og fedtsyre – dannes. For hvis de molekyler er til rådighed i alle stjerne- og planetsystemer fra fødslen af, er liv muligt … overalt.
Hør også Liv Hornekær – der er professor i materialefysik ved Institut for Fysik og Astronomi og Interdisciplinært Nanoscience Center på Aarhus Universitet – fortælle, hvordan hun i laboratoriet laver eksperimenter under ekstremt lavt tryk og temperatur for at genskabe vilkårene fra forskellige steder i universet og observere, hvad der foregår på overfladen af interstellart støv. Som Anja siger, så kan man lidt fortegnet sige, at Liv Hornekær tryktester, om de ideer, astrofysikere verden over udgiver på baggrund af deres observationer, ikke kun ’lyder sandsynlige’ men rent faktisk holder i virkeligheden. Velkommen til den første episode af podcasten, hvor vi har to stjernestøvs-nørder i samme rum!
*
Liv Hornekær er leder af grundforskningscentret Center for Interstellar Katalyse. Hun er internationalt anerkendt for sin forskning i eksperimentalfysik og har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a EliteForsk-prisen i 2016, ERC Starting Grant, ERC Consolidator Grant og Friedrich Wilhelm Bessel Research Award 2019.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Liv Hornekær
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Journalisten som vagthund, det billede kender de fleste: Demokratiets vogter, afslører af magtmisbrug og svindel. Men journalistikken har også andre, lige så vigtige opgaver – som jagthund, hyrdehund og redningshund. Peter Bro forsker i roller og innovation i journalistik, i disse år med fokus på ’konstruktiv journalistik’, hvor journalisten skifter fokus fra det, der ikke virker, til det, der allerede virker eller som kunne være en løsning på problemet. Læserne begynder at slukke for de deprimerende, problemorienterede historier, og vil gerne have mere opbyggelig inspiration, så måske er mediernes fremtid her: I løsningernes land?
Konstruktiv journalistik er faktisk ikke en nyt påfund – vi har gjort det før. Til Peter Bros egen overraskelse havde faget bare … glemt det. Både Henrik Cavling i København og Joseph Pulitzer i USA satte deres journalister i gang med at arbejde på løsninger på fælles problemer som fattigdom, alkoholisme, arbejdsløshed og vuggestuepladser til kvinder, der ville have et arbejde. “Den slags journalistik har en historik. Nu prøver vi at genaktivere den,” som professoren siger.
Hør også Peter Bro – der er professor i journalistik ved SDU – forklare, hvorfor journalistik er så vigtigt et fagområde, og hvorfor Danmark er et foregangsland indenfor journalistisk innovation, blandt andet på grund af det høje faglige niveau på danske journalistuddannelser og den forskningsbaserede formidling, som både praktikere og forskere rejser verden rundt med.
Og køleskabstesten for journalistik, kan du udføre den derhjemme? Det kan du lige om lidt!
*
Peter Bro står som leder af Center for Journalistik i spidsen for journalistuddannelserne på Syddansk Universitet og er forfatter til en lang række fagbøger om journalistik på dansk og engelsk, senest ’Constructive Journalism: Precedents, Principles, and Practices’ (Routledge, 2023) med støtte fra Carlsberg Fondens Monograph Fellowship.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Peter Bro
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza -
Hvem har sit eget værelse hjemme hos dig? Hvor meget privatliv skal du afgive for at få hjælp fra det offentlige? Er tilbagetrækning fra ’de andre’ en ret – eller et privilegie?
Forskellen på ’privat’ og ’offentligt’ har altid været til forhandling, og afslører en masse om sin samtid og sin kontekst, fortæller kirkehistoriker Mette Birkedal Bruun i denne episode.
Hun forsker i mennesker, der trækker sig fra verden for at være tættere på Gud – særligt munkebevægelsen set gennem prominente middelaldermunke – men det tilsyneladende smalle fagområde har ført historikeren vidt omkring i begrebet ’privathed’. Hun leder lige nu et grundforskningscenter, hvor historikere, jurister og arkitekter forsker i tilbagetrækning og de måder, som individer og små grupper trækker grænser om sig selv i forhold til det omgivende samfund. For begreber som privatliv og det private har ikke samme betydning op gennem historien – eller på tværs af kontinenter.
Hør også Mette Birkedal Bruun – der er professor i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet – forklare, hvad plantegninger af historiske hjem afslører om datidens opfattelse af retten til privatliv og fordelingen af den rettighed (’fordelingsgang’ bliver pludseligt et spændende ord), og hvad det egentligt kræver af forskere fra forskellige felter at arbejde ’tværfagligt’.
*
Mette Birkedal Bruun er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Privacy Studies, PRIVACY, som undersøger, hvordan skiftende opfattelser af privatliv og det private former forholdet mellem individ og samfund i forskellige historiske sammenhænge. Hun er grundlægger af og chefredaktør for det tværfaglige videnskabelige tidsskrift Privacy Studies Journal og forfatter til to videnskabelige bøger om historiske munke.
Mette Birkedal Bruun er hædret med bl.a. Carlsbergfondets Forskningspris, Tagea Brandts Rejselegat og Einar Hansens forskningspris. Medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Medlem af Videnskabernes Selskab og har siden 2022 været repræsentant for den humanistisk-samfundsvidenskabelige klasse i selskabets præsidium.
Nysgerrig på klosterforskning? Se mere her >>> https://www.royalacademy.dk/da/Global/Delt-indhold/Arrangement-Archive/100314-Off-Mette-Birkedal-Bruun
Læs portrættet af Birkedal Bruun som hos Carlsbergfondet: >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/Maanedensforsker/Mette-Birkedal-Bruun
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Mette Birkedal Bruun
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Dit liv er propfyldt af algoritmer: Rutevejledningen i din navigations-app, dine Tinder-matches, Den Koordinerede Tilmelding og Den Store Bagedyst, såmænd. Datalog Thore Husfeldt forsker i teoretisk datalogi, nærmere betegnet algoritmik, som er læren om konstruktion og analyse af algoritmer. Hans redskaber er definitioner, sætninger og beviser, og forskningen foregår foran kridttavlen med tænkehatten skruet op på max.
Algoritmeteori er grundforskning: Thore Husfeldt udvikler intellektuelle værktøjer, som – når det går godt – andre kan bruge til at løse problemer med. Selv slipper han sit teoretiske spørgsmål, når han har ’oversat’ det til algebra, og ser sig ikke tilbage.
Hør også Thore Husfeldt – der er professor ved Institut for Datalogi ved IT-Universitetet i København – forklare, hvorfor formlers elegance og skønhed er så dragende, hvad en algoritmes ’kørselstid’ siger om dens kvalitet, og hvordan det er at se alt omkring sig gennem en algoritmisk linse. De fleste lyttere vil lære mange nye begreber i denne episode, men panik ikke: Det er overraskende nemt at forstå (plus/minus), når Husfeldt folder sit fagspeciale ud. Swipe til højre og lyt med!
*
Thore Husfeldt er viceinstitutleder for undervisning ved Institut for Datalogi ved IT-Universitetet og med til at lede forskningscenteret Basic Algorithms Research Copenhagen, BARC. Han har i en årrække ledt det svenske videnskabsråds ekspertgruppe for datalogi med ansvar for uddeling af svenske grundforskningsmidler til datalogi og repræsenterer informationsvidenskaberne i det videnskabelige råd for foreningen lex.dk. Har modtaget ’Lunds Studenters Pedagogiska Pris’, et hædersbevis for fremragende undervisning, som uddeles af de studerende på Lund Universitet.
Vil du forstå det der med algoritmer bedre? Vi anbefaler Thore Husfeldts tiltrædelsesforelæsning >>> https://www.youtube.com/watch?v=80gBa3nPgTI
Få en smagsprøve på Thore Husfeldts særlige forskningsfelt, algebraiske algoritmer for svære grafproblemer, i denne præsentation af hans seneste gennembrudsresultat (bare rolig, der er tegninger) >>> https://www.youtube.com/watch?v=4wY1GRTxF84&t=245s
Interesseret i Husfeldts take på generativ kunstig intelligens og undervisning? Så sæt kaffe over og dyk ned her: https://thorehusfeldt.com/2023/04/17/early-2023-appearances-about-generative-ai-in-higher-education/
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Thore Husfeldt
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Kun 1/3 af de piger, der vælger naturvidenskab til i gymnasiet, fortsætter i en naturvidenskabelig retning – mod 2/3 af drengene. Og uligheden viser sig ikke kun i køn, men også i social baggrund og etnicitet. Det er et problem for arbejdskraftudbuddet, for innovationen, der drives af diversitet, og for den enkeltes dannelse.
Unges valg, overgange og møde med naturvidenskab er fokus for Henriette Tolstrup Holmegaards arbejde, mere konkret in- og eksklusionspraksisser. Altså hvad der konkret foregår i undervisningslokalet, som får nogen til at føle, at de ’hører til’ og andre til at tjekke ud.
Hendes forskning foregår primært via ’længdesnitsstudier’, hvor hun og kollegaerne følger den samme gruppe børn og unge over lang tid – fx 10 år – og er med i klassen, i frikvarteret og hjemme i familien. Forskningsgruppen interviewer både børn, forældre og lærere, og følger på den måde med i, hvordan den enkelte elevs holdning til naturvidenskab udvikler sig op gennem undervisningssystemet.
Hør også Henriette Tolstrup Holmegaard – der er lektor i science education ved Institut for Naturfagenes Didaktik, som er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – fortælle, hvordan hun arbejder med begrebet science-kapital, og hør, hvordan en 6.-klasses elevs bemærkning om, hvorfor lyset altid går ud, når de har natur & teknik, først overraskede hende, og siden blev til en videnskabelig artikel om ’non-participation in science’.
Vi kan godt love en øjenåbnende episode, som sætter mange tanker i gang, ikke kun om skolesystemets praksisser og Danmarks fremtid, men også om, hvordan vi selv med fordel kan sørge for, at vores egne børn og unge oplever, at naturvidenskab er relevant, interessant og – ikke mindst – en verden, de har en plads i. Nogen, der vil med til spejder?
*
Henriette Tolstrup Holmegaard er leder af den tværfaglige forskningsgruppe Equity in Science Education, som undersøger de ulige muligheder, forskellige børn og unge oplever i mødet med naturvidenskabelige discipliner, undervisningspraksisser og (studie)kulturer.
Hun er også med til at lede forskningsprojektet GATE – Gender Aware Teaching for Equity in Science and Engineering – der undersøger, hvorfor Danmark sakker bagud internationalt i forhold til antallet af kvinder, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse. Henriette Tolstrup Holmegaard er også projektleder for den kvalitative del af SCOPE, som er et stort, 5-årigt projekt, hvis mål er at dokumentere børn og unges science-kapital, som den udvikler sig over tid. Her undersøger hun, hvordan børn og unges ressourcer, erfaringer og baggrunde spiller sammen med deres mulighed for at se sig selv i science.*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Lektor Henriette Tolstrup
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Han er med egne ord halv håndværker, halv akademiker, klimaforsker Sebastian Mernild, fordi hans feltdataindsamling foregår på mildest talt svært fremkommelige gletsjere i bl.a. Grønland og Sydamerika under forhold, der ville være en James Bond-film værdig. Forestil dig pigsko, en basecamp på is, en toppresset tidsplan og helikoptere, der fragter forskerne derop, hvor de ikke selv kan gå, for at lave målinger af is, sne og smeltevand. Andre dage bygger han klimamodeller på et veltempereret kontor på SDU og kan tage cyklen frem og tilbage.
Fynboen, mange danskere kender navnet på, har specialiseret sig i isafsmeltning af iskapper og gletsjere, og han kombinerer data indsamlet i felten med data fra vejrstationer, satellitfotos (af fortiden) og computersimuleringer (af fremtiden) for at få en forståelse af, hvad der vil ske med isen, sneen og ferskvandet i et klimasystem under forandring.Hør også Sebastian Mernild – der er professor i klimaforandringer og glaciologi ved SDU Climate Cluster – forklare, hvorfor smeltevand fra vigende gletsjere i Andesbjergene har hans store interesse, og hvordan arbejdet med at udarbejde IPCC’s meget omtalte klimarapporter faktisk foregår.
*
Sebastian Mernild er leder af SDU Climate Cluster, Syddansk Universitets klimacenter, og en af hovedforfatterne bag den sjette hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Han er forfatter til bøgerne ’Da kulden forsvandt’ med Robert Zola Christensen (Gyldendal, 2022) og ’Isbogen’ med Victor Boy Lindholm (Gyldendal, 2023) og modtager af P1’s store formidlingspris, Rosenkjærprisen, i 2018.
Vil du med Sebastian Mernild på feltarbejde? Så hør DR-podcasten ’Manden på gletcheren’, som over fem afsnit følger klimaforskerens arbejde på Mittivakkat i Østgrønland >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/rosenkjaerprisen-2019
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Sebastian Mernild
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
“Hvad er det egentlig, jeg laver?” Det måtte dyrlæge Liza Rosenbaum Nielsen spørge sig selv om, da hun pludselig så sit forskningsfelt gennem en antropologs øjne og indså, at spørgsmålet om, hvordan vi undgår salmonella i køer i morgen, blev overtrumfet af: ”Hvordan sikrer vi en bæredygtig fødevareproduktion for fremtiden?”
Liza Rosenbaum Nielsen er ekspert i dyresygdomme og zoonoser i husdyrbestande – blandt andet salmonella i kvæg – men efter over to årtier som målrettet sygdomsdetektiv i landbruget har hendes blik som forsker ændret sig. Eller rettere: Udvidet sig. For det er ikke nok at ’naile’ én bakteriesygdom i én type husdyr, når det hele hænger sammen og påvirker hinanden. I dag ved vi, at vi er i samme båd: Dyr, mennesker, miljø og natur. Hør om sygdomme, der udvikler sig på grund af systemiske natur- og samfundsmønstre som fx klimaforandringer og befolkningstilvækst, og den tværfaglige forskning det kræver at forstå, hvor vi skal sætte ind.Spænd gummistøvlerne, når Liza Rosenbaum Nielsen – der er professor i veterinær præventiv medicin ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – fortæller om, hvordan man tager blodprøver på 100 løsgående kalve (trin 1: Brug 10 minutter på at fange én), og hvorfor forbrugernes forventninger om billigt kød gør det sværere at holde kvæget sygdomsfrit.
*
Liza Rosenbaum Nielsen er leder af CPH Cattle, som er et center for forskning i kvægproduktion og -sundhed. Hun er en af få dyrlæger, der har en doktorgrad i veterinær epidemiologi: DrVetSci. Liza Rosenbaum Nielsen har været præsident for Society for Veterinary Epidemiology and Preventive Medicine, SVEPM, som er en europæisk forening af epidemiologer og sundhedsøkonomer. Som formand for den lokale komité var hun i 2016 vært for foreningens årlige konference, der det år blev afholdt i Helsingør.
Læs mere om forskningsprojektet ’Cattle Crossroads’ her >>> https://sustainablefutures.ku.dk/research/cattle-crossroads/
Hvad er ‘One Health’? Se kort animationsfilm her >>> https://video.ku.dk/video/27737186/one-health-v-professor-liza-rosenbaum-nielsen
Hør Liza i Bloom Festivals podcast fra 2019, Kødæderne mod planteæderne – med Jens-Christian Svenning, Liza Rosenbaum, Thomas Laursen og Martin Kongstad >>> https://podtail.com/da/podcast/bloom/kodaederne-mod-planteaederne-jens-christian-svenni/)
Hør Liza i Dansk Veterinærtidsskrifts podcast om, hvordan vi får klima og husdyr til at forenes i en bæredygtig fremtid i Danmark >>> https://ddd-podcast.libsyn.com/fremtidens-grnne-husdyr
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Liza Rosenbaum Nielsen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Vi konstruerer fortællingen om os selv gennem de fotos, vi deler. Og ikke kun på sociale medier: Det samme gælder for de knitrende albums med sort-hvide familiefotos og ringbind med plastiklommer fuld af charterminder og konfirmationsgæster, de fleste har i familien. Samtid og selvopfattelse skinner igennem i ethvert til- og fravalg på disse hverdagsfotos, forklarer Mette Sandbye i denne episode. Og med det rette blik samler de små historier i private samlinger sig til en større, kulturhistorisk fortælling.
Som landets første professor i fotografistudier forsker Mette Sandbye i fotografiets rolle i kulturhistorien, og derfor udgør almindelige menneskers privatliv og den måde, de har valgt at skildre det i fotografier fra ferier, familiefester og fodboldkampe, en vigtig del af hendes data. Feltarbejdet kræver godt fodtøj og indebærer alt fra loppemarkeder og lokalarkiver til hjemmebesøg i Japan.Hør også Mette Sandbye – der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet – fortælle om, hvordan privatfotos på sociale medier påvirker fotografiforskningen, og det nordiske samarbejde om at afdække en hidtil ubeskrevet kultur af bad-ass, kvindelige fotografer omkring år 1900. Vi garanterer, at du vil se på både det gamle familiealbum og dine egne instagram-billeder med nye øjne efter denne episode!
*
Mette Sandbye sidder i Danmarks Frie Forskningsfonds Råd for Kultur og Kommunikation, FKK, og er modtager af Det Kongelige Akademis N.L. Høyen Medalje for sin forskning i og formidling om fotografi og Dansk Journalistforbunds ærespris Fotogratula, der gives for en særlig indsats for dansk fotografi. Mette Sandbye har anmeldt og skrevet om fotografi og kunst i Weekendavisen siden 1995 og er redaktør af ’Dansk Fotografihistorie’ (Gyldendal, 2004). Hun er ved at lægge sidste hånd på bogen ’From Instamatic to Instagram’ om familiealbummet fra 1960’erne til i dag.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Mette Sandbye
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Det var magtfulde mænd, der bestilte og betalte flotte gravportrætter, og det var mænd, der finansierede og udkæmpede krige. Så da arkæolog Rubina Rajas fund viste, at produktionen af gravportrætter i Palmyra begyndte at stagnere i år 240, fortalte det hende, at bysamfundets økonomi var presset af angreb udefra: Pengene – og mændene – skulle bruges ved fronten.
Under sand og jord finder Rajas forskningsgruppe arkæologisk evidens for, hvordan mennesker levede med hinanden i antikken – og det i en detaljegrad, der nok vil overraske de fleste.
Rubina Raja er leder af Palmyra Portræt Projektet, der siden 2012 har indsamlet data om over 4.000 gravportrætter fra den syriske oaseby Palmyras storhedstid i de første tre århundreder efter vores tidsregning.
Hør også Rubina Raja – der er professor i klassisk arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet – forklare, hvilken slags pengeløs valuta, invitationer til religiøse fester udgjorde, og hvordan hun kan vurdere, i hvor høj grad et samfund var tillidsbåret – alene ved at se på de genstande, man finder i udgravninger her 1700-1800 år efter.
*
Rubina Raja er centerleder på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger, UrbNet, og modtager af en lang række priser, bl.a. Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje, EliteForsk Prisen, DMs Forskningspris og den prestigefyldte Friedrich Wilhelm Bessel Forschungspreis. Hendes seneste bog, ’Pear of Pearl of the Desert – A History of Palmyra’ (Oxford University Press, 2022), er ude nu. Medlem af Videnskabernes Selskab og det pan-europæiske Academia Europaea.
Nysgerrig på mere arkæologi? Hør Rubina Raja perspektivere sit ’detektivarbejde’ i Carlsbergfondets podcast her > https://podcasts.apple.com/dk/podcast/gravportr%C3%A6tter-fra-palmyra-og-danske-udgravninger-i-rom/id1432865243?i=1000540790735&l=da
Og hør om, hvordan fortidens Palmyra kan bidrage til vores nutidige grønne omstilling i videnskab.dks podcast her > https://audioboom.com/posts/7651889-arkaeologi-hvordan-kan-orkenbyen-palmyra-lose-den-gronne-omstilling
Vil du se Rajas mastodontiske portrætprojekt i levende billleder? Så se den prisbelønnede franske dokumentarfilm ’The 1001 Faces of Palmyra’ om hendes arbejde og Palmyras historie. Læs mere om filmen her > https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Nyt-fra-fondet/Nyheder/Premiere-paa-ny-dokumentarfilm-om-Palmyra#
Se trailer her > https://vimeo.com/436450394
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Rubina Raja
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
-
Verden bliver aldrig den samme igen, hvis Peter Lodahls projekt lykkes: Han forsøger at skalere små, stabiliserede kvantesystemer – kvantebits – op, så vi kan udnytte den eksponentielt voksende informationskapacitet i dem og stadig kontrollere de superpositionstilstande, de er baseret på. Hans forskningsgruppe udvikler hardware – fotoniske chips – som skal bruges til udviklingen af teknologier, der kan revolutionere mange aspekter af menneskelig aktivitet: kvantecomputeren, kvantekommunikation og kvanteinternet.
Hør også Peter Lodahl – der er professor i kvanteoptik og kvanteteknologi ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet – fortælle om arbejdet med at bruge kvantemekanikkens love til at processere information på fundamentalt nye måder, om fryden ved at ens nørderier i laboratoriet kan konverteres til anvendelig teknologi og den præcise overgang mellem klassisk fysik og kvantefysik, han håber en dag at kunne beskrive.
*
Peter Lodahl er leder af grundforskningscentret Center for Hybrid Quantum Networks, Hy-Q, som samler ekspertise inden for kvantefysiske forskningsområder på et højt internationalt niveau, og gruppeleder for The Quantum Photonics Group. Han har udført skelsættende forskning på kvanteoptikkens område, og centrets langsigtede ambition er at bidrage til udviklingen af et hurtigt og sikkert såkaldt kvante-internet. Peter Lodahl er stifter af og CSO i startup-virksomheden Sparrow Quantum og har pt 6 patenter inden for fotonisk kvanteteknologi. Modtager af bl.a. Dronning Margrethe II's forskningspris og EliteForsk-prisen. Medlem af Videnskabernes Selskab.
Vil du have det forklaret gennem levende billeder? Se explainer-video om kvantefotonik med Peter Lodahl her > https://youtu.be/bQyZB3UL0TI
Følg Hy-Q på Twitter > @HyQ_Ucph
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Peter Lodahl
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea VangProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
- Show more
