Episodios
-
Lars var 10 år, da han røg sin første joint og nogenlunde lige så ung, da han lavede sit første indbrud. Han nåede at være stofmisbruger i 23 år og sidde i fængsel i 11, før han blev fri af sit misbrug. Lars er i dag uddannet pædagog, er stand up'er og guide hos Gadens Stemmer. Tag med DERUDAF på Vesterbro, hvor Lars helt konkret støder ind i sin fortid, blandt andet 'verdens dejligste politimand' i Kødbyen.
Udgivet af Gadens Stemmer
Tilrettelagt og produceret af Marie Brynskov
Musik: Lo-fi Ambient Beat by Aspheriq -
Steen var i 60'erne, da han blev hjemløs efter et helt almindeligt liv. Pludselig fandt han sig selv på gaden i indre by i København, hvor han sov på gaden gennem tre hårde vintre. Tag med DERUDAF med Steen, blandt andet til Botanisk Have og Nørreport Station, hvor han giver et indblik i, hvordan man overlever på gaden - noget man skal lære, for "det er jo ikke en situation, man har forberedt sig på."
Udgivet af Gadens Stemmer
Tilrettelagt og produceret af Marie Brynskov
Musik: A walk into space, Topher Mohr and Alex Elena -
¿Faltan episodios?
-
Sami har kæmpet sig væk fra en opvækst med tæsk og forældrenes stofmisbrug, der fyldte alt, men aldrig blev talt om. Tag med DERUDAF, hvor Sami viser rundt i Barndommens, voldens og tilgivelsens Gade og det Vesterbro, hvor hun selv endte som hjemløs og stofmisbruger, indtil lægen gav hende tre måneder tilbage at leve i. Hør bl.a. om læreren Miriam, der hjalp Sami væk hjemmefra i 5. klasse. I dag lever hun et stille og roligt, men godt, liv - et skridt ad gangen.
Udgivet af Gadens Stemmer
Produceret og tilrettelagt af Marie Brynskov
Musik: Spookster by Wayne Jones