Episodios
-
»At jeg har været ude og være utro over flere år, er det en sandhed, som du faktisk vil have, hvis du spørger?« Svaret er ikke helt så enkelt, mener Rasmus, som du kan møde i det fjerde og sidste afsnit af Berlingskes podcastserie, »Løgnen«.
Kronikredaktør Anne Sofie Allarp undersøger gennem fire afsnit i podcastserien, hvorfor vi lyver, hvad vi lyver om, og om vi kan være det bekendt.
Rasmus mener, at man dybest set ikke er interesseret i at kende sin partners fejl og mangler, fordi det er i illusionen, at krydderiet på tilværelsen ligger.
Man kan sige, at Rasmus praktiserer løgn som en slags gestus til relationen. En måde at styrke den på.
Vært: Anne Sofie Allarp
Producer: Ida Hasgaard Røntorp
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I dag kan du lytte til tredje afsnit af Berlingskes podcastserie, »Løgnen«. Serien undersøger hvorfor lyver vi for hinanden, og hvad lyver vi om.
I dagens særudgave af Pilestræde taler kronikredaktør Anne Sofie Allarp med Mette.
Igennem hele Mettes liv har løgne og fortielser fået hverdagen til at glide og glansbilledet til at skinne. Men indvendigt smuldrede hun. Eller som hun siger: "Hun fortrængte sig selv."Og det gjorde hun blandt andet med alkohol. Alkohol i meget store mængder.
Vært: Anne Sofie Allarp
Producer: Ida Hasgaard Røntorp
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
¿Faltan episodios?
-
Hvorfor lyver vi for hinanden? Hvad lyver vi om? Og kan vi være det bekendt? Det undersøger kronikredaktør Anne Sofie Allarp gennem fire afsnit i Berlingskes podcastserie, »Løgnen«.
I dagens særudgave af Pilestræde kan du møde "Peter". Han skabte over en årrække et parallelt, hemmeligt liv ved siden af sit ægteskab. Noget, han senere bitterligt fortrød.
Vært: Anne Sofie Allarp
Producer: Ida Hasgaard Røntorp
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I denne særudgave af Pilestræde kan du lytte til første afsnit af Berlingskes podcastserie, »Løgnen«.
Der er løgne og fortielser i de fleste relationer, men hvorfor lyver vi for hinanden? Hvad lyver vi om? Og kan vi være det bekendt? Det undersøger kronikredaktør Anne Sofie Allarp gennem fire afsnit i podcastserien.
I første afsnit skal du møde Laura, der har levet side om side med løgne gennem syv år. Det startede med, hvad der virkede som det perfekte match med en flot og charmerende kæreste. Men langsomt begyndte glansbilledet at krakelere.
Vært: Anne Sofie Allarp
Producer: Ida Hasgaard Røntorp
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
De ville så gerne have, at vi blev lidt længere. Men det gør danskerne ikke. Coop kom ud af 2022 med et tab på over 600 millioner kroner. Og det ser ikke ud til at Coop har fået vendt skuden.
Konkurrenterne – Salling Group og Rema1000 for eksempel – laver til gengæld pæne overskud.
Hvad gør Coop for, at det ikke går helt galt? Og hvorfor ser det ikke ud til at virke?
Gæst: Lasse Friis, journalist på Berlingske Business. Mere »uhyggelig læsning« om Coop her.
Vært: Mads Klindt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Russerne er i chok over nyt lavpunkt i landets demokratiske historie. Men i sin sejrstale leverede Putin endnu flere overraskelser,« lyder overskriften på Emil Rottbølls analyse af det russiske præsidentvalg.
Det er blevet for farligt at dække Rusland indefra, så Berlingskes Ruslandskorrespondent er i stedet taget til Georgiens hovedstad Tbilisi, hvor han har talt med eksilrussere og georgiere om valget.
Tbilisi, russere i chok og Putins overraskelser i dagens Pilestræde.
Gæst: Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent for Berlingske. Læs hans analyser og reportager her.
Vært: Mads Klindt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Den historiske oprustning, som blev vedtaget med det nationale kompromis i 2022 og som for blot to måneder siden udmøntede sig i en aftale, der skal tilføre Forsvaret 155 milliarder kroner over 10 år, slår åbenbart ikke til.
Onsdag i sidste uge trådte regeringstoppen frem på et pressemøde og gav oprustningen – og regningen – et ekstra nøk: 40,5 milliarder kroner ekstra de kommende fem år.
Er den nye plan for yderligere – og hurtigere – oprustning af det danske forsvar overhovedet realistisk?
Gæst: Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og centerleder på Center for Militære Studier, Københavns Universitet.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
På kvindernes kampdag udgav Rockwool Fonden en rapport, der udpeger piger og kvinder som vindere i 17 ud af 23 livsbegivenheder.
Allerede fra fødslen er drengebørnene bagude, og kvinderne er foran mændene når det gælder for eksempel karaktergennemsnit, uddannelseslængde og levetid. Kun på arbejdsmarkedet er mændene stadig foran.
Er det tid til at vende ligestillingsdebatten på hovedet?
Gæst: Nadja Eifler, økonom og ph.d.-studerende i Rockwool Fonden.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I tretten år var Simon Kruse Berlingskes mand i Moskva. Her så han, hvordan Putin skridt for skridt – og på mest bestialsk vis – lukkede ned for kritikere og opposition.
I dagens Pilestræde fortæller Simon Kruse om Ruslands »sliske mod diktaturet«, der kulminerede med Alexei Navalnyjs død. Han fortæller om et par af hans møder med Navalnyj, om hvordan mange russerne – og han selv – så et håb i Navalnyj, et håb om et bedre, friere Rusland.
I weekenden skal russerne igen stemme ved et ufrit præsidentvalg. Er der håb tilbage?
Gæst: Simon Kruse, tidligere korrespondent i Rusland, Ukraine og Baltikum (2006-2019), nu Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Skal værnepligten også gælde kvinder? Ja, mente både S, V og M indtil for nylig. Men de seneste par måneder har Socialdemokratiet og Venstre vaklet på spørgsmålet og har kun ville tale om »mere ligestilling« i Forsvaret.
Moderaternes Charlotte Bagge Hansen vakler ikke. Hun mener, at vi skal have ligestillet værnepligt – ikke mindst for kvindernes egen skyld. Hvorfor?
Hvorfor, når både Forsvarets egne undersøgelser og afsløringer i flere medier viser, at mange kvindelige soldater oplever chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed? Når Charlotte Bagge selv oplevede seksuel chikane i sin tid i Forsvaret?
Hvorfor, når nu vi er i den heldige situation, at der er nok, der melder sig frivilligt som rekrutter?
Gæst: Charlotte Bagge Hansen, medlem af Folketinget for Moderaterne med syv års erfaring fra Forsvaret. Læs interview med hende i Berlingske her.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
At mor er den primære forsørger og at det er bedst for et skilsmissebarn at være ét sted – typisk hos mor – det meste af tiden, er forældede synspunkter. Det mener Kristian Sandberg, der samler forskning på skilsmisseområdet.
Konklusionen er klar: Lige deleordninger som 7/7 er de bedste for børnene. Derfor mener han, at lovgivningen og den rådgivning, man får i Familieretshusene, bør ændres.
Kun omkring 41 procent af danske skilsmissefamilier benytter en lige deleordning. Burde det være 100 procent?
Gæst: Kristian Sandberg, psykolog og lektor i neurovidenskab ved Aarhus Universitet. Læs også interview med ham i Berlingske her.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
De sidste 20 år har antropologen Sine Plambech fulgt sexarbejdere på det globale sexmarked. Fattige kvinder fra Østen og Afrika finder en vej til Danmark - ud af elendigheden - via deres underliv. Nu har hun skrevet en bog, hvor hun detaljeret fortæller nogle af kvindernes historier. I dagens afsnit af Pilestræde fortæller hun om industrien og en af de kvinder, som er blevet hendes ven.
Plambech skriver, at migrant-sexarbejderne har masser at byde på. Ja, hun mener endda, at de kunne hjælpe med at løse manglen på arbejdskraft i Danmark. Synes hun, at vi skal gøre det nemmere for kvinder fra det globale syd at komme hertil og arbejde?
Gæst: Sine Plambech, antropolog, seniorforsker på DIIS.
Vært: Kaare Svejstrup.
Programmet er en genudsendelse. Det blev sendt første gang 5. december 2023.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
For nylig præsenterede EU den 13. sanktionspakke mod Rusland. »Vi skal blive ved med at nedbryde Putins krigsmaskine,« siger kommissionsformand Von Der Leyen.
Men på trods af sanktionerne finder man stadig vestlige dele i russiske våben og maskinel på slagmarken i Ukraine. Også danske komponenter er dukket op.
Hvordan kan det lade sig gøre? Virker sanktioner overhovedet?
Gæst: Julie Schneider, Berlingskes Europa-korrespondent.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Søren Pape Poulsen var menneske, før han var politiker« ... er en sætning, der er gået igen i dagene efter hans død. Også i Bent Winthers nekrolog i Berlingske. Men hvad betyder det egentlig? Og hvad siger det om dansk politik, at det er noget særligt at være menneske?
Dagens Pilestræde om Papes politiske liv og eftermæle og lidt om De Konservatives fremtid.
Gæst: Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske. Læs Bent Winthers nekrolog her og hans analyse af den næste konservative leder her.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Copenhagen Pride vil stille spørgsmål til deres kommercielle partnere »om deres interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina«. Det sker efter kritik fra blandt andre propalæstinensiske »Queers imod besættelse«.
»Enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024,« skriver organisationen.
Hvad er et tilfredsstillende svar? Og hvad har krigen i Gaza overhovedet med Pride at gøre?
Gæst: Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride. Du kan også læse et interview med Lars Henriksen i Berlingske her.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Søren Pape Poulsen er her ikke mere.
Men i august 2022, kort efter han havde meldt sig som statsministerkandidat, var han i Pilestræde.
I dag kan du høre eller genhøre Søren Pape Poulsens egne ord om sit kandidatur og sig selv.
Dengang skrev vi:
Han bliver af borgerlige kolleger kritiseret for at mangle »dræberinstinkt«, af andre for at føre ulighedsskabende politik. Hvilken statsminister vil han være? Vil han tillade sig at tvivle?
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Drenge og unge mænd forlader venstrefløjen til fordel for de blå partier, især Liberal Alliance. Det er den klare tendens både ved det seneste folketingsvalg og ved skolevalget for en måned siden.
Hvorfor? Og hvad kan – og vil – venstrefløjen gøre for at få dem tilbage?
Gæst: Katrine Evelyn Jensen, formand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom, DSU.
Vært: Kaare Svejstrup.
Læs mere om emnet i Berlingske her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I mandags accepterede Ungarn – som det sidste land i NATO – at Sverige bliver medlem af militæralliancen. Dermed er mere end 200 års svensk neutralitet snart fortid.
Og svenskerne tager ikke let på det: De opruster massivt. De genindfører værnepligten. De hæver allerede fra næste år deres forsvarsbudget til de 2 procent af BNP, som NATO kræver – og som Danmark stadig ikke bruger.
Og så lægger Sverige lige nu land, vand og luftrum til den største NATO-øvelse siden Den Kolde Krig.
Hvorfor rykker svenskerne så meget hurtigere end os? Og hvad betyder det for NATO – og for Danmark – at de blå-gule er kommet med i klubben?
Peter Suppli Benson, Berlingskes nordiske korrespondent, fortæller om broderlandet, der i mange årtier hørte til Europas stærkeste militære magter.
Læs hans analyse af Sveriges NATO-medlemskab her.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Er MeToo-bevægelsen gået for vidt? Må man godt sige »neger«? Synes du den politiske korrekthed har taget overhånd?
Det er nogle af spørgsmålene, tre valgforskere stillede vælgere ved det seneste folketingsvalg i 2022.
I dag i Pilestræde fortæller en af forskerne om danskernes svar.
Gæst: Frederik Hjorth, valgforsker og lektor i statskundskab på Københavns Universitet.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
De borgerlige har tabt værdikampen til venstrefløjen, skriver Berlingske Medias øverste chef, Anders Krab-Johansen, i sin nye bog »Fri os fra den værdiløse borgerlighed«.
Han fremhæver blandt andet familiepolitik - og de borgerliges mangel på samme - som en af grundene til nederlaget.
Hvem bærer ansvaret? Og hvad er borgerlig vinder-politik for familierne?
Gæst: Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver i Berlingske Media.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Mostrar más