Episodes
-
I dag vil jeg dele den musik, som i mine ører lader døren stå på klem til magiens verden. Jeg elsker komponister som tør være fantasifulde, eventyrlige og magiske, helt uden at være barnlige. Carl Nielsen, Dvorak og Sibelius er nogle af de eventyrere, som venter på playlisten.
Vært: Cæcilie Iburg Printzlau. -
Mere om Bach og blokfløjter, et vaskeægte operagys og masser af kærlighed. En forelsket løve, en kærlighedshave og en løssluppen bryllupfest blander sig med vintermusik, en mobilringetone og en uovertruffen strygekvartetindspilning.
Vært: Helle Kristensen. -
Episodes manquant?
-
Jeg deler mit allerlykkeligste rum med dig og den musik som kan transportere mig derhen. Ombord på den gamle snurrevodskutter med galeaserigning, Bona Gratia, er alting småt og stort og vådt og tørt. Det står aldrig stille under ens ben og er man først bidt af at sejle, så holder den besættelse aldrig op. Jeg har det på samme måde med meget af den musik jeg vil spille i timen. Jeg kan ikke stoppe med at lytte til det, igen og igen. Hør blandt andet hajfiskeren Astor Piazzolla styre udenom sirenerne på klippeskæret i Lili Boulangers værk for kvindestemmer.
Vært: Cæcilie Iburg Printzlau. -
Med et mantra, lånt fra en nulevende dansk komponist, inviterer jeg dig med på en musikalsk rejse i 8 afsnit. Bach og blokfløjter, Sibelius og svaner blander sig med drikkeviser i skoven og en hel forårssymfoni. Og selvfølgelig også musik af mantraets ophavsmand.
Vært: Helle Kristensen. -
Jeg deler med dig noget af den musik som jeg oplever gør rummet jeg befinder mig i levende og betydningsfuldt på en særlig måde, og Händel er en komponist, der gang på gang overrasker mig med sin indlevelse i menneskelivet.
Hør blandt meget andet uddrag af Händels kantate Apollon og Daphne, Janáceks sonate for violin og klaver og musik af Osvaldo Golijov, How slow the wind for sopran og orkester.
Vært: Mette Greiffenberg. -
Jeg deler min absolutte yndlingsmusik med dig. I denne episode får du norsk bjergkrystal i klingende lyd, bl.a. kan du høre Ragnhild Hemsing der spiller på sin norske violin i Geir Tveitts Violinkoncert nr. 2, sange af Grieg, skælmske klange med Christian Wallumrød, legende toner af Beethoven i cellosonate nr. 3, og lyriske korklange af lettiske Peteris Vasks.
Vært: Mette Greiffenberg. -
Jeg løfter sløret for en smule af min yndlingsmusik, og det er ofte noget som lyder kvikt og legende- men jeg elsker også rolige åndehuller. Hør bl.a. musik af J.S. Bach og sønnen C.P.E. Bach, Lili Boulanger, Messiaen og Sibelius.
Vært: Mette Greiffenberg. -
Jeg deler min yndlingsmusik med dig, det er blandt meget andet renæssancemusik, folkemusik med svenske Väsen, Schubert magi og Gustav Mahlers symfoni nr.2, og slagtøjspillerne Mathias Reumert og Anders Elten tryller med toner af Ravel.
Vært: Mette Greiffenberg. -
I min yndlingsmusik er der masser af sødme og blødme, og det er derfor jeg ofte falder for engelsk musik.
Nogen af favoritkomponisterne er Vaughan Williams og John Dowland, og så er multimusikeren Jacob Colliers eventyrlige klange vanedannende.
Vært: Mette Greiffenberg. -
Igennem hele mit liv har jeg været fascineret af menneskestemmen, og jeg har tænkt mig at gåsefodre dig med nogen af de mange stemmer og sangere som rører og bevæger mig. Hør i dag blandt andre Núria Rial, Regula Mühlemann og Elza Soares synge, og bad også i de sølvspillende farver fra violinisten Isabelle Fausts violin når hun spiller Bach og Beethoven.
Vært: Mette Greiffenberg. -
I dag om noget af det, der giver mig livslyst og energi: en tur på dansegulvet og samvær med familien.
Hør den klassiske musik, mine egne børn og børnebørn bliver indfanget af, og dans quickstep til Bach og slowfox til Mendelssohn.
Vært: Benedikte Bové. -
Jeg holder virkelig meget af Sverige! Af det svenske sprog, svenske sangere og musikere og svensk kultur og musik i det hele taget. Næsten ligegyldigt hvilken genre: Klassisk, jazz, viser, pop og folkemusik.
Kom med på en musikalsk tur hinsidan.
Vært: Benedikte Bové. -
... også i kor. Jeg elsker vokalmusik! Både selv at medvirke i korværker og lytte til sangere, som kan alt det, jeg ikke kan. Hør bl.a. lidt fra Mendelssohns Elias og Brittens War Requiem og hør også nogle af mine yndlingssangere som Philippe Jaroussky og Michael Spyres.
Vært: Benedikte Bové. -
Gennem mit radioliv har jeg opdaget, hvor mange kvindelige komponister der har været gennem musikhistorien - og har oplevet hvor lidt fokus der har været på dem, og hvor svært det har været at finde gode indspilninger af deres musik. Alt for meget musik af kvinder er forblevet i fortiden og glemt af eftertiden.
Hør musik af bl.a. Dorothy Howell, Elfrida Andrée, Augusta Holmès og Élisabeth-Claude Jacquet de la Guerre.
Vært: Benedikte Bové. -
I min ungdom gik jeg til koncert for en flad femmer! Odense Symfoniorkesters tilbud til unge var generøst og genialt og gav store musikalske oplevelser. Hør også om en skelsættende masterclass med Mstislav Rostropovitj.
Vært: Benedikte Bové. -
Min barndoms musikalske madplan bestod af Bach og Beatles, tilsat Bernstein og Blind Blake, og som nummer sjok i en søskendeflok var andres musiksmag med til at forme min. Hør musik af de fire store B'er, om en genial konfirmationsgave og hør desuden musik af Carl Nielsen, Sjostakovitj og Debussy.
Vært: Benedikte Bové. -
Ole Bartholin Kiilerichs sidste program i serien 'Det vi hører' er blevet en blandet landhandel fra listen med hidtil uafspillede yndlingsværker - men hvilken landhandel; vi skal høre indiske ragaer, hvid musik, jazz, folk, a cappella-kormusik - og selvfølgelig Chopin! Og måske tager han sig mod til selv at spille lidt til allersidst?
-
Alle musikeres yndlingslegeplads, kammermusikken, er i fokus i denne uges udgave af Det vi hører. Ole Bartholin Kiilerich deler ud af sin glæde ved non-verbal kommunikation og afslører, at klavertrioer faktisk er bedre end strygekvartetter.
Vært: Ole Bartholin Kiilerich. -
Ole Bartholin Kiilerich smider alle manerer overbords og præsenterer to timers radio udelukkende med det allerfedeste klavermusik. Klaver er jo det bedste instrument af dem alle - men hvorfor egentligt?
Vært: Ole Bartholin Kiilerich. -
Jeg elsker musik, der får mig til stoppe op. Enten fordi musikken er umanerlig smuk eller fordi den overrasker mig og gør mig nysgerrig.
Hør noget af det jeg for tiden dyrker. Kunstnere, der giver det kendte et ekstra twist og komponister der søger op og ud, hvor ingen har været før.
Vært: Esben Tange.