Episodi
-
Biolog Malene Friis Hansen har viet sit liv og sin forskning til at redde den udryddelsestruede makakabe. I sit forskningsprojekt har hun undersøgt, hvordan aber fra det sorte marked ender som forsøgsdyr for velrenommerede medicinalvirksomheder som Novo Nordisk, hvilket både er ulovligt og farligt for folkesundheden. Men det er forbundet med store risici at følge og dokumentere de vilde makakabers spor fra ulovlig fangst i naturen til forsøgsburet.
Malene Friis Hansen gjorde hastige fremskridt med at afdække den lyssky asiatiske abehandels omfang, men så kom truslerne.
Gæst: Malene Friis Hansen, biolog og postdoc ved Københavns Universitet og Princeton University og medstifter af The Long-Tailed Macaque Project
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelægger: Pernille Skytte og Mathias Bonde
Klip og produktion: Pernille Skytte
Foto: Brian Karmark
Læs Magnus Boding Hansens historie om da Malene Friis Hansen blev truet til tavshed her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det kom bag på Anders Berner, da han oplevede symptomer på en mandlig overgangsalder.
Pludselig kunne en bilkø gøre ham så vred, at selv hans egne børn blev bange for ham. Men han var ikke bare gnaven og irritabel – Anders Berners sexlyst og krop var også forandret.
Grøntsager, styrketræning, penisbehandlinger og åbenhed overfor sine nærmeste er bare nogle de redskaber, der har hjulpet ham med at leve med den svære overgang.
En overgang, som især mænd ifølge Anders Berner skal tale meget mere om. Så det gør vi i dagens episode.
Gæst: Anders Berner, journalist
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip og produktion: Pernille Skytte
Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Stine Bidstrup
Der er lånt klip fra Bilbasen og Ludvigs Podcast.
Læs også Anders Berners historie her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Episodi mancanti?
-
Der bør indføres en grænse for, hvor gamle mænd må være for at få fertilitetshjælp på statens regning. Det mener Anja Bisgaard Pinborg, der er professor og ledende overlæge på Rigshospitalet.
I dag kan mænd i Danmark få fertilitetsbehandling hele livet, mens loven bremser kvinders ret til fertilitetsbehandling i det offentlige system, så snart kvinderne fylder 41 år. Men forskning viser, at børn med ældre fædre har øget risiko for at få sygdomme som skizofreni og autisme, og samtidig mener Anja Bisgaard Pinborg ikke, at det er rimeligt, at vi som samfund skal bruge skattekroner på fertilitetsbehandling til mænd, som med en vis sandsynlighed ikke længere lever, når barnet fylder 18 år.
Hvornår er man for gammel til at blive far gennem fertilitetsbehandling? Er tiden kommet til at sætte en aldersbegrænsning for den statsstøttede fertilitetsbehandling til mænd?
Gæst: Anja Bisgaard Pinborg, professor i reproduktionsmedicin og ledende overlæge på Rigshospitalets fertilitetsklinik
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde
Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark
Foto: Sofia Busk
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der er for lidt kontrol med, om nye statsborgere slipper igennem nåleøjet med antidemokratiske holdninger i bagagen. Det mener Liberal Alliance, der med et nyt forslag har sat ild til debatten om liberale værdier. Partiet vil nemlig have foretaget en omfattende screening af de tusindvis af nye ansøgeres ytringer og adfærd på alt fra sociale medier til demonstrationer for at tjekke, om de har udvist intolerance overfor jøder, homoseksuelle eller på anden vis afsløret sig selv som antidemokrater.
Men hvad er bagatelgrænsen for en antidemokratisk ytring? Hvor mange antidemokrater regner LA med at fange? Og er det ikke et ret bureaukratisk forslag fra et parti, der hader bureaukrati?
Gæst: Steffen Larsen, udlændingeordfører for Liberal Alliance
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip og produktion: Tine Toft og Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Henning Hjorth
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I Irak vil den konservative shiamuslimske koalitionsregering sænke den seksuelle lavalder til ni år – for at beskytte piger mod »umoralske forhold«.
Razan Haugaard var 13 år, da hun selv blev gift som barnebrud i Iraks bjerge.
Hun mener, at det er alt andet end beskyttelse af pigerne, når Iraks regering nu vil tillade tvangsægteskaber med barnebrude, der er endnu yngre, end hun selv var.
I dag fortæller Razan Haugaard om sit liv som barnebrud, hvordan mødet med det danske samfund blev en øjenåbner for hende, og hvordan hun lever med traumet.
Gæst: Razan Haugaard, foredragsholder og konsulent på Solrød Jobcenter
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Pernille Skytte
Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Gregers Tycho
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Socialdemokratiet er gået i krig mod kønsadskilt svømning med en ny stramning i hånden. Udlændingeminister, Kaare Dybvad, mener, at det er “udansk” og “undergravende for integrationen”, og derfor vil han og regeringen gøre det umuligt for svømmeforeninger, at lave kønsopdelte svømmehold. I Lystrup Svømning har de i dag etniske kvindehold, hvor der ikke må være mænd tilstede. Her kan direktør Camilla Jørgensen ikke genkende regeringens syn på den kønsopdelte praksis, og hun mener bestemt ikke, at kønsopdelte svømmehold er “udanske”. Og så tror hun ikke, at regeringens stramning vil ændre noget ude i virkeligheden. Men hvorfor egentlig ikke?
Gæst: Camilla Jørgensen, administrerende direktør og formand, Lystrup Svømning
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Tine Toft og Pernille Skytte
Foto: Joachim Ladefoged
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Midt i Kattegat har det kinesiske fragtskib “Yi Peng 3” kastet anker – lige mellem Danmark og Sverige. Siden tirsdag aften har det danske forsvar mandsopdækket skibet. “Yi Peng 3” har tiltrukket sig stor opmærksomhed som følge af dets rute og bevægelsesmønster over netop de to undersøiske kabler, der de seneste dage er blevet beskadiget i Østersøen.
Jyllands-Postens journalist og fotograf sejlede onsdag helt ud til det kinesiske fartøj i Kattegat for at komme i kontakt med kommandobroen over radioen. Meldingen fra det kinesiske skib lød, at det ikke har tekniske problemer. I stedet afventer de en ordre fra »firmaet«.
Men hvad ved vi egentlig om det kinesiske skib? Og hvor sårbart er Danmark for sabotage på kritisk infrastruktur ude på havets dyb?
Gæst: Jette Elbæk Maressa, sikkerhedspolitisk korrespondent på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde
Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Lydoptagelse: Klare Trebbien og Benny Kjølhede
Foto: Benny Kjølhede
Der er lånt klip fra DR, TV 2/Bornholm og Ekstra Bladet til dagens episode
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvordan ender truede aber ulovligt som forsøgsdyr for medicinalfirmaer som Novo Nordisk?
Det ville en dansk forsker undersøge, men så blev hun truet. ”Du kan fortsætte,” sagde hun til Jyllands-Postens Magnus Boding. Og det beslutter han sig for at gøre.
Han starter hos den danske kæmpe Novo Nordisk, der direkte adspurgt er hemmelighedsfulde om, hvor deres aber kommer fra. Derfor rejser han til Vietnam for at undersøge sagen selv.
Gennem tre episoder tager Magnus Boding på en journalistisk opdagelsesrejse ind i en eksotisk verden af lyssky abehandlere, paranoia og big business.
Hvis du vil vide mere bringer i dag første episode af Jyllands-Postens nye podcastserie, Novos hemmelige aber. Hele serien ligger klar til dig, hvor du finder dine podcasts.
Novos hemmelige aber 1:3 - Falske papirer
Manglen på makakaber til medicinske forsøg har fået prisen på den lille abe med det nuttede pelsansigt til at stige til sekscifrede beløb.
Knapheden har også skabt et boomende marked for monkey laundering, abehvidvask, hvor smuglere fanger aben i det fri og udstyrer den med falske papirer på, at den er opdrættet i fangenskab i to generationer, sådan som EU’s love kræver.
Abehvidvask er et kæmpe problem i Vietnam, hvorfra Novo Nordisk får leveret aber til medicinske forsøg. Men præcis hvor i Vietnam aberne kommer fra, vil Novo Nordisk ikke sige: Det er ikke en hemmelighed, siger Novos chefdyrlæge, vi må bare ikke få det at vide. Så Magnus Boding rejser til Vietnam for selv at finde ud af det.
Hvis du har oplysninger, du gerne vil dele, kan du kontakte Magnus Boding på [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Optagelse og tilrettelæggelse: Magnus Boding
Lyddesign og klip: Mikkel Bøgeskov Andersson, MonoMono
Redaktør: Jacob Grosen
Journalistisk redaktør: Tor Illum Johannesson
Følg med i dækningen af sagen på jp.dk/NovosHemmeligeAber.
Har du lyst til at vide mere, kan du komme med bag om podcastserien. Det sker hos Jyllands-Posten den 20. marts. Læs mere og tilmeld dig arrangementet jpoplev.dk eller klik her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kvinde- og pigefodbold, som vi kender det i Danmark, er truet.
Sådan lyder kritikken, efter DBU har besluttet at ændre reglerne for breddefodbolden, så transkønnede, interkønnede eller nonbinære amatørfodboldspillere fremover selv kan vælge, om de vil spille på et herre- eller kvindehold.
Olivia Kjærsgaard Collenette har spillet fodbold, siden hun var seks år. Hun har altid spillet med drengene – for Olivia er født som biologisk dreng. Men for tre år siden sprang hun ud som transkvinde, og siden har hun kæmpet for at blive en del af kvindefodbolden.
Hvorfor er det vigtigt for hende? Og kan hun forstå dem, der mener, at det er unfair for de biologiske kvinder?
Gæst: Olivia Kjærsgaard Collenette
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde
Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto og lydoptagelser: Gregers Tycho
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Statsminister Mette Frederiksen reagerer nu på Jyllands-Postens holdningsundersøgelse blandt herboende muslimer.
Undersøgelsen viser blandt andet, at hver tredje adspurgte muslim mener, at Hamas’ terrorangreb var berettiget, at knap hver femte muslim mener, at Koranen er vigtigere end dansk lov, og at to ud af tre muslimer ikke ville acceptere, hvis deres barn levede åbent som homoseksuel.
Mette Frederiksen mener, at undersøgelsen dokumenterer en trussel mod sammenhængskraften i Danmark.
Men hvad betyder dét, Mette Frederiksen siger – og ikke siger – i sit store interview med Jyllands-Posten?
Gæst: Niels Th. Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde
Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Stine Bidstrup
Læs hele Jyllands-Postens interview med Mette Frederiksen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Journalist Thomas Lund Hansen har haft et hårdt år.
Først døde hans mor, og bare fire måneder efter mistede han også sin far. Tabet af forældrene har sendt ham ud i en dyb sorg. Thomas føler sig rodløs og kan have svært ved at mærke glæden ved ting, der plejer at gøre ham glad.
Så nu forsøger Thomas at bearbejde sin sorg – med kunstig intelligens. Han har sat sig for at åbne sit hjerte over for ChatGPT og søge råd og vejledning hos den kunstige intelligens.
Men kan man bruge en chatbot som psykolog? Hvad siger eksperterne til kvaliteten af en konsultation ved en chatbot-psykolog? Og kan den kunstige intelligens helt erstatte de dyre besøg ved en psykolog af kød og blod?
Gæst: Thomas Lund Hansen, journalist på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte
Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen og Mikkel Brygger Mortensen
Foto: Joachim Ladefoged
Læs Thomas Lund Hansens artikel her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Rødt Venstre, en oprørsk gruppering i Enhedslisten, har nu skabt så meget drama i partiet, at et flertal i toppen vil gøre det nemmere at kyle dem ud.
Gruppen Rødt Venstre har fået Pelle Dragsted og partiet på barrikaderne på grund af uenighed om, hvor partiet skal stå i forhold til terrorangrebet mod Israel den d. 7. oktober sidste år.
Men hvad er de helt præcist så uenige om? Hvorfor retter Rødt Venstre ikke bare ind eller melder sig ud? Og hvorfor i alverden skulle Enhedslisten ikke gøre det nemmere at smide folk ud, der ikke tager entydigt afstand fra bevægelser, der deltog i angrebet?
Gæst: Helge Bo Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Albertslund og medlem af Rødt Venstres koordinationsgruppe
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip og produktion: Nicolai Dupont
Foto: Jakob Dall
Der er i dagens episode lånt klip fra P1 Debat.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Efter Donald Trumps triumf ved det amerikanske præsidentvalg er verdens øjne nu rettet mod krigen i Ukraine, hvor Rusland langsomt vinder mere og mere terræn.
Trump har for længst proklameret, at han vil afslutte krigen. Faktisk vil han skabe fred i Ukraine på bare ét døgn – og muligvis allerede inden han indsættes som præsident d. 20. januar næste år.
Trump vil være fredens præsident, men for hvilken pris? Hvad siger ukrainerne til udsigten til Trump i Det Hvide Hus? Og hvad er det egentlig for en fredsplan, Trump har i ærmet?
Gæst: Poul Funder Larsen, Jyllands-Postens Østeuropaanalytiker
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip og produktion: Asta Aaholm
Foto: Brendan Smialowski / AFP
Læs Poul Funders analyse af Trumps Ukraineplan her, og hvad ukrainerne siger til udsigten til præsident Trump 2.0 i Emil Filtenborgs reportage fra Kyiv her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da brandvæsnet den 25. januar 2020 slukker en hvid sportsvogn i flammer i Odense-bydelen Vollsmose, er der én gnist, der bliver ved med at brænde: politiets mistanke til Kenneth Falke Theil – en tidligere fabriksmedarbejder, der på få år har opbygget et imperium af leasingbiler.
Med svindel med luksusbiler i millionklassen, en enorm leasingkarrusel og en jysk brugtvognsforhandler i kløerne på den tjetjenske mafia er sagen gået over i danmarkshistorien som en af de største leasingsvindel-skandaler.
I dag fortæller advokat Jesper Ravn, hvorfor han i sine 25 år som advokat for landets største forsikringsselskaber aldrig har set en svindelsag, der kan måle sig med sagen om Falke Biler.
For hvordan blev én udbrændt luksusbil den gnist, der satte ild til svindelsagen? Og hvad fortæller Falke Biler-sagen om, hvor let det er at svindle med leasede biler i Danmark?
Gæst: Jesper Ravn, advokat og ledende partner i advokatfirmaet ARK
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde
Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark
Foto: Stine Bidstrup
Der er lånt klip fra TV 2
Læs »den vildeste sag« om leasingsvindel her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Musikeren Isam Bachiri har i den grad kastet sig ind i værdidebatten om indvandrere og muslimer i Danmark, og som en markant stemme har han tordnet mod det, som han kalder Israels »statsstøttede folkedrab« og »ondsindede islamofobers vedholdende dehumanisering af muslimer«.
I et længere portrætinterview med Jyllands-Posten i weekenden kom han så med endnu en markant beskyldning: Medier og politikere dæmoniserer muslimer i Danmark.
Men hvem er det konkret, der dæmoniserer muslimer? Og er det, som han kalder dæmonisering, ikke bare kritik?
Gæst: Isam Bachiri, sanger og debattør
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde
Klip og produktion: Sarah Bjørn
Foto: Gregers TychoDer er lånt klip fra DR og TV 2
Læs portrætinterviewet med Isam B her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I Thomas Vinterbergs nye serie, "Familier som vores", bliver Danmark lukket ned, og regeringen beslutter, at danskerne skal evakueres. Men seriens personer skulle have kæmpet mere for deres land, mener den konservative politiker og debattør Nikolaj Bøgh. Han anklager serien for at lide af en udtalt mangel på fædrelandskærlighed.
Men gør den nu også det? Og hvorfor er det vigtigt?
Gæst: Nikolaj Bøgh, rådmand for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg, folketingskandidat og debattør
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Tine Toft
Klip og produktion: Asta Aaholm
Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Der er lånt klip fra Nordisk Film og Zentropa Entertainments
Læs Nikolaj Bøghs kommentar om "Familier som vores" her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der udspiller sig et trekantsdrama af shakespearske dimensioner på Aarhus Havn. Danmarks største erhvervshavn og landets største virksomhed ligger nemlig i åben krig.
Efter årtier med loyalt og tæt samarbejde mellem rederigiganten Mærsk og Aarhus Havn blev luften iskold, da Aarhus Havn begyndte at flirte med rederiets allerstørste konkurrent, Mediterranean Shipping Company, som nu har overgået Mærsk som verdens største rederi.
Nu har fjendskabet nået nye højder; Mærsk har stævnet havnen og truet med helt at forlade Aarhus.
Graverchef på Finans, Jesper Høberg, har gravet i fjendskabet og fortæller i dagens episode, hvordan det gik så galt.
Hvad kan havnekrigen komme til at betyde?
Gæst: Jesper Høberg, graverchef på Finans
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde
Klip og produktion: Mikkel Brygger Mortensen
Foto: Casper Dalhoff
Der er lånt klip fra DR, TV 2, Ekstra Bladet og Århus Stiftstidende
Læs Jesper Høbergs og Kresten Andersens artikel om striden mellem Aarhus Havn og Mærsk her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Maskerede demonstranter, kampråb og graffiti, der hylder en afdød Hamasleder. Det har i de seneste uger været virkeligheden på Roskilde Universitet, RUC.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har kaldt hændelserne på RUC for et demokratisk problem, og ledelsen på RUC beskriver, at flere af de ansatte og studerende har følt sig utrygge.
En af dem er 20-årige Sagi, som frygter for sin sikkerhed og derfor vil melde sig ud af RUC efter bare to måneder som studerende.
Hvad er det konkret, der gør ham utryg på Roskilde Universitet?Gæst: Sagi, RUC-studerende
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Sarah Bjørn
Foto: Stine BidstrupSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er endnu ikke helt officielt, men det er svært at se, at det kan gå galt for Trump. Han har også selv erklæret sejr ved det amerikanske præsidentvalg, og Mette Frederiksen lykønsker i en pressemeddelelse Donald Trump med sejren.
Hvad er Trumps sejr et udtryk for? Og hvad kommer endnu en periode med Trump til at betyde for det splittede amerikanske samfund?Dagens episode er optaget onsdag d. 6. november kl.9.15
Gæst: David Trads, journalist, forfatter og medvært på Kampagnesporet
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde
Klip og produktion: Pernille Skytte
Foto: Brian Snyder / ReutersSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det har været en vild valgnat i USA. Vi har endnu ikke et endeligt resultat, men det ser lyst ud for Donald Trump, som lige nu fører i de afgørende svingstater.
Jyllands-Postens udlandsredaktør, Michael Bjerre, er med fra New York, og giver dig et overblik over det vigtigste, der er sket i løbet af natten.Dagens episode er optaget onsdag d. 6. november kl. 5 dansk tid.
Gæst: Michael Bjerre, udlandsredaktør på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde
Klip og produktion: Pernille Skytte
Illustration: Thorgerd JensenDer er lånt klip fra CBS News, Fox News, PBS, The Guardian, The Independent, The Times, The Wall Street Journal og 60 Minutes
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Mostra di più