Episodi

  • Dette er fjerde afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her (https://audioboom.com/channels/4965326) .

    I denne episode optages Jesper Ryberg, der forsker i etik.
     

    »Vores mange umiddelbare etiske mavefornemmelser er langt mere påvirkelige af alle mulige ydre faktorer, end vi overhovedet er opmærksomme på,« siger Jesper Ryberg i podcasten, hvor han uddyber, hvordan småting som lugten i rummet, man befinder sig, kan påvirke vores vurdering af, hvor hårdt man for eksempel skal straffe kriminelle.

    Sidst i podcasten giver Jesper Ryberg sit bedste forskningsbaserede råd til, hvordan man kobler maven fra og hovedet til, når man træffer beslutninger.

     

    Gæst: Jesper Ryberg, professor og leder af Research Group for Criminal Justice Ethics på Roskilde Universitet

     

    Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk

     

    Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

  • Dette er tredje afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her (https://audioboom.com/channels/4965326) .

    I denne episode optages Christoffer Clemmensen, der forsker i fedme.

     

    »Alt videnskabelige evidens viser, at vi ikke kan tabe os med livstilsinterventioner. Typisk kan folk vedligeholde disse livstilsinterventioner i et par år. Men hvis man laver opfølgende studier fem til ti år senere, har størstedelen returneret til deres gamle kropsvægt igen,« siger Christopher Clemmensen i podcasten, hvor han forklarer, hvordan både gener og miljø påvirker vores kropsvægt. 

     

    Sidst i podcasten fortæller han historien om, hvordan hans forskning endte som en kuriøs avisoverskrift i en landsdækkende avis.

    Gæst: Christoffer Clemmensen, lektor og gruppeleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet

    Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk

    Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

  • Episodi mancanti?

    Fai clic qui per aggiornare il feed.

  • *Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet *

    Efter 2. Verdenskrig har det tyske mindretal i Sønderjylland set sig selv som ofre både under og efter krigen. 

    Henrik Skov Kristensen er museumschef ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejren, som er en del af Nationalmuseet. Han har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt pris for sin bog Gerningsmænd eller ofre. Hans forskning viser, at mindretallet kæmpede aktivt på tysk side og åbenlyst støttede den nazistiske udryddelseskrig. Alligevel har mindretallet husket historien og deres egen rolle helt anderledes. 

    Lyt med og bliv klogere på de historiske fakta om mindretallets rolle og ikke mindst den uoverensstemmelse, der er mellem fakta og mindretallets erindringer.

    Medvirkende: 

    Henrik Skov Kristensen, museumschef ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejren, som er en del af Nationalmuseet.

    Steen Andersen, Seniorforsker og arkivar på Rigsarkivet. 

    Tilrettelæggelse og research: Marie Barse

    Produktion: Kristian Højgaard Nielsen

    Vært: Marie Barse

    Kontakt: mb@videnskab.dk 

  • Dette er tredje og sidste afsnit i Sund Formidling, der er en serie, som undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling.

    Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

    På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at finde ud af, hvilke påstande og hvilken viden, der holder vand. 

    Det gør sig ikke mindst gældende, når det handler om forskning i vitaminer og kosttilskud, som er emnet for denne episode, hvor værterne, Marie Barse og Ida Donkin, undersøger, hvordan man laver god sundhedsformidling om for eksempel d-vitaminpiller. 

    Svarerne leveres af forskerne Susanne Bügel og Anja Olsen, der begge forsker i vitaminer og kosttilskud.

    Medvirkende:

    Susanne Bügel, professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet

    Anja Olsen, professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og seniorforsker og rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse

    Værter: Marie Barse og Ida Donkin
    Producer: Kristian Højgaard Nielsen
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

  • Dette er andet afsnit i Sund Formidling, der er en serie, som i løbet af tre afsnit undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling.

    Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen. 

    På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at finde ud af, hvilke påstande og hvilken viden, der holder vand. 

    Det gør sig ikke mindst gældende, når det handler om forskning i kolesterol og fedme, som er emnet for denne episode, hvor værterne, Marie Barse og Ida Donkin, undersøger, hvordan man laver god sundhedsformidling om for eksempel slankekure, kost og vægttab.

    Svarerne leveres af forskerne Christoffer Clemmensen og Nina Geiker, der begge forsker i kolesterol og fedme.

    Medvirkende: 

    Christoffer Clemmensen, lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet

    Nina Geiker, adjunkt ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet

    Værter: Marie Barse og Ida Donkin
    Producer: Kristian Højgaard Nielsen
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

  • Dette er første afsnit i serien Sund Formidling, der i løbet ad tre afsnit undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling.

    På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at navigere i, hvad der egentlig holder vand. Så hvordan laver man god sundhedsformidling, som klæder folk på med den bedst mulige viden?

    Svarerne i første episode leveres af Jonas Salomonsen og Morten Elsøe, der begge har stor erfaring med at navigere i junglen af sundhedsforskning. Gæsterne leverer en konkret guide til, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre, når man formidler viden om sundhed. 

    Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen. 

    Medvirkende: 

    Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

    Morten Elsøe, kandidat i molekylær ernæring fra Aarhus Universitet og selvstændig sundhedsformidler

    Værter: Marie Barse og Ida Donkin
    Producer: Kristian Højgaard Nielsen
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

  • Dette er sjette og sidste afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

    I denne episode taler vi med Anker Degn Jensen, der fortæller om sit projekt, der skal udvikle processer, hvor gammel plastik kan nedbrydes kemisk og laves tilbage til det, det oprindeligt var: benzin. 

    Men hvordan i alverden sådan en proces foregår, og hvad plastik egentlig er for en størrelse, får du svar på i denne episode, hvor Anker Degn Jensen også fortæller, hvordan omdannelse af genbrugsplast til ny plastik minder om at lave pølser hos en slagter.

    Medvirkende:

    Anker Degn Jensen, Kemiingeniør og professor på DTU Kemiteknik

    Anders Gedion, fagkonsulent og specialist i plastikaffald hos Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer, DAKOFA 

    Vært og research: Marie Barse
    Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

  • Dette er femte afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

    I denne podcast møder vi Trine Kellberg, der forsker i menneskets nærmeste, og uddøde, slægtning, neandertalerne. 

    Trine Kellberg har blandt andet gravet efter neandertalere i Spanien, men i sit nye projekt undersøger hun, hvor nordligt nutidsmenneskets forhistoriske slægtning kan have levet - hun skal blandt andet lave udgravninger i Sønderjylland. 

    Lyt med og hør, hvad vi ved om neandertaleres færden i Europa, og hvad forskning i neandertalere kan lære os om os selv.

    Medvirkende:

    Trine Kellberg, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og Moesgaard Museum 

    Frido Welker, postdoc på Københavns Universitet 

    Vært og research: Marie Barse
    Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

  • Dette er fjerde afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

    Forskning har vist, at spædbarnsdødeligheden er 38 procent lavere blandt børn, som er vaccineret mod tuberkulose ved fødslen, sammenlignet med børn, som får vaccinen senere.

    I Guinea Bissau hvor Ane Fisker forsker i børnevaccinationer, bliver kun 50 procent vaccineret mod tuberkulose ved fødslen.

    I denne podcast taler vi om, hvad der skal til for at flere børn i ulande får vacciner til tiden, og Ane Fisker fortæller, hvordan det foregår, når børn i Guinea Bissau vaccineres i klinikker, der ofte hverken har strøm eller vand. 

    Medvirkende:

    Ane Fisker, lektor i epidemiologi på Syddansk Universitet

    Andreas Hasman, vaccinationsspecialist hos Unicef

    Vært og research: Marie Barse
    Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

  • Dette er tredje afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

    I denne podcast møder du Sandra Breum, der forsker i bakterien Helicobacter pylori. 

    Helicobacter pylori er den eneste bakterie, der kan leve i vores syreholdige mave, og den har tilpasset sig livet i os gennem 100.000 år. 

    Lyt med og bliv klogere på hvordan forskere fik helicobacter fisket ud af maven på den 5.300 år gamle mumie Ötzi. Hvordan man ved hjælp af helicobacter-DNA kan få indsigt i menneskets demografiske historie. Og hvordan den ældgamle bakterie påvirker vores helbred.

    Medvirkende: 

    Sandra Breum, adjunkt på Biologisk Institut på Københavns Universitet

    Simon Rasmussen, lektor på Københavns Universitet

    Frank Maixner, Institute for Mummy Studies 

    Vært og research: Marie Barse
    Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

  • Dette er andet afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. 

    Spænder Grønlands stræben efter at blive en velfærdsstat som den danske ben for at opnå selvstændighed? 

    Det diskuteres i denne podcast, hvor Ulrik Pram Gad fortæller om sit projekt, der undersøger hvilke lande Grønland sammenligner sig med. 

    Fordi burde Grønland, der har lige så mange indbyggere som Hvidovre Kommune, hellere trække inspiration fra afrikanske ulande, som også har økonomier, der baseres på få naturressourcer - i Grønlands tilfælde for eksempel fisk - i stedet for at jagte drømmen om at etablere en nordisk velfærdsstat på verdens største ø?

    Det og meget andet, får du svar på i denne episode af Vov at Vide. 

    Medvirkende: 

    Ulrik Pram Gad, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier

    Mininnguaq Kleist, repræsentationschef i Den Grønlandske Repræsentation i Bruxelles 

    Vært og research: Marie Barse

    Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch

    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

  • Dette er første afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide.

    Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden både globalt og i de enkelte lande, og det har vist sig svært at finde en effektiv løsning på problemet.

    Men måske kan vi tage ved lære af historien og genoverveje nogle af de idéer, som store tænkere har haft gennem tiden. Lige netop det undersøger Christian Christiansen, der blandt andet forsker i de to økonomer Gunnar Myrdal og Amartya Sen, der hver især haft stor indflydelse på, hvordan vi forsøger at skabe udvikling i fattige lande i verden.

    Bliv klogere på global ulighed set fra et historisk perspektiv i denne episode af Vov at Vide.

    Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

    Medvirkende: Christian Christiansen, lektor og idéhistoriker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet

    Vært og research: Marie Barse

    Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch

    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

  • Dette er andet afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her (https://audioboom.com/channels/4965326) .

    I denne episode optages Rubina Raja, der er professor i klassisk arkæologi.

    Rubina Raja laver udgravninger i blandt andet den syriske ørken, hvor hun har undersøgt den pulserende handelsby fra Antikken Palmyra.
     
     »Det var et samfund, hvor man blev nødt til at optimere processer om, hvordan man brugte sine ressourcer, hvor lang tid de skulle bruges, og hvad man kunne bruge dem til, når man var færdig med at bruge dem til deres primære formål,« siger Rubina Raja i podcasten, hvor hun fortæller, hvordan fortidens udgravninger kan bidrage til nutidens grønne omstilling.
     
    Sidst i podcasten fortæller hun historien om, hvordan hun blev inviteret til ambassadefest under en udgravning i Jordan. 
     
    Gæst: 

    Rubina Raja, professor i klassisk arkæologi og leder af Centre for Urban Network Evolutions på Aarhus Universitet

    Værter: 

    Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk

     Marie Barse, journalist på Videnskab.dk

    Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

  • Hvis du følge 'Vidensselskabet' separat i din podcast-app, finder du feed’et her (https://audioboom.com/channels/4965326) .

    Vidensselskabet er tilbage, og næste kuld forskere skal optages i Danmarks fedeste videnskabelige selskab!

    I denne episode optages Randi Starrfelt, der forsker i ansigtsblindhed.

    »Folk med ansigtsblindhed går igennem livet med følelsen af at gå i en strøm af fremmede mennesker,« siger Randi Starrfelt i podcasten, hvor hun fortæller alt det, forskning ved, og alt det, forskningen ikke ved.

    Sidst i podcasten fortæller hun historien om, hvordan hendes forskningsprojekt startede med en tilfældighed. 

    Testen, der bliver omtalt i episoden, finder du her (http://www.bbk.ac.uk/psychology/psychologyexperiments/experiments/facememorytest/startup.php?r=8&p=0&d=1&dn=0&g=0&m=68f7d848edeaebd6cc29371b806b3017)

    Gæst: Randi Starrfelt, professor (MSO) ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet

    Værter: 

    Bjørn Gunnar Hallsson, postdoc ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet

    Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk

    Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

  • Du kender det. Du har været ude og købe ind, og på trods af at du havde en fin indkøbsliste med, er du alligevel kommet til at købe alt muligt, du egentlig ikke havde brug for.

    Måske en pose slik, nogle kiks, to flasker vin, som var på tilbud, og alt for meget pålæg.

    Tænk lige tilbage: Var du glad, da du købte ind?

    Sandsynligvis. Forskning har nemlig vist, at hvis vi er glade, er vi mere positive over for varer, som er på tilbud, eller sælgeren som forsøger at besnakke os. 

    Og hvis vi køber ind, når vi er sultne, er vi mere tilbøjelige til at købe for meget og ofte de mere usunde ting, som giver et hurtigt kalorie-kick.

    Det er der faktisk en ganske god biologisk forklaring på, fortæller professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet Jacob Lund Orquin i denne podcast.

    Når vi er sultne, sørger vores hjerne nemlig for, at vi fokuserer på at få mad og gerne noget med højt kalorieindhold. Det er en biologisk mekanisme, som stammer helt tilbage fra vores forfædre, som vi deler med aberne.

    Lyt med og få svar på, hvordan din adfærd i supermarkedet minder om en fugls, og hvilken sammenhæng der er mellem varer i et supermarked og moden frugt i regnskoven.

    Medvirkende: 

    Jacob Lund Qrquin, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet

    Andreas Lieberoth, adjunkt ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet

    Links:

    Du finder første sæson af Vov at Vide her (https://audioboom.com/channels/5005015) .

    Læs mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her (https://videnskab.dk/collaborator/partner/101) .

    Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

    Teknik: Kristian Højgaard

    Kontakt: mb@videnskab.dk

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

  • *Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
    Vores mobiltelefon følger os overalt. Derhjemme, på arbejdet, i toget, på cyklen, på wc og også i soveværelset.
    Vi bruger den som vækkeur, vejviser, nyhedskanal og til at kontakte omverdenen. Men hvis vi bruger den om natten, kan det måske være rigtig usundt.
    I denne podcast taler vi med professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Naja Hulvej Rod.
    Hun forsker i de helbredsmæssige konsekvenser af, at vi bruger vores mobil, når vi egentlig burde sove.
    Via spørgeskemaer til 25.000 danskere har hun og hendes forskerkollegaer allerede fundet ud af, at 18 procent tjekker mobilen om natten, efter de er faldet i søvn. Og blandt de unge mellem 16-25 år er det hele 30 procent - altså hver tredje.
    Men når vi tjekker mobilen, vågner vi mere og får sværere ved at falde i søvn igen. Og dårlig søvn giver dårligt humør, dårlig hukommelse og medvirker måske til stress.
    Medvirkende:
    Naja Hulvej Rod, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet
    Birgitte Rahbek Kornum, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet
    Links:
    Læs mere om Naja Hulvej Rods projekt ‘SmartSleep’ her (https://www.smartsleep.ku.dk/) .
    Du finder første sæson af Vov at Vide her (https://audioboom.com/channels/5005015) .
    Og Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her (https://videnskab.dk/collaborator/partner/101) .
    Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse
    Teknik: Kristian Højgaard
    Kontakt: mb@videnskab.dk
    Musik: Jais Baggestrøm Koch

  • *Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
    Et væld af apps og hjemmesider vil hjælpe dig med at leve mere klimavenligt. Nogle apps giver dig daglige udfordringer, hvor du med en lille indsats - for eksempel ved at undlade at køre bil - kan gøre en lille forskel for klimaet.
    Flere rejseselskaber reklamerer med muligheden for at klimakompensere, når du flyver på ferie, så den mængde drivhusgasser, du udleder ved at flyve, bliver mindsket et andet sted.
    Men hjælper det overhovedet, eller risikerer teknologien at blive en sovepude og bremseklods for at foretage de store forandringer, som virkelig batter?
    Det diskuterer vi i denne podcast, hvor lektor på IT Universitetet Steffen Dalsgaard fortæller om mulighederne og faldgruberne ved, at vi bruger teknologi, som fokuserer på vores individuelle adfærd.
    Medvirkende: • Steffen Dalsgaard, lektor på IT Universitetet • Pelle Guldborg Hansen, Lektor på Roskilde Universitet
    Links til første sæson af Vov at Vide:
    Derfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldt (https://audioboom.com/posts/7069383-vov-at-vide-1-derfor-crasher-dit-smartphone-batteri-nar-det-er-koldt)  
    Sådan bliver du en bedre leder (https://audioboom.com/posts/7099137-vov-at-vide-2-sadan-bliver-du-en-bedre-leder)  
    Når kroppens elitesoldater nedkæmper kræft (https://audioboom.com/posts/7106609-vov-at-vide-3-nar-kroppens-elitesoldater-nedkaemper-kraeft)  
    Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her (https://videnskab.dk/collaborator/partner/101)  
    Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse
    Teknik: Kristian Højgaard
    Kontakt: mb@videnskab.dk
    Musik: Jais Baggestrøm Koch

  • *Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
    Målet med de nationale test, da de blev indført i 2006 var at skabe en stærk evalueringskultur i folkeskolen, hvor lærerne »systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten.«
    Testene skulle gøre det muligt for den enkelte kommune, skole og klasse at følge med i, hvor dygtige eleverne er, og om den enkelte lærer performer godt.
    Men måske har testene fået en for stor rolle i selve måden, man underviser på.
    Det mener Christian Ydesen, som er professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning. Han forsker i test og inklusion.
    I sin forskning har han set, hvordan testene smitter af på det pædagogiske arbejde helt ned i børnehaven.
    Medvirkende:
    Christian Ydesen, professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning
    Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og udviklingschef på Via University College 
    Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse
    Teknik: Kristian Højgaard
    Kontakt: mb@videnskab.dk
    Musik: Jais Baggestrøm Koch
    Links til første sæson af Vov at Vide:
    Derfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldt (https://audioboom.com/posts/7069383-vov-at-vide-1-derfor-crasher-dit-smartphone-batteri-nar-det-er-koldt)  
    Sådan bliver du en bedre leder (https://audioboom.com/posts/7099137-vov-at-vide-2-sadan-bliver-du-en-bedre-leder)  
    Når kroppens elitesoldater nedkæmper kræft (https://audioboom.com/posts/7106609-vov-at-vide-3-nar-kroppens-elitesoldater-nedkaemper-kraeft)  
    Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her (https://videnskab.dk/collaborator/partner/101)  

  • *Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
    Hvorfor eksisterer jeg? Et stort eksistentielt spørgsmål, som du måske har stillet dig selv. En af grundene til, at du eksisterer, er, at der findes mørkt stof.
    Mørkt stof var nemlig forudsætningen for, at stjerner og planeter og solsystemer og galakser blev dannet efter big bang.
    Uden mørkt stof ville universet være en stor diffus gas af partikel-sammenklumpninger, men uden nok tyngdekraft til at danne stjerner og planeter.
    Men hvad er det her mørke stof? Hvordan kan forskere måle, at det findes? Og kan mørkt stof gemme på en parallelverden af stjerner og planeter, som vi ikke har opdaget?
    Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at Vide.
    Medvirkende:
    Mads Toudal Frandsen, lektor på på Forskningscenteret CP3-Origins ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet
    Steen H. Hansen, lektor på Niels Bohr Institutet 
    Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse
    Teknik: Kristian Højgaard
    Kontakt: mb@videnskab.dk
    Musik: Jais Baggestrøm Koch
    Links til første sæson af Vov at Vide: 
    Derfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldt (https://audioboom.com/posts/7069383-vov-at-vide-1-derfor-crasher-dit-smartphone-batteri-nar-det-er-koldt)
    Sådan bliver du en bedre leder (https://audioboom.com/posts/7099137-vov-at-vide-2-sadan-bliver-du-en-bedre-leder)  
    Når kroppens elitesoldater nedkæmper kræft (https://audioboom.com/posts/7106609-vov-at-vide-3-nar-kroppens-elitesoldater-nedkaemper-kraeft)  
    Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her (https://videnskab.dk/collaborator/partner/101)  

  • *Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
    Vi lever i en individualiseret verden, hvor vi alle - også politikerne - har adgang til at promovere os selv og vores synspunkter.
    Mange politikere fører sig frem, både på sociale medier, i de klassiske nyhedsmedier og i diverse underholdningsprogrammer, hvor de viser deres hjem frem og forsøger at lære at danse.
    Derfor havde professor Helene Helboe Pedersen og hendes forsker-kolleger på Aarhus Universitet også en klar hypotese, da de gik i gang med et forskningsprojekt om politikeradfærd i 2015:
    Politikerne måtte være blevet mere individualiserede og mindre partitro.
    Men nej. Forskningsprojektet, som er blevet til på baggrund af en sapere aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, viser faktisk, at politikerne i højere grad følger partilinjen i dag sammenlignet med i 1980 og i 1995.
    Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at vide.
    Medvirkende:
    Helene Helboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
    Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
    Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse
    Teknik: Kristian Højgaard
    Kontakt: mb@videnskab.dk
    Musik: Jais Baggestrøm Koch
    Links til første sæson af Vov at Vide: 
    Derfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldt (https://audioboom.com/posts/7069383-vov-at-vide-1-derfor-crasher-dit-smartphone-batteri-nar-det-er-koldt)  
    Sådan bliver du en bedre leder (https://audioboom.com/posts/7099137-vov-at-vide-2-sadan-bliver-du-en-bedre-leder)  
    Når kroppens elitesoldater nedkæmper kræft (https://audioboom.com/posts/7106609-vov-at-vide-3-nar-kroppens-elitesoldater-nedkaemper-kraeft)  
    Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her (https://videnskab.dk/collaborator/partner/101)