再生済み
-
Et ægtepar nød en kop aftenkaffe på kajen, da freden pludselig blev forstyrret af to øredøvende skud, der bragede ud mellem de nærliggende bygninger. Kort efter kom en mand styrtende imod dem med en pistol i hånden. Bagefter handler det om to 16-årige piger, der var på vej til fest. Mens de gik langs en øde vej i mørket, jokede de med, at det var fredag den 13. Men ingen af dem kunne have forudset det mareridt, de snart ville blive udsat for.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:04:40
Sag 2: 00:37:07Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent på telefonen. Livslinjen har åbent fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201.
-
En 17-årig pige havde haft en festlig aften til en klassekammerats fødselsdag. Hun havde danset og drukket, før hun pludselig gik uden at sige farvel til nogen. Udenfor var det frysende koldt, og blæsten i decembermørket gjorde kun kulden mere gennemtrængende. Det var sent, og gaderne var så godt som mennesketomme, men enkelte vidner så hende. Blandt andet da hun steg op bag på en knallert og kørte væk mod et øde naturområde. Bagefter handler det om en ægtemand, der kom op med nye forklaringer, hver gang venner og familie spurgte ind til, hvor hans kone var blevet af. Først efter 10 måneder blev hun meldt savnet hos politiet.
Assisterende research: Ninna Andreasen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:08:00
Sag 2: 01:10:29 -
Tørstig mand: Nikita og hendes mand læser godnathistorier for deres lille datter, da de pludselig hører fodtrin nede fra underetagen.
En gratis overnatning: En 17-årig pige får et fristende tilbud af en mand i lufthavnen, mens hun venter på sit næste fly i Miami.
Røveren ringede på: Da det ringer på døren til butikken efter åbningstid, går Heidis kollega ud til bagdøren i forventning om, at en kollega vil drikke en fyraftens-sodavand med dem.
En, to, tre tilfælde?: Det er kun husets beboere, der har nøgle til hoveddøren, men alligevel sker der uhyggelige og uventede ting i Elisabeths opgang.
Blodig søndag: Da en bloddryppende mand træder ind i den bagerforretning, hvor Sasha er på arbejde, må hun lynhurtigt beslutte sig for, hvad hun vil gøre.
Mit Unsolved Mysteries-moment: En 14-årig pige og hendes storebror går aftentur ved vandet, da noget på nattehimlen får dem begge til at knibe øjnene sammen.
Send din skræmmende historie duerikkealene@mørkeland.dk.
-
De passede godt på hinanden i en opgang på Christianshavn. Lejlighederne var alle beboet af ældre, enlige kvinder, så da en af dem pludselig ikke åbnede døren, og endda havde låst den, hvilket hun ikke plejede, vakte det bekymring. Ni uger senere skete en ny uhyggelig forbrydelse - også på en torsdag. Bagefter handler det om en kvinde, der lå på knæ i sin forhave for at plante rosenbuske og nyde sin fritid. Hun kunne aldrig have forestillet sig det mareridt, hun snart ville blive udsat for.
Assisterende research: Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:04:37
Sag 2: 01:05:39 -
Indeholder reklame for The Talks.
En ung kvinde sendte sin lille søn ned på legepladsen, mens hun selv skulle ud at handle. Hun lavede en aftale med to ældre piger om at holde øje med ham. Men da hun kom tilbage, sad han ikke længere i sandkassen, og pigerne kom med en foruroligende forklaring om, hvor han var blevet af. Bagefter handler det om en anerkendt læge, der med overblik og beslutsomhed indsatte penge på sin livsforsikring og forberedte at skrive en række breve, før han gjorde sig til massemorder på forskellige adresser i København en ellers almindelig tirsdag i maj.
Assisterende research: Simone Pirchert
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:08:12
Sag 2: 00:40:43Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent på telefonen. Livslinjen har åbent fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201.
-
Hvad fanden vil du?: En kvinde, der er alene hjemme, bliver vækket tidligt om morgen, da hendes hund pludselig gør voldsomt ude i gangen.
Nogen bag døren: Thomas har lige været i bad og træder nøgen og intetanende ind på sit værelse. Da han lukker døren bag sig, får han sit livs chok.
En underlig lugt: Nadia er alene hjemme med sin lillesøster, som spiller computer oppe i stuen. Nede fra kælderen kan hun pludselig høre skridt og snak ovenpå.
Et halvt møde: Camilla og hendes kusine kører en tur ud til deres bedstefars gamle sommerhus, som ligger afsondret i en skov for enden af en blind vej.
Jul uden fjernsyn: En ung kvinde kommer hjem til et mareridt, efter at hun og hendes fireårige datter har været en tur i Netto lillejuleaften.
En gåde fra fortiden: Brikkerne falder på plads for Therese, da hun hører historien om en dømt barnemorder.
Nattebesøg i annekset: Louise sover alene i et anneks ude i haven, da hun pludselig bliver vækket midt om natten, fordi døren går op.
Send din skræmmende historie til duerikkealene@mørkeland.dk.
-
En skræmmende afsløring: En ung mand står og tisser til en festival, da personen ved siden ham pludselig viser, hvad han gemmer under jakken.
En hvid varevogn: Sissel er syg og feberramt og alene hjemme, men vikler alligevel en dyne om sig og går ud for at tjekke, hvorfor hendes lille hund gør voldsomt.
Var det vinden?: Fie og hendes kæreste hører hoveddøren smække flere gange. Nye overvågningskameraer kan måske give svar på, hvad der foregår.
Lige lovligt høflig: Anna er alene hjemme med sine børn, og alle tuller rundt ude i haven, da en fremmed mand pludselig beder om et glas vand.
Hotel Cecil: Amalie og hendes veninde er på vej tilbage til deres hotel, da en mand kører op på siden af dem og præsenterer sig som undercoverbetjent.
Manden med sportstasken: Siljes hund gør højt, lige inden der pludselig bliver rusket hårdt i hoveddøren.
Efterskolen reddede mig: Senna har brug for luft og går en aftentur, men midt på stien i det øde naturområde, bliver der pludselig grebet fat i hende.
En farlig grimasse: Cecilie går på fortovet med podcast i ørerne. Hun tænker ikke over, at hun passerer en fremmed mand, før han pludselig går bersærk.
En fremmed lort: Caroline kommer hjem og opdager, at der er noget helt galt i hendes lejlighed. Nogen har været i hendes hjem.
Send din skræmmende historie til duerikkealene@mørkeland.dk.
Episoden indeholder reklame for thetalks.dk.
-
Lugten af lig: Stanken bliver mere og mere uudholdelig. Til sidst er en kvinde nødt til at undersøge, hvad der gemmer sig oppe på hendes loft.
Drabsforsøg på ferien: En ung mand vælger at blande sig i et voldsomt skænderi på et hotel, da en kvinde pludselig hvisker noget foruroligende til ham.
Panik i hestestalden: Bevægelsescensorerne afslører, at der måske er nogen udenfor i mørket, så en kvinde må krybe sammen og gemme sig mellem sine opskræmte heste.
Hello? Hello!: Cecilie får halvt overbevist sig selv om, at hun bare har haft en mærkelig drøm, da hun hører en mærkelig lyd fra stuen midt om natten. Hun vælger alligevel at rejse sig fra sengen for at kigge efter.
Shampoo-stalkeren: En ung kvinde får et uhyggeligt tilbud fra en mand, der skriver til hende dagligt, selvom hun har bedt ham om at slette hendes nummer.
Au pair i Istanbul: En 18-årig kvinde har sommerfugle i maven, da hun skal afsted til Tyrkiet i et år. Men så snart hun ankommer, er hun klar over, at noget er helt skævt.
Send din skræmmende historie til duerikkealene@mørkeland.dk.
Episoden indeholder reklame for thetalks.dk.
-
Velkommen til allerførste afsnit af Du er ikke alene. Denne fredag har vi seks historier med:
Ubudne gæster: En kvinde ender med at rive alle væggene i sin lejlighed ned efter en hårrejsende oplevelse.
En creepy aftentur: Camilla er på vej hjem i mørket til fods, mens hun har en uhyggelig podcast i ørene. Det gør hun ikke igen.
Brusebadet: Kristina har et noget anstrengt forhold til sit badeværelse, hvor hun ofte hører uforklarlige lyde.
Bortført i Chicago: En ung kvinde vil tage en taxa hjem fra byen, efter at hun er blevet for fuld til at feste videre, men hun ender med at sætte sig ind i den helt forkerte bil.
Nogen i mørket: En kvinde lufter sine to store hunde i mørket, da de pludselig går amok. Hvad har de hørt?
Blå kode: En skoleelev er sikker på, at hendes sidste time er kommet, da der midt i undervisningen lyder en ildevarslende besked over højtaleranlægget.
Send din skræmmende historie til duerikkealene@mørkeland.dk.
Episoden indeholder reklame for thetalks.dk.
-
Premiere fredag den 13. oktober.
-
Den 7. februar 2024 blev en 53-årig slagteriarbejder fra Randers anholdt på sin arbejdsplads i Nordjylland. Politiet mistænker ham for det brutale drab på 23-årige Hanne With, der fandt sted i hendes lejlighed i Fensmarkgade på Nørrebro natten til 1. januar 1990. Det er siden kommet frem, at politiet fandt frem til den nu drabssigtede mand ved hjælp af en slægtsskabssøgning i det centrale DNA-register, hvor hans søns DNA viste sig at være gemt.
I dette afsnit taler vi om den opsigtsvækkende, længe ventede udvikling i Hanne With-sagen, vi taler om den metode, politiet endelig har taget i brug, som nu - helt utroligt - har ledt til et gennembrud i en 34 år gammel drabssag, og så kigger vi nærmere på vores eget arkiv. Hvilke andre uopklarede sager kunne det være relevant at støve af, nu hvor der er givet grønt lys til slægtsskabssøgning?
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Vi beklager meget den irriterende støj i baggrunden! Alle klager kan sendes direkte til Metroselskabet. En 12-årig pige kom aldrig hjem fra legepladsen i Ringsted en fredag aften i 2003. Kort tid efter blev hendes lig fundet gravet ned i nærheden, og jagten på morderen gik ind. Derefter taler vi om en kvinde, der i 2001 blev idømt livstid for to brutale drab. En dom, som meget få kvinder har fået før eller siden.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: B.T., Ekstra Bladet, tv2.dk, Jyllands-Posten, Berlingske, Politiken, dr.dk.Sag 2: Ekstra Bladet, B.T., Fyens.dk, Se og Hør, Jyllands-Posten, Berlingske, Alt for damerne, tv2.dk, Jydske Vestkysten, dr.dk, Politiken, Aarhus Stiftstidende, Dagens.dk, Fyns Amts Avis.
-
Premiere fredag den 13. oktober.
Find podcasten (søg efter Du er ikke alene) i din foretrukne lydapp allerede nu og tryk følg, så du ikke går glip af første episode.
-
Indeholder reklame for Britbox. En spejdertrop var ude at samle skrald, da nogle af dem pludselig fik øje på noget mærkeligt i skovbunden. Børnene kaldte straks på de voksne, som til deres gru kunne konstatere, at der var tale om et afgnavet ben fra en overfladisk grav. Senere handler det om et ægtepar, der tog til Mallorca i en uge for at genoplade batterierne. I løbet af ferien på den solbeskinnede ø tog det aktive par på vandretur, men undervejs blev den ene af dem pludselig væk. De to sager og fire andre er med i dagens miniepisode.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
Da en bekymret mand meldte sin kæreste savnet, var det politiets første formodning, at hun selv havde valgt at tage en tiltrængt pause fra hverdagens forpligtelser. Det var sket før. I tre uger ventede politi og familie på, at hun ville dukke op, og først der, da det stod klart, at noget mere mørkt var på spil, blev offentligheden involveret i den unge mor til fems mystiske forsvinden. Bagefter handler det om et dansk par, der ville ud på eventyr og samtidig gøre en forskel i verden, mens de stadig var unge. Men forventningen om en spændende tid i udlandet blev udfordret af det ene indbrud efter det andet, og til sidst blev rejsen til en ond drøm.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:07:53
Sag 2: 00:37:43Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent på telefonen.
Livslinjen har åbent fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. -
Indeholder reklame for Mofibo.
Klokken var fire om morgenen, da en mand parkerede sin knallert foran et hus i landlige omgivelser. Med sig havde han et skarpladt, oversavet jagtgevær, og lidt efter stod han ansigt til ansigt med en 16-årig pige i spisestuen. Bagefter handler det om en yngre dansk kvinde, der flyttede til Sverige for at starte på en frisk og komme tættere på sin kræftsyge mor. På papiret så det ud til, at mange af hendes drømme nu gik i opfyldelse. Ny lejlighed, ny uddannelse, ny kæreste. Men i virkeligheden var livet på den anden side af Øresund et mareridt, der ikke ville ende.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:13:00
Sag 2: 00:36:39Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent på telefonen. Livslinjen har åbent fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201.
-
Indeholder reklame for Gyldendal.
Det var en lys sommeraften, da en ung mand listede sig ud af sin seng og hoppede ud gennem et vindue. På sig havde en bredbladet kniv, en hammer, et par søm, stofstrimler af klude og en stak billeder. Målrettet gik han mod en bestemt adresse, og da han nåede frem, satte han sig ind i det udhus, der hørte til boligen, og gav sig til at vente. Bagefter handler det om to drenge, der mødte hinanden i skolegården på første skoledag. Siden var de uadskillige, og som voksne lovede de hinanden, at de aldrig ville sladre om det blodige spor af vold og ødelæggelse, de havde trukket efter sig i årevis.
Assisterende research: Sandie Larsen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:04:00
Sag 2: 00:44:21 -
En hverdagsmorgen, tre dage før jul, blev der slået alarm fra et pænt villakvarter. Et stort hvidt familiehus var omsluttet af flammer, som var ved at æde sig vej gennem alt. Da det lykkedes at få slukket branden, var meget ødelagt, men det var ikke det værste. Det værste var det uventede syn, der mødte brandmændene indefor. Og hurtigt viste det sig, at de mange døde mennesker på stuegulvet hverken var omkommet som følge af røgforgiftning eller ildens hærgen. Det var trods forbrændingerne tydeligt for enhver.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:18:50
-
Kristian Lundø Laursen var 18 år gammel, da han var på sommerlejr på Utøya i Norge den 22. juli 2011. Det var et fantastisk arrangement, øen summede af forventning, og Kristian var afsted med flere gode venner og bekendte. I dette særafsnit fortæller han om, hvad der skete, efter at de første skud pludselig brød al fryd og fred. Anders Breivik var gået i land, og i mere end en time skød han koldt og målrettet så mange som muligt. Kristian forklarer, hvordan minutterne forløb for ham og de andre unge mennesker, han gemte sig for Breivik og kuglerne sammen med, og så fortæller han om den svære tid i dagene og årene efter, hvor han både kæmpede med PTSD og skyldfølelse, og en gevaldig nedtur ramte. Vi taler også om hans syn på Anders Breivik i dag, om straf, tilgivelse og retsfølelse, og om hvorfor det stadig er vigtigt at huske historien, selvom den er så umådeligt barsk.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound -
En ung kvinde tog en taxa hjem efter en hyggelig aften med venner og drinks. Hun blev sat af lige ude foran sit hjem - og forsvandt så. Politiet var ikke nær så bekymrede som hendes familie og kæreste. Heller ikke selvom naboer havde hørt et skrig i gaden, og at en anden ung kvinde i nabolaget var blevet brutalt myrdet fem måneder tidligere. En sag, der fortsat var uopklaret. Forestillingen var, at hun var taget væk for at få en pause fra det hele, og at hun snart ville dukke op igen. Det var sket før. Men tre uger senere gjorde en landmand et horribelt fund i en grøft. Hans første tanke var, at han kiggede på en mannequin.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: BensoundSag 1: 00:08:10
- もっと表示する