Helse og trening – Danmark – Populære podcaster

  • Ro På er en samling podcasts til dig der vil stresse af, sove bedre og klare tankerne. Om du er nysgerrig på meditation, eller foretrækker en sundhedsfaglig tilgang - så får du her en række konkrete værktøjer, og afslappende musik der skaber fred i sindet.
    Er du glad for Ro På podcastene og har ideer til os, så send dem til [email protected].

  • HjerneRO handler om at skabe ro i hovedet midt i livets kaos, usikkerhed og pres.Dine værter er psykologerne Mads & Martin, som begge ved hvad det vil sige at kæmpe med mental uro.Martin fik for 7 år siden konstateret en kronisk kræftsygdom som han har levet med lige siden. Det har givet mange bekymringer, som Martin har måtte lære at slippe.Mads har været udsendt til Afghanistan, og har i den forbindelse kæmpet med mental uro, og lært vigtigheden af at skabe ro i hovedet så man kan trives og præstere optimalt.

  • Jeg har sat mig for at finde ud af, om det overhovedet er muligt at skrue tiden tilbage – i kroppen, altså. I hver episode får jeg besøg af en kendt gæst, der ikke nødvendigvis har bedt om det, men som alligevel bliver kastet ud i en verden af biohacking, livsstilsråd og ekstrem nysgerrighed på, hvordan vi kan leve længere og føle os yngre. Alle mine gæster får taget en epigenetisk test, som afslører deres body age – altså hvor gammel deres krop rent faktisk er, uanset hvad der står på dåbsattesten.
    Fire måneder senere tvinger jeg dem tilbage i studiet for at se, om mine longevity-tips har gjort dem yngre, og om de har kunne holde motivationen undervejs. Lad mig bare sige, at det ikke går stille for sig.

    Hvis du også er nysgerrig på, hvordan du kan snyde alderdommen, så lyt med hver onsdag, når en ny person gæster Lang Levetid Podcast

  • Podcasten er produceret af Heartbeats i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden.

    De fleste mennesker vil kunne pege på en rute, der har haft stor betydning for deres liv. I denne podcast inviterer vært Mikael Kamber derfor en række kendte danskere med ned ad mindernes allé. Vi skal rundt i landet og høre deres historier og nyde naturen. De bedste tanker og samtaler kan opstå på en gåtur, og gang har en positiv indvirkning på både krop og sind. Derfor opfordrer vi også dig, der lytter, til at tage podcasten i ørene og gå med.

    Podcasten er en del af Hjerteforeningen og TrygFondens indsats GÅ MED. Du kan læse meget mere om alle gæsternes ruter og få inspiration til selv at komme i gang med at gå på gaamed.dk.

    Vært: Mikael Kamber
    Lydlogo og musik: Asger Bosendal
    Produktion og klip: Andreas Skøtt Lenstrup

  • Det her er mit forsøg på at hjælpe fertiliteten i Danmark på rette vej. Et ydmygt og personligt forsøg, som er skabt i samarbejde med alle de kloge mennekser, jeg har mødt undervejs i min research på, om vi selv kan gøre noget, for at det bilver nemmere at blive gravid.
    Jeg inviterer en række eksperter, ph.d'er, læger osv. i studiet til en snak om, hvordan begge parter forbereder sin krop bedst muligt til at undfange. Denne sæson handler om netop det: Hvad kan man selv gøre for at optimere sine chancer for at blive gravid med et sund og raskt barn?

    Det bliver også en personlig rejse for mig, for på et eller andet tidspunkt vil jeg også gerne have nogle børn, og jeg er ikke ligefrem en vårhare længere. Det gør unægteligt tingene en smule vanskeligere. Som med så meget andet er jeg handlingens mand, og jeg kommer selv til at følge alle de råd, jeg får fra de dygtige eksperter.

    Drømmen er, at denne podcast kan hjælpe nogle af jer, der drømmer om at blive gravide.


    Sæson to kommer til at handle om selve graviditeten og sæson tre om barnets første leveår.

  • Detox Din Hjerne er podcasten, der udrenser dit sind for usunde usandheder om sundhed. I hvert afsnit vil stifterne af VaneCoach-uddannelsen, Morten Elsøe og Anne Gaardmand, punktere de myter og overbevisninger om ernæring, træning og vægttab, der står i vejen for sund adfærd – og et vellevet liv.

  • "ADHD & Autisme – Vejen Gennem Ungdommen" er en podcast for unge, og deres pårørende, hvor vi åbent, ærligt og med masser af praktiske råd taler om livet med ADHD og autisme. Vi tager dig med på en rejse gennem ungdomsårene – en tid fyldt med alt fra udfordringer i skolen og i venskaber til de store spørgsmål om kærlighed, selvværd, medicin og mental sundhed. Bag mikrofonerne sidder Alvin Sareen, 20 år og mentor for børn og unge med ADHD og autisme, og hans far Manu Sareen, forfatter og podcastvært, som selv fik stillet sin diagnose i voksenlivet.
    Her får du to generationers perspektiver på at vokse op med en neurodivergent hjerne: Alvin står midt i ungdommens vilde tid med studier, job og sociale udfordringer, mens Manu ser tilbage på sine egne erfaringer – både som far og som én, der selv har fundet sin vej sent i livet. Undervejs taler vi også med eksperter og andre gæster, ligesom vi svarer på spørgsmål fra jer lyttere i vores lytterbrevkasse.
    Selvom podcasten først og fremmest er rettet mod unge, er den også et rum for forældre, pårørende og professionelle, der gerne vil forstå, hvordan det er at være ung og leve med en diagnose. Vi håber, at vores samtaler kan give jer større indsigt, nye perspektiver og ikke mindst modet til at tale åbent om de svære ting derhjemme. Velkommen til – vi glæder os til at dele rejsen med jer!

  • I podcasten ’Ser du volden?’ taler vært Sara Bro med pårørende til personer, der har været i psykisk voldelige forhold. Vi hører om vidnernes oplevelse og historie og får at vide, hvad vi som pårørende og vidner til de små tegn på vold kan gøre – specielt når vi virkelig er i tvivl.

  • Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram.

  • Velkommen til ”ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen.” Jeg snakker i denne podcastserie med en række kendte danskere, eksperter, fagfolk samt familier og børn, om ADHD/ADD og autisme. Her kan du få ny viden, svar på de store spørgsmål om ADHD og autisme.Mit mål med denne podcast er at sprede viden og forståelse om ADHD og autisme, og dele min og mine gæsters personlige oplevelser og perspektiver på livet med ADHD og autisme. Jeg vil diskutere alt fra symptomer og behandlingsmuligheder til de udfordringer, som personer med ADHD og autisme står over for i hverdagen. Manu Sareen er tidligere Formand for ADHD Foreningen og ADHD coach.
    Produceret af: Podads Production
    Klip og Musik: Anders Eske 
    Redaktør: Christian Frederiksen

  • Hver tirsdag får du inspiration og værktøjer til et liv med mindre stress og angst og mere ro, menng og glæde. Psykolog Birgitte Sølvstein giver hjælp til selvhjælp og deler ud af både faglige og personlige erfaringer.

  • ✨ Danmarks største holistiske podcast ✨


    Velkommen til ENHED – podcasten for dig, der er nysgerrig på dig selv, vil udvide dit indre rum & skabe dybere forståelse for dig selv & livet.


    Hver uge inviterer jeg, Noell, inspirerende gæster ind i ENHED rummet – eksperter & mennesker med personlige indsigter inden for sind, krop & sjæl.


    🎙 Vi taler bl.a. om:

    💭 Tankernes kraft, terapi & mindfulness

    🧠 Livsstil, bevægelse & sundhed

    🌿 Spiritualitet, filosofi & livets mening


    Det er ikke himlen, der begrænser dig – det er dit sind. Udvid det ved at træde ind i ENHED rummet.


    ENHED er din inspirationspause fra hverdagen – et sted, hvor nye perspektiver kan rykke dig, motivere dig & skabe vækst.


    Jo dybere vi forstår os selv, jo mere kan vi vokse. Og ja. Irritation er ofte en invitation – en mulighed for indsigt, refleksion & udvikling.


    ENHED handler ikke om, at undgå irritation, smerte, tvivl eller skuffelser. ENHED handler ikke om, at du skal være på en bestemt måde, for at være værdifuld. ENHED handler om, at begynde og rumme hele dig, uanset hvilke følelser eller tanker du oplever. Når du kan rumme dig, med alt du er, uden at dømme noget som godt eller dårligt - så vokser du og dem omkring dig.


    Lyt med & træd ind i et rum fuld af refleksion, indsigter & nærvær💚

    Support this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Dyb Ro Podcast – Sæson 1
    En rejse ind i ro, selvomsorg og indre styrke.

    I første sæson af Dyb Ro Podcast, inviterer Karsten Lagermann dig med på en nænsom og støttende rejse, ind i det sted i dig selv, hvor roen bor. Gennem 10 episoder dykker vi ned i nogle af livets vigtigste temaer: uro, overansvar, tankemylder, selvomsorg, følelsesmæssig smitte, livsforandringer og søvn.

    Med et varmt og menneskeligt udgangspunkt, baseret på Karstens mangeårige erfaring som psykoterapeut, bliver du ført sikkert gennem refleksion, indsigt og guidede meditationer.

    Hver episode afsluttes med en meditativ praksis, der hjælper dig med at lande i kroppen og finde hjem i dig selv.

    Dyb Ro Podcast er for dig, der ønsker mindre stress, bedre søvn og et højere selvværd – og som længes efter et rum, hvor du kan finde støtte, nærvær og en vej tilbage til det, der virkelig betyder noget.

  • Hvor andre holder igen, går Janni Ree hele vejen. Hver uge åbner hun op for ærlige, opsigtsvækkende og sjove samtaler med uimodståelige kvinder om alt fra sex og skønhed til utroskab, livskriser og dybe hemmeligheder.

    Lyt til 'Meget mere' hver fredag, der hvor du lytter til podcasts

  • Ude af Kurs handler om de livsbegivenheder, der slår os ud af kurs.


    Mit navn er Cecilie Buhl, og jeg har prøvet at stå med følelsen af, mit liv blev sprængt til atomer flere gange. Men det er min erfaring at selvom livslussingerne kan virke uretfærdige og uoverskuelige i momentet, så er der faktisk tit guld gemt i de læringer, der følger med dem, som ender med at forme os og gøre os til dem vi er.


    Derfor taler jeg i den her podcast med mine gæster om, da deres liv blev slået ud af kurs og hvordan de kom videre, så du forhåbentlig kan få nogle gode råd med på vejen til at komme på rette kurs igen. For måske er du faktisk ikke slået ud af kurs — bare på vej i en ny retning.


    Glæd dig til et nyt afsnit hver onsdag og følg med i podcastens liv på Instagram på @ude.af.kurs.


    TUSIND tak for at lytte med!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • I denne serie kigger vi nærmere på sundhed og overvægt: Status, konsekvenser, stigmatisering, forebyggelse, adfærd, slankekure og behandling. Og bredere mænds og kvinders sundhed. Vært er Jens Øllgaard, læge og Head of Customer Experience i Novo Nordisk Danmark. 

    Disse podcasts er tilrettelagt og redigeret af Novo Nordisk Danmark A/S.
    Koncept, lyddesign og produktion er lavet af Virtio.
    2025 (C)


  • Christine Koht, komiker, programleder og spaltist i A-magasinet, fikk påvist en sjelden og svært alvorlig form for kreft før jul 2018. A-magasinet og journalist Joachim Førsund følger henne gjennom opp- og nedturer i behandlingen. De snakker om stort og smått, og om selve livet.

  • Lyt med til podcasten perfekt Uperfekt, når Katrine Gisiger inviterer spændende personligheder ind i hendes podcast, til en snak om alt, hvad livet indebærer. Her bliver der blandt andet snakket om angst, stress, skam, selvværd, sex, forhold, vægttab og sundhed.

  • Slut med forbudt er podcasten der tackler aktuelle sundhedsemner fra både sociale og etablerede medier. Med udgangspunkt i filosofien fra bestsellerbogen af samme titel, diskuterer Morten Svane og Morten Elsøe emnerne på kritisk og sagligt vis – hele tiden med fokus på, hvilke konsekvenser især misinformation har for dig og for folkesundheden.

  • Østrogenial er en podcast om kvinder og kvindekroppen udarbejdet af kvinder med en stærk faglig baggrund inden for lægevidenskab og sygepleje. Vi ønsker at aftabuisere og afmystificere kvindekroppen og hylde den for alle den evner, muligheder og forskelligheder.