Episodes

  • “Fuck like a man, so you don’t get fucked”, sådan siger Samantha i ‘Sex and the City’ - og sådan beslutter Sofie sig at leve sit vilde Tinderliv. Det er bare nemmere sagt end gjort at få sit varme hjerte til at fryse til is, når man som 20-årig musse i virkeligheden bare drømmer om at blive elsket af alle de fuckboys, man møder.

    I dagens særafsnit fortæller tv-vært og influencer Sofie Riise Nors aka WaginaPineapple om, hvor mange tinder-fuckboys, one night stands og mænd hun har kendt i 2 minutter, som hun har haft hjertesorger over.
    Sofie giver en Top 3 over sine grimmeste fuckboy-heartaches og fortæller om, hvor grov hook up kultur og Tinder kan være for et lille sårbart menneske, der har bildt sig selv ind, at hun dyrker frisindet, feministisk og følelsesforladt Samantha-Jones-sex. Og så fortæller hun om sit livs mest skamfulde - men også livsændrende - øjeblik, da hun indrømmer overfor sin nuværende kæreste, at hun i deres forhold har faket orgasmer på stribe - ligesom hun har gjort det med alle de andre mænd.

    Sofie gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der aldrig har.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Da Nina bliver hovedkulds forelsket, befinder hun sig samtidig i en galoperende identitetskrise om livet, angst og hvorvidt hun egentlig overhovedet hører til i kvindekønnet.
    Mødet med denne store kærlighed skal ende med at forvirre hende, redde hende og give hende et knust hjerte i tusinde stykker på trods af, at kærligheden aldrig forsvinder.

    Komiker, radio og tv-vært Nina Rask fortæller om at holde slå-op-uge, hvor man gør alt det, man skulle have gjort, før det var for sent. Om at være i et parforhold, hvor køn ikke eksisterer og samtidig fylder alt. Hvor tvivlen på hvem man er, kan blive så voldsom, at den er for stor at rumme for selv den mest rummelige partner. Om det komplicerede ved sex, når maskulinitet og feminitet bliver vendt på hovedet, og vi stiller spørgsmålstegn ved alt, vi normmæssigt før har taget for givet.
    Og så fortæller hun om, hvordan man lykkes med at blive venner med sin store kærlighed og samtidig heler sig selv.

    Obs. Der bliver brugt ‘hun’ om ekskæresten i afsnittet. Men idag bruger de pronomenerne de/dem.

    Nina gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Christina havde mødt hans familie, de havde drømt om fremtiden sammen og datet intensivt i flere måneder - da hun en dag kastede hun sig ud i et risikabelt eksperiment. Da de havde lavet mad og sovet sammen, gået i bad sammen næste morgen og kysset hinanden på gensyn - besluttede hun, at hun ikke ville ringe og skrive først. Nu var det hans tur…
    Hun hørte aldrig fra ham igen.

    Iværksætter, influencer-agent og aktuel i DR-serien ‘Stories for millioner’, Christina Barré, fortæller i dagens afsnit om at få knust sit hjerte til en mand, hun aldrig nåede at kalde sin kæreste. Om eventyret og magien ved den uopnåelige mand, der giver dig alt, når I er sammen, og forsvinder, når I ikke er. Om at insistere på at tro på undskyldningerne om telefoner, der er til reparation og offline kanoture og ville det mere og mere, jo mindre han vil. Om tæppefaldet til sidst, da hans telefonsamtale med en ven er på medhør ved en fejl… om skammen ved at føle sig til grin. Og om at ryste posen og kaste alt op i luften på samme tid - både bolig, job og kærlighed - og se om det hele ikke lander bedre, når det falder ned igen.

    Christina gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Josephine har haft 20 tætte venner igennem sit liv. I dag har hun fem. 15 gange har hun sagt farvel til en god ven, og en håndfuld af gangene har hun fået knust sit hjerte og gået igennem ægte vennehjertesorg.

    I dagens særafsnit fortæller podcastvært Josephine Kuhn om hjertesorgen over at miste en ven. Både når det er en selv, der går, og når man er den, der bliver valgt fra. Når det er den store samtale, der ender i et brud, og når samtalen omvendt aldrig sker, men venskabet bare langsomt opløser sig selv. Om det sindssygt komplicerede i at overleve store ændringer som flytning, uddannelse, kærester og børn, som pludselig kan få en til at føle sig uendeligt langt fra sin ven.
    Josephine taler om den misforståede skam over at miste venner og om livsvilkåret i at måtte sige farvel undervejs. Og så fortæller hun om selv at have plads til et par nye venner i sit liv - og om at have én gammel mistet ven i tankerne, som hun håber bliver en god ven igen en dag.

  • Oscar gik fra i årevis at være kærestemenneske med stort K til pludselig at blive single med stort S. Det var ham selv, der slog op. Men lige så sikker han var, da han gik, lige så meget fortrød han det tre måneder senere. For hvem var han egentlig, hvis han ikke var den gode, loyale kæreste, der troede på for evigt?

    I dagens afsnit fortæller model og DJ Oscar Bjerrehuus, hvad der skete, siden han lukkede danskerne ind i sit liv i DR serien “Mere voksen end Bjerrehuus” i sæson 1, hvor han drømte om den store kærlighed med sin kæreste, og på alle måder gerne ville distancere sig fra sin fars mere rodede livsstil. I sæson to har Oscar nemlig slået op med kæresten og er nu lige så single som sin far. Oscar fortæller om at tvivle og fortryde, græde alene om natten og prøve at finde ud af, hvem man i virkeligheden er - og for hvis skyld, man er det. Om til sidst at lykkedes med at blive venner med sin eks efter først at have forsøgt og mislykkedes - og om at finde mening i, hvad det i virkeligheden er, man skal i det her liv.

    Oscar gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Emilie skråler sorgen ud til Rihanna’s ‘Only Girl In The World’ på sit værelse og græder, som hun aldrig har grædt før. Men lige dér midt i den fysiske smerte af hjertesorg - bliver hun ramt af det største skud af lykke og løber ned til sin mor og råber:
    “Mor! Jeg har oplevet ægte kærlighed. Prøv at se på mig. Prøv at se, hvordan jeg græder. Jeg er i live mor! Jeg er fandme i live!”

    Popstjernen Jada fortæller i dagens afsnit om sin første store kærlighed. Om egentlig ikke at være en person, der skændes - men pludselig alligevel finde sig selv i et højspændt parforhold, hvor bølgerne går højt, og alt slår gnister. Om ikke at kunne gå, før det er en fælles beslutning. Om at få frataget sin sorg-periode, fordi der lynhurtigt er en ny kæreste i billedet, der forstyrrer. Om at insisterer på at tage sig god tid til at være ked af det - og ikke mindst om at have tillid til universet og sig selv, når livet pludselig ikke er, som du troede, det skulle være.

    Jada gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Hilda var kun 15 år, da hun blev forelsket i Keld. Hans type var ellers høje, mørkhårede piger, fortalte han hende på første date. Alligevel har de nu været sammen i 60 år, og fire gange i løbet af det ægteskab har Hilda fået knust sit hjerte.

    I dagens særafsnit fortæller Hilda Heick, hvad der skal til for at blive sammen hele livet. Hvordan man kommer videre efter kriser og kærestesorg i forholdet, og hvorfor man skal kunne tilgive utroskab, hvis man drømmer om for evigt.
    Hilda fortæller om sin og Kelds kærlighedshistorie helt fra teenageforelskelsen, henover livet som travl børnefamilie og til at finde hinanden igen som gamle. Om en fødsel uden sin mand, en ufrivillig abort, jalousi og alt derimellem, der i løbet af et liv kan både ødelægge, men også gøre stærkere - hvis man kan finde ud af at bruge nøglen - kommunikation, kommunikation, kommunikation.

    Hilda gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.
    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Bro blev kendt over night - og da pigerne begyndte at skrige til koncerterne og drukne ham i DMs - forstod han ikke, hvorfor hans kæreste gennem tre år ikke forgudede ham på samme måde som resten af Danmarks teenagepiger. Til sidst blev hans besættelse af bekræftelse så stor, at han gjorde det utilgivelige - der endte med at knuse hans eget hjerte.

    Sangeren Kevin aka Bro fortæller i dagens afsnit om at miste jordforbindelsen og tvivle på det ægte liv og de ægte relationer, fordi det overfladiske virker så meget mere magnetisk. Om at søge bekræftelse ude, når den mangler hjemme - og fucke alt op for sig selv. Om at kæmpe ihærdigt for at vinde tilbage, men uden succes. Om at drikke sig igennem hjertesorgen dag og nat. Om aldrig at have følt sig så ulykkelig. Og om til sidst at få hjælp af sin mor - og endelig kunne græde alt ud og få bearbejdet sorgen hos en helt særlig mand.

    Kevin gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Marie arbejdede på sin kærestes computer, da hun pludselig fandt en mappe med billeder, hun aldrig skulle have set. Hendes kæreste og en fremmed pige i en explicit seksuel setting taget i Maries egen seng. Fra det øjeblik sortnede alt. Det føltes som om, hendes hjerte havde vokset sig enormt og nu blødte betændt ud i hver en del af hendes krop.

    I dagens afsnit fortæller stylist, model og influencer Marie Jedig om sin Hollywood-film af et heartbreak. Om at give slip på sig selv og i stedet træde ind i en karakter som hovedpersonens perfekte muse - for til sidst at udvikle sig til en furie af raseri. Marie fortæller om misforståelsen af, at kærligheden er størst, når den føles voldsommest. Når bølgerne går højt, alle følelser - på godt og ondt - er enorme, og break up og make up sexen får dig til at tro, at ingen kærlighed kan være mere rigtig end jeres. Om styrken ved at gå imod sine naturlige instinkter og prøve at gå til kærestesorgen omvendt af, hvad man normalt ville gøre. Og om til sidst at indse, at det kun er i usunde forhold, at man kommer tættere på hinanden ved at skubbe hinanden væk. I sunde kærlighedsrelationer forsvinder folk bare længere væk, hvis du skubber dem fra dig.

    Marie gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Pelle er forelsket i sin bedste veninde i fire år, uden at det nogensinde udvikler sig til mere. Da han endelig slutter venskabet for at passe på sit hjerte sker det utrolige: Pludselig vil hun også gerne være sammen med ham. Men lykken er kort, og den kommende smerte er større, end han nogensinde kunne forestille sig.

    I dagens afsnit fortæller radio-, tv- og podcastvært, Pelle Peter Jencel om at gå fra at tro på den eneste ene, til at kunne høre den selvsamme eneste ene gennem væggen være sammen med hans bedste ven og roommate. Om at blive svigtet i så voldsom en grad, at det føles som om, han ikke er det samme menneske efter hjertesorgen. Han fortæller om at miste troen på det gode og selv blive den hjerteknusende idiot, han inderst inde afskyr. Og om til sidst at vende sorg til vrede, skifte scene og fokusere så meget på sin passion, at han - endelig - kommer videre.

    Pelle gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Signe havde altid kun haft drengekærester, da hun som 27-årig møder en pige, der får jorden under hende til at skælve. I fire år er de kærester, indtil en samtale om børn slår dem ud af kurs i så høj grad, at der ikke er nogen vej tilbage.

    Tv-vært, Signe Vadgaard fortæller i dagens afsnit om faren ved at være et konfliktsky menneske i et parforhold. Om den udramatiske relation, der langsomt dræber selv, fordi ingen kommunikerer ærligt og i tide i frygt for at ødelægge den gode stemning. Om først at indse at ens hjerte er knust, når man sidder i et nyt forhold med en ny kæreste. Og om forkertheden i at hjertesorg kun er for dem, der bliver forladt.
    Og så fortæller hun om overgangen fra mænd til kvinder, om forskelle og ligheder og om teenage-følelsen af ikke helt at vide, hvordan man gør, når det pludselig er en pige, man kigger i øjnene.

    Signe gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Emilis kæreste beskyldte hende for utroskab og gik fra hende. De havde været sammen i fire år. Det nyttede ikke at fortælle ham, at hun altså aldrig havde været ham utro. For alle troede, at hun havde det, og det var vigtigere for ham, hvad folk tænkte, end hvad sandheden var.

    I dagens afsnit fortæller Emili Sindlev om at leve i et top-kontrolleret forhold i fire år. Om at miste sig selv i så høj en grad, at hun fortæller sin kæreste, at det ingenting gør, hvis han er hende utro, bare han ikke forlader hende. For uden ham eksisterer hun ikke. Hun fortæller om at tro på, at alt hun gør og er er forkert, og se sig selv lyve over for sin familie og venner om, hvor dejligt et forhold hun er i - for at opretholde facaden. Og så fortæller hun om, da det hun frygtede allermest endelig skete. Det bedste, der kunne være sket for hende. At hun blev forladt. Om at kombinere terapi med boksetræning, og hvordan hun bruger et år på at genopfinde sig selv.

    Emili gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Sisse dukkede op til sin ekskærestes lille intime fødselsdagsmiddag. Han havde inviteret hende, inden han slog op. Så teknisk set havde han jo ikke af-inviteret hende. Nu stod hun der og havde brugt alle sine penge på det kamera, han ønskede sig - og græd imens, han fortalte hende, at hun skulle stoppe med at kontakte ham.

    I dagens afsnit taler radio og tv-vært Sisse Sejr, om at være verdens mest tilgængelige ekskæreste. Om at blive ved. Ikke kunne styre sig - og ringe, skrive og dukke op i alt alt for lang tid. Om den søde magtfulde følelse af endelig at beslutte sig for at stoppe. Endelig at trække sig og give slip.
    Og om universets kraft til at føre alt derhen hvor det hører til, hvis man giver slip på det og stopper med at kæmpe. Og så fortæller hun om, hvordan hendes erfaring fra hendes store heartbreak bragte hende og hendes mand, Esben sammen.

    Sisse gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Fredrik græd, som han aldrig havde grædt før. Mennesker passerede forbi i Frederiksberg Have, som om intet var sket. Men de forstod intet. For alt var sket. Fredriks første, største og eneste kærlighed havde lige læst et brev op for ham der på tæppet. Først troede han, at det var en kærlighedserklæring. Men brevet sluttede med, at han blev forladt.

    I denne uges afsnit fortæller skuespiller og Youtuber Fredrik Trudslev om at have hjertesorg lige nu. Om at blive forladt ud af det blå for fire måneder siden af sin første og eneste kæreste. Om følelsen af først at tvivle på, om han overhovedet var i stand til at blive forelsket, til pludselig at have lyst til at forsvinde ud af sin egen krop, fordi verdens mest altoverskyggende følelse var alt alt for meget. Om at længes efter kærlighed og være en del af klubben, der har kærester. Og så har Fredriks ekskæreste også lidt afsluttende ord, han gerne vil sige.

    Fredrik gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Maria slidede ind i Albert Dyrlunds DM med en alt for rodet og lang besked om eventyr og drømme - tilsat lidt for mange komplimenter. Da hun lå og krummede tær over sig selv, svarede han pludselig:
    “Hvornår skal vi giftes?”
    Deres første date var en hel weekend i sommerhus, og siden tog de to på eventyr sammen hver dag.

    I dagens afsnit fortæller Maria Andersen, om hjertesorgen, når ingen slår op - men den anden person pludselig ikke er her længere. Om ikke at føle sig single, men føle sig kærester med et menneske, man nu kun har i hjertet. Om deres legesyge kærlighedshistorie, hvor ingen drømme var for store, og planen var at bo med alle deres børn i et stort legeland på Strandvejen eller måske på sigt på månen. Om øjeblikket tiden går i stå, og alt forandres for altid.
    Om chokket og sorgen, og om at huske, at alt er relativt, og meget få problemer i virkeligheden er værd at bekymre sig om. Og så fortæller hun om de ting, der har hjulpet hende til lige så stille at lukke lyset ind i sit liv igen.

    Maria gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Astrids kæreste slog op med hende på hendes fødselsdag. Uden grund og efter en voldsom og stormfuld forelskelse. Men i stedet for akut desperation og choktilstand oplevede Astrid noget, hun aldrig havde prøvet i et break up før.

    I dagens afsnit fortæller youtuberen Astrid Olsen om for første gang nogensinde at føle en øjeblikkelig accept af, at et menneske hun var ubeskriveligt forelsket i ikke ville være sammen med hende længere.
    Hun fortæller om styrken ved bevidst at erkende, at dette er ude af mine hænder og dermed finde ro og gå igennem en sundere hjertesorgsproces, end dem hun tidligere har oplevet. Men først skal vi selvfølgelig lige igennem en hæsblæsende forelskelse så magnetisk og hypnotiserende, at Astrid følte, hun pludselig vågnede op en dag efter tre måneders kærligheds-syretrip, hvor hun ikke havde været sig selv.

    Astrid gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Malte troede, han skulle ud og erobre hele verden med sin musik. Så han forlod både sin kæreste og sit barndomshjem med en kæmpe selvtillid. Men da drømmene gik i vasken, og han måtte flytte hjem på børneværelset igen - gik op for ham, at han ikke kun havde mistet sin kæreste, men også sin bedste ven, der var den eneste, der ville forstå, hvordan han havde det nu.

    I dagens afsnit fortæller popstjernen Malte Ebert om at få sin første depression. Om den brutale domino-effekt et brud kan have, hvor hvert element i ens liv - et efter et - føles som en fiasko. Om kun at kunne skrive ulykkelige kærligheds-sange som sig selv og derfor til sidst opfinde Gulddreng, et alter ego, der altid er glad og den vej igennem kunne skrive positive sange igen.
    Om drenges udfordringer ved at tale om de svære følelser - og om et livsændrende gennembrud i et sommerhus, hvor en gruppe ulykkelige teenagedrenge en aften foran pejsen endte med at redde hinanden.

    Malte gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Da Jenna Bagge hver fredag i sidste sæson af Vild Med Dans susede storsmilede over gulvet sammen med sin Albert - var hun helt ødelagt af hjertesorg inden i.
    For da landet lukkede ned første gang, havde hun med svedende håndflader downloadet Tinder og swipet til højre på et match, der skulle vise sig at knuse hendes hjerte i endnu højere grad, end nogle af hendes lange parforhold.

    I dagens afsnit fortæller danse-stjernen Jenna Bagge om den mest brutale form for ghosting. Om at lege papmor, flytte langt væk og sammen, møde svigerfamilien og pludselig aldrig høre noget igen.
    Om hvorfor ghosting føles så ødelæggende - om overanalysering, usikkerhed, og om hvordan mangel på closure og svar kan forlænge hjertesorgsprocessen i alt for lang tid. Og så fortæller hun selvfølgelig også om, hvordan hendes venskab med hendes nu kæreste Albert hjalp hende helt videre.

    Jenna gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.

  • Da glaskuglen ramte jorden, blev Silles hjerte knust i lige så mange stykker. Men det var i samme øjeblik, som hun blev forrådt og slået op med foran hele Danmark - at det gik op for hende, hvor forelsket hun var.

    I dagens afsnit fortæller Paradise-vinder Sille Nimholm om at kæmpe med en depression, tage til Mexico for at flygte fra den, og møde en mand med så meget livslyst, at han hurtigt bliver hendes lykkepille og eneste åndehul fra depressionen. Om ikke at turde tale om, hvordan hun virkelig har det, om ensomheden og om ikke at kunne stå op om morgenen. Og om til sidst at være stærkere end afhængigheden af det menneske, der er det eneste, der kan gøre dig glad - men samtidig også er den, der gør dig allermest ulykkelig.

    Sille gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket.
    Dig, der engang har haft kærestesorg.
    Dig, der frygter at få det igen.
    Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.