Episodes

  • ‘112 For Knuste Hjerter’ rykker til Podimo. Lige nu og én uge frem, kan du spare 50% på seks måneders medlemskab gennem mit link: Podimo.dk/112

    “Det var så hård en tid. Jeg følte, at det var sundt som par at kunne finde ud af at være væk fra hinanden. Men det var ikke en mulighed. Jeg skulle vælge mellem Jasmin og min bedste ven”, fortæller Mika om starten på sit ægteskab.

    I dagens særafsnit fortæller YouTube-stjernerne Jasmin Lind og Mika Schultz om deres forhold, ægteskab og snart forældreskab. De fortæller om at have religion tilfælles, men opdage hvor forskellig deres tro rent faktisk er, de fortæller om deres frieri, der foregik på et gravsted, om at have et alt for hårdt første år som ægtefolk og om at skulle dele deres kærlighed med alle andre, også når den ikke er nem. De fortæller om at overveje at kysse og være mere kærlige i deres YouTube-videoer, når fremmede skriver, at det ligner, de bare er ‘venner’, Jasmin fortæller hvorfor, det er vigtigt for hende aldrig at have haft sex med andre end Mika - og så de fortæller de om dengang Mika måtte vælge mellem Jasmin og sin bedste ven.

    Jasmin og Mika gør selvfølgelig også deres allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “Jeg kommer ind af døren, og i det sekund jeg ser min far, forsvinder benene under mig. Jeg FALDT ind i hans lejlighed. Og så brød jeg fuldstændig sammen”, siger Julie Ølgaard om den stormfulde kærlighed, der fik hende til at kollapse på sin fars entrégulv.

    I dagens afsnit fortæller skuespiller og instruktør Julie Ølgaard om en brusende forelskelse, der skyllede ind over hende og udkonkurrerede alt andet. Hun fortæller om verdens måske mest romantiske mand, om at mødes på første date, rejse til Barcelona og flytte sammen i kbh - alt sammen på under en uge. Hun fortæller om en kærlighedshistorie designet til at feje benene væk under hende, og om faren ved at være alt det, man tror, den anden drømmer om, at man er. For autenciteten kan dø, og måske finder du aldrig ud af, hvem din partner egentlig er. Julie er også et sprudlende livstykke, der fortæller om at komme videre lykkeligere og stærkere på den anden side.

    Julie gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • “Bare ved tanken om det var jeg allerede knust. Det føltes som tusinde knive i halsen”, fortæller Emil om den dag, han gik tur om søerne, og hun bad ham vælge mellem et åbent forhold eller et break up.

    I dagens afsnit fortæller sangeren Ussel om sit livs store heartbreak, hvor hjertet bliver knust flig for flig hen af vejen. Han fortæller om kærlighed ved første blik, helt bogstaveligt talt, langdistance-FaceTime-forhold under corona, om at slå plat eller krone om ens fremtid - og om at flytte sammen hos sine forældre. Han fortæller om at være sammen med et menneske, der pludselig en dag fortæller, at hun ikke er skabt til kun at være sammen med én, når man selv har en klassisk romantisk ‘The Notebook’ forestilling om kærlighed. Han fortæller om at opleve et dobbeltliv, om fysisk at løbe væk fra smerten og om at spotte sin ekskæreste blandt publikum til sin allerførste koncert og gå i stå på scenen.

    Emil gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • Hun havde drømt om det længe. Forestillet sig scenen om og om igen. Hun havde endda bedt ham gøre det. Men da han pludselig den dag i Dyrehaven rakte hende en ring og spurgte, om hun ville gifte sig med ham, føltes det ikke kun lykkeligt. Det blev også en mavepuster.

    I dagens særafsnit fortæller skuespiller Andrea Heick Gadeberg om at finde sit livs kærlighed som 17-årig, blive voksne og gå igennem et helt årti sammen, imens alle hendes venner slår op omkring hende. Hun fortæller om at vælge hinanden til igen og igen og finde tilbage til kærligheden, når udfordringerne melder sig undervejs. Hun fortæller om at blive afhængig af ham, vælge vennerne fra og isolere sig i en ensom kærestetilværelse og finde et sprog for at tale om det sammen, om at blive sammen under langdistance - og om hvordan det ikke altid kun er rosenrødt at blive forlovet. For hvordan er man helt sikker på, at man er klar til at love sig selv væk for evigt? Og hvordan tager man den snak, uden at ødelægge romantikken? Hvis du drømmer om at blive sammen med din første store kærlighed for evigt - er det her afsnittet til dig.

    Andrea gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Klipper: Olivia Nagel Bisleth

  • Andres står nede på gaden og kigger op på sin kærestes vindue. Tårerne triller ned af hans kinder, imens han venter på at se sin kæreste være ham utro gennem vinduet. Den nat tager han en beslutning, der ender med at blive hans livs største hemmelighed.

    I dagens afsnit fortæller influencer, sangskriver og TV-vært Andres Jerrik om sit livs største hemmelighed. En skam som han aldrig har sagt højt før og som har hjemsøgt ham i et årti. Han fortæller om at opleve det, han kalder verdenshistoriens største misforståelse - og først i dag have modet til at afsløre sandheden. Både overfor alle der lytter med, men også overfor den ekskæreste det handler om. Han fortæller om at finde sin seksualitet, forhandle sig til det menneske, han tror, han burde være og om først at kunne fri til sin kæreste, når han har sluttet fred med sin hemmelighed.

    Andres giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Klipper: Olivia Nagel Bisleth

  • TW: Denne fortælling rummer både tortur og et selvmordsforsøg, da Daniel sidder som gidsel i Syrien.

    “Men vi snakkes bare ved, ik”, siger Signe til Daniel, inden de lægger på. Som om denne samtale ikke var noget særligt. Men det var den. Det var deres første samtale, efter Daniel havde siddet som gidsel hos Islamisk Stat i over et år. Han havde drømt om den samtale lige så længe. Om hvordan de ville græde og falde hinanden om halsen. Men i stedet lød det nu som om, de ikke længere var kærester…

    I dagens afsnit fortæller fotograf og hovedperson i “Ser du månen, Daniel”, Daniel Rye, om den hjertesorgsfortælling, der gemmer sig i hans gidseltagning i Syrien. For prøv at forestil dig, at du er sammen med dit livs kærlighed i Danmark, du bliver taget til fange af Islamisk Stat - og det der holder håbet om at komme ud i live ved lige er drømmen om fremtiden, børnene og livet med din elskede. Og da du efter et år bliver løsladt, finder du ud af, at I altså ikke længere er kærester. Det her afsnit rummer en helt særlig og kompleks kærlighedshistorie - for hvad kan man egentlig forvente af sin elskede, hvis vedkommende ikke ved, om du er død eller levende?

    Daniel giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Klipper: Olivia Nagel Bisleth

  • Basim får kuldegysninger, da han træder ind i opgaven. Han ved det bare. Han behøver ikke engang gå indenfor. Han kan mærke det. “Hun er død”, tænker han, da han åbner døren og går ind i sin mors lejlighed.

    I dagens afsnit fortæller sanger, producer og Grand Prix aktuelle Basim for første gang om at miste begge sine forældre midt i at blive Danmarks X-Factor-darling. Han fortæller om en kompliceret opvækst, om at drømme om stjernerne - og om at miste sine forældre med få års mellemrum, samtidig med at alt begynder at lykkes professionelt. Han fortæller om, altid at have sat andre først og stadig kæmpe med at mærke efter, hvad han selv vil. Han fortæller om den dobbelte sorg, forskellen på dem og om at møde et menneske på sin fars hospice, som blev så stor en inspiration, at hans nye Melodi Grand Prix sang handler om ham.

    Basim giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • Pil står med hånden på døren. Der har hun stået, siden han lukkede den efter sig. Det føles som om, hendes hånd er limet fast til den, og hun selv er frosset fast der på gulvet. Hun ved ikke, hvor længe hun står der, det føles som en evighed - indtil hun pludselig kollapser.

    I dagens afsnit fortæller sangerinden Pil om sit største knuste hjerte. Han var otte år ældre end hende, og de kaldte sig aldrig for kærester - for han var kun interesseret i noget ‘casual’. Pil fortæller om at bilde både ham og sig selv ind, at det der ‘casual’ også var helt perfekt for hende. Hun fortæller om at vokse op med ideen om, at det sejeste en pige kunne være var ikke at være som de andre piger. Altså ikke for følsom, ikke for krævende, ikke for irriterende og i hvert fald ikke en, der havde forventninger og et hjerte, der kunne blive knust. Hun fortæller om at kollapsgræde alene og komme til sine venner bagefter - og så fortæller hun om at have været sammen med den samme mand igennem ni år.

    Pil giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “I det øjeblik gik det op for mig, at det var mig, der var hans rebound. Havde jeg vidst det, var jeg aldrig gået på den første date”, siger Camma om den hjertesorg, der slog hendes selvværd tilbage til start, alt imens hun optog sin TV-serie til DR om at tro på sig selv og gå efter sin drøm om at blive kendt.

    I dagens afsnit fortæller sangerinde og TV-personlighed Camma om at gå imod sin egen intuition og give noget en chance, selvom der føltes helt forkert. Hun fortæller om at forveksle kærlighed og tryghed og fare vild i sin egen mavefornemmelse. Og så fortæller om, hvordan hendes nye serie i virkeligheden også kunne have heddet ‘Camma bliver elsket’. Fordi jagten på berømmelsen i virkeligheden er jagten på kærligheden. Om ikke andet - den hurtige og overfladiske slags. For hvis man ikke kan finde kærligheden i de nære relationer eller hos sig selv, så vil det da være vidunderligt at få den af fremmede, der bare elsker en.

    Camma giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “Jeg vil godt nok blive ked af det, hvis mine børnebørn kommer til at se ud som dig”, siger Helenes svigermor til hende og spørger hende, om hendes dværgvækst er arvelig. Hendes kæreste sidder ved siden af og kigger tomt og lydløst ud i luften. I det øjeblik går Helenes hjerte i stykker.

    I dagens afsnit fortæller influencer og TV-personlighed Helene Bülow om at få ødelagt - ikke bare sit hjerte - men sit selvværd i sin første, største og eneste kærlighed. Helene fortæller om at være dværg, men aldrig at have været usikker over sit værd eller sit udseende, før hendes elskede en dag ændrer alt. Hun fortæller om at blive gemt væk, ikke få lov at møde forældre og venner og om at mærke, at det menneske, man elsker højere end noget andet - skammer sig over en. Hun fortæller om at tjekke telefoner, være vågen hele natten og være rasende på sig selv over, at hun ikke bare kan se ud som alle andre.

    Helene gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “Har jeg giftet mig med et monster? Har du bare ventet på, at jeg sku få et barn - og så ødelægge mit liv? Du er vitterligt bare et ondt menneske”, siger Zepur om de tanker, der går gennem hendes hoved i det øjeblik, hendes verden falder fra hinanden.

    I dagens afsnit fortæller Tiktokker og TV-personlighed Zepur Margarian om at blive forelsket, blive gravid og opleve utroskab med en lille baby i favnen. Hun fortæller om en arrangeret forlovelse, om kulturforskelle, om at blive frarøvet sit romantiske frieri og miste sin ungdom til ægteskab og moderskab. Hun fortæller om den oversete fødselsdepression hos mænd - og om - en sen nat - at snige mobilen ud af sin sovende mands hånd for at opleve sit værste mareridt blive til virkelighed. Og så fortæller hun om i dag at forsøge at klinke skårene, genopbygge kærlighed og tillid, tilgive og måske med tiden - glemme.

    Zepur gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “Jeg sagde til min familie, at jeg skulle på influencertur” siger Sinan om den virkelighed han længe har levet i, hvor han har måtte lyve overfor sin familie, fordi hans seksualitet har været et tabu. I virkeligheden satte han sig på et fly for at besøge sin stenrige kæreste, som han havde fundet online i stor hemmelighed.

    I dagens afsnit fortæller TV-personlighed og influencer Sinan Türkmen om sin første, største og eneste kærlighed. Sinan fortæller om at have haft én kæreste, og hvordan hele deres forhold var hemmeligt for hans familie. Han fortæller om en opvækst, hvor hans seksualitet har været forbundet med skam, og hvordan han kun har set eksempler på usund kærlighed. Han fortæller om ikke at tale om følelser i familien, om at græde alene - både af forelskelse og til sidst af et knust hjerte. Han fortæller om at rejse til Norge og besøge sin milliardærkæreste i smug, opleve utroskab og være fanget i sorgen langt fra sit land og helt alene med alle følelserne. Og så fortæller han om drømmen om, at han en dag kan tage en fyr med hjem til sin familie og opleve, at de støtter ham i sin kærlighed.

    Sinan giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “Jeg vokser op med følelsen af, at en kvinde bliver i et forhold - uanset, hvordan hun har det. Uanset om hun er ulykkelig, uanset at det er et usundt forhold - så bliver hun. For enhver pris”, siger Tina Maria.

    I dagens afsnit fortæller influencer Tina Maria en historie, hun aldrig har talt offentligt om før. For det har været for skrøbeligt. Indtil nu. For nu har hun brug for at fortælle den store og hele historie om, hvem hun er, og hvordan hun er blevet sådan. En historie om at få knust sit hjerte første gang som helt lille pige af sin far, en historie om at miste sit selvværd og lære fra sin barndom, at kvinder bliver i et hvilket som helst forhold for enhver pris. En historie om at blive for længe selv, være mere ked af det end glad - og for nylig indse, at hun var igang med at gentage historien selv. At hun var ved at lære sine egne døtre, at ‘mor bliver, selvom hun er ulykkelig’. Og hvad gør man så?

    Tina Maria gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “Jeg laver et dødskrampe-agtigt-opkald til hende, hvor jeg ringer grædende og siger, at jeg er så bange for at være alene. Jeg har aldrig været så bange før”, siger Jacob Aksglæde.

    I dagens juleafsnit fortæller podsanger Jacob Aksglæde om at have haft et knust hjerte tre gange - og alle gange har været i juletiden. Han fortæller om at blive forblændet af skønhed, vinde skolens smukkeste pige og miste sit eget selvværd i processen. Han fortæller om en ulige magtbalance, hvor han altid vil forholdet mest, og hvor han langsomt rykker sine egne grænser for ikke at miste kærligheden. Han fortæller om hverken at græde eller snakke om sin hjertesorg før til allersidst, om at gå på samme skole efter bruddet og slå op i snevejr på Strøget.

    Jacob gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “Jeg er gravid”, siger Maria i telefonen. Han slog op med hende for 1,5 måned siden, og hun er stadig altoverskyggende hjerteknust. “Hvad?!”, svarer han. “Jeg er gravid”, gentager hun. “MED MIT BARN?!”

    I dagens afsnit er Pelle Peter Jencel gæstevært, og Maria Jencel er for anden gang gæst i sin egen podcast. Hun fortæller om en stor og tidlig kærlighed. Om et ulige forhold, hvor magten skifter, om at identificere sig selv som hård frem for sårbar, og om desperationen og skammens lowpoint. Hun fortæller om en alt for tidlig graviditet, om at få abort med hjertesorg og en eks, der kommer for sent til indgrebet, om playboy-navlepiercinger, hvide Miss Sixty bukser, D&G toppe, extensions og om at have en knust hjerte i juletiden.

    Maria giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “Der sagde jeg til dig, at jeg troede, alt var løgn”, siger jeg i dagens afsnit til min søster. “Og det ramte mig virkelig, at du sagde det. For det prikkede til den frygt, jeg selv havde haft inderst ind”, siger Mathilde Arcel om hendes første store kærlighed.

    I dagens afsnit fortæller skuespillerinde - og min lillesøster - Mathilde Arcel om sin første store kærlighed. Det var kærlighed ved første blik, dans i regnen, kærestetitel efter få dage og en følelse af skæbne, soulmate og os to mod verden. Men det var også som en Hollywood-film så vild, at hvis man så den i biffen, ville man tænke: Aaarh, det er måske lige i overkanten. Militæret, en gidseltagning, facebook-tyveri, navnetatoveringer, bander, uendelige kærlighedserklæringer og et skæbnesvangert møde mange år senere - er bare nogle af stikordene. Vi taler om, hvordan Mathilde selv oplevelse sin store kærlighedshistorie, og hvordan jeg - Maria - så til fra sidelinjen og til sidst gik ind og sagde, de ord, der satte sig fast: “Jeg tror, det hele er løgn”.

    Mathilde gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “Min mormor døde, min bedste ven fik kræft, min kæreste slog op - og lige dér fik jeg mit store gennembrud”, fortæller Xander om den første og eneste gang, han har fået sit hjerte knust.

    I dagens afsnit fortæller popstjernen Xander Linnet om at leve i de følelsesmæssige yderligheder - over skyer, under vand. At skifte mellem at være varm og kold, og blød og hård. Om at mærke et følelsesmæssigt jerntæppe gå ned, når det er slut og få et outlet for følsomheden gennem sin musik og sine tekster. Han fortæller om ikke at have været lykkelig, siden han var 10 år, om den dag hele hans verden ramlede, og han samtidig blev popstjerne over night og om at have været den fyr, som dine forældre ikke håber, du møder i byen, fordi han kommer til at knuse dit hjerte.

    Xander Linnet gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • “Jeg skulle vælges fra for 20 minutters hed sex. Hvordan kan man have så mange følelser for et andet menneske - og snakke om børn, bo sammen og have fremtidsplaner - og så bare ikke tænke på det i de 20 minutter, det varer?”, siger Line Maria Busk.

    I dagens afsnit fortæller realitystjerne og influencer Line Maria Busk om den eneste gang, hun har fået knust sit hjerte. Hun fortæller om at finde ud af, at hendes kæreste har været sammen med hendes bedste veninde, om ikke at kunne tro det, om at smide alle hans ting ud af vinduet og om at skrive den grimmeste besked, hun nogensinde har skrevet. Og så fortæller hun om at finde trøst i, at der er en mening med alt, også selvom du ikke kan se den nu.

    Line Maria Busk gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • "Han har fået et barn", siger Fevens veninde, og hendes hjerte springer et slag over. Hun ser hele deres fremtid for sig. Bryllup, børn og for evigt. Det var sådan, det skulle have været. Men nu er alt ødelagt.

    I dagens afsnit fortæller rapper FVN om en altoverskyggende hjertesorg, hvor hun både mister ham hun elsker, men også sin allerbedste veninde. Hun fortæller om ikke at kunne finde ud af at have drengevenner uden at forelske sig i dem, og om at få knust sit hjerte i friendzonen flere gange. Hun fortæller om at skabe en illusion så kraftig, at hun selv bliver desillusioneret i processen. Og så fortæller hun om et barn, der kommer ud af det blå - og om et søsterbånd, der bliver ugenkaldeligt brudt i farten.

    FVN gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

  • TW: Dagens gæst kommer i løbet af afsnittet ind på sin spiseforstyrrelse Ortoreksi. Hvis du selv er spiseforstyrret kan du få hjælp hos www.spiseforstyrrelse.dk

    “Camilla - du er grim”, siger hendes kæreste til hende. “Jeg er slet ikke tiltrukket af dig længere”, fortsætter han. De ligger på gulvet sammen, og Camilla har lige åbnet sit hjerte og lukket ham ind i sit mest sårbare sted. Men det er sådan, han tager imod det. Og den sætning sætter sig fast og kommer til at forfølge hende for altid

    I dagens afsnit fortæller influencer og musicalstjerne Camilla Frederikke om sit livs største fiasko: Hendes kærlighedsliv. I karriere, venskaber og familierelationer er der en lang perlerække af succeser. Men kærligheden er hendes akilleshæl. Hun fortæller om at være single på ellevte år, efter at hendes første og største kærlighed ødelagde noget i hende. Hun fortæller om en altoverskyggende jagt på - og tvivl på - sin egen skønhed - efter hans smertefulde ord borede sig ind i hende. Hun fortæller om forældre, der i desperation for at få deres datter tilbage, til sidst måtte true med politi - og om at hun i dag stadig tvivler på, om der mon også findes kærlighed til hende derude.

    Camilla Frederikke gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.