Episodes

  • Hvis Sofie Carsten Nielsen skal vise sig som en stor leder, skal hun have løsninger klar på en række af de kriser, som verden i dag står over for. Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, i denne sommerudsendelse, hvor Altinget gør status over midten i dansk politik.

    Radikale har haft en turbulent politisk sæson med skandalesager og udskiftning på posten som politisk ordfører.

    Nu har Sofie Carsten Nielsen taget over for Radikale, der er faldet i meningsmålingerne i forhold til valgresultatet. Hun har skullet få ro på partiet på de interne linjer, og nu ser partiet ud til at kunne se fremad i stedet.

    Men hvis hun skal formå at få Radikale tilbage til mere indflydelse, så er der behov for nye svar på tidens kriser, såsom flygtningekrise, klimakrise og økonomisk krise. Det påpeger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring.

    Den analyse kan du høre mere om i denne udsendelse, hvor Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, også er gæst. De gør også status på Lars Løkkes parti, Moderaterne, på Kristendemokraterne, og på om der er ved at være lidt for mange partier i midten af dansk politik.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • På højrefløjen i dansk politik kæmper Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om de samme vælgere, og det gør de med to forskellige tilgange. I denne udsendelse gør Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og politisk analytiker, Esben Schjørring, status på højrefløjen i dansk politik.

    Nye Borgerlige har distanceret Dansk Folkeparti i langt de fleste meningsmålinger i denne politiske sæson.

    Partiet har været helt oppe på omkring ti procent af stemmerne i nogle målinger, men på det seneste har forskellen imellem de to partier udlignet sig en smule.

    Nye Borgerlige har dog samlet set stadig klaret sig bedre efter valget, end hvad mange politiske kommentatorer forventede sig.

    Snakken om at Kristian Thulesen Dahl er på vej ud som partileder for DF har forstummet en smule – bl.a. fordi partilederen bad kritikerne i partiet om officielt at stille op imod ham, hvis de ville af med ham. Siden da er den debat stilnet af, og i stedet har DF vundet lidt tilbage i målingerne.

    Men hvordan er styrkeforholdet imellem de to partier nu? Har Nye Borgerlige stadig overhånden samlet set? Og hvilken betydning har det, at Dansk Folkepartis ambition altid har været at blive accepteret i det politiske landskab, mens Nye Borgerlige lader til at trives med at være kontroversielle?

    Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, samt politisk analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på højrefløjens form i denne udsendelse.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Efter sommeren venter forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem. Til de forhandlinger mener Altingets politiske kommentator, at regeringen bør være opmærksom på Enhedslistens krav, fordi de forhandlinger har ekstra stor betydning for partiet. Altinget gør status på venstrefløjen i denne udsendelse.

    På især udlændingeområdet accepterer Enhedslisten og SF, at de ikke kan få den politik, som de vil have, på trods af at de agerer som støtteparti til regeringen.

    På klimaområdet vil begge partier gerne have mere fart på – og er begyndt at råbe op om det. Men når det kommer til spørgsmålet om forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem, hvor vigtige valg kommer til at blive truffet omkring ulighed i samfundet, så er resultatet afgørende for især Enhedslisten.

    Det påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og han siger derfor, at regeringen gør klogt at i være opmærksom på Enhedslistens grænser. Ellers kan man risikere ministerafgange eller et mistillidsvotum.

    Det forklarer han mere om i denne udsendelse, hvor han og Kristine Korsgaard, Altingets forsideredaktør, analyserer på venstrefløjens år i dansk politik.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Mette Frederiksen har fortsat opbakning fra sine støttepartier, men på særligt klima- og udlændingeområdet udvikler politikken sig ikke helt, som de tre partier havde ønsket. Det vil formentlig gøre forhandlingen om næste forståelsespapir vanskeligere, mener Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen. Altinget gør status på Socialdemokratiet i denne udsendelse. 

    Socialdemokratiet og Mette Frederiksen kan sætte flueben ved en stor del af de opgaver, som de satte sig for at løse forud for valget i 2019.

    Men det er ikke alle beslutninger, der er groet i støttepartiernes baghave. På især udlændinge- og klimaområdet bakker støttepartierne op om en politik, der egentlig ikke bliver løst på den måde, de helst så den blive løst på.

    Især på klimadelen er partierne begyndt at ytre sig om, at udviklingen ikke sker hurtigt nok.

    I dagens udsendelse analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på udviklingen for Socialdemokratiet.

    Sidstnævnte mener, at den måde som Socialdemokratiet har regeret landet på, formentlig kommer til at føre til hårdere forhandlinger, næste gang der skal laves et forståelsespapir.

    Hør mere om det i denne udsendelse, og om Socialdemokratiets udsigt til at fastholde den høje opbakning, og om udsigten til et kommunalvalg, hvor partiet har fokuseret sin politik mere imod landdistrikterne.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Politiske partier innoverer, når de taber. Sådan siger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, om Venstre. De skal nok tabe flere valg, før de når dertil, påpeger han i denne sommerudsendelse. Udsendelsen ser på V, K og LA's tilstand, hvor Altingets chefredaktør også er gæst.

    Det har været et turbulent folketingsår for Venstre, der har mistet to af de helt store stemmeslugere i Lars Løkke og Inger Støjberg.

    Oveni er partiet gået tilbage i meningsmålingerne, imens Konservative næsten har fordoblet sin opbakning i meningsmålingerne i forhold til sidste år.

    For Venstre er vejen tilbage til statsministerposten ikke så ligetil, som man måske håber i partiet. Der mangler et gedigent nederlag, der skal få partiet til at finde en ny vej frem.

    Imens kan Konservative nyde godt af de vælgere, der har forladt Venstre, mens Liberal Alliance ser ud til at ligge konstant lige over spærregrænsen.

    Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, analyserer på V, K og LA’s tilstand to år inde i valgperioden.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Klimaet er strøget til tops i Danmarks nye strategi for udvikling.Man vil give penge til at genanvende spildevand, klimatilpasse landbruget og forebygge fødevaretab.

    Interesseorganisationerne er begejstrede, men ligesom støttepartierne synes de stadigvæk, at pengene til klimabistanden bør findes udenom den eksisterende ulandsbistand. 

    I dagens Ajour dykker redaktør på Altinget udvikling, Maja Hagedorn, ned i klimaindsatserne i den nye udviklingsstrategi og ser på, hvilke lande der er blevet op- og nedprioriteret.

    Hun taler også om nogle af de ting, der står mellem linjerne i udviklingsstrategien – herunder regeringens planer om modtagecentre i tredjelande og en lidt Donald Trumpsk måde at sætte betingelser for tredjelandene, før de kan få bistand.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Rigsfællesskabet har haft fart på det seneste halve år med især tre store begivenheder.

    I april fik Grønland en ny regering – for første gang i mange år uden det store socialdemokratiske parti Siumut.

    I maj kom den nye amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, på besøg i Danmark, hvor det blev bemærket, at han brugte tid med repræsentanter fra Grønland og Færøerne.

    I juni blev det årlige rigsmøde mellem den danske statsminister, den færøske lagmand og Grønlands landsstyreformand afholdt på Marienborg med flere ministre og embedsmænd med end normalt.

    De tre begivenheder viser tilsammen, at Grønland og Færøerne er mere ombejlede internationalt i rigsfællesskabet end Danmark, fortæller Andreas Krog, redaktør på Altinget Arktis, i dagens Ajour. Hør også, hvorfor magtbalancen i rigsfællesskabet rykker sig netop nu.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Hvis coronavirussen danner nye mutationer, kan det få store konsekvenser for resten af verdens økonomier, vurderer de økonomiske vismænd. I Afrika er forsvindende få blevet vaccineret, og Altingets udviklingsredaktør forklarer i denne udsendelse om coronasituationen i Afrika efter en rejse til Burkina Faso.

    Ingen er sikre imod coronavirussen, før alle er sikre. 

    Derfor er strategien at få vaccineret så mange som muligt, men hvis det kun er i de rige lande, at vaccinerne bliver brugt, kan der opstå muterede versioner i resten af verden, som kan få konsekvenser for alle.

    De Økonomiske Vismænd vurderer netop den situation som en af de potentielt største farer for både Danmarks og resten af verdens økonomi.

    I Afrika er forsvindende få vaccineret, og det er der flere årsager til – der mangler alt fra vacciner, til infrastruktur til viden.

    Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, har været i Burkina Faso og set på det lands udfordringer i forhold til at klare sig igennem coronakrisen. Det fortæller hun om i dagens udsendelse.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Bogen ”Det Første År” gav forfatter Anne Sofie Kragh adgang til Mette Frederiksens første år som statsminister. Det år blev præget af coronakrisen, og derfor har Kragh været med til nogle af de helt centrale beslutninger under den. Hør hende forklare om nogle af de mest centrale i denne udsendelse.

    Hvad der skulle have været en bog om Mette Frederiksens første år som statsminister, udviklede sig til at være en bog om, hvordan hele håndteringen af coronakrisen foregik.

    Anne Sofie Kragh, der allerede før Mette Frederiksen blev valgt havde aftalt at følge hende i hendes første år på statsministerposten, havde adgang helt ind i de inderste ministerkontorer i den største danske krise siden Anden Verdenskrig.

    Mange af de oplevelser blev derfor beskrevet i bogen ”Det Første År”, der både beskriver uenigheden mellem statsministeren og Sundhedsstyrelsen, om det store arbejdspres de alle var under, og om den høje hastighed alt foregik i.

    Det kan du høre Anne Sofie Kragh fortælle om i Altinget Ajour. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, interviewede forfatteren på årets netop overståede folkemøde, og i dagens udsendelse kan du lytte til en nedklippet version af det interview.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Demokratiet lider under Facebook, Google og Amazon, så nu vil Mette Frederiksen have magten tilbage fra techgiganterne.

    Det kom frem under hendes partiledertale på folkemødet fredag, hvor regeringen samtidig udgav hvidbogen ”mod et bedre samfund med techgiganter” med ni principper for, hvordan de magtfulde virksomheder skal reguleres.

    Reguleringen skal ske med en samling af principper på både dansk, europæisk og OECD-niveau, som spænder bredt fra, at techgiganterne skal betale mere i skat, til at deres ansatte skal sikres bedre rettigheder – en debat man senest har set i forbindelse med arbejdsvilkårene i Nemlig.com. 

    I dagens udsendelse ser Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på, om hvidbogen er et forsøg på at score billige politiske point, eller om det er reel politik uden hastværk? Og så indvier han os i techgiganternes reaktion på statsministerens opgør. Lyt med i dagens Ajour, som vi endnu en gang optager fra Folkemødet på Bornholm.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • I 2030 skal der højst bo 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i danske boligområder. Det er regeringens mål, og nu har de landet en plan for, hvordan det skal ske. Regeringen, SF og blå blok er enige om en aftale, som blandt andet indebærer 58 nye forebyggelsesområder. Det er boligområder, som får redskaber til at forebygge, at de havner på 'ghettolisten'. 

    Men selvom mange af punkterne fra regeringens oprindelige udspil fra marts er med i aftalen, har der været en del knaster mellem partierne. Regeringen ville blandt andet ikke længere bruge ordet ghetto – men det syntes blå blok, var noget pjat – og så syntes blå blok også, at udspillet krænkede den private ejendomsret.

    Så hvor er kompromiserne blevet indgået? Og tror bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek på, at denne aftale kommer til at bryde endeligt med parallelsamfund? Det spørger vi Altingets redaktør for By og Bolig, Daniel Bue Lauritzen, om i denne udgave af Altinget Ajour, der er optaget fra folkemødet på Bornholm.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Sygeplejerskerne og regionerne er langt fra hinanden i forhandlingslokalet. Og forbliver det sådan, ender regeringen med at skulle gribe ind og løse konflikten. Den situation har regeringen ellers arbejdet for at undgå, forklarer arbejdsmarkedsredaktør Søren Friis i dagens udsendelse.

    SE HVILKE AFDELINGER DER BLIVER RAMT AF STREJKE HER

    Mandag blev det officielt, at sygeplejerskerne stemte imod det forslag til en overenskomstaftale, som de blev præsenteret for.

    Faktisk var sygeplejerskerne meget imod. 65,5 procent stemte imod forslaget, og derfor vil faggruppen strejke fra på lørdag.

    Og de to parter – regionerne og sygeplejerskerne – er langt fra at blive enige om den stigning i løn, som sygeplejerskerne vil have. Og forbliver det sådan, så er det regeringen og Mette Frederiksen, der skal finde en løsning på konflikten.

    Det vækker mindelser til 2013, hvor Helle Thorning-Schmidt-regeringen og Bjarne Corydon greb ind i lærerkonflikten.

    Derfor har den nuværende regering forsøgt at genopbygge båndet til fagbevægelsen og arbejdsmarkedets parter, men nu står den formentlig over for samme valg inden længe.

    Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. 

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Folketingets Præsidium vil gøre noget ved arbejdskulturen i Folketinget. Det fortæller flere gruppeformænd, som har været med til det første af en række møder med Folketingets ledelse om, hvordan man skaber de bedste rammer for demokratiet.

    Senest har politikere som Sofie Carsten Nielsen (R) og Rasmus Jarlov (K) sat fokus på, hvad sidstnævnte kalder en "syg arbejdskultur" i Folketinget. Rasmus Jarlov råbte op, efter at have siddet med i forhandlinger om kompensationspakker til langt ud på natten. Så sene forhandlinger mener han, fører til både stress og elendige beslutninger. Også Sofie Carsten Nielsen mener, at der "er noget galt på Christiansborg", når politikere på stribe trækker sig fra deres folketingsarbejde med stress.

    I dagens Ajour fortæller journalist Birk Sebastian Kotkas, hvad partiernes gruppeformænd mener, der er galt med arbejdskulturen på Christiansborg, og hvad Folketinget vil gøre ved det. 

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Hvis systemet for de nye boligskatter ikke skal forsinkes yderligere, bør staten overveje at standse alt, den har gang i og genoverveje de næste skridt. Det er vurderingen fra professor emeritus på IT-universitetet Søren Lauesen. Altingets journalister forklarer problemet.

    I syv år har staten arbejdet på en ny IT-løsning, der skal sikre mere retvisende offentlige vurderinger af ejendomme, der dermed også skal sikre mere korrekt skattebetaling af værdien på de ejendomme.

    Men arbejdet ser ikke umiddelbart ud til at gå i den rigtige retning. Ifølge professor emeritus fra IT-universitetet, Søren Lauesen, så bør staten overveje at standse det arbejde, de har gang i nu, og overveje hvad det næste skridt er, hvis de vil i mål inden for tidsplanen.

    Det er meningen, at det nye IT-system skal træde i kraft i 2024, og mange politikere og økonomer henviser til det system som en løsning for de stigende boligpriser i københavnsområdet.

    Hvad er problemet i det, som der bliver arbejdet med nu? Og hvorfor er det så svært at komme i mål med det nye IT-system?

    Kristine Korsgaard, redaktør for Altingets forside, og Chris Lehmann, digitalredaktør, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • En statsejet virksomhed fra Qatar er hovedsponsor for Europamesterskabet i fodbold, og i diktaturet Aserbajdsjan skal der afvikles flere kampe under slutrunden. Men kan man kræve, at private organisationer skal fravælge bestemte sponsorer og arrangører? Altingets idrætsredaktør forklarer problematikken.

    Fredag aften begynder Europamesterskabet i fodbold, og til den slutrunde vil der også være kritik af både valget af arrangører og sponsorer.

    På det seneste har der især været debat om, at Qatar skal afholde VM i fodbold i 2022, og også til EM vil Qatar spille en central rolle.

    Qatar Airways – en virksomhed, der er statsejet – er nemlig en central sponsor af slutrunden, og i Aserbajdsjan skal der afvikles flere kampe under EM. Det land er af organisationen Play the Game blevet kategoriseret som et værre regime end Qatar.

    Dermed mener kritikerne, at også EM i fodbold bliver brugt til at få diktaturstaterne til at se godt ud, og ifølge dem bør UEFA og FIFA undgå at blive en del af det spil.

    Men kan man overhovedet stille krav til private organisationer om, hvor de må få penge fra? Og kan man løse problemet, uden at man blander politik og sport sammen – hvilket fodboldforbund traditionelt set ikke ønsker at gøre?

    Den sag forklarer Altingets idrætsredaktør, Rasmus Løppenthin, om i dagens udgave af Altinget Ajour.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • En række af de mest velhavende lande i verden er blevet enige om at arbejde imod en global minimumsskat. Kan den aftale få betydning for, om Dannmark også vil ændre på selskabsskatten? Altingets erhvervsredaktør forklarer i dagens udsendelse.

    To store internationale aftaler er faldet på plads i den seneste uge.

    En EU-aftale skal fremover tvinge de største virksomheder til at oplyse om deres skatteforhold i Europa, og bare få dage efter landede der en aftale om en global minimumsskat blandt G7-landende.

    G7 består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA, ligesom at repræsentanter fra EU også deltager i mødet.

    Samtidig med den udvikling er der i Danmark begyndt en fornyet diskussion om netop at sænke selskabsskatten. Det er sket, efter Radikales udmelding om, at de gerne vil se på at ændre på skatteforholdene i Danmark.

    Selvom der tegner sit et flertal blandt de blå partier og Radikale, så tyder det dog på, at partierne alligevel har besvær ved at nå til enighed.

    Socialdemokratiet står i hvert fald fast på ikke at sænke selskabsskatten – men kan de nye internationale aftaler betyde, at holdningen til det ændres?

    I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, om de nye aftaler og udviklinger på selskabsskatteområdet.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Regeringen har præsenteret et bud på en uddannelsesreform, der skal rykke studiepladser ud af Danmarks store byer.

    Planen koster 2 milliarder kroner, og dem vil regeringen blandt andet finde i to gamle travere, når det handler om finansiering:

    At skære i antallet af studiepladser til EU-studerende, som får SU.At spare på uddannelsesinstitutionernes brug af konsulenter og markedsføring.

    Der er dog flere årsager til, at man ikke har sparet på de to områder endnu. Hør hvilke årsager i dagens Ajour, hvor redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, også vender, hvilke partier regeringen bør finde flertal med.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • USA har via Danmark overvåget flere europæiske ledere. Og det at den information er sluppet ud fra Forsvarets Efterretningstjeneste, er næsten værre end selve historien. Det forklarer Altingets forsvarsredaktør i dagens udsendelse.

    Det vakte opsigt, da DR kunne fortælle, hvordan danske internetkabler er blevet brugt af USA til at spionere med flere europæiske ledere – og nære allierede af Danmark.

    Og selvom historien i sig selv ikke er god for Danmark, så er historien værre for Forsvarets Efterretningstjeneste, forklarer Andreas Krog, Altingets forsvarspolitiske redaktør.

    For bare det at historien er sluppet ud kan nemlig betyde, at andre efterretningstjenester fremover vil tænke sig om en ekstra gang, før de deler en hemmelighed med Danmark.

    Det forklarer Andreas Krog mere om i dagens udsendelse, og han sætter samtidig ord på, hvad sagen viser om Danmarks forhold til sine europæiske allierede over for USA.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Konservative er over det seneste år fordoblet i størrelse i meningsmålingerne. Hvad betyder det for magtforholdet i blå blok, og er Konservative klar til at være de største i blokken? Altingets magasinredaktør gør status på K i dagens udsendelse.

    Det har været godt at være konservativ politiker over det seneste år.

    I Altingets vægtede Risbjergsnit er Konservative steget fra 7,4 procent i meningsmålingerne i maj 2020 til i de seneste målinger at stå til 15,2 procent.

    Det er i forvejen en stigning fra 6,6 procent af stemmerne ved Folketingsvalget i 2019.

    Den stigning er også kommet i stand på baggrund af, at en række blå partier har været i krise, men hvad har Konservative selv gjort for at gribe om succesen? Hvordan har det påvirket Konservative, at partiet har oplevet en fordobling i meningsmålingerne? Og er partiet parat til at gå til valg i en position som blå bloks største parti?

    I dagens udgave af Altinget Ajour gør Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, status på Konservatives fremgang og form.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

  • Ydelseskommissionen har foreslået, hvordan grundpillerne for et nyt kontanthjælpssystem kan se ud. Men vil regeringen finde et flertal til højre eller venstre i salen – og kommer der mon overhovedet en aftale? Altingets arbejdsmarkedsredaktør analyserer i dagens udsendelse.

    Ydelseskommissionen lader til at have løst sin del af opgaven – nu mangler den politiske opgave bare.

    For opgaven om at finde et flertal i Folketinget kan vise sig vanskelig, på trods af at langt de fleste partier har ytret tilfredshed med det, som Ydelseskommissionen har foreslået.

    Støttepartierne ønsker bedre forhold for de fattigste børn, mens de blå partier kræver lavere ydelser til flygtninge og indvandrere.

    Og så udestår spørgsmålet, om Venstre overhovedet vil indgå en aftale med Socialdemokratiet på et spørgsmål, hvor der historisk har været kant imellem de to partier?

    I denne udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, på de nye anbefalinger fra Ydelseskommissionen og de politiske interesser i Folketinget.

     

    See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.