Episodes

  • Donald Trump turnerer allerede nu rundt med historier om, at der foregik valgfusk under det seneste valg. Hvad kan der ske, hvis Donald Trump ikke vinder det kommende præsidentvalg? Det ser Altinget Ajour nærmere på.
    _________________

    Der har hersket stort kaos i amerikansk politik i den forgangne uge.

    Først var det vanskeligt at finde ud af, hvem af Demokraternes kandidater, der vandt den første runde ved primærvalget i Iowa.

    Dernæst overtog Donald Trump og Nancy Pelosi scenen, da Trump først afviste at give Pelosi hånden under sin tale til nationen, mens Pelosi efter Trumps tale for rullende kameraer rev præsidentens tale itu.

    Det kaos kan måske nå nye højder efter præsidentvalget i USA i november 2020. Men hvad vil der ske, hvis Trump ikke vinder det valg? Vil han fortsætte sine historier om valgfusk - og hvad kan det i så fald føre til?

    Altinget Ajour ser nærmere på det amerikanske valg i dagens udsendelse, hvor chefredaktør Jakob Nielsen er gæst.

  • Dansk Folkeparti erstattede Radikale i endelige aftale om den såkaldte Blackstone-sag. Hvad har det af betydning for regeringens fremtidige samarbejde Radikale og Dansk Folkeparti? Det ser Altinget Ajour nærmere på.
    ____________________

    Det var et hektisk døgn, da boligaftalen skulle landes.

    Først så det ud til, at Kaare Dybvad tabte den på gulvet, og at Radikale i stedet ville lande et flertal udenom regeringen. Men kort tid efter sadlede Dansk Folkeparti om og støttede i stedet regeringen alligevel.

    Hvad var det der gjorde, at Dansk Folkeparti ombestemte sig og alligevel kunne se sig selv i regeringens aftale? Og hvad har det af betydning for samarbejdet imellem Socialdemokratiet og Radikale, at Dansk Folkeparti er blevet en mulig aftalepartner?

    Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Der bliver taget fat på mange problemer i det udligningsudspil, som regeringen er kommet med. Nu skal den forsøge at finde et flertal for planen, der stadig har en del ubesvarede spørgsmål.
    _______________________________
    Torsdag præsenterede regeringen sit udspil til en ny udligningsordning, og den dag havde de rigeste kommuner nervøst set frem til, mens de fattigste kommuner havde ventet med spænding.

    Der blev taget fat om de mange forskellige under-udligningsordninger og puljer, som den nuværende udligningsordning består af, og der blev drejet på en del knapper, så ordningen, ifølge regeringen, bliver mere fair.

    Ændringerne var flere end forventet, og Altinget Ajour giver i dagens udsendelse et overblik over de vigtigste ændringer, og ser nærmere på hvad knasterne bliver i de kommende politiske forhandlinger.

    Dagens gæst er kommunalredaktør, Kim Rosenkilde.

  • Man kan få indflydelse på, hvordan Tryghedsgruppen, som har en formue på 38 milliarder kroner, skal styres. Skal der udbetales mere til medlemmerne eller mere fokus på fondsbevillinger? Altinget Ajour klæder dig på til valget her.
    ______________

    Bor man i Region Hovedstaden og er kunde hos enten Alka eller Tryg, så er det muligt at stemme til valget i Tryghedsgruppen.

    Her kan forbrugerne være med til at præge retningen for den store organisationer, der, udover de to forsikringsselskaber, også har Trygfonden under sin hat.

    Der er omkring 500.000 stemmeberettigede, men langt under halvdelen har afgivet sin stemme til tidligere valg. Nu er der dog igangsat en kampagne for at få folk til at opdage valgene.

    Altinget Ajour ser nærmere på, hvordan tilstanden for denne type af medlemsorganisationer er - og sætter dig godt og grundigt ind i valget til Tryghedsgruppen.

    Dagens gæst er civilsamfundsredaktør Carsten Terp.

  • Skal der være minimumsnormering på kommunalt niveau eller institutionsniveau? Det er et af de centrale spørgsmål i forhandlingerne om flere hænder i børnehaver og vuggestuer, som Altinget klæder dig på til her.
    ____________________

    Det var et af de varmeste emner under valgkampen, og da finansloven blev præsenteret, var det med en pose penge afsat til minimumsnormeringer.

    Men nu skal politikerne forhandle igen - for hvordan skal pengene fordeles, så der kommer flere hænder i børnehaverne og vuggestuerne?

    Der gik ikke lang tid, fra at finansloven blev præsenteret, før man kunne ane de første uenigheder i den røde blok. Men nu begynder forhandlingerne om de svære spørgsmål.

    Altinget Ajour har besøg af Altingets børneredaktør, Simon Lessel, der sætter dig ind i de vigtigste emner i de forhandlinger.

  • De vanskelige sager begynder så småt at at hobe sig op på regeringens bord, og regeringen bliver mødt af mere kritik fra støttepartierne. Altinget Ajour tager temperaturen på regeringens tilstand.
    ____________________

    Venstre har, med partiets mange interne problemer, givet Socialdemokratiet en åben bane at spille på efter regeringsskiftet.

    Men nu bliver regeringspartiet alligevel mødt af kritik - denne gang fra hendes allierede - og samtidig begynder flere dårlige sager at stable sig op på skrivebordet.
     
    Dels er regeringen presset i sagen om den lave dagpengesats, Radikale ytrer en mere generel kritik af regeringspartiet og klimaindsatsen, og så er der problemer med Socialdemokratiets idé nye asyllejre.

    Altinget Ajour ser nærmere på, hvor alvorlige de forskellige sager er for Socialdemokratiet. Dagens gæst er Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

  • Det havde været en storsejr for rød blok for få år siden, hvis en samlet venstrefløj kunne hæve ulandsbistanden. Nu er historien en anden. Ajour ser på hvorfor, og hvordan Danmark har forpligtet sig til at give klimabistand.
    _______________

    Der er kommet langt flere hensyn at tage for Socialdemokratiet, når spørgsmålet om ulandsbistand bliver bragt på banen.

    Det er ikke længere et problem, at Danmark giver 0,7 procent af BNI til verdens fattigste - under Helle Thorning lød kravet på 1,0 procent af BNI - fordi nu er verden en anden.

    Derfor har Socialdemokratiet ikke været ude og råbe op om, at ulandsbistanden i den seneste finanslov er steget, men på den anden side er støttepartierne heller ikke, fordi det ikke blev gjort på den måde, som de helst så det ske.

    Samtidig har Danmark forpligtet sig på at give fem milliarder i klimabistand i 2020, og det høje tal bliver vanskeligt at nå.

    Altinget Ajour giver et overblik over dén sag med hjælp fra Altinget nyhedsredaktør, Kasper Frandsen.

  • Skulle man tro, at de mange forhandlinger imellem EU og UK nu er slut, kan man godt tro om. Altinget Ajour giver et overblik over, hvad næste skridt er.
    _____________________

    1. februar skulle den være god nok - dér er det ikke muligt at finde en politiker fra Storbritannien i Europa-Parlamentet, og fra den dato er Storbritannien ude af EU.

    Dermed er første kapitel af de mange forhandlinger overstået, men det betyder ikke, at forhandlingerne er slut.

    Nu venter næste kapitel, hvor EU og Storbritannien skal forhandle om det fremtidige forhold. Altinget Ajour giver et overblik over, hvad der er på spil nu. Dagens gæst er Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen.

  • Alternativet kom faretruende tæt på spærregrænsen ved valget i sommer, og der venter en stor opgave for den person, der skal føre partiet videre.
    ___________________________
    Når Alternativet 1. februar beslutter sig for, hvem der skal være den nye i front af partiet, venter der en stor opgave.

    På trods af at klimaspørgsmålet er det vigtigste for vælgerne, gik partiet tilbage ved seneste valg og endte med at få 3 procent af stemmerne - 1,8 procentpoint mindre end ved partiets første valg i 2015.

    Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser i denne udgave af Altinget Ajour på, hvad Alternativet gjorde godt, dengang partiet havde større opbakning i befolkningen, og på hvilken opgave der venter for den nye partileder.

  • Der venter formentlig en masse utilfredse borgmestre, når Christiansborg-politikerne har landet en aftale om udligningsreformen. Altinget Ajour ser nærmere på de mange interesser.
    _________________________________________
    Det er forventligt, at Socialdemokratiet og Venstre skal forsøge at forhandle sig frem til den ny udligningsordning i løbet af foråret.

    Eftersom de to partier også har flest borgmestre ude i landet, er det ventet, at de prøver at finde frem til et resultat - hvilket ikke kunne lade sig gøre i 2018, hvor Lars Løkkes Venstre-regering også havde Konservative og Liberal Alliance at tage hensyn til i sin regering.

    Partierne skal i bund og grund finde en ny måde at fordele overskuddet fra de rigeste kommuner til de fattigste, så de økonomiske forskelle i landet bliver udlignet. Men resultatet vil formentlig medføre flere utilfredse borgmestre - enten fordi der blev taget for meget fra dem, eller fordi de fik for lidt.

    Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse med kommunalredaktør, Kim Rosenkilde.

  • I 2050 er der 9-10 milliarder mennesker på Jorden, og hvis klodens ressourcer skal dække de behov, det medfører, er der behov for at tænke på mere end kun klimaet. Det mener professor fra Københavns Universitet, Katherine Richardson.
    _________________________

    Hvis man skal sikre en bæredygtig udvikling for alle, er der brug for at tænke på tværs af hele samfundet - ikke kun på enkelte sektorer.

    Derfor er det ikke nok kun at fokusere på at løse klimaudfordringerne, som fokus er nu.

    Når verdens befolkning i 2050 er et sted mellem ni og 10 milliarder, vil det kræve en omstilling, hvis Jordens ressourcer skal dække de behov, det medfører - både i form af flere maver at mætte, og også i form af højere levestandard hos flere mennesker, end hvad tilfældet er i dag. Derfor kan man lige så godt tænke alle klodens ressourcer ind, når man forsøger at løse klimakrisen.

    Det er nogle af pointerne fra Katherine Richardson, der er professor og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Hun har i en ny bog, der hedder “Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?” sat fokus på problemet.

    Hun er gæst i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor hun forklarer nærmere om problemet.

    'Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?' af Katherine Richardson. 80 sider, udkommer på Informations Forlag 23. januar.

  • Socialdemokratiet har masser af ønsker om at forbedre børnenes vilkår, men hvordan formår de at lande de forskellige prioriteter? Altinget Ajour ser nærmere på Socialdemokratiets børnedagsordener.
    _________________________

    Mette Frederiksen helligede langt størstedelen af sin nytårstale til børnene.

    Inden da var minimumsnormeringer et stort emne, og senest bragte Mette Frederiksen anbringelser af børn på banen.

    Mette Frederiksen og resten af regeringen har store ambitioner om at sætte børnene først, men kan de endelige løsninger leve op til vælgernes forventning?

    Altinget Ajour ser nærmere på Socialdemokratiet og de mange børnedagsordener med Altinget Børns nye redaktør, Simon Lessel.

  • Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil lave bredere aftaler end sin forgænger på posten, og derfor er det relevant at vide, hvad de øvrige partier på området vil have. Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse.
    ____________________________

    Uddannelsespolitikken skal vendes 180 grader.

    Det var meldingen fra Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun satte sig i stolen som ny undervisningsminister i Mette Frederiksens regering.

    Hvad den vending helt præcist dækker over står endnu ikke helt klart, men et af ministerens ønsker bliver formentlig at lave nogle bredere aftaler på området.

    Men hvad er det så for nogle ønsker, de øvrige partier på området har? Et emne går igen hos mange - mere frihed i folkeskolen. Men hvad dækker det over, og hvordan passer den dagsorden ind i Socialdemokratiets?

    Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse med journalist på uddannelsesområdet, Martin Mauricio.

  • Mette Frederiksen har gjort sit for at distancere sig fra Bjarne Corydons vækstpolitik og vende tilbage til de socialdemokratiske rødder. Men nu møder statsministeren kritik fra fagbevægelsen om dagpengene, og det er skidt for den fortælling.

    https://www.altinget.dk/artikel/farvel-til-velfaerdsstaten-husk-din-forsikring

  • Jakob Ellemann forsøger at sætte sig i respekt internt i Venstre-gruppen og at sætte det hold, der skal sikre det nye projekt. Imens leverer flere profiler solomeldinger i medierne. Altinget Ajour ser nærmere på partiet med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
    __________________

    Kristian Jensen fik fjernet alle sine ordførerskaber og medlemskaber af udvalg, da han ikke løb sine politiske udmeldinger forbi gruppeledelsen, inden han gik i medierne.

    Inger Støjberg og Jakob Ellemann havde forskellige holdninger om USAs attentat mod den iranske general, Qasem Soleimani.

    To hændelser, der ikke ligefrem giver billedet af, at alle i Venstre gruppe står på lige række og marcherer i takt.

    Men imens de sager tog mediedagsordenen har Jakob Ellemann-Jensen samtidig forsøgt at sætte det hold internt, som skal løfte det nye projekt med ham som formand. En ny rådgiver i form af Jesper Kraft og en ny partisekretær i form af Christian Hüttemeier.

    Hvad kan man læse ud af Jakob Ellemanns beslutninger i den forgangne uge om Kristian Jensen, og ud af hans nye ansættelser internt i partiet?

    Det ser Altinget Ajour nærmere på i selskab med Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

  • Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har inviteret tre gæster i studiet til at klæde dig på til de kommende overenskomstforhandlinger for det private arbejdsmarked og sætte forhandlinger i det rette perspektiv.

    Gæsterne er arbejdsmarkedsforsker, Nana Wesley Hansen, tidligere beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen og tidligere formand i 3F, Poul Erik Skov Christensen.

    De fortæller om de største dramaer, de har oplevet, om tilstanden for den danske model og om de nuværende forhandlinger.

  • Når industriens parter skal forhandle sig frem til en ny overenskomst, er udfaldet ikke kun vigtigt for arbejdstagerne og -giverne. Resultatet kan også ses som et spejl på den danske økonomi, siger tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

    De første forhandlinger om de private overenskomster gik i gang i sidste uge, og den dagsorden kommer formentlig til at præge arbejdsmarkedsområdet resten af vinteren og en stor del af efteråret.

    De første forhandlinger imellem industriens parter kaldes et såkaldt spydspidsforlig og kommer til at sætte retningen for de mange af de kommende overenskomstforhandlinger.

    Udfaldet af møderne har i første omgang stor betydning for 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked, men altså også for landets økonomi helt overordnet, fordi resultatet afspejler virksomhedernes tilstand.

    Denne udgave af Altinget Ajour er en forsmag på den store optakt til OK20, som Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har lavet forud for forhandlingerne.

    Med i studiet havde han tidligere Venstre-beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, tidligere formand for 3F Poul Erik Skov Christensen samt arbejdsmarkedsforsker fra FAOS, Nana Wesley Hansen.

    Denne udsendelse præsenterer de mest aktuelle dele af interviewet, mens den fulde udsendelse udkommer tirsdag morgen, hvor snakken også bevæger sig ind på tilstanden for den danske model og de største dramaer.

  • Udnævnelsen af Barbara Bertelsen tyder på et generationsskifte og på, at en ny type embedsmænd har indtaget Statsministeriet. En type, der skal få skiftende regeringers politiske ønsker til at gå i opfyldelse.
    ___________
    Mandag morgen møder Barbara Bertelsen ind til sin første dag som departementschef i Statsministeriet. 

    Hendes udnævnelse er udtryk for et generationsskifte, men den har også langt dybere perspektiver, vurderer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen:

    "Der er tale om helt ny måde at være embedsmand på. En måde, hvor man i langt højere grad tænker politisk i et forsøg på at fremme regeringens mål,” siger Jakob Nielsen.

    Han understreger, at han ikke ser udnævnelsen af Bertelsen som partipolitisk.

    "Det er ikke partipolitiske folk, hun udpeger. Det er folk, hun har erfaring med, og som hun stoler på som embedsmænd.”

    Fokus på forandring

    En af de kvaliteter, der har bragt Barbara Bertelsen til tops, er hendes evne til at drive forandringer, mener Altingets chefredaktør.

    Hun har gennem hele sin karriere vist sig som en, der lægger ekstremt meget energi i at drive processer fremad. Hun accepterer ikke et nej, og hvis hun får at vide, at noget ikke kan lade sig gøre, insisterer hun på at finde en måde alligevel,” siger Jakob Nielsen.

    Og netop den evne er noget af det, Mette Frederiksen har været på udkig efter. Statsminsteren er dybt optaget af at gøre en forskel og ikke bare sidde som administrator af det danske velfærdssamfund.

    "For Mette Frederiksen og hendes nærmeste er det værste mareridt, at de efter fire, otte eller ti år ved magten sidder udmattede tilbage - og at de så ikke engang kan sige, at de drejede skibet en lille smule. Det skal kunne ses, at de at de har været her", siger Jakob Nielsen.

    Her udfylder den nye departementschef en vigtig rolle, fordi hun netop skal bidrage til at skabe de forandringer. Modsat opfatter statsministeren nogle af de klassiske embedsmænd som lidt for systembevarende og forsigtige i deres tilgang.

    "Det blev noteret med irritation i regeringstoppen, da embedsværket lige efter valget i 2019 forsøgte at tale Mette Frederiksen fra at give en undskyldning til de såkaldte godhavnsdrenge. Det bekræftede dem i, at nogle af embedsmændene havde mere travlt med at pege på problemer end med at pege på muligheder,” lyder det fra Altingets chefredaktør. 

    Ny struktur på vej

    Lidt længere ude i fremtiden kan Barbara Bertelsen få som opgave at gennemføre en større reform af den måde, danske ministre bliver betjent på, vurderer Jakob Nielsen.

    "En tanke, der nævnes i regeringen, er at splitte rollen som departementschef op, sådan at der findes en politisk tænkende departementschef, som hjælper ministrene med at gennemføre forandringer, og at der ved siden af måske er en slags direktør for selve forvaltningen, som mere skal tage sig af driften,” siger Jakob Nielsen.

    Han taler mere om den nye departementschef i Statsministeriet og om hendes særlige rolle i dagens udgave af Altingets politiske podcast, Ajour.

  • Hvordan ser man tilbage på Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister og partiformand? Og hvilke knaster venter der for Socialdemokratiet i 2020? Det ser Altinget Ajour nærmere på.
    _______________________

    Da Lars Løkke Rasmussen gik af som partiformand efter hårdt pres, gik der seks års erfaring som statsminister og ti års erfaring som partileder ud ad døren.

    Derfor skulle Venstre derefter finde sine egne ben, og hele efteråret har Socialdemokratiet haft meget lidt modstand fra den nye oppositions største parti.

    Men hvordan vil man se tilbage på den tid, hvor Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for Danmark og sit parti?

    Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse, hvor der også bliver gået i dybden med Socialdemokratiets første seks måneder som regering, og de udfordringer der venter i 2020.

    Altinget politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst i studiet i den sidste udsendelse af tre om året i dansk politik.

  • Socialdemokratiet genvandt magten, mens Rasmus Paludan fik masser af medietid under Folketingsvalget 2019. Og valget 2019 gjorde samtidig op med blokkenes altafgørende betydning. Altinget Ajour ser tilbage.
    ______________________

    Det så hele vejen vanskeligt ud for Venstre at genvinde magten ved Folketingsvalget i 2019.

    Løkke prøvede dog med en strategisk udmelding om en SV-regering, og derfor endte Venstre faktisk med den næststørste fremgang ved valget.

    Rasmus Paludan blev ikke valgt, men hans person fik større betydning end som så, og så var valget året, hvor blokkenes betydning blev nedtonet.

    Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser tilbage på Folketingsvalget 2019 og spørger, hvad vi kan lære af det.

    Afsnittet er nummer to af tre udsendelser om 2019 i dansk politik.