Episodes
-
Teknologi til at optimere soldaters hjerner og til at forbinde hjernen med computere er ifølge Nato et af de største militære investeringsområder i dag. Og ifølge Nato vil vi i 2050 have teknologi, der kan øge soldaters opmærksomhed og koncentrationsevne - og måske også gøre dem mindre følsomme over for stress og frygt.
Men skal vi hoppe jublende ind i de nye teknologiske muligheder – eller skal vi træde på bremsen?
Det undersøger vi i denne særepisode af Brainstorm, hvor vi tager dig med på en rejse ud i fremtiden.
For der er allerede i dag bygget hjerneteknologi ind i jægerpiloternes hjelme, så de kan zoome og skifte til nattesyn - helt uden at trykke på nogle knapper. Men hvordan ser fremtiden ud? Og hvordan kan hjerneteknologi potentielt ændre fremtidens krige?
Det kan du blive klogere på i episoden, hvor du også får svar på:Om militæret vil kunne læse fjendens tanker i fremtidenOm fremtidens krige vil blive udkæmpet af cyborgs frem for menneskerOm man en dag vil kunne hacke hjernen på folkEpisoden er optaget foran en sal fuld af gymnasieelever på Experimentarium i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg UniversitetMorten Dige, lektor, Afdeling for Filosofi og Idehistorie, Aarhus Universitet.Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza -
Når du hører ordet ‘doping’, tænker du sikkert på piller som epo og anabolske steroider, der får kroppen til at præstere bedre. Men måske er det første gang, du hører om neurodoping - altså teknologi, der får hjernen til at præstere bedre.
Hjerneforskere er allerede i fuldt sving med at undersøge, om neurodoping kan øge elitesportsudøveres fokus og generelt booste deres præstation, når de dyster om medaljer. I denne episode undersøger podcastværterne Anne Sophie og Nana neurodopings potentiale.
Kan hjerneteknologi blive den næste store dopingmetode i sportens verden?
Kan neurodoping hjælpe en toptunet cykelrytter som Jonas Vingegaard til en tredje Tour-sejr? Eller kan det gøre almindelige mennesker til topatleter?
Og ikke mindst - hvad betyder neurodoping for sporten - og hvor går grænsen mellem den teknologiske udvikling og fair play?
Få svar på det og meget mere i denne episode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium under arrangementet Hjernedag 2024.
Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson.
Medvirkende:Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg UniversitetThomas Søbirk Petersen, professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza -
Missing episodes?
-
Fantomsmerter, intelligens, optiske illusioner, tarmbakterier og beatboxende forskere. Brainstorm har været vidt omkring i sin femte sæson i jagten på at gøre dig klogere på din og andres hjerner.
Nu er sæsonen ved vejs ende. Og det markerer værterne med et awardshow, hvor de serverer en kavalkade af højdepunkter og fraklip - og uddeler priser, naturligvis, til nogle af de forskere, der har gjort et særligt indtryk i den forgangne sæson.
Hvem løber mon med prisen for ‘Årets Forskningsord’? Hvem vinder mon i kategorien ‘Største X-faktor-talent’? Og hvem går Brainstorms Ærespris til?
Lyt med i podcasten, og kom med på en rejse gennem femte sæson af Brainstorm, hvor du får et gensyn med sæsonens highlights og nogle af de bedste bloopers.
I det sidste afsnit i sæson 5 får du også svar på:
Hvilket kæledyr Brainstorms husforsker – Albert Gjedde – mon har.Hvad en pooper scooper er.Hvad nummerplader har med hjerneforskning (og forældreskab) at gøre.
Tak, fordi I lytter med. Tak til forskerne for at styre os sikkert igennem hjernelandskabet. Og tak til Lundbeckfonden for at gøre det muligt.
Følg Brainstorm på Instagram.
Links: Din hjerne snyder dig hver dag – og det er faktisk en god tingKan ‘fingergymnastik’ gøre din hjerne skarpere?Hvorfor giver musik mig lyst til at danse? Svaret findes i hjernenSidder anoreksi i tarmen?Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerteEpisoden med Anne Sophies stamcelle-sang finder du herRedaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza -
Vækkeuret ringer, det er mørkt og efterårsagtigt, og du er træt. Men heldigvis venter dig en god kop kaffe, der kan kvikke dig op.
For mange mennesker er kaffe en fast del af morgenritualet - og for så vidt også eftermiddags- og aftenritualet - fordi det får os til at føle os mere friske.
Men hvorfor gør kaffe dig mere frisk? Og er kaffe i det hele taget sundt?
Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast, hvor værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen undersøger kaffes effekt på hjernen.
Nana føler sig nemlig lidt efterårs’smattet’ og drikker ekstrameget kaffe for tiden, så hun vil gerne vide, hvordan den sorte drik påvirker hjernen til at blive mere vågen.
I episoden får du også svar på, om det er smart at drikke kaffe inden sengetid, på hvordan kaffe påvirker dine kognitive evner, og på hvordan effekten af koffein hænger sammen med dine gener.
Denne episode er en versionering af Videnskab.dk’-videoen ‘Er kaffe sundt eller usundt?’, som du kan se her.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Kjeld Hermansen, lektor emeritus, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet Birgitte Rahbek Kornum, professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'SouzaLinks:Søvnforskning med mus Studie om kaffes kobling til kognitive evner Studie, der undersøger koblingen mellem kaffe og dødelighed -
Brainstorm holder efterårsferie i den her uge og i næste uge. Vi er tilbage i dit podcastfeed igen i uge 43 - nærmere bestemt den 24. oktober.
I mellemtiden kan du jo altid gå på jagt i vores arkiv. Hvis du ikke har fået hørt vores sommerserie om smerte, så har du hele fire afsnit dér, som du kan lytte til - det passer på en eller anden måde meget godt til gråvejret.
I serien kan du bl.a. høre om, hvad de gamle grækere troede, der skete, når noget gør ondt, og hvordan man for 150 år siden i USA delte morfin ud til højre og venstre og gav det til alt fra stressede husmødre til hostende børn.
Og apropos gråvejr, så kan også lytte til vores episode om vinterdepression, hvor I kan få konkrete råd til, hvordan I kan hjælpe jeres hjerne gennem den mørke tid.
I kan også hoppe over til vores gode venner, Emma og NC. de laver Videnskab.dk-podcasten Plantejagten - og sammen med dem kan I bl.a. tage på fossiljagt eller blive klogere på klokkeensianen og de bedrageriske larver, som lever i den.
Du finder sommerserien om smertens historie her:AV! Hvilke forestillinger havde de gamle grækere om smerte?Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerteMorfinen flød frit og skabte morfinjunkier i 1800-tallets USAFantomsmerter og kroniske smerter blev opfattet som ‘kvindagtige’ i begyndelsen af 1900-tallet... og så er der også lige dette 'bonustrack': Smerteforsker: Sådan lærer man at leve med kroniske smerterEpisoden om vinterdepression er her:»Kom ud i lyset!« og andre råd mod vinterdepression: Sådan hjælper du din hjerne gennem den mørke tidOg du kan tage med på plantejagt her:En portal til fortiden findes i gamle plantefossilerKlokkeensian er vært for et smukt, men bedragerisk insektHa’ det godt derude - god efterårsferie til de af jer, der har fri. God arbejdslyst til jer andre. Og tak fordi I lytter med.
Brainstorm er støtte af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza -
Du har sikkert prøvet det. Du ligger med din telefon i hånden, og det er som om, at du er klæbet fast til sofaen. Du scroller igennem en masse sjove, korte videoer på Facebook, Instagram eller TikTok. Du ved egentlig godt, at du burde komme op fra sofaen og lægge telefonen væk. Men det bliver en hård kamp, og det er ikke altid, du vinder den.
Men hvorfor? Hvorfor stjæler telefonen så meget af vores tid? Og hvorfor er det så forbandet svært at lægge den fra sig igen?
Det undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi scroller - og hvilke mekanismer, der får os til at blive ved og ved og ved og ved med at scrolle.
Vi dykker også ned i to berømte eksperimenter fra 1950’erne, som har været afgørende for vores forståelse af de mekanismer, der holder os låst fast til mobilen. Og så får du også nogle konkrete råd til, hvordan du kan stoppe scrolleriet og komme op ad sofaen.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Aida Bikic, psykolog og lektor ved klinisk institut på Syddansk UniversitetUlrik Lyngs, Research Associate ved Department of Computer Science på Oxford UniversityRedaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza
Links:
Her kan du se en video om det berømte Skinners Boks-eksperiment
Rottestudiet om dopamin kan du læse om her - og se en video om her
Ulrik Lyngs forskningsgruppes hjemmeside med digitale værktøjer til at hjælpe dig til at styre dit skærmforbrug finder du her
Megafonmåling om voksne danskere skærmvaner
Artikel fra The Guardian om sociale medier og metoder fra gamblingverdenen
Artikel fra The Economist om sociale medier og adfærdspsykologi
Skolebørnsundersøgelsen 2022
Bogen 'Vanedyr' af Nicklas Brendborg kan du læse om her -
Forestil dig et æble.
Hvordan ser du det for dig? Står det knivskarpt og livagtigt for dit indre øje, eller er det slørret, simplificeret og tegneserieagtigt?
Forestil dig nu, at det rådner eller skifter farve. Kan du manipulere med æblets udseende, dreje det rundt og zoome ind på det, eller er din forestillingsevne mere begrænset?
I de seneste år har videnskaben for alvor fået øjnene op for, hvor stor forskel der er på folks visuelle forestillingsevner. Interessen er især vokset for den kognitive ekstrem, der hedder hyperphantasia. Det er en sjælden evne til at danne så stærke og virkelighedstro forestillingsbilleder, som hvis der udspillede sig en film for dit indre blik.
På den anden side af spektret findes folk, der har aphantasia. Et endnu sjældnere fænomen, hvor man slet ikke kan visualisere ting. Den indre skærm er helt sort. Denne tilstand har også nydt stor videnskabelig popularitet i de seneste år.
Derfor sætter værterne Anne Sophie og Nana sig for at undersøge, hvorfor der er så kæmpestor forskel på, hvordan vi forestiller os ting visuelt. Undervejs finder de ud af, at både en meget veludviklet og en meget underudviklet forestillingsevne kan have store konsekvenser for folks liv og dagligdag.
Endelig tager værtsduoen også en videnskabelig test, der vurderer, hvor god ens evne til at forestille sig ting er - og om man har hyperphantasia.
Hvis du selv har lyst til at teste din forestillingsevne, ligger testen frit tilgængeligt her.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Erling Nørkær, ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, Københavns UniversitetThomas Alrik Sørensen, lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'SouzaLinks:Videnskabelig gennemgang af neurologien bag visuel forestillingsevneStudie om forbindelsen mellem hyperphantasia og skizofreniStudie om forbindelsen mellem hyperphantasia og PTSD -
Stig ombord på hjerneflyet!
I denne uge tager vi jer nemlig med på en overflyvning over hjerneforsknings-landskabet anno 2024. Bag roret sidder Brainstorms husforsker - professor emeritus og hjernefyrtårn Albert Gjedde - og han har udpeget de tre mest interessante nedslagspunkter lige nu.
Stop nummer 1 er en blindgyde. Til trods for årtiers ihærdige forsøg er det nemlig stadig ikke lykkedes forskerne at finde den underliggende forklaring på, hvorfor psykiske lidelser opstår i hjernen. Men hvordan kommer vi så ud af blindgyden?
Derefter lander vi midt i en sprængfarlig debat om tro og videnskab - og undersøger, om det virkelig kan gøre os sundere at tro på noget?
Til sidst skal vi forbi et nyt videnskabeligt studie, som - måske - skaber håb for fremtidens Alzheimers-behandling.
Med på flyet er også Brainstorms værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen.
Vi ønsker jer en behagelig flyvetur!
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'SouzaLinks:Musestudie om potentiel dopaminbehandling mod AlzheimersReview om religion, spiritualitet og mentalt velvære Studie om hjernens anatomi hos personer med skizofreni, der også henviser til anden litteratur herom -
Vi kender alle Bamse fra fjernsynet. Den store, gule, barnlige bjørn, som bor i et lille, skævt legehus af træ i en skov. Han er egoistisk, i sine følelsers vold og så er han ikke altid så god til at tage hensyn til andre - særligt ikke hans bedste ven, Kylling.
Bamse skal forestille at være ligesom et almindeligt børnehavebarn. Men er børn virkelig lige så onde som Bamse? Og hvad foregår der egentlig inde i hovedet på dem?
Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og vikar-vært Benjamin D’Souza i denne episode af Brainstorm.
For at blive klogere på børns udvikling har de snakket med to forskere, Dora Kampis og Toril Sveistrup Jensen, der hver dag arbejder med at finde ud af, hvad børn mon tænker.
Forskerne fortæller, hvordan små børn forstår verden omkring dem - og så giver de også et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis dit barn opfører sig lige så tarveligt som Bamse.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Dora Kampis, adjunkt og ledende forsker ved Center for Småbørns Kognition på Københavns UniversitetToril Svejstrup Jensen, adjunkt på VIA University College
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza
Links:Dora Kampis’ studie om super sociale småbørnToril Sveistrup Jensens Videnskab.dk-artikel om hendes forskning i små børns hukommelseReview, der viser, at børn under 4 år systematisk klarer sig dårligere i falsk antagelses-tests Eyetracker-studie med 15 måneder gamle børn, der peger på, at også yngre børn kan klare testen med falske antagelser Gennemgang af Theory of Mind-begrebet. Hvordan feltet har udviklet sig, og hvilke indsigter der er opnået -
Bomber regner ned over Ukraine, mpox-virus breder sig i Afrika, krigen raser i Gaza og klimaet bliver hele tiden varmere. Selv om verden statistisk set er et bedre sted at være i dag, end den var for 100 år siden, så kan det godt føles som om, at verden vælter sig i kriser - og at de rykker tættere på vores dørtærskel.
Ligesom 4,5 mio. andre danskere, har de to Brainstorm-værter Anne Sophie og Nana netop fået Beredskabsstyrelsens nye pjece ‘Forberedt på kriser’ ind i deres digitale postkasse. Og i sidste uge fik Danmark også et ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Men hvad gør dét egentlig ved vores psyke hele tiden at få nyheder om kriser?
Hvorfor er der nogle, der hamstrer toiletpapir, mens andre bliver klima-benægtere? Og hvilken type er du?
Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor værterne sammen med psykologiprofessor Jesper Dammeyer dykker ned i krisens psykologi - og giver et bud på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere kriser.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Jesper Dammeyer, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Artikel om, hvorfor man kan se verdens situation som en polykriseFN-rapport, der gør status på verdensmålene Studie om danskeres holdning til de menneskeskabte klimaforandringerWorld Happiness Report fra 2024Videnskab.dk-artikel om, hvordan man måler lykkeStudie om, hvordan personlighed hænger sammen med klimabenægtelseJesper Dammeyers studie om sammenhængen mellem personlighed, holdninger og hamstring under coronaStudie om den psykologiske påvirkning, medieeksponering har på unge -
I april vurderede landets tre retsmedicinske institutter i en rapport, at opioider er de farligste stoffer i Danmark. Men hvorfor er opioiderne så farlige, og hvad sker der i hjernen, når man indtager dem?
Det har podcastværterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen sat sig for at undersøge i denne uges episode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen.
I episoden har de allieret sig med Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker og professor på Aalborg Universitet.
Han forklarer blandt andet, hvorfor stofferne fentanyl, ‘oxy’ og ‘dolol’ er så afhængighedsskabende, hvordan det dulmer din smertesans og påvirker den del af hjernen, der styrer din vejrtrækning - og hvilke ændringer der sker i hjernen på folk, der tager opioider igennem længere tid.
Anne Sophie og Nana har også samarbejdet med Videnskab.dk-podcasten Plantejagten, så i episoden kan du også høre, hvorfor opiumsvalmuen i det hele taget har lavet et stof, der er så farligt for mennesker.
I episoden kan du også høre mere om:Hvilke abstinenser en afhængig hjerne kan opleve, når den hungrer efter endnu en dosis opioider.Hvorfor opioider er blevet udråbt som det farligste stof i Danmark.Om vi danskere skal frygte en opioidkrise på niveau med den i USA.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Den nye farlighedsvurdering: Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkning og farlighed af euforiserende stofferStudie fra 2010, der peger på, at amygdala krymperSystematisk review, der peger på, at hjerneskade kan opstå efter overdosisDigtet af John Keats er oversat af Louise Stuhr
Lydeffekter: Freesound.org - Robinhood76 og Slanesh -
Efter Brainstorm udgav den fjerde og sidste episode i serien om smertens historie, fik vi en mail fra smerteforsker Morten Høgh.
Som smerteforsker har Morten fingeren på pulsen i forhold til de sidste nye teorier og metoder på området, og han syntes, at vi manglede at komme ind på, hvordan smerteforskere forstår kronisk smerte og arbejder med at gøre livet bedre for kroniske smertepatienter i dag.
Derfor kommer her den femte og sidste episode i serien om smertens historie. Her ringer værterne Nana og Anne Sophie til Morten Høgh og tager en snak med ham om den nyeste viden samt de nyeste behandlinger og teorier, når det gælder kroniske smerter.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Morten Høgh, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Studie om løft og rygsmerterMorten Høghs ‘SmerteVejleder Podcast’ om kroniske smerter her -
Man hører så meget om babyhjernen under udvikling, om teenagehjernen under ombygning og om den ældre hjerne.
Men hvordan ser hjernen ud, når du er midt i livet?
Middellevetiden for danske kvinder er 83 år og 79 for mænd, så hvis du er omkring de 40, kan man godt sige, at din hjerne er ‘midaldrende’, og netop dette stadie i hjernens ‘livsfaser’ ser Brainstorm nærmere på i dag.
Værterne Nana og Anne Sophie stiller spørgsmålene:
Er hjernen allerede i gang med så småt at lukke butikken, når du runder de 40?Mister du nerveceller? Hvor god er hjernens forskellige områder til at kommunikere med hinanden?Hvad sker der med dine kognitive evner?Hvad kan du selv gøre for at passe på din midaldrende hjerne?Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Torben Moos, professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Studiet, der peger på, at hjernen begynder at krympe ved 40 års-alderen Studiet, der har samlet scanninger af over 100.000 hjerner - som var i alderen fra 16 uger gamle fostre til voksne på 100 årDe to Brainstorm-episoder om intelligens kan du finder her: Intelligens: Hvad er det egentlig – og hvad kan jeg gøre for at booste min IQ?Hvor kommer vores intelligens fra? -
For nylig udkom et stort studie, der peger på, at omega-3 kan mindske voldelig og aggressiv adfærd. Og forskerne bag studiet anbefaler omega-3 som middel mod vold på samfundsmæssigt plan.
Men er det virkelig så enkelt? Kan omega-3 skrue ned for kriminaliteten i samfundet og give roligere skolebørn?
Uanset hvad svaret er, lader det i hvert fald til, at omega-3 har flere virkninger på hjernen, der er positive i mange situationer.
Derfor undersøger Anne Sophie og Nana, der nu er tilbage efter ferie, hvad det er for positive virkninger, omega-3 har på vores adfærd og på vores hjerner.
Vi kommer helt ind i hjernens maskinrum i vores søgen efter svaret på, hvordan omega-3 arbejder inde i hjernens celler, og vi giver råd til, hvor meget omega-3 man bør tage for at høste de positive effekter.
Denne episode er inspireret af - og delvist baseret på - Videnskab.dk-artiklen ‘Omega-3 kan reducere aggressiv adfærd, konkluderer nyt studie’ skrevet af Sara Oline Jørgensen.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Lotte Lauritzen, professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Det nye britiske studie om omega-3 og aggressiv adfærdJapansk studie om omega-3 og aggressiv adfærdRottestudie om omega-3’s effekt på stresslignende adfærdLotte Lauritzens studie om omega-3’s effekt på skolebørn -
Den 12. august 1917 var en fatal dag for den unge Frank Hopkinson. Han var soldat for den engelske hær under Første Verdenskrig, og netop den dag blev han ramt af en bombe, der ændrede hans liv.
Bomben ødelagde Franks ben, så det måtte amputeres, og det blev starten på et liv med fantomsmerter: En type smerte, du kan opleve, når du har ondt i en legemsdel, du har mistet.
I denne fjerde og sidste episode i miniserien om smertens historie, rejser Anne Sophie og vikar-Benjamin op gennem 1900-tallet og ser på, hvordan opfattelsen af smerte har udviklet sig.
De følger både Franks kamp mod fantomsmerterne, men også lægernes og forskernes kamp med at forstå de uforklarlige smerter, der clasher med tidligere tiders forståelse af smerte.
Kaster forskerne de gamle teorier om smerte under bussen?Hvad sker der med Frank og hans fantomsmerter?Hvordan har 1900-tallets smerteopfattelse udviklet sig til den, vi kender i dag?Er 'det dorsale horn' et instrument fra en fantasy-roman eller en kropsdel?Få alle svarene i denne episode af Brainstorms sommerserie om smertens historie!
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne fjerde og sidste episode rejser de op gennem 1900-tallet og frem til i dag.
--
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
Siden 1990’erne har en opioidkrise, hvor et stigende antal mennesker er blevet afhængige eller er døde af de smertestillende midler, opioider, hærget i USA, og senest også i Danmark.
Men faktisk blev USA allerede kastet ind i sin første opioidkrise for over 150 år siden, da det smertestillende middel morfin eksploderede i popularitet på det amerikanske marked.
Morfin blev hældt i medicin mod alt fra graviditetskvalme og diarre til mavesmerter og hostesaft til børn. Stoffet blev hyldet som et mirakelmiddel, men det efterlod også hundredetusinder af amerikanere i dyb afhængighed.
Den såkaldte 'morfinisme' eller 'morfin-mania' blev især drevet af de mange soldater, der fik skudt arme og ben af under den amerikanske borgerkrig, og da krigen var ovre i 1865, stod en generation af unge mænd tilbage med afgrundsdybe misbrugsproblemer.
Hvad der skete med de mange afhængige borgerkrigsveteraner?
Hvordan styrede USA ud af den store opioid-epidemi?
Og hvad gik videnskabsmændene i sidste halvdel af 1800-tallet og troede, at smerte var for en størrelse?
Find ud af alt det og mere til i denne episode i Brainstorms sommerserie om smertens historie!
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne tredje episode besøger de andenhalvdel af 1800-tallet.
--
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
I første halvdel af 1800-tallet begyndte den vestlige verden at komme op i gear, når det gjaldt videnskab og teknologi. Forskernes forståelse af smerte blev også revolutioneret.
Indtil nu havde fragmenter af ældgamle ideer om smerte fra antikkens Grækenland klæbet til lægevidenskaben, men i begyndelsen af 1800-tallet blev de for alvor udfordret.
Videnskabsfolk fik nemlig bedre mikroskoper og undersøgelsesmetoder, men ak! De store fremskridt i smerteopfattelsen blev ledsaget af vilde, vulgære og vederstyggelige eksperimenter, der gik samfundet til at gispe.
I denne episode af Brainstorm kan du finde ud af, hvilke - efter nutidens standarder - fuldstændig uortodokse metoder 1800-tallets læger tog i brug, når de testede nye smertebehandlinger.
Du kan også blive klogere på, hvorfor begyndelsen af 1800-tallet var en virkelig dårlig periode at være kanin i, og du kan lære, hvorfor lægerne var betænkelige ved at smertedække fødende kvinder.
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne anden episode besøger de første halvdel af 1800-tallet.
--
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
Når du støder foden på en dørkarm, ved du sikkert godt, at det er din hjerne, der opfanger smertesignalet fra din dunkende tå, men i Antikkens Grækenland havde man nogle helt andre forestillinger om smerte.
En af datidens største tænkere Aristoteles troede for eksempel, at smerte kom fra hjertet - ikke fra hjernen. Han var overbevist om, at hjertet var centrum for alle vores tanker og følelser, og altså herunder for smerte.
Men hvor dælen fik Aristoteles her ide fra? Hvilke andre skøre og overraskende forestillinger havde de gamle grækere? Og hvordan behandlede de smerter?
Det kan du finde ud af i denne episode af Brainstorm - spoileralarm: Grækernes smertebehandlinger får dig til at takke nutidens sundhedsvæsen!
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne første episode rejser de tilbage til Antikkens Grækenland.
--
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
Hvis du skal på musikfestival i løbet af sommeren, kommer du helt sikkert til at opleve at stå til en koncert og høre noget musik, du bare ikke kan lade være at toe-tappe eller head-boppe til.
Vi mennesker er nemlig utroligt gode til at fange og bevæge os til rytmen i musik.
Vi lærer det allerede som helt små børn, og i modsætning til os, har dyr ikke en særlig veludviklet rytmesans.
Men hvorfor giver musik os sådan en ustoppelig lyst til at danse? I denne episode af Brainstorm går værterne Nana og Anne Sophie på jagt i hjernen efter svaret.
Det viser sig nemlig, at musik får hjernen til at syde og boble af aktivitet, som driver os ud på dansegulvet. Og der er ét bestemt karakteristika ved musik, som hjernen er ekstravild med.
Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik?Hvorfor vækker noget bestemt musik vores danselyst?Hvorfor er mennesker rent evolutionsmæssigt blevet udstyret med en så veludviklet danseglæde?Hvordan lyder det, når en hjerneforsker beatboxer?Lyt med i ugens episode af Brainstorm og få svarene.
Medvirkende:Peter Vuust, professor og leder af Center for Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Se papegøjen Snowball grooveStudie om børns udvikling af rytmesansStudier om at vi helst vil danse til synkoper - men ikke for mange, og ikke for fåStudie om dopamins rolle i vores danselystForsøg, hvor folk samlede kuglepenne opStudie om, at det styrker vores fællesskabsfølelse at være i takt -
Hjernen er spækket med C-vitamin! Og det ser ud til, at C-vitamin er virkelig vigtigt for hjernen. Men hvad det helt præcis gør derinde, er forskerne mindre sikre på.
Det kan marsvin dog måske hjælpe os med at blive klogere på. Hvorfor det lige præcis er marsvin, der kan være nøglen, kan du få svar på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana tager på jagt efter hjernens knap så kendte brandmajor: C-vitamin.
Én ting, vi nemlig ved om C-vitamin er, at det er en vigtig antioxidant. Og den sørger for at få bugt med såkaldte frie radikaler, der skader hjernens celler.
Men hvad sker der egentlig, hvis hjernen mangler C-vitamin? Og hvordan hænger C-vitamin sammen med psykotiske lidelser? Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor vi også runder mojitos, hjernens zombiesøhest (aka hippocampus) - og flagermus.
Medvirkende:Pernille Tveden-Nyborg, som er lektor i Eksperimentel farmakologi på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns UniversitetBjørn Ebdrup, som er klinisk professor på Københavns Universitet og leder af Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR) på Psykiatrisk Center GlostrupRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links:Studie om C-vitaminmangel hos marsvin og effekten på deres hukommelse og hippocampusStudie om C-vitamin og psykotiske lidelser - Show more
