Episodes
-
(04:30) Forårets vindere og tabere i dansk erhvervsliv.
Hvilke danske virksomheder og topchefer er kommet stærkt igennem første halvdel af 2022? Og hvem har klaret det knap så godt? Panelet kårer vinderne og taberne.
(31:45) Ugens undren: Er fremtidens ledere mere introverte end ekstroverte?
Er arbejdsmarkedet mest indrettet til de ekstroverte medarbejdere? Og er fremtidens topchef mere introvert end ekstrovert?
(47:20) Sommerens anbefaling.
Panelet kommer med anbefalinger til, hvad du skal se, læse, høre og gøre i sommerferien.
I studiet: Erhvervssociolog Rikke Østergaard, erhvervskommentator Henrik Ørholst, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:30) Kan Støjbergs nye parti omfavne erhvervslivet?
Den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg har præsenteret sit nye parti Danmarksdemokraterne. Er det et parti for erhvervslivet - eller skaber det blot mere kaos i blå blok?
(17:25) Danskernes humør er banket helt i kulkælderen. Har krisen ramt os? Forbrugertilliden har ramt det laveste niveau nogensinde, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Er krisen her for alvor? Og hvad kan det få af betydning for et kommende folketingsvalg?
(33:10) Milliardhandel sætter to streger under, hvem der er kronprins i Jyske Bank.
Jyske Bank har købt Handelsbankens danske ben. Hvor stor en personlig succes er det for ordførende direktør Anders Dam? Og hvad siger det, at det er bankens interne kronprins Lars Stensgaard Mørch, der præsenterer aftalen?
(41:40) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Direktør og iværksætter Anders Fogh, seniorrådgiver Jens Klarskov, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
Missing episodes?
-
(01:15) Er 4 dages-ugen fremtiden? Den danske fastfood-kæde Sunset Boulevard skærer nu permanent én arbejdsdag væk hver uge for sine ansatte på hovedkontoret, mens de fortsat får løn for 37 timer. Er det en god idé?
(24:00) Tsunami af hvidvask-advarsler i fremadstormende bank. Der er så mange mistænkelige kunder i den digitale Lunar Bank, at flere landets øvrige banker nu hejser advarselsflaget.
(38:00) Ugens undren: Er der stadig brug for Folkemødet? Folkemødet starter torsdag efter et par års corona-dvale. Er det overhovedet relevant – og hvad kan erhvervslivet bruge det til?
(50:30) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Erhvervsretoriker Mette Højen, erhvervskommentator Henrik Ørholst, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:10) Sverige vender SAS ryggen. Hvad gør Danmark nu?
Den svenske stat vil ikke skyde flere penge i SAS, og nu kigger alle efter, hvad Danmark gør. Skal vi gå enegang i SAS? Eller skal vi følge svenskernes eksempel og søge mod nødudgangen?
(29:45) Spænder mandehørmen i iværksættermiljøet ben for kvinderne?
Mindre end en tredjedel af iværksætterne i Danmark er kvinder. Hvorfor? Er det fordi, de bliver skræmt væk af et hårdt macho-iværksættermiljø, som vi bl.a. kender det fra tv-programmet Løvens Hule?
(42:00) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Erhvervssociolog Rikke Østergaard, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:20) Gazprom lukker for gassen. Onsdag morgen lukkede Gazprom for gassen til Ørsted på grund af krigen i Ukraine. Hvilke konsekvenser får det for danskerne?
(08:00) SAS er på katastrofekurs - hvor tæt er flyselskabet på afgrunden? Den skandinaviske flykæmpe kunne i denne uge præsentere et halvårsregnskab, der viser, at kronerne fortsat fosser ud af kassen. Samtidig sår SAS-ledelsen selv tvivl om den storstilede redningsplan, som SAS præsenterede tidligere på året. Hvor tæt er SAS egentlig på konkursen?
(29:20) Er bitcoin-baronen gal eller genial? Den flamboyante finansmand Niklas Nikolajsen von Karlshof trak igen overskrifter, da han i sidste uge åbnede en ny bar i det centrale København ved at kaste pengesedler til folk på gaden. Men er han et genialt eller dekadent indslag i dansk erhvervsliv?
(43:00) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Direktør i Axcelfuture Joachim Sperling, seniorrådgiver Jens Klarskov, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard -
(01:20) Danmark er midtpunkt i historisk vindmølleplan.
Danmark, Tyskland, Holland og Belgien har lanceret en historisk satsning på havvindmøller. Onsdag underskrev statsminister Mette Frederiksen og regeringslederne fra de tre andre lande en erklæring, som betyder, at landene vil tidoble havvindmølle-kapaciteten i Nordsøen til mindst 150 gigawatt i 2050. Det er nok til at forsyne ca. 230 mio. europæiske husstande med grøn strøm.
(16:30) Storbank forudser stor nedtur på boligmarkedet.
Som den første større bank forudser Handelsbanken i ny prognose, at det danske boligmarked kan se frem til markante prisfald det kommende år. Især boligejerne i de større byer kan blive ramt. Skal boligejerne gå i panik?
(32:20) Ugens undren: Skal staten lege realkreditinstitut i Udkantsdanmark?
Et bredt flertal i Folketinget vil nu indføre en statsgaranti, som kan dække en del af lånet, når der handles bolig i udkantsområderne. Men forslaget bliver mødt med stor kritik af bl.a. Finans Danmark. Er det en god idé?
(44:00) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Ledelsesrådgiver Louise Orbesen, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:20) Eccos image styrtdykker på grund af krigen i Ukraine.
En ny imagemåling viser, at Eccos omdømme blandt de danske forbrugere er raslet ned, fordi skokoncernen stædigt fastholder at blive på det russiske marked. Og imens Ecco er kastet ud i den måske største imagekrise nogensinde, så er der forbavsende tavst fra ledelsen.
(24:30) Tidligere Spar Nord-direktør svindlede for millioner gennem 15 år.
Over en periode på 15 år har den tidligere kommunikationsdirektør i Spar Nord Ole Madsen systematisk bedraget banken for 20 mio. kr. ved at sende falske fakturaer til Spar Nord inden for områder, han var direktør for. Hvordan kan man slippe afsted med det gennem så mange år?
(40:00) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Ledelsesrådgiver Lars Sander Matjeka, erhvervskommentator Henrik Ørholst, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:40) A.P. Møller-Mærsk, DSV og energiselskaber scorer ekstraordinære profitter i krisen - er det rimeligt?
A.P. Møller-Mærsk har i denne uge offentliggjort kvartalsregnskab med et overskud i de første tre måneder på knap 50 mia. kr. Det svarer til, hvad Nordens mest værdifulde selskab, Novo Nordisk, tjente i hele 2021. En halv mia. kr. om dagen – også i weekenden. Også DSV og energiselskaber scorer kassen. Men skal det stoppes? Skal virksomheder bare kunne hæve priserne, eller skal der sættes en stopper for den overnormale profit skabt af coronapandemi og krigen i Ukraine?
(18:51) Nick Hækkerup (S) forlader Christiansborg til fordel for Bryggeriforeningen.
En række politikere har forladt Christiansborg for at hoppe over på den anden side af bordet, men hvad får erhvervslivet egentlig ud af at hyre ekspolitikere til at varetage deres interesser? Er en tidligere minister en god lobbyist?
(30:53) Metaverse er hot, og Lego satser stort på fremtidens internet.
Tech-aktier er faldet drastisk på det amerikanske aktiemarked, og nu står verden over for en ny digital epoke. Lego har investeret milliarder i et metavers for børn, men hvad handler det nye fænomen egentlig om, og hvem står til at blive vindere og tabere på børsmarkedet?
(47:05) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Kommunikationsrådgiver Astrid Haug, stifter af Ophelia Invest Sarah Ophelia Møss, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og virksomhedsredaktør Søren Linding.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:00) Christian Bitz jagter millionerstatning - selv om han har tabt retsopgøret.
Sundhedseksperten Christian Bitz og grossisten F&H Group vil nu have erstatning af keramikeren Kasper Würtz, som Bitz og F&H ellers er dømt for at plagiere.
Modkravet mod Kasper Würtz lyder på et tocifret millionbeløb for – med sine udtalelser om FH Group og Christian Bitz under retssagerne – at have skadet forretningen og omdømmet for de to forretningspartnere.
(17:30) Hjælpepakke til danskerne udløser økonomisk gavebod på Christiansborg.
Nu begynder forhandlingerne om en ny økonomisk krisepakke til de danskere, der er ramt på økonomien som følge af høj inflation og prisstigninger. Regeringen er klar med et forslag, der samlet vil koste 3 mia. kr. målrettet bl.a. pensionister. Men det er slet ikke nok, lyder det fra flere partier på Christiansborg.
(32:00) Elon Musk køber Twitter – galt eller genialt?
Elon Musk har købt Twitter, hvilket meget vel kan være årets største erhvervshistorie. Men flere er nu bekymrede for, at et af verdens største sociale medier kommer i hænderne på en excentrisk rigmand. Er der grund til bekymring?
(42:00) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Public affairs-rådgiver Lars L. Nielsen, landechef i Nordnet Anne Buchard, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:20) Slipper Aalborg Portland og andre klimasyndere for billigt?
Der venter danskerne og landets mindre virksomheder en milliardregning, for at landets største CO-udledere kan slippe billigere. Sådan lyder kritikken af regeringens udspil til en ny grøn skattereform. Er det fair?
(30:00) Skal danske husejere betale regningen for at slippe for Putins gas?
Ca. 400.000 danske husstande, som i dag bliver opvarmet med naturgas, skal inden årets udgang have besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme eller ej. Ellers skal de selv til lommerne for at betale for en ny og dyr varmepumpe. Sådan lyder det i regeringens nye energiudspil, som skal sørge for, at Danmark på sigt bliver fuldstændig uafhængig af russisk gas.
(45:00) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Ledelsesrådgiver Louise Orbesen, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:10) Danskerne støtter i stor stil virksomheders Rusland-exit.
Der er massiv opbakning i befolkningen til de danske virksomheder, der forlader Rusland. Det viser en ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Finans. Faktisk mener to ud af tre danskere, at danske virksomheder straks bør forlade det krigsførende land.
(15:50) Skal staten eje en større bid af Ørsted?
Staten ejer i dag aktier i Ørsted for mere end 170 mia. kr. Men står det til Enhedslisten, bør den danske stat eje endnu mere af energikæmpen, som står foran en massiv kapitaludvidelse.
(28:00) Mærsk-chef går på pension som 55-årig - hvilket signal sender det?
Topchefen for Mærsks havne trækker stikket som 55-årig. Nu vil han være mere sammen med sin familie efter et intenst arbejdsliv. Men hvordan får vi de almindelige danskere til at blive på arbejdsmarkedet til de er 70 år, hvis topchefen smutter på pension 15 år tidligere?
(39:00) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Erhvervskommentator Henrik Ørholst, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:10) »Hold nu kæft, hvor har vi sovet i timen«.
Krigen i Ukraine har betydet en brat opvågning for dansk erhvervsliv, som længe var forblændet af de mange muligheder, der opstod i Rusland i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud. Faktisk var de danske virksomheder direkte naive. Det siger Lars Rebien Sørensen, tidl. topchef i Novo Nordisk og i dag formand Novo Nordisk Fonden, i et interview med FINANS.
(21:00) Carlsberg har startet flugten fra Rusland. Rockwool holder fast.
Efter flere ugers træden vande meddelte Carlsberg mandag, at selskabet nu har sat sin russiske forretning til salg og ikke længere vil være til stede i landet. Men kommer det for sent?
Omvendt meddeler Rockwool, at man bliver i landet. Et hurtigt kig på de to selskabers Facebook-sider afslører, at folk er rasende.
Har Carlsberg og Rockwool på en måned smidt deres gode navn og omdømme over bord?
(46:00) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Seniorrådgiver Jens Klarskov, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(13:30) Milliarder er blevet barberet af Lars Seier Christensens blockchain-eventyr.
Lars Seier Christensen lancerede sidste år under stor medieopmærksomhed sit blockchain-projekt Concordium, der blev betegnet som finansmandens største satsning siden Saxo Bank. Men nu viser det sig, at projektet er kommet snublende fra start. Concordiums digitale mønt er faldet med mere end 90 pct. i værdi siden noteringen i februar, og værdier for mere end 26 mia. kr. er barberet af.
(31:45) Rasende investorer gør oprør mod Lars Tvede på Facebook.
Investorerne i Lars Tvedes hedgefond Atlas Global Macro var blevet stillet store afkast i udsigt, men foreløbig har milliardfonden kun budt på tab. Det har fået flere investorer til at rase mod Lars Tvede på Facebook. Men er investorerne i virkeligheden bare naive?
I studiet: Erhvervssociolog Rikke Østergaard, erhvervskommentator Henrik Ørholst, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(09:30) Har FLSmidth brudt EU-sanktioner efter involvering i oligarks mineprojekt? Ingeniør- og minekoncernen FLSmidth er kommet i vælten, efter det er kommet frem, at selskabet har været involveret i et belarusisk mineprojekt, hvis storaktionær er en magtfuld russisk oligark med tætte forbindelser til den belarusiske præsident Alexandr Lukasjenko. Eksperter vurderer, at det kan være et brud på EU's sanktioner mod oligarken.
(32:00) Tidligere erhvervsminister vil kompensere virksomheder for krigstab. Den danske stat bør kompensere danske virksomheder, som lider tab i Rusland som følge af krigen i Ukraine. Det foreslår den tidligere erhvervsminister og SF'er Ole Sohn. Er det en god idé?
I studiet: Ledelsesrådgiver og tidligere minister Lars Barfoed, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(03:45) Rockwool bliver på det russiske marked trods af krigen i Ukraine. Rockwool har som den mest fremtrædende danske virksomhed valgt at blive i Rusland, selv om både danske og vestlige virksomheder lukker ned på stribe. Især Rockwools direktør Jens Birgersson har været meget klar i sin udmelding om, at Rockwool fortsætter sin milliardforretning i Rusland, hvor koncernen har ca. 1200 ansatte. Beslutningen har allerede affødt stor kritik af isoleringsgiganten.
(30:45) Er gastruslen en kæmpe bombe under vores økonomi? Rusland rasler med sablen og truer med at lukke for naturgasforsyningen til Danmark og Europa. Gør russerne alvor af truslen, vil det være en kæmpe bombe under dansk og europæisk økonomi.
I studiet: Bestyrelsesmedlem og ledelsesrådgiver Lars Sander Matjeka, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(09:00) Gaskøb hos russiske Gazprom skaber store problemer for Ørsted. Energikæmpen Ørsted og topchef Mads Nipper er blevet ramt af massiv kritik, efter det er kommet frem, at selskabet har en kæmpekontrakt med russiske Gazprom frem til 2030, som Ørsted nægter at bryde. Bør Ørsted rive kontrakten itu?
(28:10) Krigen i Ukraine skaber store dilemmaer for erhvervslivet. Store dele af dansk erhvervsliv er ved at falde over hinanden i forsøget på at vise støtte til Ukraine. Bygninger og domiciler bliver lyst op i blå-gule farver, og flere detailbutikker fjerner nu russiske varer fra deres butikshylder. Men det er næppe noget, der spænder ben for den russiske krigsmaskine. Hjælper virksomhederne virkelig den ukrainske sag eller er det blot symbolpolitik?
I studiet: Direktør i Axcelfuture Joachim Sperling, seniorrådgiver Jens Klarskov, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(00:50) Rusland har torsdag morgen angrebet og invaderet Ukraine. I denne udgave af Bundlinjen stiller vi skarpt på krigen i Ukraine og diskuterer, hvilken betydningen krigen, de geopolitiske spændinger og sanktionerne rettet mod Rusland kan få for økonomien, markederne og erhvervslivet.
I studiet: Erhvervskommentator Henrik Ørholst, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:30) Karsten Dybvad stopper i Danske Bank - er han dumpet eller bestået?
Karsten Dybvad er snart fortid som formand i Danske Bank efter tre år på posten. Hans opgave var at få banken på ret kurs igen efter de seneste års mange skandalesager. Klarede den tidligere Dansk Industri-direktør opgaven? Eller er han dumpet?
(32:20) Ny CO2-skat udløser slagsmål i dansk erhvervsliv.
Et forslag om en ny og historisk CO2-afgift har skabt splittelse og frustration på tværs af dansk erhvervsliv. På den ene side står de store industrivirksomheder anført af Dansk Industri, mens Dansk Erhverv og SMVdanmark står på den anden side. Og tør politikerne virkelig brandbeskatte de store industrivirksomheder inden et folketingsvalg?
(48:20) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Public affairs-rådgiver Lars L. Nielsen, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. -
(01:10) Danske topchefer stikker hovedet i Kina-busken.
Danmarks allerstørste virksomheder klapper i, når snakken falder på dilemmaer ved at lave forretning i Kina. Hverken Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Lego eller Novo Nordisk har lyst til at svare på spørgsmål om, hvad man synes om det kinesiske styres brud på menneskerettighederne. Er de danske virksomheder og topchefer hykleriske, når snakken falder på Kina?
(18:50) Medarbejdere er fyret efter krav om coronapas.
De første danske lønmodtagere har modtaget en fyreseddel eller er blevet sendt hjem uden løn, fordi de ikke har kunnet fremvise et gyldigt coronapas på deres arbejde. Er det i orden eller er det ud af proportioner?
(32:30) Regeringen vil give virksomheder ret til at få en bankkonto.
Regeringen og SF stillede søndag et fælles forslag om at ændre loven, så banker fremover skal give virksomheder en bankkonto. Interesseorganisationerne SMV Danmark og Dansk Industri jubler, mens bankernes brancheorganisation Finans Danmark er yderst kritisk over for forslaget.
(41:10) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Mymonii-stifter Louise Ferslev, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Anders Thykier. -
(01:00) PFA har indkasseret det største tab i selskabets historie.
PFA Pension har tabt 3 mia. kr. på en enkelt investering i flyleasingselskabet Nordic Aviation Capital, hvilket er det største tab i den danske pensionssektors historie. Det har betydet, at 0,5 pct. af PFA-kundernes samlede opsparing på 600 mia. kr. er tabt i ét hug.
(18:20) Er danske topchefer for kedelige?
Det mener i hvert fald den tidligere adm. direktør i Ambu, Lars Marcher, der i et interview anklager sine topchef-kolleger i dansk erhvervsliv for at være alt for polerede.
(29:00) Danske bankkunder flygter til Litauen for at undgå stramme hvidvaskregler.
Den 71-årige Anders Larsen har fundet et alternativ til de danske banker. For de behandler i hans optik deres kunder uanstændigt. Han er blevet erhvervskunde i den litauiske fintech-bank Revolut efter flere dårlige oplevelser med danske banker.
(42:30) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Landechef i Nordnet Anne Buchardt, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard. - Show more