Episoder
-
Hvordan har udbredelsen af og holdningerne til skilsmisse ændret sig gennem tiderne? Hvilken betydning har hemmeligheder og voldelig adfærd haft for de intime relationer i familier? Og hvordan studerer man egentlig ægteskabsdynamikker i historisk perspektiv?
Karen Vallgårda forsker i familie- og skilsmissehistorie, og hun ser tydelige skift i holdninger til brud mellem ægtefolk, som der ofte var - og stadig er - flere årsager til.
Før i tiden kunne det være, at manden drak pengene op og misligholdt sin forsørgerpligt. Der kunne være utroskab involveret – også fra kvindens side. Eller det kunne ske, at gemytterne bare ikke kunne komme overens.
Vært er Nynne Bjerre Christensen
-
Månedens Forsker #9 2024:
Svampe lever i symbiotiske relationer med deres omgivelser. Det kan eksempelvis have den fordel, at de bidrager til at bekæmpe skadedyr i det miljø, hvor de vokser.
Svampene kan dog også forårsage skade, hvis de inficerer planter og afgrøder, som de interagerer med.
Generelt har svampe en fabelagtig evne til at tilpasse sig nye miljøer, hvilket gør dem i stand til ret uproblematisk at skifte vært.
Henrik H. de Fine Licht forsker i mekanismerne bag denne særlige evne til værtsskifte, som bidrager til at sikre svampenes overlevelse og fremme deres sygdomsfremkaldende potentiale. Bag fænomenet ligger der nemlig helt unikke genetiske tilpasninger, som har udviklet sig evolutionært igennem tusindvis af år.
Vært er Nynne Bjerre Christensen
-
Mangler du episoder?
-
For få uger siden modtog klassisk arkæolog Rubina Raja og biokemiker Jesper Q. Svejstrup Carlsbergfondets Forskningspriser ved et festligt arrangement i Ny Carlsberg Glyptotek. Hør de to interviews, som Raja og Svejstrup gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen.
Rubina Raja fortæller bl.a. om sin forskning i gravportrætter fra oldtidsbyen Palmyra i det nuværende Syrien. Og Jesper Q. Svejstrup taler om sin forskning i transskription af gener og betydningen af denne for udviklingen af f.eks. kræft og neurologiske sygdomme.
-
Månedens Forsker #8 2024:
Professor Torsten Nygård Kristensen forsker i insekter og deres tilpasningsevne til de ændrede klimatiske forhold, som verden står over for.
Sammen med sit forskerhold arbejder han blandt andet på at ’skrue’ på gener, der hæmmer eller fremmer bestemte egenskaber ved insekterne. Han eksperimenterer også med at tilføre insekterne såkaldte endosymbionter - bakterier, der lever inde i insekters celler.
Nogle endosymbionter kan nemlig mindske insekters evne til at sprede virus, som er et kæmpe problem i landbruget. På den måde kan man gøre insekter til naturens egne små skadedyrsbekæmpere – og dermed på sigt reducere brugen af pesticider.
Vært er Nynne Bjerre Christensen.
-
Folkemødet 2024:
Hvem har adgang til og kontrol over teknologierne? Og hvordan sikrer vi, at kunstig intelligens skaber positive fremskridt til gavn for mennesker og samfund verden over? Brug af kunstig intelligens rejser en række spørgsmål, der berører vores liv og jobs, samfund og demokrati.
På Pioneer Centre for AI ved Københavns Universitet leder professor Serge Belongie forskning, der adresserer samfundets største udfordringer i forbindelse med AI.
Hør samtalen mellem professor Serge Belongie og videnskabsjournalist Lone Frank.
Samtalen er på engelsk og er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt.
-
Folkemødet 2024:
Populære sprogmodeller som chatGPT skaber nye muligheder for at syntetisere og tilgængeliggøre omfattende information. De benyttes da også i stigende grad af både borgere, journalister og politikere til at søge viden og forskningsbaseret indhold. Men de nye redskaber udfordrer også traditionelle ekspertkilder og forandrer, hvordan vi som samfund indsamler og anvender ekspertviden.
Det skaber tvivl om troværdigheden og kvaliteten af den information, der leveres.
Så hvordan sikrer vi en ansvarlig integration af AI? Hvilken rolle spiller forskere og forskningen? Og hvorfor er mennesker afgørende i AI-økosystemet?
Hør samtalen mellem de tre professorer Anders Søgaard, Anja Bechmann og David Budtz Pedersen.
Samtalen er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt.
Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen
-
Månedens Forsker #7 2024:
Den anspændte situation i Sahel-regionen i Afrika har siden 2011 haft EU's sikkerhedspolitiske bevågenhed. Regionen er nemlig blevet et alvorligt arnested for terrorisme og voldelige konflikter, som kræver Vestens opmærksomhed og interventioner.
Signe Marie Cold-Ravnkilde har igennem mange år forsket i Sahel-regionen, som blandt andet rummer de tidligere franske kolonier Niger, Mali og Chad. I sit forskningsprojekt undersøger hun vestlige aktørers evne til at intervenere i konflikterne – ikke mindst med det formål at beskytte Europa mod sikkerhedstruslen fra terrorisme, migration og organiseret kriminalitet i området.
Hun arbejder også med at forstå befolkningernes opfattelse af vestlig tilstedeværelse i Sahel-regionen, hvor sikkerhedssituationen er blevet stærkt forværret de senere år.
Vært er Nynne Bjerre Christensen.
-
Folkemødet 2024:
I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den vil være en attraktiv samarbejdspartner for fondene og ønsker at styrke samarbejdet med fondene om udviklingen af vores velfærdssamfund.
Men hvad er det egentlig, regeringen vil, når de skriver sådan? Anses fondene som pengetræer til projekter, som politikerne ikke selv vil bruge skattekroner på? Ønsker man at styrke samspillet for bedre at løse samfundsudfordringer? Og hvordan ser fondene selv på muligheden for øget samarbejde?
Hør debat mellem COO Søren Nedergaard, direktør Hanne Elisabeth Rasmussen, MF (LA) Lars-Christian Brask, MF (S) Mogens Jensen, MF (V) Kim Valentin og bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet Majken Schultz.
Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde. Arrangør af debatten var Fondenes Videnscenter i samarbejde med Carlsbergfondet.
Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.
-
Månedens Forsker #6 2024:
I Grønlands yderdistrikter leves livet i tæt forbundethed med naturen. Det betyder at, der foregår en konstant interaktion mellem mennesker og dyr, som præger både samfundslivet og det personlige liv.
Janne Flora forsker aktuelt i relationer mellem dyr og mennesker i Grønlands bygder, hvor fangst stadig er hovedkilden til indtjening. Gennem feltarbejde og deltagerobservation forsøger hun eksempelvis at forstå den rolle, som kvinderne spiller i fangererhvervet.
Desuden er hun optaget af at afklare den enorme kulturelle betydning, som fangstdyrene har. Ikke blot som mad, men ligeledes som kilde til sammenhængskraft i de små samfund.
Vært er Nynne Bjerre Christensen
-
Folkemødet 2024:
Hvordan kan vi sikre, at politiske beslutninger i højere grad baseres på solid forskning og ikke blot på kortsigtede interesser? Og hvordan baner vi vejen for, at politikere får adgang til den mest aktuelle viden, når de skal lovgive?
Hør fhv. EU-kommissær, Connie Hedegaard, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, professor Michael Bang Petersen og direktør Sigge Winther Nielsen debattere, hvorfor forskere er centrale, når fremtidens policy-værktøjer skal udvikles.
Bliv også klogere på, om fast videnskabelig rådgivning kan spille en central rolle i at forme fremtidens politiske landskab i Danmark og styrke politiske beslutninger på tværs af spektret fra grøn omstilling til teknologisk innovation.
Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt.
Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen. -
Månedens Forsker #5 2024:
Den nærmeste exoplanet ligger cirka 4,3 lysår væk. Forskerne estimerer, at der findes milliarder af exoplaneter. De eksisterer nemlig omkring alle stjerner uden for vores eget solsystem.
Professor Lars A. Buchhave forsker i exoplaneter, og han er særligt optaget af at finde ud af, om der er liv på nogle af dem?
Mange af exoplaneterne er nemlig jordlignende og ligger i en afstand af deres stjerne, som gør, at der hverken er for koldt eller for varmt til, at der i teorien kan opstå liv.
For at undersøge det store spørgsmål studerer Lars A. Buchhave især atmosfæren omkring exoplaneterne, da forholdene her kan givet et hint om, hvorvidt betingelserne for liv er til stede eller ej.
Vært er Nynne Bjerre Christensen.
-
Månedens Forsker #4 2024:
Hvordan har klima, miljø og ændringer i pattedyrbestande spillet sammen gennem de seneste titusinder af år?
Professor på Københavns Universitet Eline Lorenzen forsker i verdens økosystemer gennem tiderne – fra det sydlige Afrika til Arktis, hvor hun lige nu særligt har fokus på udviklingen af de store pattedyr som isbjørn og hvaler og deres interaktion med det omgivende miljø.
Gennem brug af både nutidig og forhistorisk DNA undersøger hun blandt andet om og i hvilket omfang, bestande af store pattedyr har været under pres af klima og miljøændringer i tid og rum.
Samtidig forsøger hun at give bud på, hvordan udviklingen kommer til at tegne sig de kommende århundreder.
Vært er Nynne Bjerre Christensen
-
Månedens Forsker #3 2024:
Hvad er erindring? Hvorfor husker man nogle begivenheder frem for andre på et bestemt tidspunkt i livet? Og hvad betyder evnen til at genkalde sig oplevelser i fortiden for vores muligheder for at handle moralsk og indgå i sociale sammenhænge i komplekse samfund?
Dorthe Berntsen er professor i psykologi på Aarhus Universitet, hvor hun igennem mere end 25 år har forsket i selvbiografisk hukommelse og erindringers betydning for, hvordan vi forstår os selv i både fortid og nutid.
Selvom blandt andet hjernescanninger de senere år har bidraget til at kaste lys over, hvad der sker i hjernen, når erindringer tager form, er der stadig meget, vi ikke ved om eksempelvis samspillet mellem erindringer og evnen til at handle moralsk. Forskerne vil også gerne vide mere om, hvordan man gennem brug af bestemte ledetråde kan stimulere erindring hos demens- og alzheimerpatienter.
Vært er Nynne Bjerre Christensen
👉 Læs portræt: 'Dorthe Berntsens forskning kredser om erindringens anatomi og betydning for vores evne til moralsk adfærd'
-
Månedens Forsker #2 2024:
Tilbage i 1980'erne opdagede Jens Juul Holst tarmhormonet GLP-1, der i dag er hovedingrediens i blandt andet slankemidlet Wegovy og diabetespræparatet Ozempic. Fra begyndelsen stod det imidlertid ikke klart, at det lillebitte hormon skulle danne udgangspunkt for en verdensomspændende revolution i diabetesbehandling og bekæmpelse af overvægt.
Der var nemlig mange andre tarmhormoner, som havde samme funktion, fortæller han.
Siden dengang har Jens Juul Holst bevaret sin store interesse i tarmhormonernes funktion, og i dag arbejder han blandt andet med at forstå, hvordan gastric bypass – der i folkemunde kaldes fedmeoperationer – ændrer på tarmhormonernes balance på en måde, der så at sige mimer den medicinsk inducerede effekt ved indtagelse af Wegovy.
Vært er Nynne Bjerre Christensen
👉 Læs stort portræt: 'Jens Juul Holsts livslange granskning af tarmhormoner har forbedret millioner af menneskers liv verden over'
-
Månedens Forsker #1 2024:
Hvem styrer udviklingen inden for kunstig intelligens?
Ifølge professor Anders Søgaard, der leder ’Center for Philosophy of Artificial Intelligence’, er svaret: os alle. Det er nemlig i samspil med brugerne, at AI-teknologierne indrettes og gradvis bliver mere og mere avancerede, forklarer han.
De fleste ved godt, at platforme som søgemaskiner, sociale medier og oversættelsesprogrammer er udviklet med kunstig intelligens. Men der ligger også kunstig intelligens til grund, når et forsikringsselskab skal udregne, hvad forsikringer skal koste. Eller når en sensor udvikles til en bil.
I dag forsker Anders Søgaard især i de filosofiske aspekter og samfundsmæssige implikationer af den stigende udbredelse af AI-teknologier. For hvordan sikrer man, at teknologierne først og fremmest løser problemer frem for at skabe problemer?
Vært er Nynne Bjerre Christensen.
👉 Læs stort portræt: 'Anders Søgaard bygger bro mellem datalogi og filosofi for at fremme mere ansvarlig kunstig intelligens'
-
Hvad er god søvn? Er drømmene sindets store eksperimentarium? Og hvad sker der egentlig med kroppen, hvis vi ikke sover de anbefalede 7-8 timer i døgnet?
I denne særudgave af ’24 spørgsmål til professoren’ optaget på årets folkemøde fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum om drømmenes mysterier og søvnens betydning. Bliv blandt andet klogere på, hvordan søvn indvirker immunsystemets funktionsevne, og hør om, hvad søvn betyder for vores kognitive funktioner og evne til selvindsigt.
Vært er videnskabsjournalist Lone Frank.
-
Månedens Forsker #12 2023:
Hvad skal der til for, at liv kan eksistere? Svaret er cellemembraner, som ved hjælp af avancerede membranproteiner kan sikre nødvendig adskillelse mellem det, der eksisterer inde i en celle, og det, der er udenfor. Samtidig kan de bittesmå biologiske ”maskiner” styre transporten af vigtige stoffer, der skal ind – eksempelvis sukker - og ud – eksempelvis affaldsstoffer - af cellerne.
Lektor Bjørn Panyella Pedersen forsker i de højt specialiserede membranproteiner, der er specifikke for hvert enkelt stof, der skal transporteres hen over cellevæggen. Men hvordan er de i stand til at genkende eksempelvis fosfat fra steroler? Og hvordan undersøger man proteiner, som fysikkens love ikke lader os mennesker se?
Vært er Nynne Bjerre Christensen
👉 Læs stort portræt: 'Bjørn Panyella Pedersen har brugt det meste af sit forskerliv på at studere molekylers bevægelser hen over cellemembraner'
-
Borgernes klager i 1700-tallet afslører helt nye sider af samfundet i oplysningstiden. I denne særudgave af ’24 spørgsmål til professoren’ fra årets folkemøde fortæller historiker Ulrik Langen om kvinder, der både kunne være bolighajer og prygle deres mænd.
Hør om, hvordan ægtefæller klagede til magistraten i København, når deres partner eksempelvis drak eller var tyrannisk. Bliv også klogere på, hvordan man dengang trak krænkelseskortet og brugte klager til at højne sin egen status.
Vært er videnskabsjournalist Lone Frank.
-
Månedens Forsker #11 2023:
Øget afsmeltning af den grønlandske indlandsis kan i følge ny forskning kobles til sprækker i isens overflade. Sprækker, som forskerne førhen ikke anså for at ændre sig over tid, men som nu ser ud til at vokse i antal og strække sig langt ind til midten af iskappen.
I øjeblikket undersøger Shfaqat Abbas Khan, der er professor i geodæsi ved DTU Space og leder forskningsprojektet ’Crevasses as Indicators of Ice Sheet Sensitivity’, de mange ubekendte faktorer, der har betydning for Indlandsisens afsmeltning. Her kan sprækkerne i isens overflade være en nøgle til afklaring af, hvad der sker under isen, og hvilke konsekvenser afsmeltningen har for havniveaustigninger globalt.
Vært er Nynne Bjerre Christensen.
👉 Læs stort portræt: 'Shfaqat Abbas Khan har viet sit forskerliv til at overvåge Indlandsisens tilstand med GPS, radar og satellitter'
-
Claus & rødderne: #5
De mættede vores forfædre og er svaret på mange af vores problemer — men hvorfor spiser vi så få af dem? Og hvad skal der til, for at de for alvor får et gennembrud i indkøbskurvene?
I denne samtale har bælgfrugterne hovedrollen, når professor i agroøkologi Henrik Hauggaard-Nielsen og fødevareentusiast Claus Meyer undersøger ærter, bønner og linser – helt fra dengang, vi spiste gule ærter sammen med flæsk, og frem til i dag, hvor de indtager en prominent position som vigtig proteinkilde i fødevaresystemet.
’Claus & rødderne’ er en serie af samtaler, der skal gøre os klogere på afgrødernes historie, fortidens landbrug og ikke mindst fremtidens jordbrug.
Samtalen er optaget under Golden Days 2023 og støttet af Carlsbergfondet.
- Se mer
