Episodes

  • I dette afsnit går vi tæt på afsnit 10 af The Walking Dead: Cherokee Rose.Otis er død. Shane pløkkede i knæskallen, og efterlod ham som madding til zombierne, så han selv kunne undslippe fra katastrofecenteret, hvor han og Otis hentede medicinsk udstyr til Carls operation. Carl derimod klarer den, så nu skal der holdes begravelse, og gruppen samler derfor masser af sten ind til en str. XXL-mindesmærke. Shane arver Otis tøj, så han kan se pæn ud, til når resten af gruppen ankommer fra motorvejen. Jagten på Sophia går herefter for alvor igang, da den stakkels lille pige nu har været alene i skoven i mere end to døgn. MEN FØRST vil gruppen lige hjælpe en gigantisk zombie op fra en brønd, og Maggie og Glenn vil et hurtigt smut på apoteket for at knalde. Vil gruppen nogensinde finde Sophia? Gider de overhovedet finde hende? Spiser zombier ikke bovskinke? Og hvorfor dolker Lori uskyldige træstammer med sin hobbykniv?Alt dette, og meget mere, er hvad du kan se frem til i dette afsnit af 'Christian og Jesper vs The Walking Dead'. God lytter.

  • I dette afsnit går vi tæt på afsnit 9 af The Walking Dead: Save the Last One.Carl er fortsat i overhalende livsfare, men vælger at vågne op med mellemrum for at fortælle historier om hjorte. Historierne er dog af så lav kvalitet, at Lori overvejer om det er bedst at slå Carl ihjel, fremfor at redde ham. Rick - der efterhånden har doneret SÅ meget blod til sin søn, at hans hud er blevet transparent - er uenig med sin hustru, og mener at Carls historier er særdeles livsbekræftende og velformulerede. Men Hershel er presset på tid, og advarer de to uenige forældre om, at et operativt indgreb er nært forestående, hvis de skal redde Carl, og at Shane og Otis derfor er nødt til at vende tilbage fluks. I mellemtiden finder Daryl og Andrea en dinglende død digter i skoven. Han har efterladt sig et rim, der er så smukt og velformuleret farvel til verdenen, at han på blot fire linjer forklarer ALT det om apokalypsen, der tog Dr. Jenners TO FULDE AFSNIT at forklare. Så Andrea brækker sig. Imens træner Shane og Otis både deres stamina og sigteevner, for deres overlevelse afhænger i høj grad af begge lige nu. En sværm af zombier er lige i hælene på dem på FEMA-basen, og det er pænt stressende. Forresten, hvor i alverden er Beth? Og hvorfor nævner Christian ordet ”Penis” adskillige gange i dette afsnit? Og hvorfor i alverden har Jesper en monolog om ”Mandesult”? Hvad er "Mandesult"? Vil Carl i øvrigt overleve? Er det her et filler-afsnit?Alt dette, og meget mere, er hvad du kan se frem til i dette afsnit af 'Christian og Jesper vs The Walking Dead'. God lytter.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • I dette afsnit går vi tæt på afsnit 8 af The Walking Dead: Bloodletting.En hjort er blevet skudt, og Carl ligeså. Efter nøje overvejelser beslutter Rick sig for at redde Carl fremfor hjorten, og dén beslutning fører ham og Shane til en smuk gård midt ude i ødemarken. Det er deres nye bedste ven, og Carls bøddel, Otis som guider dem frem til dette sted. Hér bor familien Greene, og hér møder vi den sympatiske selebærer Hershel, der er familien Greenes overhoved, og som straks opstarter en behandling af Carl. Denne kræver blod fra Ricks type A-årer, samt medicinsk udstyr fra et nærliggende katastrofecenter. Imens leder resten af gruppen fortsat efter stakkels Sophia, ude i den enorme skov, men situationen på gården indhenter dem snart på hesteryg, idet Hershels datter Maggie, kommer ridende for at hente Lori for at føre den bedragende mor til sin sårede søn. Nye bekendtskaber, venskaber, og fjendskaber, opstår, i et intenst afsnit, hvor det er gruppens to svageste medlemmer, børnene, der begge er i livsfare. Vil Carl overleve, og hvor gemmer Sophia sig?Alt dette, og meget mere, er hvad du kan se frem til i dette afsnit af 'Christian og Jesper vs The Walking Dead'. God lytter.

  • I dette afsnit går vi tæt på afsnit 7 af The Walking Dead: What Lies Ahead.Så er vi nået frem til premiereafsnittet af sæson 2 af The Walking Dead, og vores gruppe af overlevende har forladt Atlanta i kølvandet på den eksplosive behandling de blev udsat for, af The Center for Disease Control. Der går dog ikke længe før deres rejse blevet bragt til standsning, af et enormt kaos af sammenstødte, forladte, og fastklemte biler på motorvejen, der umiddelbart gør det umuligt for gruppen af komme videre. Modet er lavt, og moralen er bristet blandt flere i gruppen. Flere ønsker at forlade gruppen og klare sig på egen hånd. Værre bliver det, da en horde af zombier pludselig overrasker vores helte, og sender Carols datter Sophia på flugt ind i en nærliggende skov. En stor eftersøgning af den forsvundne pige går igang, og bliver ved og ved og ved, indtil et skud pludselig flænger stilheden i skoven, og en krop rammer jorden. Finder gruppen Sophia igen? Hvorfor taler Daryl så meget i disse tidlige afsnit? Og når Rick at fortælle Carl om Wayne i dette afsnit?Alt dette, og meget mere, er hvad du kan se frem til i dette afsnit af 'Christian og Jesper vs The Walking Dead'. God lytter.

  • I dette afsnit går vi tæt på afsnit 6 af The Walking Dead: TS-19.Så er vi nået frem til sæsonfinalen af den første sæson af The Walking Dead, og vores gruppe af tapre overlevende er nået frem til CDC i Atlanta, som er Atlantas svar på Statens Serum Institut og Bella Center i én og samme bygning. Her møder de en futuristisk udgave af Siri, samt doktor Edward Jenner som engang var Jim Carreys bedste ven i The Truman Show. Vi kan derfor ikke undgå at tænke på om Jim Carrey-zombien i afsnit 1 rent faktisk VAR Jim Carrey, som Jenner har røvrendt på ny!? Men Jenner byder vores helte velkommen, og Jenner har masser af vin og flødekartofler i alubakker som han deler ud af. Alt er godt. Folk er glade. Men både hyggen og en masse dampende varme bade, bliver forstyrret af både voldtægtsforsøg, tømremænd og termiske bomber, og det begynder så småt at gå op for vores helte, at de måske ikke er helt så meget i sikkerhed som de havde håbet på.Alt dette og meget mere er hvad du kan se frem til i dette afsnit af 'Christian og Jesper vs The Walking Dead'. God lytter og vi ses i sæson 2.

  • I dette afsnit går vi tæt på afsnit 5 af The Walking Dead: Wildfire.Ed er blevet ædt. Han er faktisk blevet tygget fuldstændig i smadder. Men Carol lader til at tage det relativt pænt. Amy er død og ligner en engel, men Andrea nægter at lade gruppen tage sig af hende, før hun genopstår som en zombie. Imens ønsker Shane sig refleksjakker til hele lejren, og Jim viser sig at gemme på en ækel hemmelighed. Daryl er i dårligt humør, og hvor fanden er Carl egentlig henne, så Rick kan fortælle ham om Wayne? Er dette et filler afsnit eller ej? Alt dette, og meget, meget, mere, er hvad du kan se frem til i dette afsnit af Christian og Jesper vs The Walking Dead.

  • I dette afsnit går vi tæt på afsnit 4 af The Walking Dead: Vatos. En person ved navn Jim graver en masse huller i dette afsnit, og han nægter at tage en tissepause, selvom Shane spørger ham pænt. Seriens cast bliver udvidet med ekstra statister, som vi passende kan anse som kanonfode, og inde i Atlanta leder Rick, Daryl, Glenn, og T-Dog fortsat efter Merle. På deres vej møder de både strygejern, sveskesaft, rollatorer, og VATOS! Alt dette, og meget mere er hvad du kan se frem til i dette afsnit.

  • I dette afsnit går vi tæt på afsnit 3 af The Walking Dead: Tell it to the frogs. Shane bliver bedt om at fortælle noget til nogle frøer, som han ellers havde planlagt at fange sammen med Carl, mens Rick, Glenn, T-Dog, og en ny-introduceret egern-entusiast, tager tilbage til Atlanta for at hente Merle, der fortsat er fanget på taget. Jesper spotter også nogle horrible ligheder mellem Peter Pedal-filmen og en helt konkret figur i The Walking Dead, pg bruger alt for meget tid på at flippe ud over dette. Alt dette, og meget mere kan du se frem til i dette afsnit.

  • I dette afsnit går vi tæt på afsnit 2 af TV-serien The Walking Dead: Guts. Rick er fanget i en kampvogn, og bliver skamløst fornærmet af en kæk ung fyr over sin walkie. Sikke en kattepine! Vil Rick nogensinde slippe ud af den kampvogn? Og hvad er det for en fascinerende Indiana Jones-reference som Christian har spottet, og som Jesper næsten falder på halen over? Og hvor i alverden kommer Breaking Bad ind i billedet? Det og meget mere er hvad du kan se frem til i dette afsnit. God lytter.

  • I dette afsnit går vi tæt på afsnit 1 af TV-serien The Walking Dead: Days gone bye. Vi kigger på hvad der er gået forud for dagen hvor lortet ramlede, og apokalypsen officielt blev erklæret som en global pandemi. Vi sørger for at du er helt med på tidslinjen i universet. Vidste du f.eks. hvem der skrev de famøse "Don't open, dead inside" på hospitalets forseglede kantinedør? Eller kender du historien bag den første zombie som Rick møder? Bicycle girl? Hvem var hun? Hvad skete der med hende? Det og meget mere er hvad du kan se frem til i dette afsnit.