Episodes
-
Politisk kommentator Brian Weichardt giver fortabt. I et sidste desperat forsøg på at finde mening i udenrigsminister Lars Løkkes ord tager han på bodega for at søge hjælp hos fulde folk. Han og den bedre halvdel af Radio IIIIs politiske redaktion, Sofie Frøkjær, ringer desuden til Det Hvide Hus. Og så kårer de ugens løgner.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det skader Danmark at mene noget andet end Mette Frederiksen, når det gælder Grønland, synes justitsminister Peter Hummelgaard og finansminister Nicolai Wammen på samme tid. Vi gennemgår fedterøvskrigen mellem de to parti-kronprinser. Og så fortæller Mia Skovby om sin shoppingtur på Nørrebro, hvor Margrethe Vestager pludselig sad i en tøjbutik og solgte ud af EU-garderoben. Værter: Brian Weichardt og Mia Skovby Redaktør: Andreas Østergaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Missing episodes?
-
Politisk kommentator - og talentspotter - Brian Weichardt tager den unge og lovende journalist Mia Skovby med på en dagsrejse gennem Christiansborgs mange døre. Det udvikler sig til en jagt på Lars Løkke Rasmussen. Pludselig er han der. Så er han væk igen. Det kan være svært at forklare sine børn, hvad en arbejdsdag som politisk journalist går med, siger Brian til Mia. Mens vi venter på Løkke, gør han alligevel et forsøg. Værter: Brian Weichardt og Mia Skovby Redaktør: Andreas Østergaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Præsident Donald Trump har holdt sin indsættelsestale. Han vil tage Panamakanalen og indtage Mars, men hvad med Grønland? Vi taler om de vigtigste 11 sekunder fra talen, hvad det angår. Derudover byder udsendelsen på en "klassisk Løkke" og til slut bengnaveri. Værter: Brian Weichardt og Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
'Sig det' løgn' er gået på værtshus for at kæderyge. Det skulle være så sundt for statskassen. I hvert fald ifølge lægen Monika Rubin fra Moderaterne, der nu ikke længere vil hæve prisen på en pakke cigaretter til 100 kroner, fordi der skal bruges milliarder på forsvar og klima. Og så har Trump haft Mette Frederiksen til amerikansk vask og strygning i en 45 minutter lang telefonsamtale. Vi gennemgår statsministerens efterfølgende interviews om Trump. Værter: Brian Weichardt og Sofie Frøkjær. Redaktør: Andreas Østergaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hun kigger dig i øjnene og giver en klar ordre. Digitaliseringsminister Caroline Stage vil have danskerne til at forlade Instagram og gå sig en tur. Hun bliver dog selv på kanalen, fordi alt andet ville være sindssygt. Grønland vil klare sig selv, og det vil Mette Frederiksen ikke blande sig i. Men kan grønlænderne det? Moderaterne vil have styr på pengestrømmene i dansk politik. Men partiet har stadig ikke selv fremlagt regnskab for 2022. Vært: Brian Weichardt Gæstevært: Leny Malacinski Redaktør: Andreas Østergaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er stadig i et bragende feriehumør, selvom Donald Trump truer med at snuppe 98 procent af rigsfællesskabets samlede areal. Og så har Mogens Jensen - ham fra minkskandalen - fået lov til at græde ud til TV2 over den 'uretfærdige' skæbne, der overgik ham, da ministerposten røg. Han slipper endda afsted med en løgn i interviewet. Værter: Brian Weichardt og Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Regeringen fumler rundt, fordi Donald John 'Don' Trump Jr. leger dagsturist i Grønland. Lars Løkke er på ferie, Troels Lund har ikke fået læst op på de seneste nyheder, og Mette Frederiksen henviser til Grønland. Brian og Sofie tager dig på en slæderejse gennem tirsdagens mange skønne politikersvar.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Den nye politiske kommentator på Radio IIII, Brian Weichardt, skal lave en prognose for dansk politik i 2025. Men inden da skal han først oplæres af de garvede kommentatorer Joachim B. Olsen fra B.T. og Niels Th. Dahl fra Jyllands-Posten.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lyt til Sig Det’ Løgns nytårstale med Brian Weichardt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lyt til Sig Det’ Løgns nytårssang med Sofie Frøkjær
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sæt kikkerten for det andet øje og gå med på opdagelse i alle de overraskende og vigtige detaljer i dansk politik. Politisk kommentator Brian Weichardt finder sprækkerne i en verden af forskønnelse og udenomssnak. Og kalder tingene, hvad de er. Hvis du råber ad fjernsynet, så er ‘Sig det’ løgn’ din nye ven.
See omnystudio.com/listener for privacy information.