Episodes

  • Opmærksomhed på at trække vejret gennem næsen, tjekke løbende ind på åndedrættet og lave rolige sceneskift. Det var rammerne for vært Henrik Tingleffs uge med åndedrætstræning. Det startede nemt, men udfordringerne viste sig hurtigt. Også helt nye og uventede. Men hvorfor er det nu lige, at fokus på åndedrættet er så vigtigt for Det Langsomme Menneske? Hvad er de primære gevinster ved mere bevidsthed om åndedrættet? Og bør det at sukke egentlig få mere positiv opmærksomhed, end vi giver det til dagligt?
    Medvirkende: Mie My Tastesen, psykolog, fridykker, åndedrætstræner og indehaver af Compassion House.

  • Vi skal lytte til kroppen, siger vi. Vi skal være opmærksomme på de små signaler, den sender. Vi skal beskytte kroppen mod rovdrift fra os selv og give os selv større nydelse, fornøjelse og mulighed for præstation. Alt sammen ved at give kroppen det, den beder om. Men hvordan pokker gør man det i praksis? Det er netop lykkedes for vært Henrik Tingleff én enkelt gang både at mærke og give efter for træthed. Men det kan stadig gøres bedre. Det kan stadig gøres langsommere. Sammen med dagens eksperter undersøger han derfor, hvorfor det er så svært at lytte til kroppen – og om vi mennesker er blevet dårlige til det med tiden. Hvad er det egentlig vi skal lytte efter? Er alle små signaler vigtige, eller ender vi som en flok hypokondere, hvis vi reagerer på alt? Og så kan du også høre om, hvad ekstremsport lærer os om kroppen i en helt almindelig kontorhverdag.
    Medvirkende: Jerk Langer, læge, forfatter, foredragsholder og maratonløber. Rasmus Kragh, foredragsholder, performance coach og første dansker på toppen af Mount Everest uden brug af kunstig ilt.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Tre små bogstaver. Ét lille ord. Men så uendeligt svært at sige. Især hvis man er engageret. Især hvis man gerne vil udrette noget. Især hvis man er oppe i tempo. Men når ”nej” udebliver og ”Ja-ja”-dyret ukritisk tager over, så kan både overblikket og overskuddet forsvinde som dug for solen. Du kan miste styringen med din egen tid, dine egne prioriteter og med kvaliteten i dit liv. Derfor skal Det langsomme menneske lærer at sige mere ”nej” og mere velvalgt ”ja”! I en hel uge træner vært Henrik Tingleff sine egne færdigheder og forsøger at blive klogere på, hvor det er sværest at sige nej, hvad der lokker til at sige ”ja” og hvordan vi lykkedes med et sundere ”ja”.
    Medvirkende: Sebastian Nybo, forfatter, foredragsholder og indehaver af Origo Center for Meningsfuld SamSkabelse.

  • ”Jeg er der fluks….” ”Hey, jeg racer lige ned og henter det print der……” ”Sorry… jeg har simpelthen ikke nået at svare…..” Sproget er fyldt med fart. Tempofyldte udtryk. Og undskyldninger for ikke at holde hastigheden oppe. Samtidig hylder vi dem der er først, størst og hurtigst. Klæder skaber folk - men skaber sprog kultur? Vært Henrik Tingleff undersøger sammen med dagens eksperter hvorfor vi mennesker er så fascineret af fart. Om det er en moderne syge – eller om det altid været sådan? Bliver vi hurtigere, når vi taler om at have travlt? Tror vi, at vi har mere travlt, når vi siger det? Og hvilke udtryk og vendinger skal vi langsomme mennesker afskaffe allerede i dag?
    Medvirkende: Mette Højen, erhvervsretoriker, performance coach og forfatter til bogen “Erhvervs Retorik ·– Når tale er guld”. Søren Christian Krogh, forsker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen ''Præstationskultur'.

  • Snot, snue og Strepsils. Stress, selvbebrejdelser og spoleret søvn. Vært Henrik Tingleff har været syg, og det har i den grad udfordret missionen om at være et langsomt og tålmodigt menneske. Det har været én lang kamp mellem trangen til at udrette og skabe, geare op og komme videre – og al logisk bevidsthed om at give plads til sygdommen, til at få hvilet ud og komme til kræfter. Sammen med dagens eksperter undersøger Henrik derfor hvordan Det Langsomme Menneske bedst håndterer den uundgåelig sygdom. Om vi skal skynde os på benene - eller give tid. Hvad gør vi med den stress, der uundgåeligt indfinder sig over alt det, som vi ikke får lavet, mens vi ligger under dynen? Og er sygdom måske i virkeligheden en gave og en fantastisk træningsmulighed for Det Langsomme Menneske in spe?
    Medvirkende: Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog, stressekspert og ejer af virksomheden Grow People. Pia Norup, læge og sundhedsrådgiver, indehaver af Functional Medicine klinikken Roots Clinic.

  • Er du god til at kede dig? Er du god til at fordybe dig? Hvornår har du sidst lavet absolut ingenting? Som i INTET. Bare været. Uden at scrolle mobilen, uden at stene fjernsyn, uden at ordne potteplanterne eller mentalt planlægge næste weekend. Hvornår har du sidst fordybet dig i noget? Været 100% tilstede i en aktivitet? I en bog? I et andet menneske? Vært Henrik Tingleff har fået tid til rådighed, nu hvor brugen af mobilen er begrænset… Men hvad skal den bruges til? Sammen med dagens eksperter undersøger han, hvor grænsen mellem kedsomhed og dovenskab går. Om det vitterlig er rigtigt, at det er sundt at kede sig. Hvordan det moderne menneske bliver bedre til at fordybe sig i en tekst. Og om Det Langsomme Menneske bør læse på papir eller skærm.
    Medvirkende: Martin Herbst, teolog, forfatter, foredragsholder og underviser på Folkeuniversitetet i København. Theresa Schilhab, bevidsthedsbiolog, filosof og lektor ved Aarhus Universitet.

  • - Skærmen slået på sort/hvid og skarp oprydning i sine apps
    - Ingen telefon i soveværelset
    - Ingen telefon i badeværelset
    - Data slået fra i fritiden
    - Ingen telefon i ventesituationer
    Det var rammerne for vært Henrik Tingleffs uge på smartphone-afvænning. Det blev sværere end forventet. Det gav abstinenser, frustrationer og rastløshed. Smugforbrug, snyd med regler og svigende samvittighed. Det betød besværligheder, benspænd og masser af bump på vejen. Men måske gav det også nye indsigter og læring for Det Langsomme Menneske? Måske banede det vejen for et mere balanceret digitalt liv fremadrettet? Måske kunne det også hjælpe dig til mere overskud i hverdagen?
    Medvirkende: Lasse Løber, cand. mag. i anvendt filosofi, adjunkt ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

  • Det sker nærmest hvert eneste år. Sommerferien giver overskud og klarere tanker. Prioriteringerne bliver tydeligere, og vi vender tilbage til virkeligheden med ambitioner om sundere arbejdsvaner, mere balance i hverdagen og tid og overskud til både kolleager, familie og venner. I år måske endda endnu mere. For vi vender ikke bare tilbage fra sommerferie, men også fra halvandet år med Corona. Ny-vaccinerede og solbrune myldrer vi tilbage på pinden. Fyldt både af en masse læring om fleksibelt arbejde og ny energi fra sommerlandet! MEN… Nu to-tre uger inde i arbejdsåret er det allerede begyndt at kokse. Kalenderen er mere fyldt end den skulle være, overskuddet er ved at fordufte, og de gamle hektiske vaner har taget kontrollen. Vært Henrik Tingleff undersøger sammen med dagens gæster, hvordan Det Langsomme Menneske gearer fornuftigt op efter en sommer i dvale – uden straks at brænde ud igen! Hvordan tager vi bare nogle af de gode ferieambitioner med ind i hverdagen? Og hvad kan vi lære af det fleksible arbejdsliv under Corona?
    Medvirkende: Ditte Darko, erhvervspsykolog med speciale i psykisk arbejdsmiljø. Christine Ipsen, lektor ved DTU Management og leder af international undersøgelse af erfaringerne med at arbejde hjemmefra under COVID-19.

  • 10 udsendelser. 20 Eksperter. Alle har de bidraget til Manifestet for Det Langsomme Menneske. Alle har de givet deres bud på de pejlemærker, som vi sammen kan navigere efter i processen mod mere balance og langsommelighed i livet. Men hvordan lyder det samlede manifest? Hvad betyder de enkelte udsagn egentlig? Og hvilke skal fylde for vært Henrik Tingleff i hans fortsatte udviklingsrejse? Én ting er sikkert: Det der moderne liv - det må vi kunne gøre bedre, det må vi kunne gøre langsommere.
    Medvirkende: Torben Sangild, skribent ved Zetland og vært på Radio4-programmet ”ComedyKontoret”.

    Manifestet for Det langsomme menneske:
    - Restitution er nødvendig for præstation.
    - Tag et aktivt valg om at tjekke ud fra elektronikken flere gange i løbet af dagen.
    - Synd med god samvittighed.
    - Træf bevidste valg og søg kritisk involvering.
    - Vær bevidst uambitiøs.
    - Skab små opmærksomme justeringer i åndedrættet og skab store forandringer i livet.
    - Husk på at vi lever i nuet, men for det meste eksisterer i rutinen.
    - Vær fleksibel og varier dit taletempo. Artikuler, træk vejret, og brug din vejrtrækning til at give din talestrøm en pause.
    - Hav opmærksomheden i centrum. Den hemmelige ingrediens er opmærksomhed.
    - Målet er at blive din egen bedste læge. Vær opmærksom og nysgerrig på, hvordan du rent faktisk har det og udvis modet til at handle på det.

  • Det kan ikke blive ved med at gå! 47 procent af danskerne lider af søvnbesvær. 14 procent af os er meget generet, mens 33 procent er lidt generet. Flere forskellige undersøgelser har også vist, at omkring en 1/3 af os kun får 6 timers søvn i snit pr. nat. Immunforsvaret nedbrydes og hjernens evne til at tænke klart, lære nye ting og lagre informationer i hukommelsen nedsættes. Vores evne til at vurdere og tage rationelle eller kreative beslutninger mindskes markant. Vi får langsommere reaktionstid, har større udsving i præstationer, bliver mere anspændte og langt mindre motiverede for de opgaver, der ligger foran os. Vi bliver kort sagt dårligere udgaver af os selv! Vært Henrik Tingleff undersøger sammen med dagens eksperter hvad restitution og søvn kan gøre for Det Langsomme Menneske: Kan man præstere (bedre), hvis man prioriterer langsommelighed og stilstand? Er søvn en genvej til succes? Hvad gør vi, hvis søvnen driller? Og hvordan gør vi det mere OK at sige: ”jeg tager lige en lur”?
    Medvirkende: William Kvist, tidligere professionel fodboldspiller og nu bestyrelsesmedlem i F.C. København. Lis Lyngbjerg, forfatter og specialist i ledelse og stress gennem 20 år.

    Manifestet for Det langsomme menneske:
    - Restitution er nødvendig for præstation.
    - Tag et aktivt valg om at tjekke ud fra elektronikken flere gange i løbet af dagen.
    - Synd med samvittighed.
    - Træf bevidste valg.
    - Søg kritisk involvering.
    - Kig på konteksten som beslutningen træffes i.
    - Vær bevidst uambitiøs.
    - Skab små opmærksomme justeringer i åndedrættet og skab store forandringer i livet.
    - Husk på at vi lever i nuet, men for det meste eksisterer i rutinen.
    - Vær fleksibel og varier dit taletempo. Artikuler, træk vejret, og brug din vejrtrækning til at give din talestrøm en pause.
    - Hav opmærksomheden i centrum. Den hemmelige ingrediens er opmærksomhed.
    - Målet er at blive din egen bedste læge. Vær opmærksom og nysgerrig på, hvordan du rent faktisk har det og udvis modet til at handle på det.

  • Er mad mere end brændstof for dig? Giver du dig tid til at sanse, smage og nyde? Vært Henrik Tingleff gør ikke. Alt for ofte bliver måltiderne indtaget stående, gående eller kørende. Endnu oftere foran computeren – og alt for sjældent med andet formål end hurtigst muligt at fylde depoterne og klø på. Derfor undersøger han nu hvad langsommelighed kan gøre ved vores kostvaner. Hvad sker der, når vi spiser hurtigt? Og når vi spiser langsomt? Ville vi spise sundere, hvis vi spiste langsommere? Og kan vi lære at nyde mad, hvis vi sætter tempoet ned under måltidet?
    Medvirkende: Kamilla Lange, psykolog, forfatter og ekspert i mindful spisning. Lærke Kløvedal, madanmelder og vært på Radio4-programmet ”Det sidste måltid”.

    Manifestet for Det langsomme menneske:
    - Restitution er nødvendig for præstation.
    - Tag et aktivt valg om at tjekke ud fra elektronikken flere gange i løbet af dagen.
    - Synd med samvittighed.
    - Træf bevidste valg.
    - Søg kritisk involvering.
    - Kig på konteksten som beslutningen træffes i.
    - Vær bevidst uambitiøs.
    - Skab små opmærksomme justeringer i åndedrættet og skab store forandringer i livet.
    - Husk på at vi lever i nuet, men for det meste eksisterer i rutinen.
    - Vær fleksibel og varier dit taletempo. Artikuler, træk vejret, og brug din vejrtrækning til at give din talestrøm en pause.
    - Hav opmærksomheden i centrum. Den hemmelige ingrediens er opmærksomhed.

  • Vi må vist til at sætte ord på problemet: Vi hurtige menneskers trang til at træde på snakke-speederen, lade ordene flyde og sætningerne blive lange. Vores behov for at tale hurtigt, effektivt, underholdende og fængende. Vores lyst til at virke energiske, engagerede og inspirerede. Og vores hurtige – nogle vil nok sige hektiske – tale. Men kan vi overhovedet selv følge med i talestrømmen? Kan mennesker omkring os holde ud at lytte til os? Og hidser vi ikke bare os selv og hinanden op, når samtale bliver til ord-tsunami? Vært Henrik Tingleff undersøger sammen med dagens eksperter hvordan Det Langsomme Menneske kan arbejde med sin talestrøm: Hvorfor stikker ordene af med os? Hvad gør det ved os – og dem vi taler med – når vi knevrer afsted med Ferrari-fart? Hvad er der at opnå ved at tale roligere og langsommere? Og hvordan gør man det?
    Medvirkende: Klaus Møller, stemmecoach og underviser på Voice Coach Academy. Peter Palshøj, tv-vært og redaktør hos Nordic Entertainment Group.

    Manifestet for Det langsomme menneske:
    - Restitution er nødvendig for præstation.
    - Tag et aktivt valg om at tjekke ud fra elektronikken flere gange i løbet af dagen.
    - Synd med samvittighed.
    - Træf bevidste valg.
    - Søg kritisk involvering.
    - Kig på konteksten som beslutningen træffes i.
    - Vær bevidst uambitiøs.
    - Skab små opmærksomme justeringer i åndedrættet og skab store forandringer i livet.
    - Husk på at vi lever i nuet, men for det meste eksisterer i rutinen.
    - Vær fleksibel og varier dit taletempo. Artikuler, træk vejret,og brug din vejrtrækning til at give din talestrøm en pause.

  • Hvornår har du sidst siddet i et venteværelse, et tog eller et forkontor uden at dykke ned i mailen, de sociale medier eller nyhedsstrømmen på din telefon? Fisker du den også frem, når du står i kø i supermarkedet? Tjekker du også din smartphone syv gange i timen? Corona-tiden har på mange måder været et digitaliseringsprojekt galore. Et totalt digitaliseret arbejdsliv uden ret meget menneskelig kontakt. Vært Henrik Tingleff undersøger sammen med dagens eksperter hvordan vi gennem langsommelighed kan tæmme digitaliseringen og øge humaniseringen: Hvad gør smartphonen ved os som mennesker? Er vores smartphones med til at holde tempoet kunstigt oppe? Hvad skruer vi ned for, når vi skruer op for skærmtiden? Og ville vi blive langsommere - og lykkeligere – mennesker, hvis vi blev bedre til at styre vores tjekke-trang?
    Medvirkende: Imran Rashid, speciallæge i almen medicin, forfatter og foredragsholder. Lasse Løber, cand.mag. i anvendt filosofi og adjunkt ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

    Manifestet for Det langsomme menneske:
    - Restitution er nødvendig for præstation.
    - Tag et aktivt valg om at tjekke ud fra elektronikken flere gange i løbet af dagen.
    - Synd med samvittighed.
    - Træf bevidste valg.
    - Søg kritisk involvering.
    - Kig på konteksten som beslutningen træffes i.
    - Vær bevidst uambitiøs.
    - Skab små opmærksomme justeringer i åndedrættet og skab store forandringer i livet.
    - Husk på at vi lever i nuet, men for det meste eksisterer i rutinen.

  • Vi gør det mere end 500 milliarder gange i løbet af livet. 20.000 gange i døgnet. 12 gange i minuttet. Vi trækker vejret. Men alt for ofte alt for hurtigt og alt for anstrengt. Vi ved egentlig godt, at vejrtrækning er centralt for vores velbefindende. Vi siger det jo ofte til hinanden, når vi er pressede eller forhastede. ”Træk vejret” siger vi. ”Tag lige en dyb indånding”. Men hvor ofte gør vi det? Vært Henrik Tingleff undersøger sammen med dagens eksperter hvad åndedrætstræning kan gøre for Det Langsomme Menneske: Hvad er åndedrætstræning egentlig? Behøver det at være spirituelt? Hvordan foregår åndedrætstræning – sådan for helt almindelige mennesker som dig og mig?
    Medvirkende: Mie My Tastesen, psykolog, fridykker, åndedrætstræner og indehaver af Compassion House. Jakob Lund, Breathe SMART-underviser, traumeterapeut og foredragsholder.

    Manifestet for Det langsomme menneske:
    - Restitution er nødvendig for præstation.
    - Tag et aktivt valg om at tjekke ud fra elektronikken flere gange i løbet af dagen.
    - Synd med samvittighed.
    - Træf bevidste valg.
    - Søg kritisk involvering.
    - Kig på konteksten som beslutningen træffes i.
    - Vær bevidst uambitiøs.
    - Skab små opmærksomme justeringer i åndedrættet og skab store forandringer i livet.

  • Sidder du også fast i hamsterhjulet? Kender du oplevelsen af, at jo hurtigere du løber, jo mere du arbejder – jo mere føler du trang til at arbejde, og jo mere arbejde trækker du til dig? Kender du oplevelsen af, at for hver e-mail du sender afsted, får du bare 3-4 igen og for hvert projekt, du engagerer dig i, bliver du involveret i mindst et par stykker mere. The prize of winning the pie eating contest is more pie. Medaljen for højest tempo i hamsterhjulet er 20 runder mere – og mistrivsel så det batter! Vært Henrik Tingleff undersøger sammen med dagens eksperter hvad langsommelighed kan gøre ved vores arbejdsvaner og arbejdsliv: Arbejder vi nødvendigvis bedre, når vi arbejder igennem? Hvad betyder hastigheden for indholdet og kvaliteten af vores arbejde? Hvad ville der ske, hvis vi arbejdede markant langsommere? Og hvad nu hvis det langsomme menneske også begyndte at arbejde meget mindre?
    Medvirkende: Dennis Nørmark, antropolog, foredragsholder og rådgiver tilknyttet konsulenthuset Voluntas. Henrik Stenmann, grundlægger af IIH Nordic og 4-dages-arbejdsuge-foregangsmand.

    Manifestet for Det langsomme menneske:
    - Restitution er nødvendig for præstation.
    - Tag et aktivt valg om at tjekke ud fra elektronikken flere gange i løbet af dagen.
    - Synd med samvittighed.
    - Træf bevidste valg.
    - Søg kritisk involvering.
    - Kig på konteksten som beslutningen træffes i.
    - Vær bevidst uambitiøs.

  • Mange af os har truffet dårlige beslutninger, fordi tingene kørte for stærkt omkring os. Vi har mistet overblikket, ikke tænkt klart og har nærmest i blinde og med susen før ørerne truffet en beslutning der senere - nogle gange blot få sekunder senere – har vist sig at være skingrende skør. 46 % fortryder noget ved deres boligkøb. Hver anden fortryder et jobskifte. Hver tredje fortryder en tatovering. Tænk hvis det også er sådan på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne. Tænk hvis beslutninger om milliarder af kroner eller millioner af menneskeliv også træffes for hurtigt! Vært Henrik Tingleff undersøger sammen med dagens eksperter hvad langsommelighed betyder for beslutningsprocesser: Træffer vi bedre beslutninger, hvis vi gør det langsomt? Er en hurtig beslutning altid en dårlig beslutning? Kan udviklingen, erhvervslivet og samfundet hænge sammen, hvis vi er længere tid om at træffe beslutninger?
    Medvirkende: Sally Khallash, beslutningsteoretiker og partner i virksomheden Behavioural Strategy. Christian Halken, direktør i ScandiByg.

    Manifestet for Det langsomme menneske:
    - Restitution er nødvendig for præstation.
    - Tag et aktivt valg om at tjekke ud fra elektronikken flere gange i løbet af dagen.
    - Synd med samvittighed.
    - Træf bevidste valg.
    - Søg kritisk involvering.
    - Kig på konteksten som beslutningen træffes i.

  • Hvor god er du til at ”lytte til din krop”? Giver du den ro og omsorg, når den trænger? Eller kører du på, så du lige får klaret det næste også? Der er noget der tyder på det. 35 % af danskerne har én eller flere langvarige sygdomme eller helbredsproblemer. Mere end 800.000 har lænderygsmerter, og vi indtager blodtryksregulerende medicin for mere end 2 milliarder om året! Vært Henrik Tingleff undersøger sammen med dagens eksperter, hvad langsommelighed betyder for vores fysiske sundhed: Hvad gør langsommelighed ved menneskekroppen? Kan det gøre os sundere at sætte tempoet ned? Hvordan skal Det langsomme menneske træne og holde sig i form? …og kan man være aktiv og langsom på samme tid?
    Medvirkende: Charlotte Bøving, læge, tv-vært, forfatter og foredragsholder. Anders Nedergaard, biokemiker, humanbiolog og Ph.D. i muskelbiologi.

    Manifestet for Det langsomme menneske:
    - Restitution er nødvendig for præstation.
    - Tag et aktivt valg om at tjekke ud fra elektronikken flere gange i løbet af dagen.
    - Synd med samvittighed.
    - Træf bevidste valg.

  • Tempoet i hverdagen bliver ofte højt, og før du ved af det, er det ikke bare travlhed eller stress du mærker – men også svære og ubehagelige følelser som bekymring, selvkritik og opgivenhed. På en helt almindelig onsdag, hvor du bare passer dit arbejde eller dine hjemlige pligter. 12 % danskerne har dagligt symptomer på alvorligt stress, og 20-30 % af os føler os mentalt overbelastede. Men hvad betyder tempo for vores trivsel? Er menneskehjernen skabt til første eller femte gear? Og bliver vi lykkeligere, hvis vi bliver langsommere? Det undersøger vært Henrik Tingleff i dagens udsendelse, hvor de første linjer i manifestet for Det langsomme menneske også bliver skrevet.
    Medvirkende: Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog og ejer af Grow People. Troels W. Kjær, professor og hjerneforsker.

    Manifestet for Det langsomme menneske:
    - Restitution er nødvendig for præstation.
    - Tag et aktivt valg om at tjekke ud fra elektronikken flere gange i løbet af dagen.

  • Du kender det godt. Alt for ofte går det alt for stærkt. Og det har det alt for længe gjort for vært Henrik Tingleff. Nu vil han gøre noget ved det. Han har sat sig for at blive ”Det langsomme menneske”. Henrik er ikke bare dykket ned i de videnskabelige data om langsommelighed, han har også ladet sig selv teste grundigt, og får i denne udsendelse tankevækkende tilbagemeldinger fra psykolog Louise Brückner og hjerneforsker Jon Sigurd Wegner. Budskabet fra eksperterne er klart: Rejsen bliver lang. Men den skal nok blive lærerig. Medvirkende: Louise Brückner, psykolog og ejer af Brückner Praksis. Jon Sigurd Wegener, hjerneforsker og ekstern lektor ved CBS.