Episodes
-
Fedeabe holder fyraften for sidste gang, og i dagens anledning er han rejst til Jyllands hovedstad, Aarhus, som i hvert fald ligger 110 kilometer fra den danske hovedstad. Nærmere betegnet befinder han sig på hotel Scandic på værelse 302, som ligger direkte overfor R4adios hovedkvarter - R4adio, som overtager Radio24syvs sendetilladelse klokken 00.00. Fedeabe ringer til gamle venner af radioen og takker dem for årevis af trofast lytning, men selvfølgelig bliver der også tid til aarhusianeren på gaden, som er Jesper. Jesper er ikke fra Aarhus, selvom der jo ikke er noget galt med at komme fra Aarhus. Han kom til Aarhus for at studere jura, og selvom han nu har skiftet retning og i stedet læser til SOSU-assistent, er han blevet i byen. Som om det ikke var nok, har han også været både massør og bartender, og på den måde kommer vi næsten hele vejen rundt i manegen i denne sidste udgave af Fedeabes Fyraften.
-
Hvordan bærer man sig egentlig an med at skræmme folk fra vid og sans? Det spørger vi Lasse om, som er én af idémændene bag spøgelseshuset House of Horror på Falster. Mon de har hørt Radio24syv i Mou? Lyt med og find ud af svaret. Simone fortæller om det nedern ved at være søsyg, når man har sin gang på skoleskibet Georg Stage.
-
Missing episodes?
-
Hold fyraften med Fedeabe for tredje sidste gang, og hvis du ikke allerede er up to date, så bliv klogere på rytteryoga, som i virkeligheden handler om at blive en form for kentaur. Fedeabe mindes ikke nogensinde at have siddet i en bil og onaneret, men han føler alligevel med onanisten på Garnisonsvej. I Højer (som i: Hanne Højer) er der fuld plade, når vi for første gang får fat i tre (!) borgere i træk, der har hørt om og hørt Radio24syv. Karen og Ingrid er mor og datter og sørme også dagens kvinder på gaden, og så bor de sammen med Karens mor, altså Ingrids mormor.
-
På Ranum Efterskole er to gips-kopier af Guldhornene blevet stjålet, og forstanderen blev mildt sagt urolig, da han fik tilsendt et billede, hvor elever drak af hornet. Nu er hornene heldigvis på vej til deres rette hylde - med post fra Norge (!). Dagens kvinde på gaden er Rima, der har to jobs og samtidig læser til kosmetolog, så det er helt på sin plads, at Fedeabe beder hende passe på sig selv. I Skive er det lidt 50/50, om de har hørt Radio24syv, og om de kommer til at savne os. Men John (påstår at) han har lyttet til os, og det er et lyspunkt af de større på denne mørke mandag. Og apropos mørke, så kender vi nogen, som ikke har tilbragt hele sin weekend med at stille ure tilbage, og det er Jørgen, for hans ure har selvfølgelig hele tiden stået på vintertid, eller normaltid, som det jo hedder. Så det bliver et forsigtigt tillykke til Jørgen fra Fedeabe, fordi Europa-parlamentet nu også snart har fået øjnene op for det værre bøvl.
-
Fedeabe trækker tiden, inden han må vende tilbage til København og se radioens skæbne i øjnene. Derfor befinder han sig i dag i jernalderlandsbyen Odins Odense. Her har han været så heldig at få Bitten i tale, som er kvinden bag vindposerne på Storebæltsbroen, for hvordan lander man egentlig sådan en kontrakt som syerske? Anette er daglig leder i jernalderlandsbyen og Peter er frivillig, og man kan ikke påstå, at det er pengene der driver dem, men snarere god gammeldags interesse eller måske den dejlige mjød, de serverer. Vi taler om, hvordan de har kæmpet for landsbyens overlevelse, og om hvordan Harry Potter stjal deres shine. På Ærø skyller det ene døde vildsvin op på stranden efter det andet, og udover, at det er et lidt makabert syn, så er det da også lidt mystisk.
Bagefter er Fedeabes Fyraften havnet på Fyens Børste- og Kostefabrik i Odense. Nærmere præcist på chefens kontor. Chefen, eller i hvert fald den kommercielle direktør, Karsten, starter sin dag klokken 3.45 hver eneste dag, for hvordan søren skal han ellers nå at løbe sine daglige 10 kilometer og som han siger - på Fyn vil man gerne tidligt i gang. Han har været med på fabrikken siden den nuværende ejer tog over for cirka 30 år siden, men selve børste- og kostefabrikken har eksisteret siden alle vores tip- og tiptipoldeforældres tid.
-
Fedeabe trækker tiden, inden han må vende tilbage til København og se radioens skæbne i øjnene. Derfor befinder han sig i dag i jernalderlandsbyen Odins Odense. Her har han været så heldig at få Bitten i tale, som er kvinden bag vindposerne på Storebæltsbroen, for hvordan lander man egentlig sådan en kontrakt som syerske? Anette er daglig leder i jernalderlandsbyen og Peter er frivillig, og man kan ikke påstå, at det er pengene der driver dem, men snarere god gammeldags interesse eller måske den dejlige mjød, de serverer. Vi taler om, hvordan de har kæmpet for landsbyens overlevelse, og om hvordan Harry Potter stjal deres shine. På Ærø skyller det ene døde vildsvin op på stranden efter det andet, og udover, at det er et lidt makabert syn, så er det da også lidt mystisk.
-
Radio24syv fik i går den kedelige nyhed, at vi lukker om 8 dage, hvilket har resulteret i en smule kaos og løssluppenhed på kontoret. Derfor er Fedeabes Fyraften flygtet ud af byen og er havnet på Fyens Børste- og Kostefabrik i Odense. Nærmere præcist på chefens kontor. Chefen, eller i hvert fald den kommercielle direktør, Karsten, starter sin dag klokken 3.45 hver eneste dag, for hvordan søren skal han ellers nå at løbe sine daglige 10 kilometer og som han siger - på Fyn vil man gerne tidligt i gang. Han har været med på fabrikken siden den nuværende ejer tog over for cirka 30 år siden, men selve børste- og kostefabrikken har eksisteret siden alle vores tip- og tiptipoldeforældres tid.
Lars, der lystrer den fornemme titel executive assistant, har også været så rar at møde os på chefens kontor, og hvis man vil vide noget om børster, så er det ham, man skal spørge - så det gør vi. Vi taler om udvikling inden for børster, om hvordan de børster anderledes i Brasilien end i Danmark, og hvorfor det er smart at have børster i forskellige farver.
I Svendborg er de (fleste) så rare at tage telefonen, når vi ringer og siger tak for godt samarbejde her 8 dage inden radioens endeligt, til gengæld har de lidt travlt, særligt Arne Evald, der er chauffør, og som vi fanger på et dårligt tidspunkt.
-
Velkommen til finalen i gennemgangen af de 40 mest markante sygdomme, der har ramt menneskeheden, siden vi kom til verden. Dagens hovedperson er museumsinspektør på Medicinsk Museion i København, Malthe Bjerregaard. Og det er ham der endnu en gang står for at udvælge og præsentere de sidste sygdomme frem til klimaks, listens nummer 1 og den allermest markante sygdom.
Men inden vi når dertil skal vi nå forbi listens nummer 8, som er lægefejl og nummer 7, som er demens, og én gang for alle bliver det slået fast, at det altså er noget man har, ikke noget man er. Find ud af hvad yoghurt har med demens at gøre, og hvorfor man pludselig troede, at yoghurt var med til at holde alderdommen på afstand (spørg lige hvor meget Cultura, der blev solgt efter den fejlantagelse). Pest har allerede figureret på listen, og nu kommer vi til kolera på listens nummer 6. Sygdommen var designet perfekt til at brede sig i den tætbefolkede by, hvor akut diarré og dehydrering kunne betyde, at man døde under et døgn efter at sygdommen var brudt ud. Med melankoli bevæger vi os ind i top 5 og diskussionen om, hvad der sker, når sygdomme bevæger sig udenfor de kasser, vi har opstillet. Nummer fire er skørbug, på moderne dansk: fejlernæring. Symptomerne er sløvhed og træthed og ramte for det meste sømænd, selvom det mere lyder som noget, der rammer teenagere. Nummer tre på listen er garanteret en sygdom, du har lige nu, det er nemlig forkølelse. En sygdom vi ikke er i nærheden af at have styr på. Tidligere tiders løsning på forkølelse var at sy en snor gennem nakkeskindet, og lad os være glade for, at vi i dag har næsespray og Netflix. Den næstmest markante sygdom i verden er syfilis, en infektions- og kønssygdom med et meget mærkeligt sygdomsforløb på tre stadier. Hvor den i de to første stadier ikke har noget at skjule, men gør opmærksom på sin eksistens ved at medbringe sår, så forsvinder dens synlighed i det tredje stadie, mens den i det stille nedbryder dine knogler og dine mentale funktioner. Nu er vi kommet til det, vi alle har ventet på, nemlig den allermest markante sygdom nogensinde, og det er en sygdom der på den ene side blev romantiseret og som var eftertragtet at være smittet af, samtidig med at det var den største dræber i 1800-tallet. Tuberkulose, det er dig vi taler om. Det er sygdommen, der har det hele: den er både frygtelig dødelig og utroligt smitsom. Til gengæld blev man utrolig bleg, når man var smittet med tuberkulose, og siden det var ét af datidens skønhedsidealer, var der visse aspekter af sygdommen, som folket ikke var helt afvisende overfor. Sådan er der så meget.
-
Vi har været i pesten, i diabetes og danset en kontroversiel dans med fedme.
Fedeabe og museumsinspektør på Medicinsk Museion, Malthe Bjerregaard, er nået til sygdom nummer 16 i deres gennemgang af de 40 fedeste sygdomme. Denne sygdom har Fedeabe på skulderen, mens museumsinspektøren ikke har. Den er en stædig satan, der er dukket op igen og igen og endnu en gang, og måske er det dén sygdom, der har slået allerflest ihjel. Det er kopper, vi snakker om. Som i dag er udryddet (hurra!), men så alligevel ikke. Lyt med og find ud af hvilken rolle malkepiger spiller. Kræft er at finde på nummer 15, og selvom der findes lige så mange slags, som der er stjerner på himlen, så skal den alligevel have en plads på denne liste. Museumsinspektøren afliver myten om, at kræft er en moderne sygdom, til gengæld medbringer han den gode nyhed, at vi i dag overlever i langt højere grad end tidligere. Nummer 14 har et svært navn (Neu-ra-ste-ni) og er blevet brugt til at forklare en hel del mere, end den måske burde. Polio på nummer 13 skal med, for selvom denne liste er en smule deprimerende, er historien om polio rent faktisk en succeshistorie. Sygdommen med det originale navn 'den spanske syge' stammer faktisk ikke fra Spanien, men måske fra Indien eller Kansas, og den indtager plads nummer 12. Sygen var årsag til flere dødsfald end Første Verdenskrig og ramte helt ulogisk særligt unge og raske mennesker. Til gengæld kunne man ikke rigtigt beskytte sig imod den. HIV er nummer 11, en sygdom der overrumplede folk, fordi man ikke regnede med, at den slags stadig opstod ud af det blå. Det er en historie om panik og frygt og om prinsesse Diana, der gav et kram til en AIDS-patient. Nummer 10 er en antibiotika-resistent bakterie, der giver uhyrlig diarré, og som lystrer navnet clostridium difficile. Udsendelsens rosin i pølseenden er den sygdom, der har ramt flest mennesker i verdenshistorien og det er& caries (snydt), altså en god gammeldags gang huller i tænderne, der på en helt utrolig omvendt måde er årsagen til, at vi i dag har noget, vi kalder "lørdagsslik".
I morgen serverer museumsinspektøren top 8 over de fedeste sygdomme, så lyt med - medmindre du er hypokonder.
-
I dette sammendrag gennemgår Fedeabe, sammen med museumsinspektør på Medicinsk Museion Malthe Boye Bjerregaard, de 40 fedeste sygdomme. Udsendelsen starter med en undring fra Fedeabes side om, hvorfor det egentlig hedder museion og ikke bare gode, gamle museum, men lad nu det ligge, for der skal også være plads en disclaimer, som museumsinspektøren og Fedeabe kæmper lidt om at få lov til at lave, for sygdomme er jo ikke fede, som sådan (medmindre man er allergisk overfor et eller andet ekslusivt), men de er utroligt interessante og så er de utroligt gode som konversationsemne.
-
Velkommen til Fedeabes sygdomspøl - eller bare til gennemgangen af de 40 fedeste og mest markante sygdomme i verdenshistorien præsenteret af museumsinspektør for Medicinsk Museion, Malthe Bjerregaard.
Som lovet starter dagens udsendelse ud med listens nummer 23, som er koldbrand. Hvis du ikke har lyttet til de tre forrige afsnit i denne programrække, er du gået glip af 17 klamme og interessante sygdomme, så hop tilbage og bliv bragt up to speed eller bliv hængende, hvis du ikke kan vente med at høre om koldbrand og døde celler og afhuggede lemmer.
Nummer 22 er, modsat flere andre af listens sygdomme, på vej frem og utrolig aktuel i dag, det er nemlig diabetes. Smerte er på plads nummer 21, noget som er uløseligt forbundet med utrolig mange sygdomme og som leder snakken hen på smertestillende medicin. I anledning af listens nummer 20 vil museumsinspektøren gerne vifte en halvvejsmarkør, der går ud over den stillede opgave, for at skabe bevidstheden om, hvordan vi er kommet dertil, hvor vi er kommet i dag. Derfor indtager forsøgsdyr plads nummer 20, som har gjort os klogere på kroppen, og hvordan medicin påvirker den. Følingssygdom er listens nummer 19, en opdagelse af hvilken der forklarede en lang række børns pludselige død. Nummer 18 er en lidt følsom sag, nemlig fedme, for i virkeligheden er der stor diskussion om, hvorvidt fedme overhovedet er en sygdom, og selvom det ikke er en hvepserede, som hverken Fedeabe eller museumsinspektøren har lyst til at stikke hånden i, så er det alligevel interessant at dykke ned i fedmens historie.
Denne udsendelse sidste punkt er epilepsi, en sygdom der historisk set er utrolig omskiftelig. Engang blev epileptikere smidt ud af byen, senere blev de indlogeret på galehuse eller de blev udsat for alverdens rædsler for at tvinge de såkaldte dårlige tanker ud af hovedet, og først i 1900-tallet fandt man ud af, at epilepsi ikke var en psykisk sygdom. På denne knap så hyggelige note slutter dagens afsnit, og på mandag kan du høre om kopper. God weekend! -
I denne særudsendelse af Fedeabes Fyraften gennemgår museumsinspektør for Medicinsk Museion, Malthe Bjerregaard, de 40 mest markante sygdomme i verden. Sygdomme er i sagens natur noget, der truer os, så det er i virkeligheden ikke det allermest hyggelige tema, vi har fundet frem i anledningen af efterårsferien. Til gengæld er de djævelsk interessante, så find et tæppe der ikke kradser, skænk dig en kop the og lad os starte nedtællingen, der i dag starter ved børnenes dødsengel, der indtager plads nummer 30. De ældre lyttere vil kende sygdommen som difteri, de yngre har måske hørt om strubehoste, en frygtelig lidelse som især krævede mange børneofre i 1800-tallet. Her var befolkningstætheden en gave til de smitsomme sygdomme, og hygiejnen var om end ikke en by i Rusland, så måske en by i Nordtyskland. På nummer 29 finder vi én af de mest smitsomme og potente sygdomme, nemlig mæslinger, og her slipper vi selvfølgelig ikke for at slå et lille hyggeligt smut forbi vaccinemodstanden. Nummer 28 er fordøjelse, et problem som en engelsk læge ville fiks-fakse ved blot at befrie sine patienter for den skide tyktarm - en løsning der viste sig ikke at være en bragende succes på den lange bane, og af en eller anden grund kommer Kellogg, ham med cornflakesene, også ind i billedet. Nummer 27 er malaria, som - tro det eller lade være - engang gik under navnet Den Lollandske Feber, da den hærgede Danmark. Den måske mest berømte af alle sygdomme indtager plads nummer 26, og vores museumsinspektør fortæller én af de mere kulørte historier om, hvordan den sorte død kom til Europa - en historie der involverer en bister general, en katapult og et pestbefængt korpus. Selvom feber i dag er et symptom, og ikke en sygdom, får den alligevel lov at gøre indtog på plads nummer 25, mens feberens lillesøster, barselsfeberen, er at finde som nummer 24, hvor vi bliver introduceret for den kloge ungarske læge, der fandt ud af, at barselsfeberen havde alt at gøre med dårlig håndhygiejne.
Til dem der ikke har fået nok af sygdomme, kan vi lokke med, at næste udsendelse starter benhårdt ud med koldbrand.
-
Tillykke til Thomas Helmig og de 55 år og velkommen til Fedeabes Fyraften Special - en gennemgang af de 40 fedeste sygdomme (altså ikke fede fede, men spændende og markante) orkestreret, udvalgt og fremlagt af museumsinspektør på Medicinsk Museion i København, Malthe Boye Bjerregaard.
På listens nummer 36 findes vi den første infektionssygdom, gul feber. Mennesker, der er syge med gul feber, kan ikke smitte andre mennesker (medmindre man er en myg), en viden som man nåede frem til gennem nogle af lægevidenskabens mest ulækre eksperimenter, der blandt andet inkluderede meget tæt omgang med smittede patienter, små snitsår som der blev gnubbet opkast i, opvarmning af opkastning og indåndning af dampene og til allersidst fortæring af syge patienters opkast. Fedeabe runder punkt nummer 36 af med at stille det spørgsmål, som vi alle vil stille: findes der andre former for farvet feber?
På nummer 35 har vi paradentose, én af de sygdomme, som Fedeabe allernødigst ville have, men det hænger også sammen med en hændelse i fjerde klasse.
Nummer 34 er mavesår, en sygdom som Fedeabe forbinder med gamle dage og gamle stressede mænd. I virkeligheden er det en særlig bakterie, der laver mavesår - en opdagelse som blev gjort, da Barry J. Marshall påførte sig selv et mavesår ved at spise bakterien og heldigvis blev belønnet med en nobelpris.
Nummer 33 er autoimmune sygdomme og allergier, som er yderst aktuelt den dag i dag. På listens nummer 32 finder vi mirakelmidler, som egentlig ikke er en sygdom, men som bestemt lover mere end de kan holde, og sidste punkt i denne udsendelse bliver nummer 31, irriteret tyktarm, som Fedeabe antager er en kvindeting, men måske er det fordi kvinder er bedre til at tale om deres fordøjelse. Man kan ikke tale om irriteret tyktarm uden at nævne den danske stuntmand Stig Günther, der spiste piller med sin egen afføring for at kurere sig selv, og på den måde kan det vist konkluderes, at fællesnævneren for denne episodes sygdomme er, at folk indtager klamme ting for at blive klogere på kroppen.
-
Kære lytter, velkommen til første dag i resten af dit liv og velkommen til denne særudgave af Fedeabes Fyraften, hvor vi gennemgår de 40 fedeste sygdomme sammen med museumsinspektør på Medicinsk Museion Malthe Boye Bjerregaard. Udsendelsen starter med en undring fra Fedeabes side om, hvorfor det egentlig hedder museion og ikke bare gode, gamle museum, men lad nu det ligge, for der skal også være plads en disclaimer, som museumsinspektøren og Fedeabe kæmper lidt om at få lov til at lave, for sygdomme er jo ikke fede, som sådan (medmindre man er allergisk overfor et eller andet ekslusivt), men de er utroligt interessante og så er de utroligt gode som konversationsemne.
Museumsinspektøren starter sin liste blødt ud med nummer 40, som er dårlig ånde - et emne, som får alle til at begynde at trække vejret gennem næsen med det vuns. Det skal dog understreges, at morgenånde ikke opfattes som en sygdom, da det er noget alle er belemret med, selv hendes majestæt (må vi formode). Nummer 39 på listen er nyresten, en sygdom man på intet tidspunkt er i tvivl om, hvorvidt man lægger krop til. Listens nummer 38 er fistler, som kort sagt er en slags åbning i en del af kroppen, hvor der ikke burde være nogen åbning. På listen over de 40 fedeste sygdomme er der allerede på plads nummer 37 sneget sig et punkt ind, som ikke er en sygdom, nemlig forgiftninger, som dog alligevel får lov at blive hængende på listen, fordi forgiftninger jo er noget, som lægevidenskaben skal håndtere sideløbende med sygdommen.
-
Fedeabe sætter ild til janteloven, og spørger, om vi ikke lige kan tale om Danmark et øjeblik? For det er faktisk på tide med en liste over de ting, der gør vores lille land allerfedest at bo i. Til at lave sådan en lille liste, har vi inviteret Danmarks tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som, om nogen, må have en ting eller to at sige om det land, han har regeret.
-
Til daglig passer han køer, men i sin fritid sælger 24-årige Frederik græskar fra en mark, hvor folk selv kan komme og plukke lige dét græskar, de har udset sig. Og selvom det kun er en fritidsinteresse, har Frederik faktisk næret en kærlighed til græskar, lige siden han var seks år. Elsebeth er frivillig og udnævnt tovholder på Repair Café i Viborg, hvor hun hjælper med at fikse ødelagte ting og sager for folk, der ikke selv har hænderne skruet så godt på. Carsten er formand for Museumsbanen Maribo-Bandholm, der efterhånden har en del år på banen, faktisk præcis 150 år. Og det bliver fejret med et brag i efterårsferien.
-
Man skulle tro, at Fedeabe og Lars er ved at nå til vejs ende i syvende time af deres gennemgang af de 40 fedeste ting ved Danmark& og det er de faktisk også så småt. For de mangler kun sølle fire punkter på Lars Løkkes alfabetiske, og en smule prioriterede, liste. Udsendelsen starter dog med, at Lars hævder at kunne gennemgå de fire punkter på bare ét minut, hvilket ville efterlade 54 minutter til radiotavshed, men heldigvis får Fedeabe ham overtalt til at fede punkterne en smule op. Inden Lars for alvor tager hul på listens nummer fire, som er Storms Pakhus, så tænder han derfor en smøg og fortæller om sin drøm om at lave natradio. Nå, tilbage til Storms Pakhus, også kendt som Odense Street Food, for det hele skal ikke handle om København og fancy pansy gastronomi. Lego vælter ind på plads nummer tre, og på nummer to finder vi Fjordenhus, Olafur Eliassons ikoniske og exceptionelle bygning i Vejle Havn. Lars følger sin intuition, når han gør plads til en nummer 1,5, for han har helt glemt Tordenskiold, men den ægte éner er kongehuset, som han også forsøger at klemme Grundloven ind under, for de er begge med til at binde Danmark sammen. Han vil dog ikke udelukke idéen om at Mogens Lykketoft eller Stine Bosse en dag kunne blive konge eller dronning af Danmark, selvom han ikke helt er klar til det. Og således nåede vi igennem listen over de 40 fedeste ting ved Danmark og sikke en rejse det har været!
-
Tiden er gået, som den slags nu gør, og Fedeabe og Lars Løkke er rykket fra restaurant Koks til Lars midlertidige færøske residens. Efter fem timers gennemgang er de endelig nået til top 10 i deres rejse gennem de 40 fedeste ting ved Danmark, og nu begynder Lars at trække i land, for han synes sgu, at de resterende 10 punkter er en smule kedelige. Men mon ikke han undersælger sig selv, for hvad søren er der kedeligt ved bl.a. boligjobordningen og Bamsemuseet? Lars stikker også en tur forbi barndommens land på Bornholm, og i en sidebemærkning får han nævnt, at han (selvfølgelig) har Macrons nummer kodet ind på sin telefon. Det bliver også i denne udsendelse, at det går op for Lars, at Gribskov ikke er Danmarks andenstørste skov, hvilket han ellers har gået og troet hele sit liv. Til gengæld bliver der plads til en noget ilter diskussion om, hvor langt der egentlig er til fods fra Svinkløv til Hirtshals - en diskussion der sætter den gode stemning en smule på prøve.
-
Hukommelsen begynder at svigte, når Fedeabe blander dødehavsrullerne sammen med rigsfællesskabet, men ikke desto mindre er Fedeabe og Lars Løkke Rasmussen kommet til aftenens første af tre desserter og sørme også nummer 24 på Lars’ liste over de 40 fedeste ting ved Danmark.
Denne liste rulles ganske langsomt ud over en 19-retters-lang middag på den færøske restaurant Koks, hvor Fedeabe og Lars er taget hen for at få Danmark lidt på afstand, for det kan være en smule vanskeligt at tale om nogen, mens vedkommende står lige ved siden af.
Pantsystemet indtager plads nummer 24 på Lars Løkke liste over de 40 fedeste ting ved Danmark. Og - indrøm det nu bare - stolheden over at aflevere fedtede, lugtende flasker og dåser i din lokale Netto ér da noget helt særligt. Listens nummer 23 giver Lars anledning til at berette om sin tid som drengespejder, en hobby han først lagde på hylden i sine tyvere. Sommerrevyerne er nummer 22, og her kan Lars passende fortælle historien om Lisbeth Dahl og den manglende andesteg. Det er bestemt ikke noget krav, at der skal være sammenhæng mellem listens punkter, men det begynder alligevel at blive en smule forvirrende, når Sankt Hans og de Vestindiske Øer bliver blandet sammen på listens nummer 21 og 20, men på underlig vis giver det hele alligevel en vis mening. Efter lidt tilløb gør Lars klar til sprint, når han drøner gennem punkt 19-11, hvor både cykling og stomiposer får en plads.
-
Fedeabe sætter ild til janteloven, og spørger, om vi ikke lige kan tale om Danmark et øjeblik? For det er faktisk på tide med en liste over de ting, der gør vores lille land allerfedest at bo i. Til at lave sådan en lille liste, har vi inviteret Danmarks tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som, om nogen, må have en ting eller to at sige om det land, han har regeret.
- Show more